Killer-graphs

Disse grafer fortæller rigtig meget. Den tynde røde, stiplede linje er Prisen for Een dollar i D-mark og fra 1999 euro - jeg har blot flyttet den op til Prisen for Een dollar i danske kroner ved at gange med 3,5 for D-mark og 6,5 for euro. Jeg kunne have ganget med hvad som helst, men disse tal fik den op under kurven for danske kroner, og det er nu tydeligt at danske kroner følger D-mark og euro nøje (efter 1982 hvor kronen blev låst) . Det vil sige at vi kan nøjes med at betragte kurven over Prisen for Een dollar i danske kroner, hvis vi ønsker at få et indtryk af D-markens og euroens udsving i perioden.

1992 et skæringspunkt
Det er tydeligt at se at 1992 var et skæringspunkt, bogstaveligt talt. Hvor en dollar før 1992 havde kostet flere danske kroner end svenske, blev det nu omvendt - hvilket betød at Sverige fik en stor konkurrencefordel i handelen med økonomier som har, følger eller lægger sig op af dollaren, men også over for alle andre lande.
I de amerikanske recessioner som har været siden 1992, altså 2001 og 2008-09 er den svenske krone faldet uforholdmæssigt meget sammenlignet med den danske, hvilket netop er en flydende valutas fremmeste kvalitet: Den virker som shock absorber  [ ~støddæmper].
De betragteligt højere niveauer som Prisen for Een dollar i svenske kroner har ligget på siden 1992 [flere kroner til virksomhederne og 25 % heraf til statskassen], giver sammen med en stram udgiftstyring i stat og kommuner forklaringen på at svenskerne siden har fået rettet økonomien op, i en grad så statsgælden nu er halveret sammenlignet med 1996, og Sverige nu har accelereret op og begynder at overhale Danmark, se udførlige beregninger fra IMF.

Klik for stor størrelse

Ambrose Evans Pritchard:
 

"
The trade-weighted dollar has been sliding for a decade, falling 37pc since 2001. This roughly replicates the post-Plaza slide in the late 1980s, which was followed - with a lag - by 3pc of GDP shrinkage in the current account deficit. The US had a surplus by 1991."
Så har jeg lagt olieprisen ind også, fordi det har været en generel regel at når olieprisen går op går dollaren ned - kun fraveget efter Asien-krisen i 1998, hvor de begge gik op, men efter recessionen i 2001 er mønstret tilbage: Olien er gået op -- særlig accentueret efter beslutningen om at indlede krigshandlinger i Mellemøsten, verdens vigtigste olie-område, fra marts 2003 og som ikke blev så let som man havde forestillet sig -- og dollaren er gået ned.

Den fatale binding til tysk valuta
Men bortset fra at man i de danske og svenske kurser kan aflæse dollarens styrke (og altså sammenholde det med den -- som regel - modsat gående oliepris) så har inkluderingen af oliepris-kurven direkte relevans for den skæbnesvangre beslutning om at knytte kronen til D-marken i 1982. Man ser jo af kurven, at da olieprisfaldet indledtes medio 1980, så begynder dollaren sin himmelflugt, noget som jo umuligt kunne fortsætte, og d. 22. septemper 1985 tvinges Yen, D-mark og Franske franc da også i vejret af de øvrige lande i G7, med det resultat at den danske krone også stiger - det ses som et dollarfald på kurven.  Dette dollarfald fra 22.september 1985 var uden tvivl det som fik Saudiarabien til fra februar 1986 at begynde at øge sin produktion fra to millioner tønder om dagen til fem millioner, for på den måde at få samme indtægt som før.

Ialt 37 % faldt dollaren sidst i 80'erne, - hvilket i øvrigt svarer ganske nøje til hvad den er faldet 2001-11. Dengang førte det -- lidt senere --til en formindskelse af betalingsbalanceunderskuddet på 3 % af BNP - fordi USA's konkurrence-kraft forbedredes ved manøvren.

Comments