Appelformer

I argumentationsanalyse taler man om tre appelformer: Patos, logos og etos. Når man undersøger en tekst eller en tale, er det vigtigt at se på, hvilken eller hvilke appelformer der overvejende anvendes.

Patos

Når afsender bruger patos for at vinde tilslutning til sine synspunkter, appellerer han/hun til modtagerens følelser og umiddelbare stemninger (glæde, munterhed, skyld, skræk, ansvar, vrede, længsel, drømme). I en tekst eller tale kommer patos til udtryk i et tydeligt engagement, i mange værdiladede ord og i brugen af sproglige billeder og figurer. Hvis en patosappel overdrives, kommer den nemt til at virke komisk.

Logos

Når afsender bruger logos for at vinde tilslutning til sine synspunkter, appellerer han/hun til modtagernes fornuft og logiske sans. Afsenderen holder sig til sagen, bestræber sig på at være objektiv, argumenterer og underbygger sine argumenter med saglige belæg. I en tekst eller tale kommer det til udtryk i et neutralt ordvalg, og i den mundtlige tale viser det sig i en behersket fremtræden. Faren kan bestå i, at det bliver kedeligt, hvis der udelukkende benyttes logosappel.

Etos

Når afsender bruger etos, baserer han/hun tilslutningen på modtagerens tillid til en person. Det kan være afsenderen selv, der vækker tillid hos modtagerne og fremstår som en autoritet eller ekspert på det område, han udtaler sig om, men afsenderen kan også låne tillid eller autoritet fra andre personer eller institutioner ved at henvise til dem i teksten eller talen. En afsender, der har et godt omdømme elle image hos modtagerne, eller hvis synspunkter støttes af andre, der har et godt omdømme, har større chancer for at vinde tilslutning end en ukendt.

                     

Appelform

Appel til

Fokus på

Modtageren overbevises af

Patos

Appel til følelser

Modtageren

Stemninger

Logos

Appel til fornuft

Meddelelsen/budskabet

Rationelle argumenter

Etos

Appel til tillid

Afsenderen

Troværdighed