Medieområdet‎ > ‎

Medieanalyse af reklamer og kampagner

Hvad? (analyse af indhold)

Afsender: Hvem er afsenderen? (virksomhed, mærke).
Medie: Hvilket medie optræder den i? (blad, avis, tryksag, internet m.m.)
Modtager: Hvem er målgruppen? (socialgruppe, interessegruppe, etnisk gruppe) Brug evt. inddelingen i Gallups kompasmodel.
Genre: Hvilken reklamegenre er der tale om?: Kommerciel/ikke-kommerciel, business to business-reklame?
Emne: Hvad ønsker reklamen at sælge?
 
Hvordan? (analyse af form)

Komposition (ydre træk):  Reklamens layout:  Hvordan er reklamen placeret på siden? Hvordan er sammenhængen og forholdene mellem tekst og billede? Hvilken skrifttype og -størrelse er valgt? Se også på læseretningen fra venstre øverst til højre nederst. Er der henvisninger til yderligere information (ex. Web-adresse).
Komposition (indre træk): Hvordan fanges, motiveres og fastholdes læseren/seeren? Bruges AIDA-modellen eller det journalistiske princip: Hey, You, See, So?

Billedanalyse:

Dominerende billedelementer.
Placering (for-, mellem-, baggrund).
Billedets komposition: Hvilke linier dominerer? (Diagonale linier betyder dynamik og bevægelse, horisontale og lodrette linier betyder ofte ro, opbygning omkring midterakserne kan give harmoni), Bruges det gyldne snit til at placere centrale billedelementer? Hvordan er billedet beskåret: ser vi ting/personer i total, halvtotal, nær, supernær?  (Jo tættere vi er på ansigter, jo mere påvirker de os følelsesmæssigt). Læseretning, m.m.
Billedets rum (dybt, fladt, klart, diffust) og synsvinkel (fugle-, frø- eller normalperspektiv)
Billedets lys og farver (skygger, kontrastfarver, komplementærfarver, lysforhold m.m.) Skarpe/stærke farver virker ofte dynamiske, pastelfarver kan virke blide, blålige farver kølige, mens røde farver kan virke varme/kærlige, skarpe kontraster skaber dynamik. Lyset kan bruges til at fremhæve noget i reklamen.
Nonverbale tegn og deres konnotationer (gestik, mimik, positur, øjne, kropskontakttegn,  øjenkontakttegn, tøj, smykker)
Personers indbyrdes forhold, og personer og tings indbyrdes forhold.
Symboler i billedet.
Argumenter i billedet: Bruges billedelementerne som belæg for reklamens generelle påstand?
Hvilke appelformer optræder der i billedet: Logos, etos, patos? 
 
Tekstanalyse:

Hvilke tekstelementer indeholder reklamen (overskrifter, manchet, brødtekst m.m.)
Ordforråd: Bruges der fremmedord? Neutrale eller positivt/negativt ladede ord? Abstrakte eller konkrete ord? Slang? Selvopfundne ord? Afvigende stavemåder? Tekniske udtryk? Hvad er formålet med det anvendte ordforråd?
Bruges der særlige semantiske felter?
Er teksten let eller svær (LIX)? Er den subjektiv eller objektiv?
Benyttes der sideordnede eller underordnede sætninger? Bagvægt eller forvægt? Med hvilket formål? Skriftsprog eller talesprog? Rim? Ordspil? Humoristiske indslag? Overraskende ordsammensætninger? Paradokser? Fængende slogans? Med hvilken hensigt? Sproglige billeder (metaforer, sammenligninger, symboler m.m.)?
Tekstens argumentation: påstand og belæg m.m.? Bruges der autoritetsargumenter, ordvalgsargumenter? Bruges der argumentkneb eller  ”typiske argumenter”? Hvilke og til hvad? Er argumentationen holdbar?
Hvilke appelformer benyttes i teksten: Logos, etos, patos?
 
Vurdering (det samlede budskab)

Hvilken sammenhæng er der mellem billed- og tekstside?
Giv en samlet redegørelse for den historie reklamen vil fortælle (jf. story telling)
Hvilke målgrupper henvender reklamen sig til?  Alder, køn, segment (se Gallupkompas)
Vurderer I, at der er overensstemmelse mellem målgruppen og de faktiske læsere?.
Vurderer I, at reklamen er effektiv? Tror I den vil have den ønskede effekt? (Anvendt litteratur: Holmboe)