Chakrateristika
”Chakraer,
det er da de syv energicentre, som sidder foran på kroppen, som
følger regnbuens farver, har frekvenserne 4, 6, 10, 12, 16, 96 og
972 og stammer fra en oldgammel tradition, ikke sandt!?”
Ved
en Google-billedsøgning
på "chakra" fremkommer en lang række resultater, hvis
mest iøjnefaldende lighedstræk er antallet syv, regnbuespektrets og
at de er anbragt i en stigende orden i kroppen af en
mediterende.
Hvis man dykker ned i mere oprindelig overlevering om
chakraer, viser det sig, at man har fjernet sig så langt fra
udgangspunktet, at det næsten ikke er til at genkende længere.
Nej,
det er kort sagt nærmest slet ikke sandt noget af det, men det er
til gengæld interessant, at beskæftige sig med, hvordan en meget
stor subkultur i løbet af hundrede år har kunnet udvikle en sådan
forståelsesramme for noget, som ikke kan ses med det blotte øje
eller måles med nogen form for objektivitet.
Inden
vi gennemgår det konstruerede citats udsagn ét for ét ('syv';
'energicentre'; 'foran'; 'regnbuens farver'; 'frekvenser';
'4-6-10-...'; 'oldgammel'),
skal jeg nævne, at jeg selv dagligt oplever 'energi' på en måde,
som i store træk stemmer overens med en populær forståelse af
chakraer, så mit ærinde her er ikke at håne forestillingen om
deres eksistens.
Diagram
med chakraer bearbejdet af DSP. Uvis herkomst. Er blevet anvendt i
David
V. Tansley: Subtle Body - Essence and Shadow, (1977, Art and
Imagination Series, Thames and Hudson, London), hvor det angives som
"Nadi-diagram, Tibet", men skriften er sanskrit, ikke
tibetansk, og både kunstnerisk stil og chakraernes orden er indiske.
De farver, som her er tilføjet diagrammet, er dem, der tilhører de
respektive chakraers elementer i en typisk beskrivelse fra
shakta-traditionen.
Først
skal vi for at forstå forskellen mellem en moderne og en
traditionel, indisk forståelse skelne mellem begreberne deskriptiv
og
præskriptiv:
-
Den
moderne, new age-prægede indfaldsvinkel til chakraer er overvejende
deskriptiv; som noget der nøgternt og faktuelt kan registreres og
beskrives uden subjektiv vurdering.
- Beskrivelserne fra indiske
tantraer er oftest præskriptive; de handler typisk om at angive
holdninger og metoder til trinvist at visualisere meditative billeder
i forbindelse med kropslige fokusområder.
Forsideillustration
fra en udgave af Sir John
Woodroffes
referenceværk fra 1919, The Serpent Power, udgivet under pseudonymet
Arthur Avalon. Bogen har haft en afgørende betydning for, hvordan vi
i vesten har fortolket chakrabegrebet. Kilden er en afhandling af
Purnananda fra omkring 1550 med titlen Sat-Cakra-Nirupana, hvis
beskrivelse er karakteristisk for shakta-traditionen.
DERUDOVER:
Syv
chakraer:
-
Der har historisk fandtes et væld af forskellige systemer med fire,
fem, seks, otte eller flere chakraer. Shakta-traditionens
beskrivelsesramme har været meget udbredt, men det må dog siges at
være temmelig tilfældigt, at det netop blev den, som vestlige
spiritualister blev opmærksomme på. John
Woodroffe kan i øvrigt citeres
for følgende fra referenceværket The Serpent Power, hvor han
kritiserer teosoffen C.W.
Leadbeaters populariserede formidling:
"Sahasrara
is not called a Chakra at all" (Sahasrara er issens
tusindbladede lotus, red.).
Det
værk, som ligger til grund for Woodroffes bog, hedder såmænd
Sat-Cakra-Nirupana,
en
titel som løseligt kan oversættes til 'Beskrivelse og undersøgelse
af de seks
kropscentre'. Han peger endvidere på, at chakraerne i yogafilosofi
er symboler, som knytter sig til elementerne jord, vand, ild, luft,
æter og et mentalt element.
En
stor del af teosofiens verdensanskuelse blev bundet op på en –
ofte misforstået eller manipuleret – syvdeling af alskens områder.
Læs mere herom i DSP's tekst Besyv.
Den
tibetanske, tantriske vajrayana-buddhisme
benytter
sig af chakrasystemer med fire, fem, syv, ti eller andre antal
chakraer og med et varierende antal kronbade.
I Natha-traditionen
beskrives et system
med otte chakraer, som hver har otte kronblade. Samme traditions
Gorakshanath
beskriver et system med følgende elementer: Kamarupa-chakra
(vinfarvet); Svadhistana (koralfarvet); Bugchakra (kundalini-chakra,
5 kronblade); Hjertechakra (8 kronblade); Halschakra; Taluchakra
(svælget); Pandechakra; Brahmarandra/Nirvana Chakra; Akasha chakra
(16 kronblade).
Energicentre:
I
deres traditionelle beskrivelser har chakraerne primært været
fokuspunkter i kroppen til opbygning af meditativ visualisering,
omend der beskrives cirkulering af prana
(livskraft) i nadier
og chakraer. Forståelsen af chakraerne som udadstrålende
'dynamolygter' med forskellige frekvenser er primært opstået med
C.W. Leadbeaters formidling, især bogen The
Chakras fra 1927.
Charles
W. Leadbeater (1854-1934)
byggede sin formidling på såkaldt clairvoyance og beskrev
chakraerne som hvirvlende skiver eller fordybninger med iriserende
farver. Han afveg på flere måder fra alle øvrige kilder, bl.a. i
sin angivelse af kronblade, som han udlagde som udtryk for deres
energifrekvens samt ved at henvise til et miltchakra i stedet for
svadhisthana/bugchakraet.
Foran
på kroppen:
At
chakraerne kan beskues clairvoyant som fremadrettede, hvirvlende
energifelter eller lysende skiver er altså en relativt moderne,
vestlig fortolkning. I de traditionelle beskrivelser angiver
chakraerne lag/niveauer af bevidsthed, og man må formode, at
billedet af lotusser er valgt, netop fordi deres blomsterkroner
flyder i et horisontalt plan, i modsætning til fx en solsikkes.
Gengivelserne af lotuskroner forfra kan tolkes som et udslag af
primitiv 'ægyptisk perspektiv'. Det er for at anskueliggøre, at i
dette område skal lotussen visualiseres, ikke at der findes en
lodretstillet skive eller hvirvel. I øvrigt findes der adskillige
systemer – bl.a. kinesiske og vestlige fra efter 1900 – hvor
chakraer findes såvel foran som bag rygsøjlen.
Regnbuens
farver:
De
traditionelle tantriske beskrivelser har ofte farveangivelser, og
disse divergerer, men ingen af dem har knyttet farvesekvensen fra
regnbuespektret til chakraernes orden. Den første, som fik udgivet
denne forestilling, var englænderen Christopher
Hills i bogen Nuclear
Evolution, som udkom første gang i 1968. Siden dengang har
forestillingen om en korrelation mellem regnbuefarver og chakraerne
overtaget new age-miljøet i en sådan grad, at man nærmest ikke
finder andet ved en billedsøgning på
Google.
4-6-10-12-16-96-972:
Tallene
stammer fra C.W. Leadbeaters allerede omtalte bog The Chakras og de
sidste to i rækken findes ingen steder før dennes udgivelse. Han
skriver udtrykkeligt, at springet fra 16 til 96 (hals til pande)
angiver et niveauskifte ... men han er den eneste, som forbinder
tallet 96 med pande. Alle andre i shakta-traditionen angiver 2
lotusblade her.
John Woodroffe, som må siges at have mere
autoritet på området, skriver
i sin kritik, at der er en iboende mening med shakta-traditionens
4+6+10+12+16+2=50, da dette svarer til antallet af bogstaver i
sanskritalfabetet.
Disse er en central del af den elementære symbolik og afbildes i
lotusserne – chakraerne beskrives som en bogstavguirlande. Den
tusindbladede lotus er i dette lys et resultat af 20x50=1.000.
Hvert
af chakraerne har i shakta-traditionen indskrevet sanskritalfabetets
tegn (fonemer) i kronbladene. Meditation på sproglydene var en
væsentlig del af opbygningen af chakrameditationen. Her vises
halschakraet med 16 kronblade og panden med 2.
Oldgammel
tradition:
Egentlige
chakrasystemer er fraværende i vedaerne, i Bhagavad Gita, i de
centrale upanishader, i Shankaras 'Skelnevnens kronjuvel' og en lang
række andre skrifter, som regnes for centrale for indisk
spiritualitet. Delelementer, fx omtale af nadi-begrebet
findes her og der, men vi skal langt op i vores tidsregning for at
finde skriftlig dokumentation for et mere eller mindre færdigt
udkrystalliseret chakrasystem. Alt efter kriterier og lid til
angivelser af kilders alder drejer det sig om perioden mellem år 600
og 900.
Videre studier:
- Bogen 'Rainbow
Body: A History of the Western Chakra System from Blavatsky to
Brennan' af Kurt Leland har en glimrende historisk gennemgang og
kan generelt anbefales som idehistorisk belysning af
chakrabegrebet.
- Kheper.net
kan også anbefales for mange nyttige informationer og henvisninger,
men sidens opbygning er labyrintisk, og det vil være muligt at finde
flere delemner end dem, der findes på linkets oversigtsside.
-
Endelig vil jeg gøre opmærksom på dette
blogindlæg af Christopher Wallis, som foruden at være tantrisk
yogi har akademiske studier i sanskrit og religion med sig.
TIL
DENNE PRÆSENTATION HØRER ET KORT
OG EN TIDSLINJE.
BEGGE ER UNDER TILBLIVELSE.