Artiklen læses ved at scrolle nedad. Der er flere artikler i menupunktet med dette navn.

Chakrateristika

Chakraer, det er da de syv energicentre, som sidder foran på kroppen, som følger regnbuens farver, har frekvenserne 4, 6, 10, 12, 16, 96 og 972 og stammer fra en oldgammel tradition, ikke sandt!?”

Ved en Google-billedsøgning på "chakra" fremkommer en lang række resultater, hvis mest iøjnefaldende lighedstræk er antallet syv, regnbuespektrets og at de er anbragt i en stigende orden i kroppen af en mediterende.
Hvis man dykker ned i mere oprindelig overlevering om chakraer, viser det sig, at man har fjernet sig så langt fra udgangspunktet, at det næsten ikke er til at genkende længere.


Nej, det er kort sagt nærmest slet ikke sandt noget af det, men det er til gengæld interessant, at beskæftige sig med, hvordan en meget stor subkultur i løbet af hundrede år har kunnet udvikle en sådan forståelsesramme for noget, som ikke kan ses med det blotte øje eller måles med nogen form for objektivitet.
Inden vi gennemgår det konstruerede citats udsagn ét for ét ('syv'; 'energicentre'; 'foran'; 'regnbuens farver'; 'frekvenser'; '4-6-10-...'; 'oldgammel'), skal jeg nævne, at jeg selv dagligt oplever 'energi' på en måde, som i store træk stemmer overens med en populær forståelse af chakraer, så mit ærinde her er ikke at håne forestillingen om deres eksistens.

Diagram med chakraer bearbejdet af DSP. Uvis herkomst. Er blevet anvendt i David V. Tansley: Subtle Body - Essence and Shadow, (1977, Art and Imagination Series, Thames and Hudson, London), hvor det angives som "Nadi-diagram, Tibet", men skriften er sanskrit, ikke tibetansk, og både kunstnerisk stil og chakraernes orden er indiske. De farver, som her er tilføjet diagrammet, er dem, der tilhører de respektive chakraers elementer i en typisk beskrivelse fra shakta-traditionen.

Først skal vi for at forstå forskellen mellem en moderne og en traditionel, indisk forståelse skelne mellem begreberne
deskriptiv og præskriptiv:
-
Den moderne, new age-prægede indfaldsvinkel til chakraer er overvejende deskriptiv; som noget der nøgternt og faktuelt kan registreres og beskrives uden subjektiv vurdering.
- Beskrivelserne fra indiske tantraer er oftest præskriptive; de handler typisk om at angive holdninger og metoder til trinvist at visualisere meditative billeder i forbindelse med kropslige fokusområder.

Forsideillustration fra en udgave af Sir John Woodroffes referenceværk fra 1919, The Serpent Power, udgivet under pseudonymet Arthur Avalon. Bogen har haft en afgørende betydning for, hvordan vi i vesten har fortolket chakrabegrebet. Kilden er en afhandling af Purnananda fra omkring 1550 med titlen Sat-Cakra-Nirupana, hvis beskrivelse er karakteristisk for shakta-traditionen.

DERUDOVER:

Syv chakraer:

- Der har historisk fandtes et væld af forskellige systemer med fire, fem, seks, otte eller flere chakraer. Shakta-traditionens beskrivelsesramme har været meget udbredt, men det må dog siges at være temmelig tilfældigt, at det netop blev den, som vestlige spiritualister blev opmærksomme på. John Woodroffe kan i øvrigt citeres for følgende fra referenceværket The Serpent Power, hvor han kritiserer teosoffen C.W. Leadbeaters populariserede formidling:

"Sahasrara is not called a Chakra at all" (Sahasrara er issens tusindbladede lotus, red.).

Det værk, som ligger til grund for Woodroffes bog, hedder såmænd Sat-Cakra-Nirupana, en titel som løseligt kan oversættes til 'Beskrivelse og undersøgelse af de seks kropscentre'. Han peger endvidere på, at chakraerne i yogafilosofi er symboler, som knytter sig til elementerne jord, vand, ild, luft, æter og et mentalt element.

En stor del af teosofiens verdensanskuelse blev bundet op på en – ofte misforstået eller manipuleret – syvdeling af alskens områder. Læs mere herom i DSP's tekst Besyv.

Den tibetanske, tantriske vajrayana-buddhisme benytter sig af chakrasystemer med fire, fem, syv, ti eller andre antal chakraer og med et varierende antal kronbade.

I Natha-traditionen beskrives et system med otte chakraer, som hver har otte kronblade. Samme traditions Gorakshanath beskriver et system med følgende elementer:
Kamarupa-chakra (vinfarvet); Svadhistana (koralfarvet); Bugchakra (kundalini-chakra, 5 kronblade); Hjertechakra (8 kronblade); Halschakra; Taluchakra (svælget); Pandechakra; Brahmarandra/Nirvana Chakra; Akasha chakra (16 kronblade).

Energicentre:
I deres traditionelle beskrivelser har chakraerne primært været fokuspunkter i kroppen til opbygning af meditativ visualisering, omend der beskrives cirkulering af prana (livskraft) i nadier og chakraer. Forståelsen af chakraerne som udadstrålende 'dynamolygter' med forskellige frekvenser er primært opstået med C.W. Leadbeaters formidling, især bogen The Chakras fra 1927.

Charles W. Leadbeater (1854-1934) byggede sin formidling på såkaldt clairvoyance og beskrev chakraerne som hvirvlende skiver eller fordybninger med iriserende farver. Han afveg på flere måder fra alle øvrige kilder, bl.a. i sin angivelse af kronblade, som han udlagde som udtryk for deres energifrekvens samt ved at henvise til et miltchakra i stedet for svadhisthana/bugchakraet.

Foran på kroppen:

At chakraerne kan beskues clairvoyant som fremadrettede, hvirvlende energifelter eller lysende skiver er altså en relativt moderne, vestlig fortolkning. I de traditionelle beskrivelser angiver chakraerne lag/niveauer af bevidsthed, og man må formode, at billedet af lotusser er valgt, netop fordi deres blomsterkroner flyder i et horisontalt plan, i modsætning til fx en solsikkes. Gengivelserne af lotuskroner forfra kan tolkes som et udslag af primitiv 'ægyptisk perspektiv'. Det er for at anskueliggøre, at i dette område skal lotussen visualiseres, ikke at der findes en lodretstillet skive eller hvirvel. I øvrigt findes der adskillige systemer – bl.a. kinesiske og vestlige fra efter 1900 – hvor chakraer findes såvel foran som bag rygsøjlen.

Regnbuens farver:
De traditionelle tantriske beskrivelser har ofte farveangivelser, og disse divergerer, men ingen af dem har knyttet farvesekvensen fra regnbuespektret til chakraernes orden. Den første, som fik udgivet denne forestilling, var englænderen Christopher Hills i bogen Nuclear Evolution, som udkom første gang i 1968. Siden dengang har forestillingen om en korrelation mellem regnbuefarver og chakraerne overtaget new age-miljøet i en sådan grad, at man nærmest ikke finder andet ved en billedsøgning på Google.

4-6-10-12-16-96-972:
Tallene stammer fra C.W. Leadbeaters allerede omtalte bog The Chakras og de sidste to i rækken findes ingen steder før dennes udgivelse. Han skriver udtrykkeligt, at springet fra 16 til 96 (hals til pande) angiver et niveauskifte ... men han er den eneste, som forbinder tallet 96 med pande. Alle andre i shakta-traditionen angiver 2 lotusblade her.
John Woodroffe, som må siges at have mere autoritet på området, skriver i sin kritik, at der er en iboende mening med shakta-traditionens 4+6+10+12+16+2=50, da dette svarer til antallet af bogstaver i sanskritalfabetet. Disse er en central del af den elementære symbolik og afbildes i lotusserne – chakraerne beskrives som en bogstavguirlande. Den tusindbladede lotus er i dette lys et resultat af 20x50=1.000.

Hvert af chakraerne har i shakta-traditionen indskrevet sanskritalfabetets tegn (fonemer) i kronbladene. Meditation på sproglydene var en væsentlig del af opbygningen af chakrameditationen. Her vises halschakraet med 16 kronblade og panden med 2.

Oldgammel tradition:
Egentlige chakrasystemer er fraværende i vedaerne, i Bhagavad Gita, i de centrale upanishader, i Shankaras 'Skelnevnens kronjuvel' og en lang række andre skrifter, som regnes for centrale for indisk spiritualitet. Delelementer, fx omtale af nadi-begrebet findes her og der, men vi skal langt op i vores tidsregning for at finde skriftlig dokumentation for et mere eller mindre færdigt udkrystalliseret chakrasystem. Alt efter kriterier og lid til angivelser af kilders alder drejer det sig om perioden mellem år 600 og 900.

Videre studier:
- Bogen 'Rainbow Body: A History of the Western Chakra System from Blavatsky to Brennan' af Kurt Leland har en glimrende historisk gennemgang og kan generelt anbefales som idehistorisk belysning af chakrabegrebet.
- Kheper.net kan også anbefales for mange nyttige informationer og henvisninger, men sidens opbygning er labyrintisk, og det vil være muligt at finde flere delemner end dem, der findes på linkets oversigtsside.
- Endelig vil jeg gøre opmærksom på dette blogindlæg af Christopher Wallis, som foruden at være tantrisk yogi har akademiske studier i sanskrit og religion med sig.


TIL DENNE PRÆSENTATION HØRER ET KORT OG EN TIDSLINJE. BEGGE ER UNDER TILBLIVELSE.