Camping Nostalgi  SIDE 2


 

 
 

 

 

 

 

 

 

Her er en lille hilsen fra Peter Müller:

Her et billede af mig fra 1981 hvor jeg er på camping med mine bedsteforældre i deres Adria. Billedet er taget fra FDM Heatherhill Camping oppe ved Vejby i Nordsjælland.

 

Og her et lille humoristisk kort fra Mogens Andersen:

her startede min camping interresse med en selvbygger fra ca 1963
har idag en Hobby 650
 
mvh Mogens Andersen

 

Her er et bidrag fra Jakob, der er webmaster på en anden spændende nostalgisk side: www.youngtimer.dk

 Jeg har ikke nogen billeder fra "dengang" - men her er mit nuværende træk. En Combi Camp 500 fra 1974 og en Opel Rekord B 1700 årg. 1966 .

Anskaffet i marts 2006. Ledte med lys og lygte efter en sortplade teltvogn til at trække efter min Opel Rekord 1966. En annoce i Den Blå Avis gav resultat og vi blev ejere af dette pægtige køretøj - i daglig tale kaldet "Ørkenskibet" - Teltet er bleget af mange års sol, men den er 99% tæt.

 

Så er her meget mere guf, denne gang fra Arly Ebbesen:

Vil her bidrage med et billede af vores første træk: Volvo 242 & Adria 450 Q, - Adria´en er fra 1975 og Volvo´en vistnok 1976-model, - er ikke helt sikker. Billedet er fra 1983.

Meget kan der siges om campingvogne, men har man først prøvet at køre med en Adria fra "dengang", uden nogen form for stabilisator og med de elendige køreegenskaber som de havde, så behøver man ikke beklage sig over en smule "gyngeri" i trækket i moderne vogne.

Bl.a. nedad bakkerne i Kassel var det om at "holde tungen lige i munden", når også lastbiler og busser skal overhale.

Vi "dansede moderne" med vores Adria 450 Q efter Volvo´en, Det var i 1985 på en Motorvej i Tyskland, - og INDEN vi fik Westfalia stabilisatorkobling på Adria´en ;-))

Jeg overhalede en lastvogn, og om det var "slipvinden" fra ham, fordi jeg var for tæt på aner jeg ikke, eller det var det fjedersystem vi havde mellem bil / cv, som skulle holde lidt igen på "sejleriet" i cv´en, som ikke var spændt godt nok op, finder jeg aldrig ud af.

Det korte af det lange er: Cv´en sejlede som en "sindsyg", med udsving på vel nok 1½ - 2 mtr i spor 2, Jeg var ligesom "fanget" i min egen overhaling med kone og 2 børn i bilen, - og mine forældre kørende bagved med deres bil / cv.

Jeg trak længere og længere ud til venstre for at komme væk fra lastbilen og vinden langs hans side, - og tænkte som "en gal" på hva´fanden gør jeg nu!!!, - fordi bilen begyndte også at trække med bagenden i udsvingene, - SÅ må den køres "død" i autoværnet tænkte jeg, og trak længere mod venstre.

Lige inden jeg kom til kanten af belægningen i venstre side havde jeg tilsyneladende fået så meget afsted mellem os og lastbilen, at trækket begyndte at falde til ro.

Så vi slap uden skrammer, - og så så jeg på min kone, tog hendes hånd i min og spugte forsigtigt om hun havde været bange......, NEJ lød svaret, jeg var helt overbevist om at det skulle du nok klare!!!, - Det er sgu da en tillidserklæring!!! Jeg sad selv og var ved at tisse i bukserne ;-)), - og min mor havde i bilen bagved skreget så højt, at min far var forundret over at vi ikke havde hørt det, - og mente også at han måtte have pådraget sig en varig høreskade :-))

 Som kuriosum kan jeg fortælle, at min mor var bleg "om næsen" da vi efter den slingretur holdt på en tankstation, og hun rystet spurgte "hvad der dog var sket, siden vi slingrede så voldsomt", men hun havde slet ikke "blod i hovedet", - da jeg ganske roligt svarede, "at vi havde oplevet det tidligere, når vi ville skifte chauffør under kørslen" :-))

Så fik vi en stabilisatorkobling af mærket "Westfalia SSK", som på det tidspunkt var forholdsvis nyt på markedet i DK, - og den kunne "tæmme" Adria´en.

Det var bare lidt nostalgi herfra :-)) Hilsen Arly.

Efter Volvo´en kom der en Ford Granada 2,3 V6´er i familien, - kan ikke huske årgangen, men kan stadig huske bilens stelnummer, tro det eller ej ! :-))
Cv´en er den samme Adria 450 Q.
Vores datter på billedet er årgang 1983, og "knægten" er årgang 1985, og billedet er fra 1986 på campingpladsen "Burg Lahneck" i Lahnstein ved Koblenz.
En plads vi kom på årligt fra 1983 til 1993, - det var for os en tilpas køreafstand med børnene.

Her vil jeg så bedrage med lidt "vinterstemning" i 1991 fra Northeim i Tyskland, - vores cv er nu blevet til en Wilk Apollo 541, - og vores børn var nu blevet 7 hhv 5 år, - og de nød om nogen vintervejret.

1992 Citroën CX 22 TRS og Wilk Apollo 541

2004 Citroën C5 og LMC 510 Rd

 

- og som sagerne ser ud idag - Tillykke med den Arly.

 

NÆSTE SIDE