Camping Nostalgi  Side5


 
  •  
  • Camping Portaler:
  •  
  • Mere Nostalgi:
  •  
  • Private Camping hjemmesider:
  •  

     

     

     

    Vi starter nu side5 med en hilsen fra Erik Brindt, der har sendt os denne hilsen med 2 herlige fotos fra en svunden tid:

    Hej Alle

     Jeg har også et lille bidrag. Billedet er taget ”et sted i det sydlige Tyskland” først i tresserne.

    Bilen er en Ford Simca Vedette Beaulieu V6 årgang 1958. Mine forældre, mine bedsteforældre og min onkel og faster var på ferie. 6 personer i bilen, 2 telte og al bagage stuvet sammen i bagagerummet.

     

    Personen på begge billeder er min mormor på hendes første og eneste udenlandsrejse.

    Kort fortalt er historien om bilen, at Ford havde en fabrik i Poissy, Frankrig, hvor Vedetten blev produceret fra 1949 til 1961. Det var tænkt som en amerikansk inspireret bil, og det blev en stor succes iEuropa.
    I 1954 solgte Ford fabrikken til Simca, og bilen blev derfor fra 1955 pludselig til en Simca. I Danmark beholdt Ford agenturet frem til 1958 og først herefter blev det i
    Danmark til en Simca Vedette.
    Efter 1961, hvor produktionen som nævnt stoppede i Frankrig, fortsatte den
    endnu nogle år i Brasilien.
    Med venlig hilsen Erik Brindt.

    ----------------------------------------------------------------------------------------------------------

     Opdatering d. 25/01-08

    Et nyt indslag er kommet, til alle os der syntes det er sjovt, at  tage et blik tilbage i tiden. Denne gang har vi fået en hilsen fra Per Søfeldt Jessen, webmaster på hjemmesiden WWW.SENIORCAMPING.DK

    Hej Alle.
    Jeg har fundet en lille serie billeder fra det år da Riis blev vinder at Tour de France.
    Og da min datter og svigersøn i en ældre Sprite og vi i en Combi camp,
    mødtes på Hessellund Sø-Camping og senere på Gudenåcamping Brædstrup.
     

    Her er vi lige ankommet til Hessellund Sø-Camping med vores fine Combi Camp - skiboksen var til mine fiskestænger.

    Og her har vi så fået sat vognen op til et par dejlige dage i Karup, vi var også ovre på Karup Lufthavn,
     der ligger ganske tæt på Campingpladsen, for at modtage vores helt Bjarne Riis.
     

    Vores mellemste barnebarn var også med sin far og mor (vores datter) på Hessellund Sø-Camping.
     

    Her er deres fine gamle Sprite, og deres Opel Rekord. Fine "modefarver" på Isabella-teltet ;-))

    Det var jo før moverens tidsalder, så vi måtte tage fat med håndkraft, når vognen skulle på krogen.
     

    Og så kørte vi sydpå til Gudenåcamping Brædstrup, hvor vi var et par dage,
    Det var en dejlig ferie, med godt vejr hele ferien.
     
    Mange hilsner
    Per Søfeldt Jessen
     
     
     
    Og så har vi fået denne herlige hilsen fra Svend Erik Olsen:
     
    Hej Alle.
    Her er et foto fra 1984. Det er nok lidt overdrevet, og ulovligt, at hænge CV efter en 2CV... Faktisk gik det udmærket. 2CV'en var udstyret med en 4 cyl. 60 hk motor fra en GS model.
    Om Hobby 400 ADX'en hed det i FDM bladet "Motor", i 1984 : "En drøm af en vogn, når man er 2"
    Ja-ja, tiderne er skiftet....:-)
    Hilsen fra Svend