Løberne fortæller

'Her kan du fortælle om dine løbeoplevelser - med løbeklubben, fra et løb, du har deltaget i m.m.


Løbeberetning fra Berlin maraton d. 28. september 2014


Af Jan Juncker fra Borup Løbeklub 
 

Hermed en løbeberetning fra Berlin maraton 2014. Det er skrevet samme dag, så man stadig kan huske smerterne.

Jeg løb mit første maraton i Berlin sidste år. Mit andet i Paris i foråret 2014 sammen med min løbeven Ole Nielsen fra Borup Løbeklub. Det tredje var et ”hygge” maraton i Hundige, og det blev løbet i sommer sammen med Kim Nicolaisen.

Min bedste tid har været 3:37:08, som blev sat i Paris i sommer, hvor jeg løb sammen med Ole på hele turen. Jeg har løbet rigtig mange kilometer både i vinter og også efter Paris. Så der var ligesom lagt op til, at jeg skulle forbedre min tid. Og jeg havde meldt ud, at jeg gik efter at komme under 3½ time, som er en magisk tid for mig.

Jeg følte mig i topform op til, så det så meget godt ud. Men det var ligesom, at tingene ikke rigtig flaskede sig. Jeg tog af sted sammen med min kone, Britta, og vi fløj derned og ankom fredag middag og rejste hjem igen mandag aften. Men det var ikke rigtig gået vores vej i dagene op til løbet. Først fik jeg en forstrækning i ryggen, da vi bar vores bagage mellem to tog på København Hovedbanegård. Ikke slemt, men det gjorde ondt i ryggen, hvis jeg lavede en forkert bevægelse. Og jeg kunne mærke, at jeg skulle passe rigtig meget på. Da vi landede i Berlin, var Brittas kuffert gudhjælpemig ikke med. Så vi bøvlede en del med at få den efterlyst, og få kontaktet rejseforsikringen. Vi skulle også ud og købe blandt andet sengetøj, da det lå i Brittas kuffert.

 

Lørdag, morgenmadsløbet
Lørdag morgen løb jeg med i Morgenmadsløbet. Det er et stille og roligt løb, hvor man sammen løber fra Charlottenburg Slot og ud til Det Olympiske Station. Meget hyggeligt, og der var rigtig mange, der løb med. Dog synes jeg, at det er for kaotisk, når man bagefter skal forsøge at kapre kaffe og morgenmad. Det lykkedes mig at få en kop kaffe, men jeg måtte opgive at mase mig gennem menneskemængden, for at få noget at spise. Tyskerne er generelt gode til at organisere, men lige den del kunne de godt have arrangeret bedre. Løbet var også en test af ryggen og mine spritnye løbesko. Ryggen havde det faktisk OK under løbet, selv om jeg kunne mærke, at jeg stadig skulle passe på med pludselige bevægelser. Og jeg kunne mærke, at venstre sko skulle justeres lidt, da den var snøret for stramt. Det fik jeg så rettet til dagen efter.

 

Søndag, løbedag
Jeg var oppe lidt i 6 om morgenen, spiste morgenmad og gjorde mig klar inkl. den obligatoriske tur på potten. Vi tog af sted godt 6.30 og var ude ved startområdet ca. 7.30, så jeg var i rigtig god tid. I stedet for at aflevere min bagagepose i depot, tog jeg et engangsregnslag på, og lod Britta tage min langærmede trøje. Og så bevægede jeg mig ellers ind mod startområdet. Det var nok meget godt, at jeg var i god tid, for maven drillede (jeg havde samme problem sidste år). Der havde jeg lært, at man skulle gå efter de toiletter, der ligger i startområdet og ikke dem, der ligger i området, hvor man klæder om. Og jeg fandt også et med det samme. Jeg fandt ned i startområdet og stillede mig forrest i blok F. Og så skulle jeg såmænd tisse. Så ud af rækken og over til nogle nærliggende toiletter. Heller ikke her var der nævneværdig kø. I mellemtiden var der kommet så mange mennesker, at jeg ikke kunne komme frem i den forreste del af gruppen, så jeg måtte tage til takke med en plads lidt længere tilbage. Da starten gik for den første gruppe(eliten), skulle jeg så lige tisse en gang til. Nu skulle det gå stærkt, så det blev en busk lige uden for startområdet. Det skal retfærdigvis siges, at jeg ikke var den eneste…. og nu var der jo propfyldt, så jeg endte nok nærmest midt i startblokken.

 

Den første bølge blev sendt af sted. Vi skulle vente i omkring 10 minutter. Det er nok meget godt, at løberne bliver spredt lidt. Så kom vi endelig af sted. Der var rigtig mange mennesker den første kilometer. Herefter gik det faktisk godt på resten af turen, og det var på intet tidspunkt et reelt problem. Den første kilometer løb jeg langsomt (5:05 eller deromkring), så jeg tænkte, at jeg hellere måtte sætte lidt fart på. Ellers ville jeg ikke komme i nærheden af mit mål på 3½ time. Og det gik fint, og jeg havde tider på uret, der lå omkring 4:40-4:50. Helt rigtige tider, til at komme i mål på 3½ time. Jeg havde ikke taget gels med, da jeg have besluttet bare at tage det, der var på ruten. Så jeg blev lidt bekymret/ærgerlig, da jeg missede det første depot på 9 km. Men jeg vidste godt med mig selv, at jeg rigtig tit løber ture på 20+ km, uden at have andet end vand med. På næste depot tog jeg først vand, dernæst te, lidt powerbar energidrik og endelig to stykker bananer. Så burde jeg kunne klare mig lidt. På det tredje depot havde jeg fundet ud af, hvordan de er organiseret, så jeg snuppede vand, som jeg gemte til bananerne, som kom som det sidste. Og det var metoden for de efterfølgende depoter. Generelt tog jeg vand på samtlige depoter indtil 20 km. Herefter ca. hver anden. Og sidste gang ved 35 km. Herfra skulle jeg blot i mål og havde ikke overskud til at tage noget ind. Mine ben havde det rigtig godt indtil 28-30 km, men herfra var det hårdt. Og ved ca. 34 km begyndte jeg decideret at kigge efter det næste kilometerskilt. Indtil da havde det været dejlig nemt for mig at løbe. Mine lægge blev ømme, men jeg bed tænderne sammen og forsøgte at holde tempoet. Det lykkedes nogenlunde, men fra ca. 38 km tror jeg, kilometertiderne faldt gevaldigt. Men det lykkedes mig at komme i mål i tiden 3:26:33, som jo er på den rigtige side at 3:30, som var mit drømmemål.

Da jeg kom i mål, var jeg faktisk en smule svimmel. Dog ikke mere end at jeg sansede at gå fremad og få medalje, vand, frugt og pose med kiks o.l. Så rigtig kritisk har det ikke været. Jeg mødtes med min kone, som afleverede min chip og hentede en øl til mig. Små ting, som er lidt uoverskuelige, når man har løbet et maraton. Vi sad på græsset i et helt igennem fantastisk vejr en lille times tid, mens jeg kom lidt til hægterne.

Alt i alt et fantastisk løb, hvor det på trods af lidt udfordringer inden løbet lykkedes at komme rigtig godt igennem. Om aftenen var læggene stadig ømme, og jeg fik ansats til vabler på begge mine lilletæer. Men det var småting.

 

Har du lyst til at træne til maraton?

Så kom forbi Borup Løbeklub tirsdag og torsdag kl. 18 og søndag kl. 10, hvor vi træner vinteren igennem – lige fra begyndertræning til maraton.




Mit Maraton i Paris

Af Jan Juncker fra Borup Løbeklub 


Det hele spillede bare. Op til løbet havde jeg fået trænet godt og havde ikke været ramt af skader. Jeg havde trappet nogenlunde ned, selvom det faktisk er lidt svært for mig. Jeg løb ca. 13 km søndagen før. 12 km om mandagen og godt 10 km om tirsdagen. Og så ellers fuldstændig pause indtil løbet om søndagen.

Jeg ankom til Paris sent torsdag. Og vi var så rundt og opleve Paris fredag og lørdag. Vi hentede startnummer, da de åbnede kl. 10 fredag. Lørdag eftermiddag sagde jeg så stop, spiste tidlig aftensmad og gik i seng omkring kl. 21:30.


Op til løbet


Op kl. 6:15 og spiste morgenmad. Fik ”leveret” på toilettet, inden jeg forlod vores hotelværelse kl. ca. 7:10. Vi ankom med metro til startområdet kl. ca. 7:25, og her mødte jeg Ole fra løbeklubben derhjemme. Vi havde begge tilmeldt os i startgruppen 3t30min. Og kl. ca. 7:45 stod vi parate – altså  ca. en time før.


Ole havde ikke fået ”leveret” om morgenen, så han stillede sig fluks i kø til de to (!!) toiletter, der var i området for 3t30m. Det tog ham ca. 30 minutter. Og han var heldig. Ganske kort tid efter, at han havde stillet sig i kø, var den blevet så lang, at dem, der stod i den, umuligt kunne nå det inden start.


Vi havde besluttet, at vi ikke ville bruge tid på at aflevere vores bagage i depotet. Det lå langt væk, og man skulle regne med at bruge ca. 25 minutter på at gå derfra og til startområdet. Med i pakken med startnummer var der et plasticomslag, man kunne tage over sig, indtil man skulle løbe. Og da det var rimelig lunt i vejret, så var det fuldt tilstrækkeligt.


Selve løbet


Jeg havde planlagt at benytte nogle indkøbte gels som energiindtag under løbet. Men ganske kort tid før start ombestemte jeg mig. Jeg ville blot tage, hvad der var ved depoterne. Så jeg smed mit bælte over hegnet til min kone. Og det fungerede faktisk rigtig fint. Det var lidt en streg i regningen, at depotet ved 5 km ikke havde frugt. Kun tørrede bananer o.lign. Og de var altså lidt svære at få ned. Men derefter var der bananstykker og appelsinbåde, som jeg tog ved 10, 15, 20 og 25 km. Derfra tog jeg kun vand. Og der blev taget vand på samtlige depoter - bortset fra 40 km, hvor de sidste km bare skulle overstås.


Op til starten mødte vi to nordjyder, som var nogle rutinerede ræve. De havde hhv. 16 og 18 maratons bag sig. Og de havde begge løbet maratons på et stykke under 3t30min. Og vi mødte også en ung fyr, der skulle løbe sit første maraton. Og som havde intentionen om at løbe under 3t30min. Og ved starten så vi også kun røven på dem alle tre. Vi lagde ud i et - synes vi - fornuftigt tempo. Dog var den første km meget kaotisk og den tog 5min10sek. Derefter fulgte vi godt med de næste km - med tider lige omkring/under 5 min/km. Der var mange mennesker, og vi brugte en del energi på at overhale andre. Men vi forsøgte ikke at forcere. Det kørte rigtig godt og vi rundede de 21,1 km i omkring 1:46..


Omkring 25 km og frem til 32 km var det småt med pladsen, så vi brugte lidt flere kræfter end nødvendigt. Og det blev - selvfølgelig - hårdt fra omkring 32 km. Men vi holdt stadig et ok tempo. Vi overhalede for øvrigt ham den unge fyr med tidsmål på 3t35min omkring de 25 km, og der var han allerede ret smadret af varmen. Vi indhentede en anden dansker ca. samme sted. Han hængte på til omkring 32 km, hvor han måtte slippe. Jeg havde mødt ham i lufthavnen, og han havde faktisk tabt 10 minutter på os, da han løb ind i tiden 3:47. Fra 28 km skulle vi kæmpe for at holde tempoet. Solen var desværre begyndt at skinne lidt. Gudskelov blev det overskyet igen på den sidste del. Fra 32 km løb vi ind i en ”skov”. Her havde jeg regnet med, at der ville være god plads. Men vejen var desværre smal, så det var fortsat trangt. Efter 39 km fik vi total optur. Vi hentede de to nordjyder, som var totalt stegte og helt færdige. Da jeg begyndte at snakke til dem, fik jeg besked på at løbe i mål og lade dem være. Og vi sluttede godt af og kom ind i en fin tid. 3:37.


Fed oplevelse for os


 Der var rigtig mange, der havde løbet VM halvmaraton i København en uge inden. Både de to nordjyder, som gik helt ned til sidst. Ligesom jeg mødte tre løbere i lufthavnen på vej hjem. Og de havde alle tre løbet VM halvmaraton. Og de havde alle tre løbet væsentligt ringere end ”normalt” i Paris.


Jeg har fundet ud af, at Paris ikke er helt så flad og nem som forventet. Der var blandt andet en del brosten. Og selv om de laveste punkter er -20 meter og højeste +60 meter, så har den altså væsentlig flere højdemeter end fx Berlin.


 Det var virkelig en fed tur. Forberedelserne på dagen virkede bare. Beslutningen om bare at tage det, der var på depoterne, synes jeg også var god. Jeg gik ikke kold og slap for at slæbe over et kg med rundt. Og det med at lade være med at have bagage med, var også rigtig godt.  Det var så også nemmere, når nu konen stod klar med en trøje, når man var færdig. I mål snuppede jeg to Pamol og havde faktisk ikke haft ondt i benene. Eneste skavank var to tæer, som havde lidt under at have for lange negle. Sjusk.







Copenhagen Marathon 22 maj 2011

 

Af Per Christensen, løbetræner på hold 2

 

Efter at have gennemført 2 halv marathon i 2010 begyndte det at kilde lidt i maven for at prøve kræfter med en hel marathon. Jeg begyndte at lede efter programmer på nettet. Men fandt hurtigt ud, af at der var mange forskellige måder at træne på. Jeg valgte et 26 ugers program lavet af en træner fra Århus1900. Det passede med, at jeg  skulle begynde i december. Men jeg valgte at starte allerede i november. Med den vinter var det meget heldigt, da det ikke altid var muligt at løbe langt.

 

Jeg fokuserede på de lange ture om søndagen og med stor hjælp fra Torben, Poul Erik og Bent lykkes det mig at få løbet de mange kilometer.

 

Den 22 maj stod jeg klar med 10.000 andre løbere. Vejret var ok og så gik det løs. Det tog næsten 20 minutter før jeg passerede start, da jeg havde valgt at stille mig sammen med en gruppe der ville gennemføre på 4 timer og 20. De første 21 km gik godt og jeg kunne følge gruppen, men da jeg kom til de 26 km meldte trætheden sig og jeg måtte se gruppen løbe videre. De sidste kilometer blev derefter gennemført med en blanding af løb og gang.

 

Inden start havde jeg sat mig 3 mål.

 

1. At gennemføre.

2. At kommer under 5 timer

3. At komme under 4:30

 

Jeg klarede de 2 første og sluttede med en tid på 4:45:40 hvilket jeg er meget stolt af. Jeg er utrolig glad for at Torben løb sammen med mig til træningen. Han var en stor støtte og mon ikke han kan lokkes med til at løbe i 2012.

 

 

En halv maraton i Berlin den 3. april 2011.

 

Af Poul Erik Friis Pedersen, løbetræner på hold 3.

 

Den 2. april var vi 11 kolleger fra løbeklubben i mit firma, der drog mod Berlin til halvmaraton. Vi havde booket gennem Maraton travel, hvor de havde bestilt adgangsbillet og to overnatninger på Hotel Ramada. Det kostede 1800 kr. pr. næse med transport i egne biler. Forventningsfulde, spændte og nogle lidt nervøse for deres første halvmaraton.

Som alle ved, har denne vinter været rædselsfuld at træne i. Det har været konstant koldt, koldt og atter koldt.

 

Vi ankom lørdag eftermiddag til den gamle lufthavn i Berlin - FlugHafen Tempelhof - i 17 grader. Det var super! Vi fik vores startnumre og chip og tog mod centrum, hvor vi skulle bo - lige ved startstedet næste dag. En stille middag og tidligt i seng.

 

Søndag morgen stod vi op til en vejrudsigt, der var et antiklimaks til den danske træningstemperatur, nemlig en morgentemperatur på 18 grader. Vi skulle løbe kl. 10.45 og mødte op ca. kl. 10.00, og temperaturen var nu steget til 22 grader.

Vi stod 23.000 forventningsfulde løbere og ventede på start. I højtalerne oplyste de, at det nu var 24 grader og man skulle forvente op til 30 grader. I mængden af folk og varme – ja, så havde vi drukket al vores vand.

 

Nu gik starten. Vi var en gruppe på seks løbere, der forsøgte at holde sammen og løbe 5.30 pr. km - altså en sluttid på lige under 2 timer. Det gik hurtigt op for os, hvor svært det var at holde sammen. De mange mennesker gjorde, at det næsten var umuligt at løbe sammen i én gruppe. Vi løb i centrum og byen var totalt spærret af. Et utroligt godt arrangement med masser af danskere og løbere fra 54 lande. Det var varmt og tørsten meldte sig hurtigt, så de fire vanddepoter var absolut i underkanten. Nu er det jo sådan, at man selv bestemmer, hvor meget man vil pine sig selv, så det var jo lidt selvforskyldt.

 

Det blev ekstremt hårdt efter det andet vanddepot på 10 km. Vi var nu kun tre løbere tilbage i vores gruppe, og kort tid efter, var vi to tilbage. Efter 15 km og tredje vanddepot gav jeg efter og lod min 10 år yngre kollega løbe foran. Jeg kunne ikke løbe mere i hans tempo. Tiden var stadig stabil 5,20 - 5,30. Det var nu kun stædighed, der gjorde, at jeg løb ca. 25 meter bag ham. Da vi nåede målområdet, var der udsolgt, og der var mange, som jeg, der var helt færdige. Min sluttid var 1.55.29, hvilket jeg er meget godt tilfreds med.

 

Jeg har aldrig følt mig så presset før, og min kollega kom ind bare syv sekunder før mig. Alle vores 11 løbere kom hele i mål – heraf fire debutanter. Flot. Desværre var der mange andre, der kollapsede, fik drop, hedeslag, forstuvninger og flere blev transporteret derfra med udrykning. Det var ikke så rart, men vi skal jo tænke på, hvor mange deltagere, der var med i løbet, og varmen satte også sine spor, efter den kolde vinter, vi har haft.

 

Alt i alt en oplevelse, som jeg gerne vil anbefale til andre. Man skal blot huske at være velforberedt, drikke rigeligt med vand før løbet, løbe i eget tempo, og huske at lytte til sine kropssignaler.

 

Efterfølgerne var det bare optur, man var helt høj. En god middag og en enkelt Bier vom Fass !! Så resten af turen var bare en ekstra bonus.

Hold Halvmarathon klar til sæsonstart marts 2012