Bestyrelsen

På generalforsamlingen den 9. marts 2015 konstituerede bestyrelsen sig således 

Bestyrelsen konstituerede sig således:

Formand: Britta Junker
Næstformand: Allan Bruhn
Kasserer: Charlotte Lund Clausen
Sekretær: Tina Brogaard
Best. medlem: Bent Riishøj
Best. medlem: Terri Nielsen
Best. Medlem: Trine Nilausen

Desuden blev der dannet følgende udvalg:

Kulturnat
: Allan Bruhn
Eventudvalg
: Trine Nilausen, Allan Bruhn, Britta Junker, Mette Larsen
Online-udvalg
: Tina Brogaard, Trine Nilausen
Løbsudvalg: Tina Brogaard, Jan Junker
Trænerudvalg: Jan Junker



Hvis man gerne vil deltage i de forskellige udvalg er man velkommen til at kontakte bestyrelsen.


Du kan kontakte bestyrelsen her: boruplobeklub@gmail.com eller 

telefon 40 35 32 05



Bestyrelsen pr. 13.3.2014

Lidt baggrunds-historie fra nogle af medlemmerne:

Britta (formand)
Jeg startede med at løbe i Borup Løbeklub i foråret 2012 og har i den forløbne sæson skabt mig en helt ny kontaktflade i Borup. Det sociale sammenhold i klubben er stærkt både internt og på tværs af holdene. Jeg har besluttet mig for at gå ind i bestyrelsen, for at være medvirkende til at nå det mål, at vi kan fastholde nuværende medlemmer, samtidig med at vi tiltrækker nye medlemmer - ved kontinuerligt at udvikle klubben og komme med nye input.

Allan (næstformand)

Jeg har været medlem af Borup Løbeklub siden foråret 2012 og løb mit første maraton i efteråret 2013, hvilket var en kæmpe oplevelse og et stort mål for mig. Mest af alt holder jeg meget af at komme i løbeklubben på grund af den gode stemning og den kultur, der i klubben. Vi er en motionsløbeklub med plads til alle. Der bliver virkelig taget hensyn og gjort meget for at finde den rette plads til den enkelte løber - ud fra de forudsætninger han/hun kommer med.  Der er altid en god og glad stemning til træning med masser af plads til sjov og grin, og det er bestemt en stor grund til, at jeg altid nyder at komme til træning.
Så da bestyrelsen manglede frivillige, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle gi’ en hånd med i det fremtidige arbejde.


Charlotte (kasserer)
Jeg flyttede til Borup i 2008 med min mand Thomas – som er ægte indfødt fra Borup. For at integrere mig i lokalsamfundet har jeg bevidst valgt frivilligt arbejde i forskellige foreninger – nu også i Borup Løbeklub. Det er en god måde at møde andre mennesker på. Og jeg må sige at det er nogle meget engagerede medlemmer, der allerede er i bestyrelsen! Jeg har løbet alene i de sidste seks år. I foråret besluttede min mand og jeg at melde os ind i Borup Løbeklub for at få den støtte, opbakning og ikke mindst motivation, der er vigtig for at blive ved. Jeg er positivt overrasket og glæder mig hver gang til at komme afsted. Det er motiverende at se alle de glade mennesker i forskellige aldre, højde og drøjde – med det formål at motionere på hver sit niveau! Jeg håber, at jeg - med min  regnskabsmæssige viden - kan bidrage positivt til bestyrelsesarbejdet i Borup Løbeklub.

Tina (sekretær)
Løbeklubben er næsten mit fjerde barn. Jeg har været med fra starten i 2009, og har engageret mig i alt arbejdet omkring klubben med stor begejstring. Jeg har meldt mig som bestyrelsesmedlem, fordi jeg gerne vil være med til at skabe en klub, der er til gavn for alle - uanset løbeerfaring. Jeg vil bidrage til, at vi udvikler nye ideer inden for klubben. Jeg arbejder med kommunikation i mit daglige arbejde, og vil også gerne på den måde sætte mit aftryk på Borup Løbeklub.

Bent (bestyrelsesmedlem)
Jeg har været med fra start, da vi mødte op foran Sportigan og løb nogle små ture. Siden kom der lidt mere struktur på. Vi blev enige om, at der måtte være basis for at skabe noget blivende. Nogle ildsjæle tog initiativ til at starte en forening, og der blev jeg, blandt andre, bedt om at træde ind i bestyrelsen. Efter nogen overvejelse sagde jeg ja til den udfordring. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg har været med til at sætte en masse skibe i søen, nogle er gået til bunds, men mange sejler stadig med en god besætning. Borup Løbeklub er en rigtig god forening for byen og dens indbyggere.

Terri (bestyrelsesmedlem)
Da jeg mødte Borup Løbeklub på Kulturnatten 2011, tog jeg en rask beslutning om at tilmelde mig. Jeg kendte flere, som var medlemmer af klubben - bl.a. min egen mand. De var alle meget glade for det, som løbeturene med klubben gav: frisk luft, masser af motion og hyggelig samvær med andre ligesindede.
Jeg begyndte at løbe og synes at det er motiverende at løbe sammen med andre. Jeg har lyst til at hjælp med det arbejde, som er med til at gøre Borup Løbeklub til det, som den er i dag: en klub med mange glade mennesker, som brænder for det, de laver, så jeg meldte mig ind i bestyrelsen i foråret 2012. Jeg glæder mig til arbejdet og de udfordringer, som kommer med jobbet.
 
Trine (bestyrelsesmedlem)
Jeg har været med i Borup Løbeklub siden foråret 2013. Fra første træningsaften mærkede jeg det store sammenhold, der er i klubben. Der bliver gjort en masse for at skabe tryghed og opbakning om træningen, og også det sociale er i top. Jeg har nået nogle fantastiske mål, som jeg uden tvivl ikke ville have nået alene. Trænerne er engagerede, og der er plads til alle.
Jeg har valgt at gå ind i bestyrelsen, fordi løbeklubben er blevet en stor del af min hverdag, Jeg har haft en masse gode oplevelser og vil gerne bidrage til mange flere.
Jeg ved, at der er mange, der lægger en masse tid og arbejde i klubben, og det vil jeg gerne være en del af.