Min korrespondance vedr. omdefinering af 233 kg højaktivt affald til mellemaktivt affald

Svar fra SIS 28.7.16


Kære Anne Albinus, 

 

J.Nr. 1-5315-8/7


Tak for din henvendelse om klassifikation og deponering af brugt brændsel.

 

Du spørger hvilke IAEA-lande der omdefinerer højaktivt brugt brændsel til ILW. 

SIS er ikke bekendt med detaljerne i andre IAEA landes praksis vedrørende evt. omdefinering af højaktivt brugt brændsel til ILW. Mange lande anvender af historiske årsager deres egne klassifikationssystemer for radioaktivt affald og brugt brændsel, og det er ikke altid simpelt at omsætte betegnelser i nationale klassifikationssystemer til IAEAs system. Det er heller ikke tydeligt om affald evt. har måttet skifte betegnelse og årsagen hertil. I nogle lande betragtes brugt brændsel endvidere ikke som radioaktivt affald.  

 

Som nævnt i en tidligere besvarelse på dine spørgsmål om det danske brugte brændsel, er det netop ikke betegnelsen af det brugte brændsel der er afgørende for, hvordan dette materiale en dag skal deponeres. Det er brændslets indhold af radioaktive stoffer og de kriterier for sikkerhed der er opstillet for deponering heraf. 


I Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald (2008) beskrives således, hvordan et dansk slutdepot for radioaktivt affald bør placeres, udformes, bygges, drives og lukkes, således at en dosisbinding på 0,1 mSv pr. år under drift, og 0,01 mSv pr. år efter lukning kan tilfredsstilles. 

Disse sikkerhedskriterier er helt analoge til de kriterier der er beskrevet i citatet fra Institutt for Energiteknik i Norge i din mail nedenfor, og sammenholdt med betingelserne for det beskrevne norske depot, er de danske kriterier for sikkerhed efter lukning 10 gange så restriktive. 

 

Jeg håber du hermed har fået svar på dit spørgsmål. 

 

Venlig hilsen 

 

D(...)

 






Fra: Anne Albinus 
Dato: 10. juli 2016 kl. 11.55
Emne: Vedr. J.nr 1-5315-8/7_Svar fra SIS på min Forespørgsel_side 10 og 11 i DK's nationale rapport til EU_spent fuel_designation for communicative purposes
Til: sis.dk og danskdekommissionering.dk
Cc: 


Kære David Ulfbeck og Ole Kastbjerg Nielsen,

David Ulfbeck citerer i sit svar til mig vedr. omklassificering af HLW til ILW 2.29 i GSG-1 (min fremhævning):

 

2.29 “As stated in para. 2.26, the boundary between the LLW class and the ILW class cannot be specified in a general manner with respect to activity concentration levels, because allowable levels will depend on the actual waste disposal facility and its associated safety case and supporting safety assessment. For the purposes of communication pending the establishment of disposal facilities for ILW, the regulatory body may determine that certain waste constitutes LLW or ILW on the basis of generic safety cases.”


Men vi befinder os jo ikke i et grænseområde mellem LLW og ILW mht. de 233 kg særligt affald, brugt brændsel der er lavet forsøg på med høj udbrænding, som i 2001 var klassificeret som HLW.


Det er en selvfølge at opfatte brændselsstave, der har været i en reaktor, som højaktivt radioaktivt affald.

Ellers ville det jo være muligt at omklassificere brugt brændsel til langlivet mellemaktivt efter en vis periode, hvis man går ud fra en definition baseret på varmeudvikling. Det ville være helt urimeligt. 

Det er særdeles bekymrende og ikke ansvarlig håndtering af brugt brændsel, at Danmark begiver sig ud på en sådan glidebane.

Bestrålede brændselsstave skal altid håndteres og slutdeponeres som brugt brændsel.

Jeg har spurgt i Sverige, SKB (8.5.14): alt brugt brændsel skal i det ansøgte dybe geologiske slutdepot.

Og Institutt for Energiteknik i Norge svarede mig (3.6.13):

"Norge har et deponi for lav- og middelsaktivt avfall beliggende i en fjellhall. Dette skal ta imot radioaktivt avfall fra forskningsinstitusjoner, sykehus og husholdninger. Når deponiet er fullt skal det støpes igjen, men være under institusjonell kontroll i ytterligere 300 år. Den totale mengden avfall som deponiet kan ta imot er begrenset av et funksjonskrav som er spesifisert som en stråledose til den mest utsatte befolkningsgruppen fra lekkasje fra deponiet. Denne dosen er satt til 0,001 mSv/år mens anlegget er under institusjonell kontroll og 0,1 mSv/år etter at institusjonell kontroll opphører. Scenariet som benyttes for å sikre at funksjonskravet er oppfylt og som dermed begrenser den totale mengde radioaktivitet som kan plasseres i deponiet, er en hel eller delvis blokkering av deponiets dreneringsegenskaper med det resultat at deponiet blir helt fylt med vann. Utslipp av radioaktivitet med vann som renner ut av deponiet skal da ikke kunne gi doser til de mest utsatte befolkningsgrupper som spesifisert ovenfor.

Funksjonskravet gjør at muligheten for å benytte deponiet til brukt reaktorbrensel er i realiteten utelukket og Norge har heller aldri hatt planer om det. Det er anbefalt at dette avfallet skal plasseres i et mellomlager som skal være operativt i 50 – 100 år, hvorpå man så skal ta en avgjørelse om en deponiløsning." citat slut.


DD hævder, at de følger IAEA's regler ved omdefineringen, men så vil jeg tillade mig at spørge, hvilke IAEA-lande der omdefinerer højaktivt brugt brændsel til ILW. Jeg har ikke kendskab til sådanne lande. Mit spørgsmål går ikke på ikke-spent fuel, der omdefineres til ILW-LL, men på eksempler på IAEA-lande der omdefinerer brugt brændsel/HLW til ILW-LL.



Venlig hilsen,


Anne Albinus
(...)






---------- Videresendte meddelelser ----------
Fra: sis.dk
Dato: 27. juni 2016 kl. 13.55
Emne: SV: Forespørgsel_side 10 og 11 i DK's nationale rapport til EU_spent fuel_designation for communicative purposes_sammeblanding i omtale af uranmalm og tailings
Til: "Anne Albinus 


Kære Anne Albinus

 

J.nr 1-5315-8/7

 

Tak for din henvendelse vedrørende klassifikation af det brugte brændsel og uranmalm og tailings som beskrevet på side 10 og 11 i Danmarks nationale rapport til den europæiske kommission. 

 

Jeg beklager den lange svartid.

 

Klassifikation af brugt brændsel:

Dansk radioaktivt affald klassificeres i overensstemmelse med anvisningerne i IAEAs General Safety Guide GSG-1 ”Classification of radioactive waste”, hvori klassifikation af affald udtrykker, hvordan den langsigtede sikkerhed (deponering) for radioaktivt affald tilgodeses. Klassifikationen bør således ideelt set udtrykke den endelige metode for sikker deponering af radioaktivt affald. GSG-1 er fra 2009. I tidligere klassifikationer anvendtes klassifikationssystemer med baggrund i bl.a. aktivitetskoncentrationer og varme udvikling. I erkendelse af at ikke kun disse værdier, men også fx de samlede mængder af radioaktivt affald har betydning for vurderingen af sikkerhed ved deponering, ændredes grundlaget for klassifikation med GSG-1 i 2009 til i højere grad at betragte alle relevante fysiske og kemiske egenskaber ved affaldet samlet. Det førte umiddelbart til en udviskning af afgrænsningerne imellem affaldskategorier, men det har sikret, at affald der hører til i grænseområdet mellem to affaldskategorier, ikke længere bør klassificeres (og muligvis deponeres) på baggrund af enkelte talværdier, men efter vurdering af alle relevante egenskaber af affaldet og alle specifikke forhold ved den valgte deponeringsmetode.

Uden en konkret deponeringsløsning kan man derfor ikke endeligt klassificere radioaktivt affald i overensstemmelse af GSG-1, men man kan på baggrund af en generisk beskrivelse angive en betegnelse for en given affaldsmængde, som det et beskrevet i den sidste sætning af afsnit 2.29 i GSG-1:

 

2.29 “As stated in para. 2.26, the boundary between the LLW class and the ILW class cannot be specified in a general manner with respect to activity concentration levels, because allowable levels will depend on the actual waste disposal facility and its associated safety case and supporting safety assessment. For the purposes of communication pending the establishment of disposal facilities for ILW, the regulatory body may determine that certain waste constitutes LLW or ILW on the basis of generic safety cases.”

 

Formuleringen “communicative purposes” udtrykker derfor, at der endnu ikke findes en endelig deponeringsløsning i Danmark som specifikt dokumenterer sikkerheden ved deponering af affald med de fysiske og kemiske karakteristika for det brugte brændsel på en given lokalitet og med et specifikt depotdesign, men at der for dette affald, i lighed med det øvrige radioaktive affald, er gennemført foreløbige og generiske studier af sikkerheden ved forskellige deponeringsløsninger. 

Ingen af disse studier udgør et tilstrækkeligt grundlag for en samlet vurdering af, om de skitserede deponeringsløsninger lever op til kriterierne for sikkerhed, og derfor er klassifikationen ikke ”endelig”.

 

Malm og tailings:

Malmen og tailings der er lagret på DDs arealer indgår i mængden af potentielt affald beskrevet i beslutningsgrundlagene for slutdepot og mellemlager, for hvilket der skal tages særskilt beslutning om, hvordan det skal håndteres; Fx ved placering i et slutdepot eller ved en særskilt håndtering og/eller deponering. Besluttes det at adskille håndteringen af det potentielle affald fra det radioaktive affald, kan malmen betragtes som en ressource og forvaltes separat fra tailings. Den samlede mængde af malm og tailings anført i tabel 3, kunne give anledning til at opfatte alt materialet som affald. Det er blevet præciseret overfor kommissionen at dette ikke er tilfældet, og at en endelig beslutning om malm og tailings afventes.

 

 

Venlig hilsen 

 

(...)

 

 

___________________________

 


 

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS)

Danish Health Authority, Radiation Protection (SIS)



 

Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: Beskrivelse: cid:image001.png@01D17A17.7981A0F0

..................

Rykket for svar 30. maj 2016


.....................

 

 

 

Fra: Anne Albinus
Sendt: 14. maj 2016 15:32
Til: 
Emne: Forespørgsel_side 10 og 11 i DK's nationale rapport til EU_spent fuel_designation for communicative purposes_sammeblanding i omtale af uranmalm og tailings

 

Hej David,

Jeg studser over en passage side 10 i National Report til EU-Kommissionen august 2015:

"Based on these properties, activity concentrations in the spent fuel, and for communicative purposes, the spent fuel has been designated as ILW." 

Hvad mener I med designation "for communicative purposes"?

Jeg studser også over side 11, hvor I blander uranmalmen, der jo er råstof, sammen med affald: 1130 tons tailings der er langlivet lavaktivt.

 

"Danish Decommissioning also stores a combined amount of 4800 tons of ore and tailings with a total activity of 0,1 TBq."

 

Hvad er begrundelsen for ikke at oplyse de to mængder særskilt? 

 

De kræver jo helt forskellig form for lagring eller deponering.

 

Venlig hilsen,

 

Anne

Anne Albinus

(....)

Comments