Italien: radioaktivt affald i Teknologi Park

Italien vil ikke grave sit radioaktive affald ned. Derimod har man forslag om et overfladedepot og et mellemlager inde i en Teknologi Park, der skal være center for fremragende italiensk forskning, åbent for internationalt samarbejde og med ansatte, der er dedikeret til forskning og uddannelse inden for udbedring af miljøskader fra kernekraft-anlæg og håndtering af radioaktivt affald, oplyser det statsejede selskab SOGIN. 

Samarbejde med forskningsinstitutioner, universiteter og aktører i branchen, både indenlandske og udenlandske, vil gøre det muligt for Teknologi Parken at integrere med det økonomiske og det forskningsmæssige system og bidrage til en bæredygtig udvikling i det område, hvor depotet opføres, skriver SOGIN.

Depotet bliver et overfladepot, der designes på baggrund af bedste internationale praksis. Her skal opbevares cirka 80.000 kubikmeter lav- og mellemaktivt affald, og i et mellemlager skal opbevares cirka 13.000 kubikmeter højaktivt affald iflg. SOGIN.

Med Teknologi Parken skabes 400 nye arbejdspladser.

Slut med atomkraft i Italien

Italien har haft atomkraft siden 1963, men efter Tjernobyl-ulykken blev der afholdt folkeafstemning i 1987, og det blev vedtaget at stoppe med a-kraft. Affaldet fra de 4 reaktorer befinder sig nu hovedsagligt ved reaktorerne. Affald fra hospitaler og industri befinder sig i anlæg, der er specielt udført til det.

Mislykket forsøg på udpegning af slutdepot i 2003

I slutningen af 2003 forsøgte man at accelerere dekommissioneringen (nedrivningen) af reaktorerne og haste en beslutning igennem for at placere et slutdepot i Scanzano Jonico i den sydlige region Basilicata. 

Regeringen præsenterede en hastelov og udpegede et saltlager i Scanzano Jonico som kommende depot for det lav og mellemaktive affald. Depotet skulle være operationelt fra 2009. Det skulle også huse et mellemlager for højaktivt affald og brugt brændsel. Cirka 55.000 kubikmeter lav og mellemaktivt affald, 8.500 kubikmeter højaktivt og 350 tons brugt brændsel skulle straks transporteres til Scanzano Jonico.

Det vakte modstand hos lokale borgere og myndigheder: der var marcher, vejblokade og 50 lokale kvinder sultestrejkede. Efter to ugers protester slettede regeringen Scanzano Jonico fra loven.

Dekommissionering

SOGIN står for dekommissioneringen af alle kerneinstallationerne i Italien indtil 2024 og for sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. En stor del af brændslet er allerede blevet sendt til oparbejdning i Frankrig. Det brændsel, der ikke kan oparbejdes, planlægger man skal i Castor-beholder, står der på IAEA‘s hjemmeside. (se forklaring nedenfor mht. Castor-beholder).

Oparbejdning af brugt brændsel

Italien indgik i november 2006 en bilateral aftale med Frankrig, der muliggjorde, at man kunne skrive kontrakt i april 2007 med AREVA om oparbejdning af 235 tons brugt brændsel i anlægget i La Hague. Den første afsending af brugt brændsel fandt sted i juni 2010. Resterende brændsel befinder sig i kølebassiner i Italien, indtil det sendes til oparbejdning inden udgangen af 2013. Den franske antiatomkraft-organisation Sortir du Nucléaire har protesteret over togtransporterne gennem Frankrig. Toget skal igennem 12 departementer og Sortir du Nucléaire klager over, at borgerne ikke er blevet informeret. Den 16. og 17. januar i år passerer en ny transport, uden at borgerne er blevet informeret.

I en pressemeddelelse sammen med fagforbundet Sud Rail (Jernbane Syd) protesterede Sortir du Nucléaire i 2011 mod denne form for farlig transport: “I Italien som i Frankrig er a-kraft en blindgyde, man ved ikke længere, hvad man skal gøre med affaldet. Mens myndighederne i Frankrig gerne vil grave det ned i 500 meters dybde i Bure i Meuse, og mens man i Italien afventer en hypotetisk løsning, sender man affaldet til Frankrig for at udskyde håndteringen af spørgsmålet”. Efter oparbejdning skal affaldet retur til Italien fra 2020 eller 2025, men den italienske regering har endnu ingen løsning på deponeringsproblemet.

Cécile Duflot, minister for udvikling og bolig i Frankrig, protesterede i februar 2011, da hun var formand for De Grønne: Disse transporter i al hemmelighed gennem Frankrig er ikke længere mulige. Passagerer i RER-tog forestiller sig jo ikke et sekund, at de rejser ved siden af radioaktivt affald, men det er virkeligheden, sagde hun i den kommune, hvor hun var viceborgmester. “Det vi beder om er en ordentlig gennemsigtighed (…) Der skal være information til alle de lokale myndigheder hvornår og hvorfor dette kerneaffald passerer forbi og hvad man skal gøre i tilfælde af problemer”, sagde Duflot til avisen Le Parisien 8.2.11

Ny afstemning om atomkraft i juni 2011

I 2009 ønskede den italienske regering at genstarte et kerneprogram, men på grund af Fukushima- ulykkerne førte en offentlig debat til en folkeafstemning i juni 2011, der gjorde at man droppede planen.

Forsøg på eksport til UK og USA

Italien forsøgte i 2005 forgæves at eksportere sit affald til England og USA. Den britiske regering ville godt modtage affaldet, da det brugte brændsel fra Italien kun ville lægge nogle få % til landets eget. Men det blev et kontroversielt emne, fordi England endnu ikke selv har et slutdepot til eget affald og næppe får det de næste 30 år, skrev The Guardian i 2005. I USA vakte det også lokal modstand, at Italien forsøgte at eksportere 20.000 tons lavaktivt affald fra nedrivningen af atomkraftværkerne, kan man læse på Healthy Environment Alliance of Utah‘s hjemmeside.

Ny procedure

Med loven af 31.12.2010 skal der ske en ny lokaliseringsprocedure, og der skal opføres en Teknologi Park med opbevaring af det radioaktive affald. SOGIN er ansvarlig. Også for at identificere de egnede steder.

Efter en foreløbig udpegning skal der være en periode med offentlige høringer. Når det nationale agentur for nuklear sikkerhed har godkendt de udpegede lokaliteter, vil SOGIN opfordre de involverede regioner til at vise interesse inden for 60 dage. Hvis ingen viser interesse, skal der oprettes et inter-institutionelt udvalg med deltagelse fra ministerier og regioner, hvis opgave det blive at nå frem til en aftale med en af de interesserede regioner, kan man læse her. Hele implementeringsfasen er dog endnu ikke startet.

Mens man venter på et nationalt depot, vil affaldet forblive på dekommissionerings-stederne, hvor man pt. hæver sikkerhedsniveauet på de eksisterende bygninger eller bygger nye mellemlagre.

Links:

1) Castor Cask for Storage and Transport Of Radioactive material. CASTOR-beholderne består af en cylinder medbund lavet i duktilt støbejern forsynet med en dobbelt lågsystem med langtidsholdbare metalpakninger, der tilsammen indeslutter og afskærmer strålingen fra indholdet. CASTOR-beholderne er knap 6 m lange og 2,5m i diameter. Godstykkelse er 0,5 m, og beholderne vejer uden indhold op til 105 tons, med indhold op til125 tons. CASTOR-beholderne er testet og godkendt i henhold til tyske og internationale standarder for transport og opbevaring af radioaktive stoffer. Kilde: spørgsmål til FT 

Comments