233 kg "særligt affald", omdefineret fra højaktivt til langlivet mellemaktivt

"Hovedparten - mindst 80% - af de ovennævnte brændselsstave er fremstillet af lavt beriget uran af udenlandsk oprindelse i et samarbejde mellem Risøs Metallurgiafdeling og Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri (HSM), som i perioden 1965 til 84 forsøgte at etablere sig på det internationale marked for zirconiumkapslede brændselselementer til kraftreaktorer. Det skete i forlængelse af den succesrige fremstilling af aluminiumkapslede elementer til brug i Risøs egne forsøgsreaktorer DR2 og DR3. Det historiske forløb er beskrevet i "Til samfundets tarv" [pp.183-195]. I herværende sammenhæng er kun kraftreaktorstavene relevante, idet det sidste af DR3 brændselet vil blive sendt til USA i løbet af de nærmeste år i henhold til aftale herom.

Nogle af de fremstillede brændselsstave blev i perioden fra 1967 til 1972 indsat til bestråling i materialeprøvningsreaktoren i Halden i Norge. De sidste stave blev udtaget af reaktoren i 1989 og returneret til Risø med henblik på, at man i Hot Cell kunne undersøge brændselet efter bestrålingen."

23.1.2003 omtales de højaktive 233 kg også i et svar fra Helge Sander til Folketinget.

Vedr. de 233 kg "særligt affald" man har forsøgt at eksportere siden maj 2009: 3.6.2003 advarede Knud Larsen, dav. direktør i Dansk Dekommissionering, i Berlingske, mod "den danske løsning", dvs. slutdeponering af de 233 kg: »Man kan selvfølgelig finde plads i Danmark, men efter vores smag er det helt klart ikke nogen god løsning.«   

"Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget tilslutter sig beslutningsforslaget. SF lægger vægt på, at det skal indgå i planlægningen, at der skal etableres et reversibelt depot i Danmark til det lav- og mellemradioaktive affald fra dekommissioneringen.

Med hensyn til de 233 kg bestrålet brændsel, som er højradioaktivt, finder SF det afgørende, at der findes en reversibel løsning i overenstemmelse med Danmarks officielle linje og OSPAR Decision 2000/1 om, at der ikke skal forekomme udledninger til havmiljøet eller emissioner til atmosfæren, jf. ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 9, hvilket vil udelukke oparbejdning af affaldet og dermed vanskeliggøre anvendelse af affaldet til atomvåben."



Denne artikel foranledigede et spørgsmål til minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander, 4.6.2003

Vær opmærksom på:

Den kommune, der får slutdepotet for radioaktivt affald, risikerer også at få det langlivede mellemaktive affald, hvoraf 80% stammer fra Risøs fejlagtige forretningsdisposition fra 1965-84. Brændselselement nr. 100 blev leveret i 1974. 



"Brændselselementprojektet er det største industrielle projekt inden for atomkraftteknologien på dansk grund" skriver Flemming Petersen i sin bog Atomalder uden kernekraft, Klim, 1996.

Disse brændselstave indeholder en relativt stor mængde langlivede isotoper og skal derfor opbevares dybere nede. 

En helsefysiker sagde i Berlingske 29.3.2011:

»Det er et definitionsspørgsmål, om man kalder brændselsstavene for høj- eller mellemradioaktive. Men den ret beskedne mængde og så det forhold, at de ikke længere udstråler varme, gør, at man godt kan betegne dem som mellemradioaktive,« siger han". (Han = helsefysiker hos Dansk Dekommissionering)


"Problemet med stavene er først og fremmest, at de indeholder ganske store mængder langlivede radioaktive isotoper, bl.a. strontium-90 og cæsium-137, med en radioaktiv halveringstid på henholdsvis 28 og 30 år. Det indebærer, at der kan gå flere tusind år, før de ikke længere udgør en sundhedsfare ved direkte eksponering til miljøet".

Det glemte helsefysikeren:

Takket være journalist David Rehlings artikel kan man se, hvad der er i de 233 kilo nemlig det ultra-giftige plutonium og uran-235, der skal opbevares forsvarligt i op til en halv million år. Det bekræftede Risøs reaktorchef til Information i 2001. Se også A-flop efterlod højradioaktivt affald, Information, 19.2.2001.

Politiken, 21.12.2001:

"I notatet er der ikke taget stilling til, hvor i Danmark man bør placere et endeligt slutdepot for de store mængder lav- og mellemradioaktivt affald. Det står heller ikke klart, om USA eller et andet land vil modtage de relativt små mængder af højradioaktivt plutoniumholdigt affald, i alt 250 kilo, som ligger på Risø, og som kan blive meget svært at eksportere."


Du kan læse om plutonium i denne artikel fra Information: Atomaffald: det uløste problem, 28.3.2011

Plutonium-239 har en halveringstid på 24.110 år, dvs. det skal opbevares forsvarligt i min. 250.000 år.

24.6.2012 svarede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse mig på min henvendelse om de 233kg. De skrev bla.:
"Det er ikke regeringens hensigt og forventning, at 233 kg særligt langlivet affald skal deponeres i Danmark. Disse 233 kg udgør en særlig problemstilling i forhold til det øvrige lav- og mellemaktive affald, idet den relativt store mængde af langlivede isotoper i denne del af affaldet betyder, at der skal stilles særlige krav til slutdeponering heraf. Samtidig er der tale om en meget lille mængde affald set i forhold til lande, hvor man benytter kernekraft.

Regeringen har arbejdet og arbejder fortsat til forskellig side på at finde en international løsning vedrørende denne del af affaldet.


Jeg synes også, at der er grund til at pointere, at i forhold til lande med kernekraft, vil der blive tale om et overordentligt lille affaldsdepot, hvor der alene vil blive deponeret lav- og mellemaktivt affald, hvoraf hovedparten er lavaktivt." citat slut.



Spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 stillet af Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi den 23. januar 2003 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (B 48 - bilag 3)


Helge Sander sagde bl.a. 

"Udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget i forhold til depotprocessen, jf. besvarelsen af spm. 1, vil også omfatte en udredning af, hvilke affaldstyper der kan anbringes i hvilke depoter. Med forbehold for den nærmere klarlæggelse deraf kan jeg dog oplyse, at meget tyder på, at en mindre mængde affald, der traditionelt beskrives som højaktivt, men hvor problemet mere er et betydeligt indhold af langlivede isotoper, næppe vil kunne anbringes i et depot konstrueret med henblik på det øvrige affald."





Som katten om den varme grød


De 233 kg langlivet affald omtales på forskellig måde:

Højaktivt materiale en lille mængde særligt affald = prøver fra bestrålet brændsel = langlivet affald = uranbrændsel = 233 kg affaldsbrændsel = 233 kg affaldsstave =  Det særlige affald er itu-klippet bestrålet brændsel, der har været benyttet til materialeforskning, og det kan ikke umiddelbart oparbejdes omdefineret til langlivet mellemaktivt fordi det ikke afgiver varme mere.

Sjældent nævnes at de 233 kg indeholder transuraner, bl.a. plutonium-239 samt uran-235. 


I Beslutningsgrundlaget står om de 233 kg:

"Kategorien ”særligt affald” består af brugte lukkede kilder, bestrålet brændsel (forsøgsmateriale) m.v. Dette affald er af en type, som har den største mulighed for at fremtidig teknologi gør, at det kan genanvendes. Mængden af dette særlige affald er dog så lille og affaldet er ikke sorteret med genanvendelse for øje. Det anses derfor for usandsynligt, at en eventuel teknologisk udvikling vil gøre det muligt eller rentabelt at genanvende det inden for en overskuelig fremtid. Specielt når der tages hensyn til de sundhedsmæssige risici og de økonomiske omkostninger, der vil være forbundet med at håndtere dette radioaktive affald igen.

Eventuelt kan man overveje at mellemlagre dette affald og dermed udskyde en beslutning om slut-deponering. Det betyder dog i praksis, at man overfører byrden til næste generation."


International kernekraftstatus, 2002, side 11 :


Brændselselementfremstilling


"Der er fremstillet brændselselementer til DR 3 reaktoren i over 35 år. Op til 1988 var fremstillingen baseret på højtberiget (93% 235U) metallisk uran; men fra det tidspunkt blev elementerne fremstillet af lavtberiget (< 20% 235U) U3Si2 pulver. Når alt brændselsmateriale i form af ubrugt pulver, brændselsplader, prøver, osv., er overført til lagerrummet i DR 3, er den eneste tilbageværende aktivitet urankontamineret udstyr, det tilsluttede ventilationssystem og i bygningens drænrør. Det forventes, at det meste af det kontaminerede udstyr ganske let kan dekontamineres fuldstændigt."



Oversigt over Danmarks nationale rapporter til IAEA og svar på IAEA's spørgsmål. IAEA spørger jævnligt til de 233 kg "særligt affald" 

- Vedr. forsøg på eksport af de 233 kg særligt affald, Danmark har forsøgt at eksportere dem siden Third Review Meeting i IAEA i Wien i maj 2009 iflg. denne rapport side 26

Se også Answers to Written Questions on the National Report from Denmark Third Review Meeting, May 2009. IAEA spørger bl.a. også til borgerinddragelse og om der er overvejelser om langtidsopbevaring


Vedr. placering og form

Jeg har fået oplyst, at der endnu ikke er taget stilling til design af et slutdepot; det kommer bl.a. an på det endelige valg af placering og geologien i det valgte område. Jeg har også fået oplyst, at blandt andet fordi vi ikke har højradioaktivt affald i Danmark, opererer vi ikke med dybe, geologiske depoter, men med overfladenære depoter (0-30 m) og mellemdybe depoter (30-100 m).

Hvis der vælges et overfladenært depot, skal der suppleres med et dybt borehul.


Side 37: "På behandlingsstationen findes der et anlæg til behandling af radioaktivt spildevand og et lager, hvor der opbevares radioaktivt materiale fra Risø og fra andre brugere som industri og hospitaler. Lagerhallen for lavaktivt affald indeholder 4700 tromler. I en underjordisk betonblok opbevares 80 tromler med mellemradioaktivt affald og affald med langlivede isotoper. Desuden opbevares 250 kg. højradioaktivt brændselsaffald, hvis endelige skæbne endnu er uafklaret."


t.o.de 250 kg er ifølge Dansk Dekommissionering ikke længere højaktive, men langlivet mellemaktive. Læs evt. mere her.


Hvad er en brændselsstav? 

En brændselsstav benyttes som brændsel i atomreaktorer.

Du kan på billedet ovenover se brændselsstave tv. i Coeur du Réacteur/reaktorkernen. Brændselsstave indeholder uran-235, der bliver spaltet. Der er også uran-238. Med tiden vil stavene også indeholde plutonium, som dannes ved en sideproces.

Nogle lande genbruger uran og plutonium fra brugte brændselsstave til at fremstille nye brændselstave, der kaldes MOX-brændsel. Det hedder oparbejdning. Det gør bl.a. Frankrig og Belgien. Læs her om oparbejdning og MOX-brændsel på Noah's klimasider. Læs også om MOX-brændsel på Greenpeace's side

Stenomuseet i Aarhus opbevarer i magasin et brændselselement



Langsigtet sikkerhed i et slutdepot for affald som de 233 kg særligt affald:
"Använt kärnbränsle är farligt i minst 100 000 år. Under denna tid måste avfallet hållas avskilt från människor och miljön. För att uppnå detta måste den långsiktiga säkerheten beaktas redan vid planerandet av ett slutförvar. Säkerhetsaspekter som måste beaktas är till exempel slutförvarets hållbarhet under en istid och att avfallet inte används i icke fredliga syften." I Sverige ansøges der pt om et slutdepot der skal være sikkert i 100.000 år. - Istid kan inverka på den långsiktiga säkerheten för ett slutförvar