'






4.maj2011 fik 5 ko-






















Mere overskuelig side om atomaffaldet - Ny her på siden? - Resumé af sagen -  Sidste Nyt -  Nyeste artikler mm i medierne   Tilsynsopgaver vedrørende deponering mm: SIS - Ressortansvaret fra 30.6.15 Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM): KONTAKTFORUM Dagsordener og resumeer GEUSDeponering og lagring af radioaktivt affald fra Risø - Dansk Dekommissionering (DD) om den langsigtede løsning - 5 borgergrupper og 5 kommuner mod nedgravning af atomaffald Dansk atomkraftpolitik Faktalink - Hvor meget radioaktivt affald er der på Risø? Oversigt over slutdepoter til atomaffald i verden (opdateret Maj 2017)  - How the world is dealing with its radioactive waste July 2013 - Presentation: Radioactive Waste Handling in Denmark - Waste Management to Longterm Solution DD - atomaffald.dk - Disposal of radioactive waste DenmarkRadioactive waste and spent fuel DG Energy EU Commission - ERDO: Working on a shared solution for radioactive waste -ORDLISTER: Leksikon på REO - Ordbog fra Dansk Dekommissionering- Ordliste fra IAEA 

 The Danish Technical University has a special responsibility for maintaining the necessary scientific knowledge base to advise the Danish authorities on nuclear matters. 



Uafhængig netavis ATOM POSTEN - Oversigt over alle indlæg på Atom Posten
Nyeste indlæg

  • Referat fra mini-høring 2005 side 4:

    Den efterfølgende diskussion:

    Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlage- ret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation.


NYT 

  • t.o. fra 2002 Fyens.dk: DD's daværende direktør Knud Larsen: affaldet kan blive i 100 årSelvom depotet kaldes midlertidigt, så kan der blive tale om adskillige år - ikke engang 100 år afvises som en mulighed - før de radioaktive rester fra atomanlæggene placeres i et endeligt depot. Knud Larsen henviser til, at Risøs eget lager har modtaget radioaktivt affald fra hospitaler og industrien i 45 år.
  • Resumé af møde i Kontaktforum 19.1.17 - Møderne i Kontaktforum 31.3.17 og 16.6.17 er blevet aflyst. 2.6.17 skrev kontaktpersonen i UFM : (...) "Det er netop blevet besluttet at aflyse mødet i kontaktforum den 16. juni 2017. Det skyldes, at det ikke bliver muligt at behandle den tværministerielle arbejdsgruppes afrapportering på mødet, da regeringen skal orienteres om afrapporteringen først, hvilket ikke kan nå at finde sted inden 16. juni. Da der ikke er yderligere punkter på dagsordenen bortset fra besøg af Gerhard Schmidt, har vi vurderet, at alles tid var bedre brugt ved at aflyse mødet. Så snart der er nyt i sagen, vil kontaktforum blive opdateret, herunder ved direkte udsendelse af afrapporteringen, når den kan offentliggøres." Citat slut
Det bedste er det godes fjende, interview med den tidligere chef for affaldshåndteringen på Risø gennem 40 år, Knud Brodersen, Fyens Stiftstidende 6.11.14

(...)

Det historiske affald

Han (Knud Brodersen red.) erkender, at det historiske affald fra Risø ikke er delt alt for godt op. De forskellige typer affald er til en vis grad blandet.

- Man tog det ikke så nøje. Da Risø startede op i 1960'erne var radioaktivt affald ikke væsentligt, fordi det bare skulle samme vej som affaldet fra atomkraftværkerne, når vi fik dem sat i gang. Først, da man i 1985 opgav atomkraft i Danmark, blev affaldet på Risø et selvstændigt problem, siger Knud Brodersen.

Et problem, der nok synes stort i Danmark, men som på verdensplan er næsten betydningsløst. Problemet er også overskueligt:

- Affaldet har ligget på Risø i 40 år, og det kunne for så vidt ligge dér 50 år mere, mener han.

(...)


Interessant læsning fra 2002 

Med hensyn til de 233 kg bestrålet brændsel, som er højradioaktivt, finder SF det afgørende, at der findes en reversibel løsning i overenstemmelse med Danmarks officielle linje og OSPAR Decision 2000/1 om, at der ikke skal forekomme udledninger til havmiljøet eller emissioner til atmosfæren, jf. ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 9, hvilket vil udelukke oparbejdning af affaldet og dermed vanskeliggøre anvendelse af affaldet til atomvåben. 


Ud fra den foregående udredning kan det ikke udelukkes, at der kan findes egnede depotbjergarter i ca. 500 m ́s dybde, som kan rumme et slutdepot. Hvis det vedtages at fortsætte overvejelser og vurderinger om et dybt geologiske depot, vil det være nødvendigt med undersøgelser, både ved boringer og geofysik, for at påvise detaljer om bjergarternes sammensætning, kompetence, tykkelse og udbredelse, ligesom de strukturelle forhold skal klarlægges. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere digitale modeller som baggrund for vurderingerne. Det vil være nødvendigt at indsnævre undersøgelserne til områder, hvor det er realistisk at finde egnede depotbjergarter. Undersøgelser, der når ned til 500 m eller dybere, vil være omkostningstunge. 


Ad 5. Fremlæggelse af De geologiske forhold i ca. 500 meters dybde. Foreløbig redegørelse udarbejdet på eksisterende data
MSH meddelte, at redegørelsen endnu ikke havde været forelagt for uddannelses- og forskningsministeren og derfor ikke var blevet offentliggjort. Det vil ske så snart som muligt. NHH spurgte, om redegørelsen ville bliver oversat til engelsk? Peter Gravesen (PG) svarede, at dette ikke var planlagt på nuværende tidspunkt. 




TIDSPLAN:

1/ Når regeringen er orienteret om afrapporteringen (+/- ved slutdepot og +/- ved langtidsmellemlager) skal afrapporteringen præsenteres for folketingets partier. (t.o.går de fleste ind for langtidsmellemlager
 som i Holland  (COVRA) - se Baggrundspapir om det hollandske mellemlager.)

Beslutningsgrundlag for mellemlager 2015 side 76 11.1.4 Samlet vurdering
"På baggrund af beslutningsgrundlag, mellemlagerstudier, miljøvurdering og plan udpeges et eller flere områder til fortsat behandling inden for en projekteringslov. Det er Regeringen og Folketinget som beslutter, hvilke lokaliteter der skal indgå i processen."

I december 2016 afleverede DD og GEUS en samlerapport, der opsummerer delstudierne fra såvel COWI A/S som GEUSSamlerapporten indeholder endvidere en række anbefalinger til den videre proces med at beslutte og udvikle en langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. Dermed er de supplerende mellemlager-undersøgelser afsluttet.

                       - Beslutningsgrundlag for slutdepot 2008

Ovenfor: kort der med rødt viser de 6 udpegede steder til et slutdepot ud af 22 - (ikke til et mellemlager - kilde GEUS)

Internationalt omtales slutdepoter ned til 100 meters dybde som "terrænnære"

  • De svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgransknings (mkg.se) mening om den danske slutdepotplan
  • Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:
  • The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7 

    • 20 minutter om slutdepotplanen på Radio 24/7 Uge 10 2012 (20 minutter inde) Interview med DD og GEUS
    • Dansk atomforskning under afvikling Del 1 Besøg hos DD Kanal Roskilde 30.6.2014: fra 13:45 om pakning til mellemlager og slutdepot - Lidt senere i interviewet smuttes der let henover, at det danske affald indeholder så meget langlivet affald, at det f.eks. IKKE kan komme i det svenske slutdepot til kortlivet affald. Der findes endnu ikke noget svensk slutdepot, der evt. ville kunne tage det danske atomaffald.
    Til journalistens spørgsmål: Hvad er halveringstiden ved det værst tænkelige materiale? - "Det er kulstof-14, der har en halveringstid på flere tusind år", svarer DD's sous-chef og nukleare ekspert - uden at nævne plutonium-239, der har en halveringstid på cirka 24.110 år. Kulstof-14s halveringstid er på 5.730 år. Plutonium-239 findes i bl.a de 233 kg særligt affald, men også i andet affald hos DD. Dvs. det skal holdes isoleret fra mennesker og miljø i mindst 100.000 år. Desuden er der urantailings, der er langlivet lavaktivt i al evighed.

    Dansk/Amerikansk pens. miljøforsker Paul Gudiksen mener ikke, at man kan bygge et slutdepot i Danmark: "Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 


    Forurening af drikkevand ser Paul H. Gudiksen som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Paul H. Gudiksen. »Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 
    Gudiksen siger endvidere i Skive Folkeblad:
    »En alternativ metode er at udvide det nuværende depot på Risø til at kunne opbevare alt atomaffaldet i en midlertidig periode på 50-100 år. Efter min mening vil det internationale samfund i løbet af denne periode blive tvunget til at udvikle acceptable metoder til behandling og langtidsdeponering af de enorme mængder radioaktivt affald, som vi vil stå med."
    Læs hele Gudiksens kommentar. (Gudiksen har været med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl.)



       







    NYT 



     

    t.v. Fotopanel, der viser udsigten fra det hollandske mellemlager COVRA, hvor der ingen vinduer er. Flere fotos på Atom Posten fra borgergruppemedlemmers besøg 1.10.13 og på atomaffald.dk

















    MELLEMLAGER

    Dansk Dekommissionering:

    I februar 2015 afleverede DD og GEUS et beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse.

    Med udgangspunkt i beslutningsgrundlaget blev det politisk besluttet at iværksætte yderligere undersøgelser af muligheden for et langtids-mellemlager til affaldet. Den 8. oktober 2015 tiltrådte Folketingets Finansudvalg et aktstykke, som afsatte 4,4 mio. kr. til disse undersøgelser vedrørende lokalisering, sikkerhed, økonomi og drift af et mellemlager.

    DD indgik i februar 2016 kontrakt med COWI A/S om at bistå med delstudierne af sikkerhed og økonomi. Delstudierne blev afleveret i august 2016.

    Der er blevet nedsat en international faglig gruppe, der har indleveret kommentarer til COWI's delstudier i oktober 2016.

    I december afleverede DD og GEUS en samlerapport, der opsummerer delstudierne fra såvel COWI A/S som GEUS. Samlerapporten indeholder endvidere en række anbefalinger til den videre proces med at beslutte og udvikle en langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. Dermed er de supplerende mellemlager-undersøgelser afsluttet.








    STATUSRAPPORT 2015

    De nukleare tilsynsmyndigheder (Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen) har for første gang udgivet en statusrapport for den nukleare sikkerhed i Danmark oktober 2015. Rapporten vil udkomme hvert tredje år. Fra side 16: Løsningsmuligheder for radioaktivt affald og side 19: Vurdering og dokumentation for sikkerhed ved et mellemlager hhv. slutdepot












    • Nuclear Legislation Denmark OECD/NEA 2015 : The Danish Technical University has a special responsibility for maintaining the necessary scientific knowledge base to advise the Danish authorities on nuclear matters. 


    Fra gemmerne



    DIVERSE

    Om fremtidens ingeniører: Integrating Social-Scientific Literacy in Nuclear Engineering Education

    se mere i Reflections on the Fukushima Daiichi Nuclear Accident Springer 2015

    • "Comprehensive, yet concise summary about the Fukushima Daiichi accident from various viewpoints including technological, organizational, societal and ethical
    • Views by various generations and countries, including graduate students, young researchers and faculty members, as well as senior faculty members and their evolution during and after the accident are presented as a basis for considering future nuclear engineering education
    • Future directions for education of nuclear engineers, who will become technically competent and trusted by stakeholders in the society"



    • Lang tid om ingenting: Jeg har flere gange spurgt DD og fået det svar, at der ingen plan er endnu for, hvad man vil gøre ved tailings og uranmalm hos DD. I 1999 var man igang med at skrive noget if. Nuclear Safety Research and Facilities Department Annual Report 1999 : "The storage facilities at Risø are only for temporary use, and so far no planning for actual disposal has been made. However, late in 1999 some preparatory work for a policy concerning disposal and decommissioning was initiated. 

    Relevant information about the various waste types and possible disposal concepts have been collected previously in connection with research projects. A review of proposals concerning disposal of tailings and remaining ore from the uranium extraction pilot plants operated at Risø in the early 1980s is being written."

    Svar fra Dansk Dekommissionering vedr. mine spørgsmål om urantailings og uranmalm på Risø 2.4.2014




    DIVERSE

    Svar fra EU-Kommissionen DG Energi 24.8.16 

    Dear Ms Albinus,

    Thank you for your e-mail. Concerning the report from the Commission to the European Parliament and the Council on the implementation of the Directive 2011/70/Euratom establishing a Community framework for the responsible and safe management of spent fuel and radioactive waste, I can inform you that it has been scheduled for the end of 2016.

    The comments/recommendations for all Member States, including Denmark, will be communicated to the respective Member State in due course.

    With my best regards,

     (...)

     


    Det særlige affald: 233 kg
    • UFM 17. maj 2016: "Det særlige affald skal fortsat søges eksporteret til deponering i udlandet, jf. den politiske beslutning af 11. marts 2015. Så længe det ikke er afklaret, om eksport af det særlige affald er en mulighed, er det heller ikke afgjort, om det særlige affald skal indgå i en dansk langsigtet løsning eller ej. Dette gælder både i forhold til mellemlager og slutdepot."
    • Vedr. eksport af 233 kg særligt affald: I flere år har Danmark forsøgt at eksportere 233 kg særligt affald. 28.6.16 fik jeg flg. svar fra den svenske strålsikkerhedsmyndighed: "Någon utförsel av danskt medel-eller högaktivt radioaktivt avfall till Sverige är inte aktuellt. Det får Danmark /Risö själv ta hand om. Utländskt radioaktivt avfall får med få undantag inte slutförvaras i Sverige. Förvaringen kräver då även regeringens tillstånd."




    Atomaffald og etik

     


    Rapport om Atomaffaldsdeponering i etisk perspektiv Niels Hooge mfl, Noahs forlag, 2014 - se mere her 



    Foto th: 1.10.13 Medlemmer af borgergrupper og Politikens journalist venter på at komme ind og se og høre om Hollands atomaffald, der opbevares i ca. 100 år på et mellemlager COVRA.nl - Se Politikens fotos. - Links på dansk til viden om Covra - Fra besøget på COVRA 1.10.13


    Fotos nedenunder: Eksempler på opbevaring på mellemlager. T.v. Covra i Holland og t.h. DD i Danmark

         

    Karin Brodén Studsvik RadWaste AB, Sweden

    Steen Carugati, Knud Brodersen Risø, Denmark

    Esko Ruokola Radiation and Nuclear Safety Authority, Finland

    Tore Ramsøy IFE Kjeller, Norway

    April 2001


    side 4: (info: LILW-SL: kortlivet lav- og mellemaktivt affald. LILW-LL: langlivet lav- og mellemaktivt affald: Some capacity for interim storage of waste waiting for transfer will always be necessary, but long-term storage is needed when disposal facilities are not available. For LILW-SL the situation is very different in the Nordic countries, where operating disposal facilities are available in Finland, Norway and Sweden, while only some preliminary planning for disposal have been initiated in Denmark. No disposal facilities have so far been constructed for long-lived waste, LILW-LL, but in Finland and Sweden this must find a solution in connection with the requirements of the nuclear power plants. In Norway and Denmark without any nuclear power plants the amount of this type of waste is much less, with very long-term storage as a ‘solution’ possibility:





    Om slutdepot (hovedrapport maj 2011):

    Illustration: 
    Risikovurdering af depotkoncepter (docplayer) Vintermødet 2012 om jord- og grundvandsforurening fra side 70

    The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7 


    Teoretisk udredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot Den teoretiske udredning fra 2002 er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af det daværende IT- og Forskningsministerium. Bemærk, at nogle af oplysningerne kan være opdateret i senere rapporter/udgivelser. Download(PDF 10 MB)


    Min kommentar: SIS sætter altså selv spørgsmål ved, om alt det danske atomaffald kan komme i de foreslåede depotkoncepter.

    Forklaring:
    LILW - SL : low and intermediate level waste - short-lived, lav- og mellemaktivt - kortlivet 
    LILW-LL: low- and intermediate level waste - long-lived, lav- og mellemaktivt - langlivet   
    HLW: high level waste - højaktivt affald

    kortlivet: aktivitet under ca. 300 år










    Foto august 2012 Borgergruppernes besøg på Dansk Dekommissionering
    De 5 borgergrupper er tilhængere af et mellemlager som i Holland. Læs deres PM.






    Dansk atomforskning under afvikling Del 1 Besøg hos DD Kanal Roskilde 30.6.2014:

    • fra 13:45 om pakning til mellemlager og slutdepot - Lidt senere i interviewet smuttes der let henover, at det danske affald indeholder så meget langlivet affald, at det f.eks. IKKE kan komme i det svenske slutdepot til kortlivet affald. Der findes endnu ikke noget svensk slutdepot, der evt. ville kunne tage det danske atomaffald.
    Til journalistens spørgsmål: Hvad er halveringstiden ved det værst tænkelige materiale? - "Det er kulstof-14, der har en halveringstid på flere tusind år", svarer DD's sous-chef og nukleare ekspert - uden at nævne plutonium-239, der har en halveringstid på cirka 24.110 år. Kulstof-14s halveringstid er på 5.730 år. Plutonium-239 findes i bl.a de 233 kg særligt affald, men også i andet affald hos DD. Dvs. det skal holdes isoleret fra mennesker og miljø i mindst 100.000 år. Desuden er der urantailings, der er langlivet lavaktivt i al evighed.



    --⭐Fakta-ark om Risø som depot for radioaktivt affald, NOTAT 6.5.2013, Roskilde Kommune






    Modeller af dansk slutdepot for radioaktivt affald 

    KRITIK AF SLUTDEPOTPLAN

    International atomaffaldskonference på Christiansborg indikerer, at det danske slutdepotprojekt for lav- og mellemradioaktivt affald er problematisk. Se pressemeddelelse og præsentationer fra konferencen
    DR P4 Bornholm's interview i forb. med konferencen kan findes her under 26.3.15


    Klik på tegning ovenfor for at forstørre den - Se også Tre typer atomdepoter Ingeniøren 29.3.2011



    Om slutdepotplanen


    Dokumenter


    • Rapport: Statusrapport for den nukleare sikkerhed (2015) handler primært om DD's aktiviteter "Status for den nukleare sikkerhed i Danmark 17. december 2015 De nukleare tilsynsmyndigheder (Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen) har beskrevet status for den nukleare sikkerhed i Danmark. Rapporten viser blandt andet, at afviklingen af de nukleare anlæg ved Risø er foregået sikkerhedsmæssigt forsvarligt.Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen varetager som nukleare tilsynsmyndigheder tilsynet med de nukleare anlæg i Danmark, herunder at afviklingen af de nukleare anlæg ved Risø foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er første gang, at de nukleare tilsynsmyndigheder præsenterer en statusrapport på området. Tilsvarende rapporter vil fremover udkomme hvert tredje år." Rapport: Statusrapport for den nukleare sikkerhed (2015)




    fra 2014: Dansk atomforskning under afvikling Risø Del 1 og Del 2 Kanal Roskilde har besøgt DR3 der er under afvikling

    Afviklingen af de nukleare anlæg på Risø-området SIS 15.7.14  

    B48 2003 Folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø





    Kort fortalt:


    På vej mod et slutdepot, SUM, Sundhedsministeriet

    Astrid Krags tale på borgmestrenes høring om atomaffaldet, 22.10.12 på Børsen. Kan læses herSe hele høringen (ikke online mere)


    Welcome to the Waste Management Plant 2009

    SIS på minihøring i 14.6.2005 - referat af minihøring


    COWI bag forstudier til slutdepot for radioaktivt affald:

    Dokumenter (min oversigt til dig) fra Dansk Dekommissionering mfl.







     


    • Oversigt: Slutdepot, Affaldstyper, koncepter, sikkerhedsanalyser og økonomisk overslag
    • Risikovurdering af depotkoncepter Vintermødet 2012 om jord- og grundvandsforurening
    B48 (oversigt)  Forslag til folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø.




    Radioaktivitet og stråling - becquerel og sievert


    Stråledoser SIS


    Præsentationer fra afholdte møder i Selskabet for Risikovurdering/RISK
    f.eks. tidsskala

    På Dansk Dekommissionerings side kan du finde meget om nedrivningsprocessen og affaldet. Her finder du liste over deres Publikationer. F.eks. Afsluttende Rapport om Dekommissionering af DR2 2009


    • Pressemeddelelse fra SUM, 25.10.12 Bemærk at pressemeddelelsen fremhæver den svageste og mindst troværdige indvending mod slutdepot-konceptet – transportafstandene - som den vigtigste. Det er smart taktik, fordi den allerede er tilbagevist af SIS.
    • Tema-artikel: Dekommissionering af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø, s. 8 (nyt link på vej)
    På engelsk om forstudierne:

    Preliminary Studies for the Final Repository for Denmark’s Low- and Intermediate-Level Radioactive Waste - Power Point, September 2010 - Six sites up for Danish Nuclear Repository - NOTAT: Radiological Characterization and Decommissioning in Denmark
    Assessment of doses and environmental contamination from decommissioning of the nuclear facilities at Risø
    dec. 2002
    • Challenges and Achievements

      Shipment of 255 DIDO Fuel Elements to the Savannah River Site to Empty the Storage and Reactor Pools at Risoe National Laboratory

    the Nordic countries - Report for Project AFA-1.2 1997


    Som natt och dag trots samma kärnas ursprung?

    Om (o)likheter och opinioner i nationella och lokala/regionala mediers hantering av kärnavfallsfrågan

    Hele rapporten kan læses her (2007)


    Det litterære hjørne

    "Det prikker under fødderne" novelle af Knud Sørensen, 1981


    Det historiske hjørne




    Henri Becquerel fik sammen med Marie og Pierre Curie nobelprisen i fysik i 1903 for deres udforskning af radioaktivitet. Marie blev den første kvinde, der modtog en nobelpris.

    Marie fik i 1911 nobelprisen i kemi for opdagelsen af polonium og radium og for sin isolering og analyse af radium. Hun er den første person, der har fået nobelprisen mere end en gang. (kilde: wikipedia)



    Det blå lys af Stig Dalager, 2012 læseprøve

    Klip med Marie Curie i hendes laboratorium 1923 (23 sek.)
    Klip fra rejse til USA, 1921

    Klip Marie Curie bl.a. fra hendes tur til USA i 1921. 
    Marie Curie i triumf, sorg og skandale, Louis Nielsen


    Datteren Irène Joliot Curie fik også Nobelprisen i kemi i 1935 sammen med sin mand Frédéric Joliot-Curie - for opdagelsen af induceret radioaktivitet



    5 Kommuner og 5 Borgergrupper

     fælles mod atomaffald


    Klik her for deres breve, notater, kronikker mm.

    De 5 borgmestres musketerpagt



    Møder i SUM med kommentarer fra Atom Posten - Bekymringsnotat og spørgsmål til sundheds- og forebyggelsesminister fra borgergrupperne fra Bornholm, Kerteminde, Lolland, Roskilde, Skive og Thyholm overrakt 1.10.13

    Oplæg: Borgere som ressource i miljøvurderingen af Anders Rask/Morads.dk, Borgergruppen i Skive på Miljøvurderingsdag '13 i Aalborg


    Foto august 2012 Borgergruppernes besøg 
    De 5 borgergrupper er tilhængere af et mellemlager som i Holland. Læs deres PM.

                     Hollands mellemlager COVRA


    Klik her for bemærkninger fra eksperter 


    Mulighed for eksport?


    Læs her om eksport og her
    Klik her for svar til Jeppe Kofod, S, fra tidl. indenrigs- og sundhedsminister 10. maj 2011- og på Dansk Dekommissionerings side


    Artikler, læserbreve mm.

    Se i højre spalter for oversigt over artikler i medierne om affaldssagen.
    Ældre artikler klik her - Du kan også finde nyttig læsning her 


    Vigtig baggrundslæsning

    Læs her om kritikken af dekommissioneringen i 2005
    Farvel til atomalderen: Berlingske, 5.1.2004

    Atomaffald skal fjernes 9.7.2002 Berlingske
    Danmarks kerneproblem Berlingske 6.7. 2002
    Problemet i kernen, Berlingske, 19.1.2002 med min kommentar

    Mystik om lukning af Risø-reaktor Information 21.2.2001
     




    Risø ignorerede advarsel JP 21.10.2000


    "Selv små mængder højradioaktivt affald kan få lokalbefolkningers sind i kog, så vi skal ifølge Knud Brodersen ikke gøre os store forhåbninger om at få eksporteret det til udlandet. Han mener den bedste løsning ville være at lade affaldet ligge på Risø og håbe på, at det internationale syn på radioaktivt skrot forandrer sig. At bore et geologisk depot til 250 kilo affald dybt nede i den danske undergrund vil være en kostbar overreaktion, mener Brodersen, men det kan meget vel blive udgangen på det hele, vurderer han".

    Knud Brodersen var chef for behandlingsstationen.
    Den daværende direktør Jørgen Kjems sagde i samme artikel: "Og affaldet kan uden problemer ligge hernede mange år endnu".


    16. oktober 2000 - Ingen planer for Risø-affald:
     Forskningscenteret Risø har ingen planer for, hvad der skal ske med de 10.000 tons radioaktivt affald, der stammer fra mere end 40 års atomforskning på centeret. Risø bliver nu fra flere sider kritiseret for at ignorere spørgsmålet om affaldets skæbne, men Risøs administrerende direktør, Jørgen Kjems, afviser kritikken med en begrundelse om, at centeret aldrig er blevet pålagt opgaven med slutdeponering affaldet. I sidste ende skal den nøjagtige placering af det radioaktive affald besluttes i Folketinget (JP s.3). 

    Se også blogindlæg om manglende indsats for hvad man skulle gøre med affaldet 

    Reaktorlukning på Risø trækker ud Ingeniøren 26.5.2000

    International kernekraftstatus Risø 2000
    Temaartikel deponering af lavaktivt affald


    Kärnavfall - Börda eller tilgång? Referat fra internationalt seminar i Stockholm nov. 2012




    Hvordan kan kerneaffald nå dig?


    Læs mere her

            Frivillighed eller tvang?

    Lande hvor en kommune kan nedlægge veto mod slutdepot: Sverige og Finland.

    Australien tillader lovgivningen ikke at påtvinge en kommune et radioaktivt affaldsdepot. I Frankrig har to kommuner trukket deres kandidatur til at have et slutdepot.

    "Det nytter ikke noget at gennemtrumfe en beslutning om at placere et depot for atomaffald uden at have lokalbefolkningen med. Det står efterhånden klart for amerikanerne, efter de har bakset med at etablere slutdepot i Yucca Mountain i Nevada i årtier" in Atomskrot: USA skal efterligne Sverige, 30.1.12


    Britisk ekspertudvalg 2006:  Der er en voksende erkendelse af, at det ikke er etisk acceptabelt for et samfund at pålægge en kommune et radioaktivt affaldsdepot, når kommunen ikke ønsker det: 

    "In a 2006 report, an expert UK committee on radioactive waste management stated “it is generally considered that a voluntary process is essential to ensure equity, efficiency and the likelihood of successfully completing the process. There is a growing recognition that it is not ethically acceptable for a society to impose a radioactive waste facility on an unwilling community.” in Plan to use Aboriginal land as a nuclear waste dump is flawed and misguided The Guardian 31.7.13



    I mange lande har borgere protesteret mod deponering af radioaktivt affald i deres område. 


    "Red Kynnefjeld"

    Rädda Kynnefjäll

    Kynnefjäll är känt för ett långvarigt lokalt motstånd mot slutförvaring av kärnavfall, under vilket fjället bevakades dygnet runt i en liten stuga i omkring 20 år under 1980- och 90-talen. Stugan är sedan den flyttades tvärs över vägen skyddad och sköts av föreningen Rädda Kynnefjäll. Här är också en minnessten rest.

    Frankrig: 

    Bure Stop mod deponering af højradioaktivt og langlivet mellemaktivt affald






    For de der kan fransk: Special Investigation 2015 Nucléaire: La politique du mensonge. En undersøgelse om manipulation af offentligheden, Canal+ 4.5.15
    Mere information på ACRO's hjemmeside




    "Untruth in policy and planning ranges from obvious lying to deception to unintended misinformation. Bent Flyvbjerg calls this the "dark side" of policy and planning. It is dark in the sense that little is known about the uses of untruth in policy and planning. It is also dark in the sense that normally it is illegitimate to use untruth in policy and planning, as judged by the canons of democracy.

    Democracy and democratic policy and planning presuppose truth. There is an "obligation to truth" built into the constitutions and laws of most democracies. In practice this obligation is implemented by legal and administrative stipulations that ministers may not misinform parliaments, civil servants may not misinform ministers, civil servants must know and employ the state-of-the-art of their respective professional fields, etc. The idea is that the decisions made by parliament and other democratically elected bodies, national or local, should be based on truth."



    Det er vigtigt at give indvendingerne en chance, så et projekts bivirkninger kan komme frem, skrev filosoffen K.E. Løgstrup i essayet Den offentlige forvaltning og magtstrukturen i samfundet 1982:

    "Alligevel er det, af andre grunde, vigtigt at give indvendingerne chancen. De bivirkninger, som en plan, et projekt, en produktion får, kan komme til at spille den største rolle - for den enkelte borger, for samfundet, for kloden - uden at bivirkningerne bliver lettere gennemskuelige for det. Indvendingerne har en heuristisk funktion, de skal til for overhovedet at opdage bivirkningerne."




    Dengang man diskuterede atomkraft i Danmark - Læs professor Asger Berthelsens memoirer "Atomkraft i Danmark?":

    "Min puls steg, mens jeg mumlede for mig selv, at den direktør hverken forstod sig på salthorste eller agurkesalat. Jeg gik straks ind i biblioteket, det største rum på Brandbjerggaard, og klaprede løs på min skrivemaskine den halve nat. Noget måtte der gøres, ellers ville det lykkes for elværkerne og 'eksperterne' i Tilsynet med Nukleare Anlæg i Risø at foregøgle for menigmand, at alle deponeringsproblemer var løst. For Tilsynet var sandhed et relativt begreb. 

    Knapt et år efter elværkernes orienteringsmøde i Lyngby, hørte jeg helt tilfældigt et interview med Elsams direktør i aftenradioavisen. På det tidspunkt var salthorstundersøgelserne godt nok i gang, men langt fra afsluttet. Derfor spidsede jeg øren, da direktøren skråsikkert erklærede, at nu havde elværkerne bevist, at radioaktivt affald kunne deponeres sikkert i en dansk salthorst."

    Læs den fiktive kronik i Politiken om deponering af radioaktivt affald





    Denne hjemmeside er udarbejdet på privat initiativ af Anne Albinus, cand.mag. og MA i it, sprog og læring, lektor emer. Jeg har arbejdet som gymnasielærer i Danmark. Fra 1999-2008 boede jeg i Bruxelles, hvor jeg bl.a. arbejdede i en lille EU-institution og på en EU-delegation. 
    Link til min gamle blog og til mine andre hjemmesider, bl.a. ideer til samarbejde ml. fransk og fysik.- Jeg tjekker løbende de links, der er lagt på siderne, men fraskriver mig ansvar for indholdet i eksterne links.

    Du kan læse her om baggrunden for min hjemmeside.