Omtale af Udenrigsministeriets eksportforsøg af atomaffaldet i P1 7.8.13

Uddybning af mit blogindlæg 11.8.13: Eksport af Atomaffaldet: Orientering eller Desorientering?

DR's P1 Orientering 7.8.13 omhandler bla. udenrigsministeriets forsøg på eksport af atomaffaldet.


Det er uklart, om Orienterings indslag drejer sig om eksportforsøg af de 233 kg særligt affald, som man i mange år har forsøgt at eksportere via udenrigsministeriet, eller det drejer sig om eksportforsøg af alt affaldet. 


Opdatering: 19.9.13 blev jeg bekendt med, at P1 Orienterings udsendelses informationer stammer dels fra aktindsigt i Sundhedsministeriet og oplysninger fra dette ministerium, at eksportforsøget varetages af udenrigsministeriet. Og eksporten vedrører både det særlige affald og/eller alt affaldet.

Opdatering: 8.4.16: Henvendelsen skulle være sket til skb.se i Sverige, men det er den svenske regering if. min opfattelse, der burde spørges.


Vedr. eksport af de 233 kg fremgår det af Folketingsbeslutningen fra 2003, at der skal søges en international løsning for det. Beslutningsgrundlaget for slutdepot 2008 beskriver også, at mulighederne for en international løsning for det særlige affald skal undersøges. De 233 kg kræver nemlig en speciel form for deponering, dybt geologisk depot eller dybt borehul.


Først  i april/maj 2013 er myndighederne begyndt at planlægge/påbegynde eksport af alt affaldet jf. Procesplanen fra 19.4.13.


5 eksempler P1 Orientering 7.8.13


Eksempel 1: “I Europa arbejder organisationen Arius med planerne om at lave et fælleseuropæisk depot, hvor flere lande kan opbevare atomaffald. Men Arius’ præsident Charles McCombie vurderer ikke, at et sådant depot er lige om hjørnet.” McCombie anslår det vil tage 10-20 år, inden et fælles slutdepot kan være klart. Måske aldrig, hvis der ikke er noget land, der vil huse det, tilføjer han.


Min kommentar:


Det er nærmere bestemt en arbejdsgruppe ERDO-WG, som er et projekt styret af det hollandske nationale kerneaffaldsagentur COVRA og Arius Association på vegne af dens medlemmer, der arbejder for et fælleseuropæisk løsning for et depot for højaktivt og langlivet mellemaktivt affald. Danmark er medlem af arbejdsgruppen. ERDO er oprettet, fordi det kan være for stor en opgave for nogle lande selv at bygge et dybt geologisk depot:


"Every country in Europe has to manage its own radioactive wastes responsibly. Only a few countries have developed a final solution for the most hazardous and long-lived of these wastes. This involves building deep underground geological repositories, which is currently the only safe and secure way to dispose of these waste without burdening future generations.


For some countries, building a national repository is a major challenge. These countries could work together to address the common challenges of safely managing the long-lived radioactive waste. The goal of the ERDO-WG is investigating the feasibility of implementing shared solutions."


Da det meste affald på Risø er kortlivet, kan det ikke komme i det evt. kommende fælleseuropæiske depot. 

Kun de 233 kilo særligt affald, der er højaktivt/langlivet mellemaktivt, og andet langlivet mellemaktivt affald på Risø vil kunne komme på tale...


Opdatering vedr. "kortlivet" 8.4.16 Se venligst Gerhard Schmidts (Öko-Institut) arbejdspapir om alt affaldet side 28::  To typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.


Eksempel 2: "Sverige og Tyskland har allerede sagt nej til at tage imod dansk atomaffald".


Min kommentar: 


Sagt nej til de 233 kg særligt affald eller til alt affaldet?


Det nye fra danske myndigheders side er, at de lande, der forsøges eksporteret til, nu må nævnes. Det måtte de ikke for et år siden. Her sagde direktøren i Dansk Dekommissionering følgende i Ingeniøren vedr. eksportforsøg af de 233 kg særligt affald:


»Vi har været i dialog med 3-5 lande på forskellige niveauer og sonderet mulighederne i OECD-regi. Men det har altså ikke kastet noget af sig,« siger Ole Kastbjerg Nielsen, der af hensyn til kontakterne ikke vil fortælle, hvilke lande der er tale om. Han er dog optimistisk om arbejdet i Erdo."


Opdatering: Sverige er tilsyneladende aldrig blevet spurgt. Se svar til mig af 22.10.13 fra 

det svenske miljøministerium.


Eksempel 3: "Og USA’s største firma inden for opbevaring af atomaffald i UTAH har stoppet for import efter protester fra miljøbevægelser og lokale beboere. Et andet depot i USA i New Mexico er ikke udelukket endnu."


Min kommentar: 


I New Mexico i USA findes det eneste dybe geologiske slutdepot i verden. Det er WIPP, der er til affald, der indeholder transuraner. fra det amerikanske forsvars forskning i og produktion af kernevåben.


USA har pt. intet dybt geologisk slutdepot til brugt reaktorbrændsel. Hvad er det så for et depot, udenrigsministeriet henviser til i New Mexico? Det kunne være det privatejede WCS, Waste Control Specialists, der ligger tæt på grænsen til New Mexico, men i Texas. Her er et nyt depot til lavaktivt affald


Lavaktivt affald i USA er alt det radioaktive affald, der ikke er bestrålet eller er brugt reaktorbrændsel, rester fra oparbejdet brændsel og det, det er konverteret til. Det er den føderale regering, der regulerer det højaktive affald, og enkeltstaterne har ansvaret for resten, det lavaktive.


Miljøforkæmpere har været bekymrede over dette private slutdepot til lavaktivt affald, da Texas har en lov, der tillader import fra 36 andre amerikanske stater.


Salon skrev 11.3.2013, at der havde været mange kontroverser og modstand mod depotet, selv om der også har været glæde over det. Kritikken er gået på det sikkerhedsmæssige, og at depotet ligger tæt på grundvandspejlet.


Eksempel 4: "Udenrigsministeriet undersøger nu også mulighederne i planlagte depoter i Finland og Frankrig".


Min kommentar: 


Finland og Frankrig planlægger dybe geologiske depoter til deres brugte brændsel, så denne information i eksempel 4 må så kun vedrøre eksportforsøg af de 233 kg. Frankrig har kun depoter til kortlivet radioaktivt affald og har pladsproblemer her. 


Men hvorfor har udenrigsministeriet spurgt i Frankrig? Fransk lov forbyder nedgravning af plutonium, og de 233 kg indeholder 1,2 kg plutonium.


Desuden kan man læse i denne oversigt: "According to France’s 2006 Act on Sustainable Management of Radioactive Materials and Waste, “no radioactive waste whether originating from a foreign country or from the processing of foreign spent fuel and foreign radioactive waste shall be disposed in France,” and “no spent fuel or radioactive material shall be introduced in France except for processing, research or transfer between foreign countries.”


Vedr. Finland kan man læse samme sted: "Progress with siting a national repository has in some cases, for example in Finland, included a commitment that only national waste will be disposed at that site".


Eksempel 5: "Et belgisk depot kan også være en mulighed, men det ser altså umiddelbart svært ud."


Min kommentar: 


Hvilket belgisk depot? Det slutdepot, der pt. ansøges om at opføre i Belgien, er et overfladeslutdepot til kortlivet affald. Det vil ikke kunne tage det danske affald, hvoraf en del er højaktivt/langlivet mellemaktivt, nemlig de 233 kg, og andet er langlivet mellemaktivt. De danske myndigheder har på en minihøring i 2005 sagt, at selv om det lykkes at komme af med de 233 kg, kan det danske affald ikke overfladeslutdeponeres, da der yderligere er noget langlivet affald blandet med kortlivet.


Belgiens dybe geologiske depot til affald af typen som de 233 kg påtænkes først påbegyndt i 2035. Pt. forskes der i et laboratorium HADES.


Comments