Giv indvendingerne en chance

Udgivet den 5. december 2012 af Anne

De fem borgergrupper, der kæmper mod det planlagte slutdepot for radioaktivt affald, har 29.11.2012 i et brev opfordret sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at nedsætte en kommission, der skal sørge for en kritisk revision af planerne om håndtering af dansk atomaffald.

"I betragtning af, at der rejst berettiget tvivl om bæredygtigheden af det danske slutdeponeringskoncept, giver det ingen mening at haste en slutdeponering af atomaffaldet igennem, der kan få konsekvenser for sundheden, sikkerheden og miljøet i meget lang tid fremover", siger Søren Vester, talsmand for borgergrupperne, i en pressemeddelelse.

Allerede samme dag blev det oplyst, at sundhedsministeren ikke umiddelbart er positiv over for en kommission. (1)

Den 13.11.12 udgav de 5 borgergrupper en artikel, der byggede på ekspertvurdering: Tid til time-out for det danske atomaffaldsprogram.

Den danske plan dumpes af udenlandske eksperter

Det danske slutdepotkoncept er strandet. En svensk kerneaffaldsekspert og en norsk professor i helsefysik har i Information udtalt sig negativt om den danske plan for slutdeponering af radioaktivt affald, og i sidste uge talte jeg for anden gang med en ekspert i Bruxelles, der deler kritikken. Siden maj i år har jeg researchet på, hvad andre lande gør, og ingen lande i verden slutdeponerer kortlivet og langlivet mellemradioaktivt affald i samme depot.

Vigtigt at give indvendingerne en chance

Hvis man vil forstå betydningen af en atomaffaldskommission og sundhedsministerens modstand mod samme, kan man gå til filosoffen K. E. Løgstrup. Han var aktiv debattør om mange emner, bl.a. energipolitik i 70erne i forb. med de store elværker og atomkraft.

Det er vigtigt at give indvendingerne en chance, så et projekts bivirkninger kan komme frem, skrev Løgstrup i essayet Den offentlige forvaltning og magtstrukturen i samfundet (2):

"Alligevel er det, af andre grunde, vigtigt at give indvendingerne chancen. De bivirkninger, som en plan, et projekt, en produktion får, kan komme til at spille den største rolle - for den enkelte borger, for samfundet, for kloden - uden at bivirkningerne bliver lettere gennemskuelige for det. Indvendingerne har en heuristisk funktion, de skal til for overhovedet at opdage bivirkningerne."

De fødte modstandere af pause

Løgstrup uddyber, hvorfor interessenter og eksperter er fødte modstandere af pause:

"Tiden mellem undfangelse og iværksættelse af et projekt er indvendingernes tid, men den er de der undfanger projektet, interessenterne og experterne, ofte ude på at gøre så kort og så hemmelighedsfuld som muligt. De har ikke noget ønske om, at bivirkningerne betænkes for de skulle nødigt vise sig at være så alvorlige, at et alternativt projekt ville være at foretrække. Pause og prøvelse mellem undfangelse og iværksættelse af projektet er experterne fødte modstandere af. Det er psykologisk forståeligt, for undfangelse af et projekt består ikke bare i at få en løs idé; også gennemførligheden skal undersøges og den undersøgelse er i givet fald kostbar".

Interessent og expert har alle kort på hånden

Løgstrup understreger vigtigheden af, at det er indvendingerne, der bringer konsekvenserne frem i dagens lys:

"Interessent og expert har alle kort på hånden. De kommer først, de er de teknisk overlegne, de har haft tid til at hægte deres projekt sammen med andre interesser og planer. Så meget vigtigere er det, at indvendingernes tid mellem projektets undfangelse og iværksættelse bliver lang nok og offentlig nok til at give den enkelte borger chancen for at ytre sig. Til at sørge for det er der, foruden politikerne, den offentlige forvaltning. Det har man også villet sikre sig med kravet om fremlæggelse af lokalplaner. Embedsmandens opgave er det at gøre interessent og expert opmærksom på et lige så selvfølgeligt som overset forhold, at før projektet er kendt ved de, hvem konsekvenserne rammer, ikke at de bliver ramt, og før kan de ikke protestere. Ikke alene er det først indvendingerne der bringer konsekvenserne frem i dagens lys, men alt for ofte skal et projekts interessenter og eksperter tvinges til at vedgå konsekvenserne."

Det billigste: grav skidtet ned

I april 2011 advarede en svensk kerneaffaldsekspert og en dansk jurist om det uhensigtsmæssige ved det danske slutdepotkoncept i et læserbrev i Jyllandsposten "Atomaffald på forkerte præmisser". De skrev bl.a.:

"Men desværre er det en uholdbar løsning - og eksperterne ved det allerede. Så hvorfor informerer de ikke Folketinget korrekt? Måske fordi de overslag over omkostningerne, der er lavet for det danske slutforvaringsprogram, bygger på fejlagtige præmisser. Det billigste er at anvende koncepter tilbage fra 1960'erne: Grav skidtet ned i et hul, smid jord på og glem alt om det."

Kilder:

1. JV, 29.11.12

2. System og symbol, Essays, K. E. Løgstrup, Gyldendal, 1982, p.57,

"Den offentlige forvaltning og magtstrukturen i samfundet Fra patrimonialforvaltning til fagorienteret og regelbundet forvaltning"

Comments