Tidligere træningssteder

 
I december 2009 syntes jeg, at Osseau og jeg skulle prøve en anden form for træning, men jeg anede ikke, hvad vi skulle finde på - kun at det ikke skulle være noget, der stillede specielt store krav til ham. Jeg søgte på nettet og fandt ud af, at Merethe startede hold i Næstved i januar 2010. Dette hold kaldte hun "tematræning", det var en blanding af spor, aktivering, socialisering og et par foredrag.
Jeg meldte os til - p.g.a. vintervejret blev starten rykket, så kurset gik fra februar til sidst i april.
Det var rigtig hyggeligt, der var ikke meget nyt i det, men Osseau var afslappet på en helt anden måde, end han plejer, og han syntes at både de mennesker og hunde, han mødte, var skønne.
 
 
Her startede jeg egentlig med Osseau, men har nu skiftet, så jeg går med Django i stedet. I december måned blev Osseau meget bange for fyrværkeri og løb på et tidspunkt hjem, da vi gik tur på vores nærliggende fodboldbaner. På træningspladsen i Jersie blev han utryg, da der ofte kunne høres noget, der lignede skud, og da pladsen ligger meget åbent, turde jeg ikke længere have ham løs.
 
 
Osseau startede på hvalpehold hos Birthe og derefter på et kombineret agility/lydighedshold med Amanda. I 2009 gik jeg med ham på et LP 1 hold hos Anne Palludan, og han blev klubmester i LP Begynder i juni 2009 med 166 point!
Nu går Amanda med ham på et agilityhold for øvede - det synes de begge er dejligt.
 
 
Jeg startede med Osseau hos Lise, da han var et halvt års tid. Lise er en fantastisk dame med skarpe meninger, hun hjalp fantastisk med Django, og hun er uden tvivl meget dygtig. Jeg må nok bare erkende, at hendes træningsform ikke var god for Osseau - selv om jeg ikke helt kan forklare hvordan. Jeg fik på et tidspunkt at vide, at jeg ikke stillede store nok krav til ham, men i bagklogskabens klare lys tror jeg egentlig, at det var omvendt! Jeg tror, at han var alt for blød til den træningsform, og selv om han lærte noget af det, tror jeg, at vi havde været bedre tjent uden.
 
 
Vores allerførste træningssted - Jeanette og Lotte havde ikke "dinhvalp" dengang, men arbejdede for et firma, som jeg ikke kan huske navnet på. Det var super træning, vi blev delt op, så Lotte trænede Osseau og mig sammen med en anden sheltie + ejer. Vi lærte rigtig meget af de uger, vi trænede her, og jeg var ked af, at de valgte ikke at fortsætte på det tidspunkt.
 
Comments