Træning

Se mere om min træning med Osseau på disse sider:                                                                                                                                                 Tilbage til forsiden
 
 
 
 
Selvfølgelig var min tanke fra start, at Osseau skulle aktiveres lige så meget, som Django hele tiden er blevet det, men jeg tror ikke helt, at jeg havde forholdt mig til, at det så ville tage dobbelt så lang tid!
 
Endvidere viste det sig meget hurtigt, at det aktivitetsniveau, der passede fint til Django, slet ikke var nok for Osseau - han har meget behov for at bruge sig selv fysisk, og jeg syntes ofte, at jeg  havde svært ved at opfylde hans behov samtidig med, at der stadig skulle være tid til Django.
 
Nu har vi efterhånden fundet en balance i hverdagen, og for tiden træner jeg med ham både hos Charlotte Lyngholm og hos Sydkystens Hundeskole. Vi træner nu mod LP 2, men vi er endnu ikke helt enige om det her med apportering, selv om vi arbejder hårdt på sagen.
 
Herudover går Amanda til agility med ham, det elsker han - fuld fart på, det er lige Osseau. Amanda er også den, der går til rallyprøver med ham, og det klarer de supergodt.
 
Endvidere er lange gåture et must for ham. På de dage, hvor der ikke er træning, skal turerne helst ikke være på mindre end 45 minutter og gerne længere - og allerbedst er det, hvis jeg går med hundene hver for sig: så kan Osseau få lov at sætte tempoet og skal ikke vente på den langsomme snusende Django :-)