Hvalp og unghund

Her er han så - kun 3-4 uger gammel og lidt betuttet.
At få en hund kan godt sammenlignes lidt med at få børn - efter et stykke begynder man at snakke om nr. 2 :-) Samtidig tror man også, at man ved alt, men - chok - det er ikke det samme barn/den samme hvalp, man får...
 
Vi kørte til Sjællands Odde efter Osseau i juli måned 2007. Endnu en gang skulle det være en hund fra Elverlamshuset, og tilfældet ville, at det endnu en gang blev en hvalp efter Celine.
 
Jeg var fuld af ambitioner om, at vi ikke skulle begå alle de samme fejl, som vi gjorde med Django, men Osseau er bare en helt anden type hund, og mit forhold til ham har altid været lidt kompliceret, så derfor var der alligevel en del, der ikke blev, som jeg gerne ville have det.
 
Da vi hentede ham, kom vi lige fra en uges ferie i sommerhus og havde derfor også Django med. På turen hjem stiftede vi for første gang bekendtskab med Osseaus insisterende tuden - vi er sikre på, at han er født med en fløjte i maven :-)) Det blev en times kørsel med en meget urolig hundehvalp, der var meget interesseret i at lære Django at kende - Django var knap så interesseret, og der gik et godt stykke tid, før han accepterede, at Osseau var kommet for at blive.
 
Da vi fik Osseau hjem, vejede han ca. 4,5 kg, så allerede dengang var han en tung dreng. Som hvalp og unghund var han glad for alt og alle og meget tillidsfuld. Nu er han lidt mere reserveret, og han er ikke glad for fremmede hanhunde, men lige så snart han har vænnet sig til omgivelserne, er han supernem at have med. Det er også meget tydeligt, at han får mere og mere "ro i hovedet" jo ældre han bliver.
 
Vores forhold til hinanden har ændret sig meget. Hvor Osseau tidligere syntes, at al kontakt skulle foregå med leg og ballade, er han nu blevet bedre til den tætte kontakt, som han før gerne trak sig fra, og han kommer ofte hen til mig for at blive nusset og masseret.
Comments