Sydkystens Hundeskole

Jeg har trænet på konkurrencehold med Django hos Paul Lysholdt i Sydkystens Hundeskole siden december 2009.
 
Jeg er meget glad for at træne på dette hold. Paul er en dygtig træner, der har et godt øje for de vigtige detaljer,
og da der samtidig ikke er ret mange deltagere på holdet, og derfor god tid til den enkelte, har jeg virkelig fået
meget ud af det. 
 
Noget af det, Paul især har fokus på, er fastsættelse af kriterier, og det har jeg virkelig kunnet bruge til noget.
Når jeg formulerer mine kriterier, inden jeg går i gang med en øvelse, bliver jeg også meget bedre til at
belønne på det rigtige tidspunkt - og bliver især klar over, hvornår jeg belønner forkert og for meget.
 
Samtidig er Paul også meget engageret i sine kursister. Jeg kan altid være sikker på, at han læser min blog -
og han ved derfor altid præcist, hvad jeg gør mig af tanker om træning og prøver, og hvor mit fokus ligger.
Dermed er han altid et skridt foran mig med hensyn til planlægning af træningen og god til at komme med
gode råd :-))
Comments