Resumé masterspeciale

"E-mail kommunikation" Masterspeciale i it, sprog og læring af Anne Albinus, 2004, IT-Vest, Ålborg Universitet

Resumé

Specialets emne er e-mail kommunikation, og formålet er at indkredse centrale problemstillinger omkring e-mail som kommunikativt medium. E-mailen analyseres i specialet som lingvistisk og meningsmæssig fænomen – og målet er at belyse, om e-mailen som redskab er i stand til at formidle forståelse og mening.

Specialet tager afsæt i, at e-mail er et nyt redskab og et problem i arbejdslivet, og det diskuteres derfor også, om den omfattende brug af e-mails er hensigtsmæssig, hvad der kan gøres for at bedre kvaliteten af e-mails, og hvilke menneskelige relationer, der afspejles i en e-mail.

I specialet inddrages Anne Kathrine Lunds Ph.d. afhandling: "Breve i brug" samt Ole Carsten Pedersens bog "Mail og mennesker". Da der kun findes begrænset litteratur på dansk om emnet, tager opgaven derfor også afsæt i litteratur fra USA, hvor e-mails har været anvendt i længere tid – blandt andet i David Crystals bog: "Language and the Internet".

Efter en indledende beskrivelse af baggrunden for valg af speciale og den eksisterende litteratur redegøres for det grundlæggende metodevalg – den hermeneutiske metode. Den hermeneutiske metode vælges, idet dens genstandsfelt er mulighedsbetingelserne for mening og forståelse. Den hermeneutiske metode er knyttet til den fænomenologiske tradition og der redegøres for Hans Georg Gadamers begreb "den hermeneutiske cirkel", herunder hans teorier om "for-forståelse". Desuden inddrages den franske filosof Paul Ricoeurs teori om "den hermeneutiske bue", hvor han beskriver forståelsesprocessen som en "frem-og-tilbage" bevægelse mellem nærhed og distance, detalje og helhed. Den hermeneutiske tilgang er dels grundlæggende for tilgangen til specialets problemstilling dels beskrivende for de typer af forståelsesprocesser, der udspiller sig via en e-mail.

I specialet redegøres for begrebet kommunikation med henblik på at placere e-mailen mere præcist som kommunikativt medium. Begreberne non-verbal og verbal kommunikation gennemgås – herunder den verbale kommunikation som både tale- og skriftssprog. Væsentlig i den sammenhæng er, at skriftsproget er afhængigt af teknologi, og at det er karakteriseret ved distance mellem sender og modtager – dvs. en ikke ansigt-til-ansigt relation.

På baggrund af denne analyse diskuteres e-mailens lingvistiske profil. E-mail er genremæssigt som udgangspunkt at sammenligne med et brev, men sproget i en e-mail nærmer sig talesprogets form, og dens placering mellem tale og skrift diskuteres. I den sammenhæng inddrages David Crystal, der står for det synspunkt, at e-mails er præget af sammen hast og handlekraft som face-to–face relationer, og at det ha n benævner som "netspeak" indeholder elementer fra både tale- og skriftsprog. Interaktionen i Netspeak, siger Crystal, er langsommere end i face-to-face kommunikation, men med en samtidig opkobling mindskes det asynkrone element. I konklusionen bruges Naomi S. Barons definitioner, der siger, at e-mail er: Uformel, er medvirkende til, at der kan udvikles en form for samtale-legeplads, at den opmuntrer til personlig åbenhed, og at den kan resultere i en mere grov og krænkende sprogbrug. Samme Baron hævder, at e-mails mest ligner tale, men at der er tale om en ny form for sprog, der bygger oven på eksisterende "lagre", et blandingssprog der minder om en kreoliseringsproces.

Fokus rettes derefter mod begreberne forståelse og forståelighed, og den risiko, der foreligger i forbindelse med den hurtighed, der er kendetegnende for e-mail kommunikation og den tvetydighed brugen af dagligsprog kan skabe.

I den sammenhæng gribes tilbage til Ricoeur, og en række andre teoretikere inddrages med henblik på at klarlægge de to begreber. Det fører over i en diskussion om, det ansvar, der påhviler afsenderen af en mail og den betydning det har, at man viser sig som menneske i sine mails. Begrebet empati inddrages. Det leder senere over i en diskussion af betydningen af etik på nettet. Her inddrages blandt andet K.E. Løgstrups begreb "den etiske fordring" og E. Levinas’ begreb "nærhedsetik".

Afslutningsvis inddrages spørgsmålet om kvantitet og kvaliteten i bruges af e-mails og spørgsmålet om, der kan finde en læring sted som bevirker at kvaliteten af e-mail forbedres, og man derved undgår den stressfaktor, besvarelse af e-mail udgør for mange især ledere i arbejdslivet. Her påpeges vigtigheden af, at problemet med e-mail ikke personliggøres, men håndteres på organisationsplan i form af en e-mail kultur – et dokumenteret sæt værdier og regler for brug af mails.

Konklusionen er, at arbejdet med specialet har bidraget til en større klarhed i forhold til den forståelsesproces, der finder sted i forbindelse med e-mail kommunikation, idet der bygges videre på den danske litteratur om emnet og inddrager det forståelsesmæssige og etiske aspekt. Det munder ud i anbefaling af, at kvaliteten i e-mail bliver genstand for en læring på arbejdspladsen.

copyright Anne

Undersider (1): [Ikke-navngiven]
Comments