Constantinsborg

 

 

Uddrag af bogen "Aarhus Amt" udgivet af "Dansk Kulturhistorisk Forlag" Aarhus 1949

Bogen omtaler de fleste gaarde i det gamle Aarhus Amt (Før sammenlægningen i 1970) Ejendomme under ca. 5 tdr. land og ejendomme der ikke drives som landbrug er ikke medtaget

"CONSTANTINSBORG" pr. Ormslev ejes af Godsejer A. Pontoppidan.

Ejendommen stammer fra omkring 1400 og hed oprindelig "Stadsgaard". Den først kendte Ejer hed Erik Jensen Munk, i hvis Slægt Gaarden forblev til den 1583 ved Mageskifte blev afstaaet til Frederik II, som lod opføre et Jagtslot og ofte boede paa Gaarden. Frederik II lagde Godset under "Havreballegaard" Len, hvorunder det hørte til 1661, da det sammen med »Havreballe gaard» blev udlagt til den hollandske Stor købmand Gabriel Marselis. Dennes Søn, Baron Constantin Marselis lod »Stadsgaard» ombygge 1677 og gav den Navnet »Constantinsborg ligesom han forøgede Arealet ret betydeligt. Marselis Døde 1699 og hans Enke Sophie Elisabeth Charisius oprettede 1703 af Godserne »Constantinsborg» og »Ny gaard» Stamhuset »Constantinsborg». Samme Aar ægtede hun Baron Peter Rodsteen. Deres Ægteskab var barnløst, hvorfor Stamhuset efter deres Død overgik til Sophie Elisabeths Brodersøn, Christian Charisius 1724. Efter hans Død 1776 gik Stam huset over til hans Broder Ambrosius Charisius, som Døde 1787, hvorefter "Constantinsborg" gennem Datteren Anna Marie Dorthea kom til hendes Søn, de Fædder Charisius.

I 1796 fik de Fædder Charisius Tilladelse af Kongen til at udstykke Stamhuset "Constantinsborg" og i Stedet oprette et Fideikommis, hvilket skete i de efterfølgende Aar.

de Fædder Charisius Døde 1829. 1832 købte Proprietær Peder Jacob Møller "Constantinsborg", og 1867 solgte han Gaarden til Generalkonsul Hendrik Pontoppidan.

Hendrik Pontoppidan var født 1814. Han gik først Handelsvejen og blev en meget betydelig Mand indenfor Handelen. Men hans Overtagelse al Gaarden fik ogsaa stor Betydning for det danske Landbrug. Han forbedrede "Constantinsborg" ret betydeligt. Bygningerne blev restaureret og Arealet blev forøget ved Køb af Viby Høskov. Der var især to Ting, der vakte hans Opmærksomhed, nemlig Hedeselskabet og Landbo foreningerne. Disse to Virksomheder har nydt stor Støtte og Offervilje fra Hendrik Pontoppidan.

I 1885 afstod H. Pontoppidan "Constantinsborg" til sin Søn, Alfred Pontoppidan, der havde taget en grundig og alsidig Uddannelse i praktisk Landbrug. Han blev Landbrugskandidat 1880 og fortsatte i de følgende Aar med forskellige Studier. Hans Landbrug blev holdt i en mønstergyldig drift. Mange Forsøg er gennem Tiderne gjort paa "Constantinsborg", bl. a. indenfor Svineopdræt, og mange Landmænd har faaet deres Uddannelse her.

A. Pontoppidan afstod i 1938 "Constantinsborg" til sin Søn, Axel Constantin Pontoppidan, som havde været Forvalter paa Gaarden fra 1922.

Til "Constantinsborg" hører nu et Areal paa 530 Tdr. Land, deraf 320 Tdr. Land Ager, 80 Tdr. Land Eng, Hørskær og Sø samt 130 Tdr. Land Skov.

Der er foretaget omfattende Drænings arbejder i 1916-18 og Halvdelen af Marken er merglet i 1939-40. Marken drives i fri Drift og for Tiden anvendes 15 Tdr. Land Spindhør og ca. 20 Tdr. Land til Frøavl.

Den normale Besætning er paa 12 Arbejdsheste og 3 plage af jysk og belgisk Race, 90 Køer, 2 Avlstyre og 70 Ungkreaturer af jydsk Race samt 10 Fedesvin og 10 Søer plus Opdræt. Der anvendes Traktor med tilhørende Redskaber.

"Constantinsborg" har en stor herskabelig Hovedbygning, opført i 1802. Den er hvidkalket med Tegltag. I 1868 blev der foretaget en stor Restaurering og tilbygget et Taarn med kobbertækt Kuppel.

Avlsbygningerne er opført 1868-73 at Kampesten med Straatag. Disse blev hærget af Brand i 1947, men Murene blev dog staaende. Taget er fornyet og samtidig blev Kostalden udvidet med en Meter.

Til Godset hører tillige "Higildgaard" ved Herning, hvor der er 1500 Tdr. Land Plantage.

Matr. Nr. 1a m. fl., Constantinsborg

Ejendomsskyld: 482.000

"Strejf af historien set fra Østjylland"

Constantinsborg

 

"LØVGAARDEN" pr. Stautrup ejes af Gaardejerne, Brødrene Aage og Jens Juul, der overtog Ejendommen 1/12 1946 efter Moderen, Ane Marie Juul, der havde drevet den siden Faderen, Peter Juuls Død i 1927. Det er en gammel Slægtsgaard, som han overtog efter sin Fader, Jens Sørensen Juul, i 1903. Denne var gift med en Datter paa Gaarden.

"Løvgaarden" er sekslænget med Bygninger, der dels er opført i Rødsten og dels i Bindingsværk. Stuehuset er opført i 1872, Kostalden i 1907 og Hestestalden og Laden i 1941. En Vognport og Svinestalden er flyttet fra "Constantinsborg" i 1802. Bygningerne er tækket dels med Straa og dels med fast Tag.

Arealet er paa 24 Tdr. Land Mark, 4 Tdr. Land Eng samt 4 Tdr. Land Skov. Bedste- faderen har heraf tilkøbt Matr. Nr. 12 a af Stautrup paa 4 Tdr. og 2 Skp. Land og havde fra sin Fødegaard medtaget 2 Tdr. Land Eng. Faderen har tilkøbt 2 Tdr. Land Eng fra Matr. Nr. 4 b af Stautrup i 1905.

Besætningen udgør 3 store Heste, 14 Køer og 10 Ungkreaturer af blandet Race samt 30 Svin og 7—8 Søer.

Aage Juul er født paa Gaarden 4/4 1904 og Jens Juul er født 11/7 1906, ligeledes paa Gaarden.

Matr. Nr. 2a, Constantinsborg

Ejendomsskyld: 39.700

 

 

"RAAHØJGAARD" Stautrup, ejes af Gaardejer Ejner Juul Rasmussen, der er født paa Gaarden 21/1 1908 og er Søn af Ane Kirstine og Jens Rasmussen. Hustruen, Anna Sofie Rasmussen, er født 5/3 1907 i Lisbjerg Terp som Datter af Jakobine og fhv. Landmand Jens Pedersen.

"Raahøjgaard" er en gammel Slægtsgaard, der har været i Familiens Eje siden 1804 og antagelig før den Tid. Ejner Juul Rasmussen overtog den i 1932 efter Faderen, der havde ejet den siden 1893. Denne havde overtaget den efter Forældrene, Rasmus Rasmussen og Gertrud Poulsdatter (1849—93). Gertrud Poulsdatter var Enke efter Jens Nielsen. Hun havde den et Aar, før hun at ter giftede sig. Jens Nielsen var Ejer fra 1835 til 1848. Han var tidligere gift med Karen Marie Poulsdatter. Den først kendte Ejer var Poul Sørensen (1804—35), gift med Bodil Marie Nielsdatter.

Ejendommen er oprettet omkring 1800 af Forvalter Povlsen fra "Stadsgaard" (nuværende "Constantinsborg") der fra denne Gaard købte et Areal paa 33 Tdr. Land, mest bestaaende af Storskov. Den gamle vestre Ladebygning var opført af Egebindingsværk fra det nedbrudte Ridehus paa "Stadsgaard", i hvilket Træhesten havde haft sin Plads. Denne Ladebygning blev nedbrudt i 1940 og i Stedet opførtes en ny moderne Svinestald. Det gamle Stuehus er i Tidens Løb restaureret og godt vedligeholdt. I 1936 blev der bygget en stor Kvist ud til Gaardssiden og samtidig paalagt nyt Tag.

Gaarden har sit Navn efter en stor Kæmpehøj "Raahøj", der laa Nordøst for Ejendommen, men som blev udgravet omkring 1870.

Jordtilliggendet er paa 30 Tdr. Land Mark, 3 Tdr. Land Eng og 3 Tdr. Land Skov. I 1908 er tilkøbt et Engskifte paa 3½ Tdr. Land fra Viby Enge. Jorden er merglet i 1938 og en Del drænet i 1939.

Der holdes en Besætning paa 3 jydske Heste, 14 Køer og 14 Ungkreaturer af R. d. M. samt 2 Søer og 10 Svin.

Ejner Juul Rasmussen har faaet sin teoretiske Uddannelse paa Antvorskov Højskole og Malling Landbrugsskole.

Matr. Nr. 3 m. fl. Constantinsborg

Ejendomsskyld: 40.700