Agnes Gads dagbog fra 1864


Agnes Gad var datter af præst og konsistorialråd Jørgen Gad og boede på Gauerslund præstegård i Børkop tæt ved Vejle. Fra krigsudbruddet den 1. februar 1864 og frem til november samme år førte den intelligente og indsigtsfulde præstedatter dagbog, om hvordan man oplevede krigen i 1864 på hjemmefronten. I sin dagbog skriver Agnes Gad om både stort og småt. Efterhånden som nyhederne nåede frem til Børkop gennem aviser og rygter, skrev hun om krigens gang. Men der er også notater om, hvordan dagliglivet gik videre, selv da man i sommeren 1864 måtte indkvartere fjendtlige soldater i lokalsamfundet. Og nogle af de lokale piger gik oven i købet ud og dansede med dem!


 Gauerslund præstegård ca. 1850, hvor Agnes gad boede
under krigen i 1864 og et senere billede af Agnes Gad 

Agnes Gads dagbog ligger i dag på Børkop Lokalhistoriske Arkiv, som udgav en trykt udgave af dagbogen i 1983. Den her bragte udgave er baseret på udgaven af 1983 og publiceres i et samarbejde mellem:

1864live.dk

Gennem hele 2014 publiceres Agnes Gads dagbog på hjemmesiden: