Modul 1
Dag 1: Begrebsdefinition, den professionelle tvivl og forskningsbaseret viden om fysisk og psykisk vold
Indledende kursusdag med fælles viden om overgreb på børn og unge, herunder definitioner, omfang og den professionelle tvivl. Opdateret forskningsbaseret viden om vold mod børn og traumer, herunder voldens betydning for forældrerollen og barnet/den unge, PTSD og DTD, symptomer og adfærd, normail udvikoing versus forstyrret udvikling, behandlingsmodeller som eksempel på en tilgang til pædagogisk og social indsats ift. børn og unge, der har været udsat for vold.
Dag 2: Forskningsbaseret viden om overgreb på børn og unge og casearbejde
Opdatering på forskningsbaseret viden om seksuelle overgreb på børn og unge, børns bekymrende seksuelle adfærd, mulige tegn, reaktioner og skadevirkninger, samt eksempler på principper for og vigtige opmærksomhedspunkter i behandling og indsats. Træning i fælles systematik i arbejdet med håndtering af sager vedr. overgreb mod børn og unge ud fra udarbejdede cases. Der arbejdes med afsæt i dagens oplæg - tegn og signaler samt samtalen med børn.
Dag 3: Forskningsbaseret viden om børn og unge, der krænker andre børn, grooming/digtiale overgreb og casearbejde
Viden om børns bekymrende seksuelle adfærd, herunder vurdering af seksual adfærd, netværksforløb som behandlingsform, mediationer som behandlingsform og groomingprocessen. Træning i fælles systematik i arbejdet med håndtering af sager vedr. overgreb mod børn og unge ud fra udarbejdede cases