Velkommen til Aula

Vores nye platform til samarbejde

Adgangen for forældre og elever åbner i Randers d. 14. oktober

Efter efterårsferien 2019 siger skolerne i Randers Kommune farvel til ForældreIntra. I stedet bliver Aula den nye digitale løsning til kommunikation og samarbejde mellem skolen, SFO og forældre.

Med Aula får vi et fælles rum til kommunikation og samarbejde i en mere enkel, brugervenlig og sikker løsning. Aula er lettilgængeligt, og gør det nemt og overskueligt at tage del i dit barns hverdag og udvikling.

Målet med Aula er, at styrke samarbejdet mellem forældre, medarbejdere og elever, da et godt samarbejde mellem skole og hjem smitter positivt af på dit barns læring, trivsel og udvikling.

I Aula får du adgang til flere af de funktioner, du kender som fx opslag, kalender, beskeder, dokumenter og galleri. Se mere om platformen i videoerne herunder eller under sådan virker det.

Hvis du får brug for hjælp til at bruge Aula, kan du i skolens åbningstid henvende dig på dit barns skole. Udenfor skolens åbningstid er du velkommen til at henvende dig til den Digitale Hotline på tlf: 70 20 00 00 (Fra uge 43) (Åbningstider mandag - torsdag 08.00 - 20.00, fredag 08.00 - 16.00, Søndag 16.00 - 20.00)

Aula er ikke kun nyt for dig som forælder, men også for skolerne, og vi håber derfor på forståelse for, at skolerne fortsat øver sig, når løsningen tages i brug.


Hvis du har indhold i Intra som du ønsker at gemme skal du selv gøre det.

Det gøres ved at "printe til PDF" - Se guide her.

HVAD ER AULA?

Gå til dit Aula

FUNKTIONERNE I AULA

Find meget mere information på aulainfo.dk