SÅDAN VIRKER DET

Aula er udviklet med fokus på at lave en simpel og brugervenlig løsning, der bliver nem at anvende i hverdagen. Derfor indeholder Aula ikke præcis de samme funktioner som SkoleIntra.

I takt med at Aula bliver udviklet, vil oversigten blive opdateret.

På aulainfo.dk kan du finde vejledninger og mere information om, hvad Aula er og dets formål.

Trin-for-trin vejledninger på flere sprog

SKEMA/KALENDER

Skemaet kan ses i Aula under Kalender. Her kan I også se om der er vikarer eller om der er arrangementer eller fx skole-hjem-samtaler.

Se vejledning her.

I højre side i kalenderen har du mulighed for at sygemelde dit barn på dagen ved at trykke på "Fravær/forældreindberetning"

UGEPLANEN

Ugeplanen, som vi kender den fra Skoleintra, bliver fremover en kombination af "Opgavelister", "Ugenoter" samt "Ugens forløb", som laves i MinUddannelse.

I overblikket ses lektier/opgaver, ugenoter, og forløb for dit barn i indeværende uge. Ugen skifter søndag, eller man kan klikke på "idag" og "bladre" frem i ugerne.

Se mere her.

KOMME/GÅ

I SFO anvendes Komme/gå modulet i Aula.

Her registrerer I også ferier og henteaftaler.

Sådan angives hentetider.

GALLERI

Galleriet i Aula fungerer i kraft af de samtykker, der er givet på det enkelte barn.

Billeder kan kun vises i Aula, hvis de personer der er tagget, har afgivet samtykke til at de kan blive vist.

Se mere her.

DOKUMENTER

Under Dokumenter kan du fx finde regler og principper, der gælder for hele skolen.

BESKED ELLER OPSLAG?

Brug opslag, når du vil informere om noget.

Brug besked, når du forventer svar.

Brug "Svar alle" med omtanke.

SIKKERHEDEN I AULA

I Aula opbevarer vi oplysninger om dit barn og dig sikkert. Derfor skal du logge ind med dit NemID, hvis vi sender dig en besked med personfølsomme eller fortrolige oplysninger.

Hvis du sender en besked med personfølsomme eller fortrolige oplysninger, skal du markere beskeden med ”følsomt”, så den bliver behandlet korrekt. Hvis du glemmer at markere beskeden, vil personalet på skolen sørge for at opmærke den.

Følsomme og fortrolige personoplysninger er fx informationer om:

• CPR-nummer

• Private forhold

• Helbredsoplysninger

• Religiøs overbevisning

• Race og etnisk oprindelse