På Langholt Skole følger vi de anbefalede retningslinjer i forhold til opsporing og afdækning af ordblindhed. Hele skoleforløbet igennem følges elevernes læseudvikling tæt gennem 2 årlige læsetest som beskrevet i “Test af hele klasser”. Der rettes særlig opmærksomhed på elever, der scorer lavt eller stagnerer i deres læseudvikling. Nedenfor er beskrevet, hvordan vi typisk gør:
Supplerende undervisning: Eleven tilbydes undervisning på lille hold fra børnehaveklassen. Her undervises i lydbaseret læsning (Tapping) og andre læsestrategier, gentagen læsning mm.
DVO test: I slutningen af 2. klasse screenes hele klassen for ordblindhed med DVO-test (Dansk Videnscenter for Ordblindhed).
Hvis en elev scorer lavt, foretages yderligere 3 test: Fonologisk subtraktion, højtlæsning af ord og højtlæsning af non-ord.
Testbatteriet: Ved yderligere mistanke om ordblindhed testes eleven med Testbatteriet (efterår 3. klasse) Testbatteriet danner grundlag for handleplaner til elever med læsevanskeligheder og består af en række hukommelses- og sproglige prøver.
Den nationale Ordblindetest. I marts 3. klasse testes elever, der har vist tegn på ordblindhed i ovenstående, med Den nationale Ordblindetest.
Ordblindehandleplan udarbejdes af dansk- og matematiklærer i samarbejde med forældre og eleven.
DMI - Den Mobile Indsats. Elever, der er konstateret ordblinde tilbydes et kommunalt kursus for at styrke kompetencer, øge læringslyst og trivsel. Tilbuddet varetages i et samarbejde mellem skoleklyngens læsevejledere og PPR-konsulenterne i Den Mobile Indsats.