Bliv skarp til at spotte kulturelle forskelle
– og brug dem som en styrke.
Formålet med dagene er at give jer en forståelse af, hvilken betydning kultur har for virksomheder, der ønsker at etablere sig i udlandet. I vil få indsigt i centrale aspekter af kultur, som er vigtige at kende til i forbindelse med international ekspansion – som det for eksempel gælder for Hallernes Smørrebrød.
Når en virksomhed arbejder på tværs af kulturer, er det afgørende at have forståelse for forskellige kulturelle forhold. Denne forståelse er grundlaget for god kommunikation, effektivt samarbejde og for at undgå misforståelser, der kan opstå på baggrund af kulturelle forskelle.
Målet er, at I bliver i stand til ikke kun at håndtere kulturelle forskelle, men også at se dem som en styrke og en mulighed. De kulturelle teorier, I arbejder med, er især relevante, når en virksomhed skal etablere sig på et nyt og fremmed marked, for eksempel ved åbning af en restaurant.