SO#2
KULTUR & KOMMUNIKATION
24/25
KULTUR & KOMMUNIKATION
24/25
I SO#2 indgår fagene:
Engelsk
2. fremmedsprog
Dansk
Temaet er "Globalisering" med undertemaet "Kultur og Kommunikation". I casen skal I arbejde med og præsentere en national virksomheds udbredelse til andre landes markeder. I denne sammenhæng skal de nye kulturelle, kommunikative og sproglige forhold samt markedsforhold og øvrige relevante parametre indtænkes og vurderes.
I løbet af ugen skal I arbejde med en problemstilling gennem skriftligt, mundtligt og digitalt arbejde - som foregår i grupper - der skal munde ud i to produkter og en afsluttende mundtlig årsprøve (Se fanen "Produktoverblik"):
a) gruppens egen hjemmeside (f.eks. et Google Site), der indeholder alle opgavebesvarelser fra dette SO#2-forløb, herunder en præsentation på fremmedsproget.
b) en synopsis, der er oplæg til gruppeeksamen (den mundtlige årsprøve).
Såvel gruppens Hjemmeside som synopsis skal være færdiggjort og afleveret den sidste dag i forløbet.
_____________________________________________________________________________________________
De overordnede formål med forløbet er, at I skal blive i stand til at
beherske relevante faglige mål i studieområdets fag (se nedenfor)
analysere, diskutere og formidle problemstillinger gennem kombineret viden og faglige metoder fra forskellige fag
reflektere over de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger
forholde jer kritisk til faglig information samt eget arbejde
beherske flerfaglige problemstillinger og resultater samt formidle disse mundtligt og skriftligt
udvikle, afprøve og efterbehandle i og ved hjælp af digitale redskaber, der sætter de dertil digitale kompetencer i centrum
udfordre de innovative kompetencer ved at arbejde kreativt og anlægge nye vinkler og perspektiver på et valgt problemområde
Engelsk:
Inddragelse af viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsrelaterede forhold i England gennem analyse og perspektivering af aktuelle forhold
Anvendelse af relevante hjælpemidler til at få, vurdere og formidle ny viden om sprogområdet og globale sammenhænge
Anvendelse af viden om det engelske sprog
Styrkelse af elevernes skriftlige kompetencer gennem arbejde med alsidige skriftlige genrer
2. fremmedsprog
Inddragelse af viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsrelaterede forhold i Tyskland, Frankrig, Spanien og Kina gennem analyser og vurderinger af markedets attraktivitet.
Sammenligninger af viden om samfunds-, erhvervs- og kulturforhold i Tyskland, Frankrig, Spanien og Kina ift. DK
Casen tager udgangspunkt i virksomheden Hallernes Smørrebrød, der er en restaurations- og fødevarevirksomhed i Danmark, som overvejer at ekspandere i udlandet. Hallernes Smørrebrød har særligt afsæt i gourmet smørrebrød. De ønsker at positionere sig i udlandet og vil i denne forbindelse gerne ind på de franske, spanske, tyske, britiske og kinesiske markeder.
1. Fælles rammesætning med fokus på at give et overblik over, hvilke faglige emner der kommer i spil i løbet af ugen
2. Analyse af forbrugskultur og kulturteori
3. Udarbejdelse og aflevering af to produkter om onsdagen: 1) en Hjemmeside og 2) en synopsis
4. Mundtlig årsprøve
Til prøven skal I bruge jeres Hjemmeside til at præsentere de produkter, I vil fremlægge med udgangspunkt i jeres synopis (se krav til årsprøven). Prøven er en gruppeprøve.
Tid pr elev inklusiv votering: 10 minutter
Der gives en individuel helhedsvurdering med karakter.