Guide: Sådan kommer I i gang med TikTok i lokalforeningen
TikTok er det mest brugte sociale medie blandt 13-18 årige, og samtidig har det ikke været muligt at nå denne aldersgruppe på Facebook og Instagram, hvor KFUM og KFUK også er til stede. Det er udgangspunktet for, at Hovedbestyrelsen i maj 2025 besluttede, at KFUM og KFUK igen er til stede på TikTok med profilen @kfumogkfukidanmark.
Principper for TikTok
TikTok kan tages i brug lokalt med afsæt i de principper, der danner rammen for KFUM og KFUK's tilstedeværelse på TikTok.
Læs principperne for KFUM og KFUK's tilstedeværelse her
Samtykke
KFUM og KFUK har som event-ansvarlige oplysningspligt, dvs. at personer, som der tages billeder af, skal være oplyst om, at billederne kan blive offentliggjort. På TikTok har vi valgt at yde unge en særlig beskyttelse, da indhold på TikTok hurtigt kan nå viralt. Vi beder derfor altid medvirkende om mundtlig samtykke til, at vi må optage og dele interviews eller portrætbilleder.
Læs vejledning offentliggørelse af billeder og video i KFUM og KFUK
I kan oplyse om, at optages video til TikTok og at vi beder om samtykke på følgende måder:
Skriv TikTok ind i tilmeldingsproceduren til lokale events.
Det sker allerede, når vi opretter nationale events for målgruppen i medlemssystemet.
Hæng plakater op i foreningen - dette er især vigtigt, hvis tilmelding ikke er foregået via medlemssystemet.
Download plakater her
Opret profil
For at komme i gang, skal I downloade appen TikTok og oprette en profil. Det er valgfrit, om I vælger en virksomhedsprofil eller en privat profil, og der er fordele og ulemper ved begge dele. En virksomhedsprofil har adgang til statistik om opslagenes performance, men et begrænset musikudvalg, mens en privat profil har adgang til mere musik, men ikke har mulighed for at se statistik. På den nationale profil har vi valgt en virksomhedsprofil, da vi løbende evaluerer opslagenes performance.
Indsæt logo
På sociale medier er det muligt at bruge på hvid eller farvet baggrund. Profilbillede på sociale medier er det enste sted, hvor det er muligt at bruge trekanten uden tekst - alle andre steder anvendes hele logoet (trekant og navnetræk i sammenhæng).
Download logoer her
Kontakt grafiker@kfum-kfuk.dk hvis det du søger ikke er tilgængeligt, så hjælper grafikeren dig.
Skriv bio-tekst
Skriv en kort og præcis præsentation af foreningen som jeres bio-tekst. Brug gerne emojies.
Se evt den nationale profil for inspiration @kfumogkfukidanmark
Følg andre profiler
Lav en liste over de profiler, som er relevante for jer at følge. Den nationale profil følger fx lokalforeninger, Fairhuse, udvalgte efterskoler og Folkekirken. Find ud af hvilke lokale profiler, I skal følge og følg også gerne profiler med tilknytning til KFUM og KFUK.
Like indhold
Like indhold fra de profiler, du følger.
Denne guide er under udarbejdelse og opdateres løbende...