Om at se, forstå og styrke fællesskaber

Meningsfulde fællesskaber

Vi indgår alle i fællesskaber – store og små, åbne og afgrænsede, løse og forpligtende. Nogle opstår omkring en aktivitet, mens andre først og fremmest bygger på relationer og samvær. Fællesskaber er sjældent entydigt trygge eller utrygge. De kan ændre sig over tid og opleves forskelligt alt efter, hvem man er, og hvilken position man har i fællesskabet.

I KFUM og KFUK skaber vi brede, almene fællesskaber for børn og unge, hvor de møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.
Fællesskab er en del af den kristne tros DNA – vi er skabt til at høre til og være noget for hinanden. I et meningsfuldt fællesskab oplever vi, at vi både har brug for andre og selv har noget at give.

Som frivillige er vi med til at skabe rammer, hvor der er plads til forskellighed, nærvær og ansvar, og hvor mennesker oplever: Her hører jeg til. Her er der plads til mig. Og her har jeg noget at give.

I hæftet får du et mere nuanceret sprog for fællesskaber, blik for både ressourcer og udfordringer samt redskaber til at opdage utrygge mønstre og understøtte en positiv udvikling.

Vi ser på fællesskaber ud fra tre skalaer:

Tryghed: fra mere trygt til mere utrygt
Størrelse: fra lille til stort
Adgang: fra åbent til afgrænset

Et godt fællesskab kræver mennesker, der inviterer indenfor, ser hinanden og tager ansvar for rammerne. Derfor er fællesskab noget, vi er med til at skabe – blandt andet ved at være gode værter.

Trygge og utrygge fællesskaber

Alle fællesskaber kan i kortere eller længere perioder være præget af utrygge eller uhensigtsmæssige mønstre. Konflikter er ikke i sig selv tegn på et usundt fællesskab. Jo tidligere vi opdager utrygge mønstre, desto bedre mulighed har vi for at støtte fællesskabet i en positiv udvikling.

Tegn på et overvejende trygt fællesskab

I et trygt fællesskab vil man ofte opleve, at:

• deltagerne tør sige deres mening og prøve noget nyt

• man føler sig rimelig sikker på sit tilhørsforhold

• hierarkier, grupperinger og positioner kan ændre sig

• der er plads til at være forskellig og afvige fra flertallet

• fejl, drillerier og konflikter kan tales om og bearbejdes

• man taler ordentligt til og om hinanden

• det er muligt at sige fra uden at miste sin plads

Tryghed betyder ikke, at alle altid er enige eller glade. Tryghed viser sig blandt andet ved, at uenighed kan rummes og håndteres.

Tegn på et overvejende utrygt fællesskab

I et utrygt fællesskab kan man blandt andet opleve, at:

• nogle er bange for at blive hånet eller gjort til grin

• tonen er så hård, at deltagerne passer på med, hvad de siger

• nogle er usikre på, om de hører til

• hierarkier, grupper og positioner virker fastlåste

• bestemte personer har stor magt over, hvad der er acceptabelt

• det er svært at afvige fra flertallet

• enkelte deltagere isolerer sig eller sjældent bliver valgt til

• grænseoverskridende adfærd bliver bortforklaret som humor eller tradition

Et enkelt tegn betyder ikke nødvendigvis, at hele fællesskabet er usundt. Se efter gentagelser, mønstre og konsekvenser: Hvem rammes, hvor ofte sker det, og er det muligt at ændre situationen?

Små og store fællesskaber

Der findes ingen entydig grænse mellem et lille og et stort fællesskab. Det afhænger f.eks. både af aktiviteten og graden af nærhed. Når deltagerantallet stiger, opstår der ofte flere undergrupper og et større behov for struktur. I nogle sammenhænge siger man at 7-8 personer er et godt lille fællesskab. 

Små fællesskaber

Små fællesskaber er ofte mere intime og fortrolige. Samværet kan i sig selv være nok, uden at gruppen behøver en bestemt aktivitet. 

Mulige styrker:

• tætte relationer med fortrolighed

• fleksibilitet og uformel organisering

• gode muligheder for at blive set

• nemme at overskue og indgå i

Mulige udfordringer:

• stor sårbarhed ved konflikter

• personafhængighed

• risiko for tætte, lukkede grupperinger

• svært at være ny eller stå uden for relationerne

Store fællesskaber

Store fællesskaber samles ofte om et tydeligt fælles tredje: en aktivitet, sag, interesse eller opgave. Der opstår ofte mindre grupper inde i det store fællesskab og der kan være brug for tydelige rammer, rollefordeling og forventningsafstemning. 

Mulige styrker:

• mange mulige relationer og positioner

• større mangfoldighed

• fleksibilitet i deltagerantallet

• mindre afhængighed af enkeltpersoner

Mulige udfordringer:

• risiko for at enkelte bliver overset

• behov for mere koordinering

• utydeligt ansvar

• dannelse af kliker og undergrupper

Åbne og afgrænsede fællesskaber

Fællesskaber er forskellige med hensyn til, hvem der kan deltage, og hvordan man bliver en del af dem. 

Åbne fællesskaber

Mulige styrker:

• nemt at tage det første skridt ind i

• plads til nye mennesker og perspektiver

• fleksibel deltagelse

• stor udadvendthed

Mulige udfordringer:

• relationerne kan blive løse

• stor udskiftning blandt deltagerne

• uklare forventninger

• sværere at opbygge fortrolighed og forpligtelse

Afgrænsede fællesskaber

Mulige styrker:

• tættere relationer

• større stabilitet

• tydelig identitet og "vi-følelse"

• mulighed for fortrolighed og forpligtelse

Mulige udfordringer:

• sværere at tage det første skridt ind i (medlemsskab/tilmelding)

• stærke normer kan begrænse forskellighed

• risiko for et skarpt skel mellem "os" og "dem"

• adgangskriterierne kan være uklare eller opleves som uretfærdige

Det centrale spørgsmål er derfor ikke, om fællesskabet er åbent eller afgrænset, men om grænserne er tydelige, meningsfulde og værdige.