Unge stemmer bestemmer
Fairhusets rammer og aktiviteter er i konstant forandring, så de altid matcher unges behov, drømme og interesser. Unge bestemmer og ansatte samt frivillige bakker op. Det betyder, at du som frivillig sammen med unge i huset er med til at udvikle huset og sikre, at unge bliver hørt.
Det gode værtskab
I Fairhuset byder vi hinanden indenfor og er gode værter overfor hinanden og nye unge i huset. Det gode værtskab er et bærende element i Fairhusets kultur.
Ungt ansvar - voksent nærvær
Ansatte understøtter og bakker op, mens det er unge, der bestemmer husets aktiviteter. Frivillige og ansatte varetager først og fremmest de betydningsfulde opgaver, at bygge tillid og relationer, at give værktøjer, vejledning og opbakning til dem, som har brug for det.
Radikale på samarbejde
Et radikalt samarbejdsfokus betyder, at vi indgår i mange forskelligartede samarbejder med både nationale og lokale aktører. Vi er ikke gode til alt, og vi når flere unge ved at række ud.