Vi har lavet denne guide til dig, der er frivillig i et lokalt Fairhus og gerne vil være med til at fortælle på sociale medier og andre kanaler, hvorfor Fairhuset er så fedt!
Synes du, at guiden virker som lidt af en mobbedreng, har vi forsøgt at bryde den op i overskrifter herunder, så du nemt kan finde de guides og skabeloner, du har brug for lige nu for at komme videre.
Starter I et helt nyt udvalg op i jeres Fairhus anbefaler vi, at guiden suppleres med et mundtligt oplæg fra Fairhusets daglige leder.
Find her f.eks. en skabelon til dagsorden for møder i jeres udvalg.
Som hjælp, har vi lavet lidt forskellige skabeloner og forslag I som udvalg kan gøre brug af for at skabe en god struktur for jeres arbejde.
Sørg for, at jeres kommunikation er koordineret på en hensigtsmæssig måde. Det gælder både jeres indbyrdes kommunikation i udvalget samt kommunikationen til de ansatte i jeres Fairhus, som I samarbejder med. Se forslag herunder til hvordan:
Opret en messenger gruppe eller lign., hvor I kan klare hurtige dag-til-dag sparring internt og med ansatte i huset
Få hjælp til at oprette en kfum-kfuk mail og gruppemail, så jeres samarbejde med de ansatte og andre er nemmere. Det skal dels:
Sikrer at jeres arbejde ikke går tabt i fremtiden, hvis opgaven skifter hænder til nye frivillige. Dvs. dokumenter oprettes med jeres kfum-kfuk mail.
Gøre det nemt for andre (ansatte og frivillige) at skrive med henvendelser til jer.
Find hjælp her: link
Få adgang til rette mapper / fællesdrev. Få hjælp til dette fra de ansatte i jeres Fairhus.
Generelt
Bestem jer for en frekvens for jeres møder (fx hver anden onsdag). Hvis I kan lægge jer fast på en bestemt dag, går der mindre tid og energi til kalendergymnastik. I Fairhuset Aarhus har de “frivillig-tirsdag” én gang i måneden. Er tilfældet det samme (eller noget lign.) i jeres Fairhus, kan I med fordel lægge jeres møder hér.
Opret en mappe dedikeret til jeres møder, så I altid kan finde tilbage i gamle samtaler og beslutninger
Lav en dagsorden før jeres møder for at gøre jeres tid sammen så effektiv som mulig
Under mødet
Uddel roller under mødet
Mødeansvarlig; sørger for, at tage alle igennem dagsordenen
Referent: sørger for at tage noter, hvis noget skal huskes til senere
Udpeg 1-2 personer, der kan sørger for at lave dagsorden til næste møde
Kalendergymnastik, hvis I ikke har en fast dag, aftal da næste mødetidspunkt
Ressourcer
I denne sektion kan du læse om Fairhusets målgrupper, kanalvalg med videre. Beskrivelserne bygger bl.a. på behovsanalyser foretaget forud for åbning af Fairhuse i landet og skal dermed ses som generelle beskrivelser på nationalt plan.
Vil I gerne blive endnu mere konkrete om, hvem I bør ramme i jeres kommunikation, kan I tage fat i jeres daglige leder, der kender til de unge, der kommer i netop jeres Fairhus.
Slutmålgruppe 1: Unge “deltagere” i alderen 17-25
Motivation og karakteristik
Har mange overgange i livet og dermed mange valg
Mangler et (møde)sted,
der er åbent for alle
hvor man kan tage alle venner med
hvor man kan møde andre unge
hvor det er tilladt at fejle og ikke være perfekt / der opleves som et frirum
hvor der er fokus på aktiviteter og fællesskab (af høj kvalitet)
Vil gerne
opnå nye skills
udforske nye interesser
have det sjovt
Adfærd på sociale medier
Vil gerne underholdes og er på sociale medier for sjov, det skal indholdet afspejle
Humor er key
Har kort attention-span → Indholdet skal fange de første 2-3 sekunder, ellers er man scrollet videre
Tilhører Tiktok-generationen → betyder mere video-båret indhold
Slutmålgruppe 2: Frivillige “medskabere” i alderen 17-25
*Der er et overlap mellem deltagere og frivillige i Fairhuset, og nogle karakteristika er derfor de samme.
Motivation og karakteristika
Har mange overgange i livet og dermed mange valg
Ser og oplever Fairhuset som et (møde)sted,
der er åbent for alle
hvor man kan tage venner med
hvor man kan møde andre unge
hvor man kan have det sjovt
hvor man kan udforske nye interesser
Vil gerne opnå nye skills og tilegne sig kompetencer og erfaringer (fx til CV’et)
Vil gerne være medskaber af Fairhuset, fordi
man kan prøve sig selv af uden at være perfekt - der er rum til at fejle
der er et fedt og åbent fællesskab, hvor man kan være, den man er
der er mulighed for at lave fede aktiviteter, som man selv brænder for eller er nysgerrig på
det tilfredsstillende at gøre noget meningsfuldt for andre
Adfærd på sociale medier
*Samme som slutmålgruppe 1
De vil gerne underholdes og er på sociale medier for sjov, det skal indholdet afspejle
Humor er key
De har kort attention-span → Indholdet skal fange dem de første 2-3 sekunder, ellers er de scrollet videre
De tilhører Tiktok-generationen → betyder mere video-båret indhold
Hvem: Slutmålgrupperne (unge deltagere og frivillige medskabere)
Hvad (budskab): Fairhuset er et fedt sted at komme → fri fra perfektion, plads til fejl, et sted at finde nye venskaber, fokus på fællesskab, plads til forskellighed, rum for nysgerrighed og selvudvikling
Hvordan:
Hurtigt og underholdende indhold →
Korte fængende og relevante/aktuelle budskaber (let spiseligt)
Gennem gode stemningsbilleder og sjovt videomateriale fra Fairhuset → glade ansigter, personligt, håndholdt (no-pro/autentisk)
Vi tagger samarbejdspartnere, når det giver mening. Gå til jeres daglige leder eller afstem med Fairhusets Udviklingskonsulent, hvornår det er relevant.
Om kreditering af fonde: “Der skal IKKE logo på daglige opslag på sociale medier, løbende fysiske opslag i husene og andre ad hoc ting.” - læs mere her.
Husk
På profilen bio står der “Støttet af XX”
Hvem: Slutmålgrupperne (unge deltagere og frivillige medskabere)
Hvad (budskab): Fairhuset er et fedt sted at komme → fri fra perfektion, plads til fejl, et sted at finde nye venskaber, fokus på fællesskab, plads til forskellighed, rum for nysgerrighed og selvudvikling
Hvordan:
Hurtigt og underholdende indhold→
korte fængende og relevante/aktuelle budskaber (let spiseligt)
sjovt videomateriale fra Fairhuset → glade ansigter, personligt, håndholdt (no-pro/autentisk)
trendbaseret indhold
MEGET lidt tekst - indholdet taler primært for sig selv
Husk
På profilen bio står der “Støttet af XX”
Hvorfor og hvordan er vi på TikTok:
I Fairhuset er vi på TikTok, da det er et vigtigt vindue ud mod vores slutmålgruppe, og fordi vi gerne vil vise dem, hvor fedt det er at komme i Fairhuset på nye og kreative måder.
Vi ser mediet som en legeplads, hvor deltagere og frivillige i det pågældende Fairhus kan udforske mediet, dets formater, trends og andre features. Vores tilstedeværelse hér er bundet op på unges initiativ og lyst til at producere indhold om Fairhusene.
Vi er klar over, at mediet ikke i sig selv lægger op til fysisk interaktion mellem de unge, og vi er derfor opmærksomme på at lede vores følgere videre til vores fysiske aktiviteter og fællesskab i husene.
Vi læner os op af de generelle principper i KFUM og KFUK*, og tager samtidig højde for, at vores interaktion og tilstedeværelse på TikTok skal være lokalt forankret og dermed sigte efter husenes individuelle målgrupper.
*Læs KFUM og KFUK’s principper og generelle retningslinjer om tilstedeværelse på TikTok her.
Når vi producerer indhold til TikTok (tjekliste)
Spørg altid de unge, der medvirker i videomateriale hér, om det må filmes og offentliggøres på TikTok. (mundtlig samtykke er nok)
Råmateriale filmet i denne forbindelse skal ikke på smugmug medmindre der er spurgt eksplicit til det.
Kommer...
Hvis der skal laves dag-til-dag kommunikation på sociale medier, kan det være rart med et overblik. Derfor er det typisk en god idé at lave en contentplan, hvor man kan se, hvad der er planlagt for året.
Vi har lavet en skabelon til en contentplan, som I kan tage udgangspunkt i.
Kom godt i gang: Fairhuset: Content-plan 20xx (Skabelon)
Trin i oprettelse af jeres contentplan
Ændre navn på dokumentet, fx “Fairhuset Esbjerg: Content-plan 2025”
Del dokumentet med relevante personer (herunder leder og projektmedarbejderen i dit Fairhus)
Når man starter med at udfylde en contentplan er det godt at kigge på:
Hér vil det typisk være godt at sparre med de ansatte i jeres lokale Fairhus.
Man kunne også tage fat i et af Fairhusets værdier som afsæt for et koncept eller et tema;
“Hvornår er du mest modig?”
“Modig testen”
etc.
*Ovenstående er tænkte eksempler.
Samarbejdspartnere
Er der nogen af Fairhusets samarbejdspartnere, der kunne være relevante at lave noget sammen med? Kan både tage form af samarbejdsopslag men også take-overs på jeres profil.
Trends og inspiration
Hold øje med Tiktok og Instagram efter populære og sjove trends, som I kan genbruge. Det kan med fordel også være sjove skabeloner, hvor selve produktionen er ret ligetil. Notér jer, hvilke trends/skabeloner I kunne tænke jer at lave og sæt dem i content-planen, hvor det er relevant.
Det kan typisk være en hjælp, hvis I gemmer specifikke opslag på jeres egen eller Fairhusets konti. Det er et godt inspirationskatalog, når hovedet løber tør for ideer.
Planlægning af opslag
Når I beslutter, hvornår I vil lægge et givent opslag op, er det altid godt at huske på, at selve produktionen ofte tager lidt tid, hvis man vil lave noget godt. Så giv jer selv god nok tid til at producere indholdet (dvs. forvent ikke af jer selv, at I kan indhente content og lave et opslag på samme dag). Samtidig er det godt at skabe lidt luft for jer selv og planlægge opslag i god tid op til et givent event, derved bliver det ikke en stress-faktor.
Og vigtigst: HUSK, at der er ingen der ved, om opslaget skulle ud mandag eller tirsdag, eller at det skulle op i det hele taget - så stress ikke over overskredne datoer, eller hvis I er nødt til at annullere et planlagt opslag. Der sættes STOR pris på alt, hvad I får ud! 👏
Del contentplanen med de ansatte
Contentplanen er også et godt værktøj til at holde de ansatte (leder og projektmedarbejder) opdateret om, hvad der er lagt af planer for kommunikation på sociale medier. Brug dokumentet som det sted, hvor I også kan stille hurtige og meget specifikke spørgsmål. Sæt en kommentar og tag en person ved brug af. ‘@’.
Spillereglerne og algoritmerne ændrer sig fra dag til dag på sociale medier, og content-creation er en kreativ proces, som der ikke findes én genial ‘løsning’ på.
Alligevel har vi forsøgt at give lidt tips herunder, og resten må jeres krøllede hjerner selv give et bud på.
Generelt
Gode tip, der er universelle fra medie til medie:
fang stemningen (dvs. brug glade ansigter IKKE rygge)
fængende tekst
brug evt. https://capitalizemytitle.com/ til at lave bullets eller fed tekst i dine opslag, kan være med til at bryde teksten op og nemmere for modtageren at overskue
brug humor og pathos
altid godt at skabe en emotionel reaktion (især grin, når det handler om at engagerer unge til at være en del af et åbent og fedt fællesskab)
hvis video;
første klip er vigtigt (skab blikfang)
rolige bevægelser
hurtig klipning
blanding af mennesker + miljø
højkant
husk undertekst, hvis nogen taler
Hvis grafik; fokus på at bruge Fairhusets farver
Brug trends
Generelt er det godt at følge med i trends på især TikTok og Instagram. Her finder du/I mange skabeloner, som kan gøre det nemmere for jer at lave engagerende indhold til unge. Gem dem på din profil, så du kan finde tilbage til dem, når I skal i gang med at brainstorme i gruppen.
Er du/I begrænset på tid, kan det give mening at gøre brug af/få lavet skabeloner i canva.
KFUM og KFUK har licens til canva, og der findes allerede nogle canva-skabeloner (flyers, plakater, SoMe-opslag) lavet til Fairhuset, som I kan få adgang til.
Det er desuden muligt at få hjælp fra organisationens grafiker til at oprette specifikke skabeloner, men aftalen skal altid afstemmes med jeres daglige leder ift. behov og omfang. Og det er også jeres daglige leder, der tager fat i grafikeren, hvis I kommer frem til, at behovet er reelt.
Snak sammen med jeres leder om adgang og login - og find videoguides hér.
*Denne løsning er kun anbefalet ved mangel på tid, da grafisk indhold sjældent klarer sig godt på medier som Instagram og TikTok. Brug af grafik hér skal som udgangspunkt ske under mediets egne præmisser, altså de muligheder der ligger i selve appen.
Brug det store internet 🌏😜
Fordi algoritmer og trends som nævnt ændrer sig dagligt, vil vi altid anbefale at søge inspiration på YouTube og div. sociale medier. Alt hvad vi kan lave af råd og vejledninger til jer har en kort udløbsdato - undersøg derfor selv, hvad I kan finde af inspiration og vejledninger fra andre eksperter (Google, Meta, Adobe eksperter etc.).
Få hjælp af AI-værktøjer
Måske bruger I allerede Chat GPT eller andre AI-værktøjer. Der findes mange forskellige maskiner, og nogle kan også hjælpe dig med billeder, video, musik m.fl. til sociale medier. Vurdér dog, hvornår det giver mening, og husk at angive i teksten, hvis dit indhold er AI-genereret.
Tag relevante samarbejdspartnere
Husk at tagge relevante samarbejdspartnere på jeres opslag, når det er relevant. Det kan både være medarrangører af diverse events, organisationer der har et tæt samarbejde med jeres Fairhus.
NB. Snak altid sammen med jeres leder om, hvem der eventuelt kan tagges, hvis I er i tvivl.
Overvej samarbejdsopslag på Instagram
Overvej at gøre jeres opslag til et samarbejdsopslag, hvis I laver opslag på Instagram, som markerer et bestemt samarbejde. Det kunne fx være et opslag om et event, der afholdes med en anden organisation. På denne måde kommer opslaget op både på jeres eget og samarbejdspartnerens feed.
God kommunikation og promovering foregår ikke kun på sociale medier men også i fysiske rammer.
Det betyder, at der skal produceres materialer såsom; flyers, go-cards/postkort, plakater, bannere, beachflag og lign., hvis I gerne vil ramme jeres målgruppe flere steder.
Her kan I med fordel drage nytte af Canva og de skabeloner, der allerede er forproduceret til Fairhuset. Snak med jeres leder om adgang og login - og find videoguides hér.
Vi har forsøgt at lave en guide til, hvad der er godt at huske hér: Fairhuset: Guide til fysisk PR materiale
Mangler du adgang til vores betalte canva-bruger, gå da til intranettet og finde hjælp
HUSK kreditering, når I laver fysisk materiale
Fairhusene er støttet af forskellige fonde og støttegivere. I den sammenhæng er det meget vigtigt, at de krediteres korrekt, når der laves fysiske materialer.
Se guiden for kreditering hér:
Er du i tvivl om, hvorvidt dit materiale kræver kreditering, så spørg din Fairhus-leder.
Tjekliste
Lav dit materiale i canva.
Brug f.eks. dette, som tidligere er blevet godkendt, som skabelon for logo-kreditering:
Send materialet til Fairhusets udviklingskonsulent for at få det til godkendelse hos støttegiverne
Fra Nov’25-Sep’26: stine@kfum-kfuk.dk
Fra Okt’26: alh@kfum-kfuk.dk
Når godkendt: Print eller send til tryk hos KFUM og KFUK’s grafiker
Når der sker noget særligt, en større begivenhed, et særligt event eller anden nyhed, så er det tit en god idé at lægge en plan for, hvordan denne skal promoveres, også fordi det måske involverer flere kanaler, samarbejdspartnere, kontakt til eksterne medier m.fl.. Her er det vigtigt at tænke på målgruppen og kanalerne, der er relevante i denne sammenhæng.
Hvis I mener, at en PR plan er relevant, og det er noget I har mod på at arbejde med, tal da sammen med jeres leder og hjælp hinanden med at lave en plan. Der findes en skabelon, som de ansatte i dit Fairhus har adgang til.
Hvornår er det relevant at lave en PR plan?
En PR plan er især relevant, hvis I skal promovere et større event i jeres Fairhus. Det kunne fx være en 1-års fødselsdag for huset, et arrangement, der går på tværs af samarbejdspartnere i norden eller noget tredje, hvor der inviteres meget bredt ind.
Det er dermed IKKE (i udgangspunktet) relevant, hvis der blot er tale om daglige events og arrangementer i huset.
Er I i tvivl, så snak med husets leder.
*Husk at implementer PR planen i jeres contentplan.
Fairhuset er som beskrevet på hjemmesiden en del af KFUM og KFUK i Danmark. Det betyder, at der også er ressourcer og hjælp at hente i organisationen, når det gælder kommunikation.
Alle ressourcer findes også på KFUM og KFUK’s intranet.
KFUM og KFUK i Danmark har følgende nationale kanaler:
TikTok (kommer)
Medlemsmagasinet HOPE (udkommer to gange om året, forår og efterår)
Nyhedsbrev for medlemmer (udkommer én gang i måneden)
Kanalerne styres af organisationens Kommunikationskonsulent, og kan være relevante at huske, fordi de kan være talerør ind i organisationen.
Sker der noget i jeres Fairhus, I mener, har relevans for hele organisationen, kan I tage fat i jeres daglige leder, der så vil snakke sammen med organisationens kommunikationskonsulent.
Lokalt i jeres by
Det kan ligeledes være en god idé at kontakte den lokalforening, som er nær jeres Fairhus. De sender typisk også et nyhedsbrev/medlemsblad ud til deres egne medlemmer.
Se her, hvilken forening, der er tættest på jeres Fairhus.
Er der spørgsmål eller ønsker til materialer og skabeloner på siden her, kontakt da Fairhusets udviklingskonsulent, Stine Bredtoft på stine@kfum-kfuk.dk