Velkommen til DM i havkajak hjemmesiden
1. Side sculling
Udført ved at ligge på siden og udføre høj sculling (håndfladerne opad). Kajakken skal være vinkelret på vandet.
2. Sculling på maven
Udført ved at ligge på maven og udføre lav sculling (håndfladerne nedad). Kajakken skal være vinkelret på vandet. Ansigtet må være nedad i vandet.
3. Standard grønlandsk rul
Udføres med et fejende tag, hvor der startes fremadlænet og afsluttes bagudlænet.
4. Rul med pagajen i albueleddet:
Udføres ved at inderste hånd holder pagajbladet som ved et standardrul og yderste arm holder pagajen fastlåst i albueleddet. Rullet er afsluttet, når roeren sidder i opret stilling og stadig har pagajen fastholdt i albueleddet.
5. Storm rul
Udføres med lavt støttetag (håndfladerne nedad) og start og afslutning fremadlænet. Pagajen ved inderste hånd skal være i kontakt med skroget under hele rullet.
6. Baglæns rul
Udføres med et fejende lavt støttetag fra bagende til forende og afslutning fremadlænet.
7. Rygradsrul
Udføres ved at starte med at holde pagajen lodret opad bag på ryggen langs rygraden og bøje forover. Afsluttes bagudlænet. Rullet er afsluttet, når roeren er vendt tilbage til opret stilling eller foroverbøjede startstilling med pagajen fastholdt lodret på ryggen.
8. Baglæns rul med pagajen holdt bag ryggen
Udføres ved at starte bagudlænet med pagajen i vandlinjen placeret vandret langs bagdækket og slutte fremadlænet med pagajen bag ryggen. Håndfladerne må pege hver sin vej.
9. Standard rul med pagajen bag nakken
Udføres som et standard grønlandsk rul, men hvor pagajen holdes bag nakken. Rullet er afsluttet, når roeren sidder i opret stilling og stadig holder pagajen bag nakken.
10.Baglæns rul med pagajen bag nakken
Udføres som et baglæns rul, men hvor pagajen holdes bag nakken.
11. Armhule rul
Udføres ved at starte med at holde pagajen med én hånd og presse pagajspidsen mod brystet lige ved skulderen. Herefter svinges pagajen mens håndfladen vender opad. Man skal fastholde pagajen ved armhulen i hele rullet. Rullet er afsluttet, når roeren sidder i opret stilling og fortsat fastholder pagajen ved armhulen.
12. Lodret scullingsrul
Udføres ved at pagajen holdes lodret i vandet, med håndfladerne udad. Ved rul ned til venstre holdes højre hånd øverst. Roeren skal være fremadlænet under hele øvelsen og pagajen skal være lodret under hele øvelsen. Der kæntres og sculles op til samme side.
13. Scullingsrul med pagajen vandret på fordækket
Udføres ved at holde pagajen i kontakt med fordækket og sculle helt rundt med pagajen vinkelret i forhold til kajakken. Roeren skal være fremadlænet under hele rullet.
14. Scullingsrul med pagajen holdt vandret på bagdækket
Udføres ved at holde pagajen i kontakt med bagdækket og sculle helt rundt med pagajen vinkelret i forhold til kajakken. Håndfladerne må pege hver sin vej.
15. Rul med krydsede hænder
Ved rul ned til venstre, er venstre hånd krydset over højre og omvendt. Rullet er afsluttet, når roeren sidder opret og løfter pagajen for at vise, at hænderne stadig er krydsede.
16. Scullingsrul med pagajen holdt under kajakken
Udført som et fremadlænet rul men hvor pagajen sculler under kajakken.
17. Hurtige stormrul
Udført ved at udføre så mange stormrul som muligt på 10 sekunder.
Se beskrivelse under rul nr. 5.
18. Hurtige standardrul
Udført ved at udføre så mange standardrul som muligt på 10 sekunder.
Se beskrivelse under rul nr. 3.
19. Rul med jagtpose/pagajflyder
Udføres som et standardrul men med en oppustet fangstblære fæstnet til dækslinen lige bag roeren. Fangstblæren skal fæstnes på højre side af kajakken når der rulles ned til venstre og omvendt.
20. Rul med kastetræ – start og slut fremadlænet
Udføres ved at rulle med kastetræet i den ene hånd.
21. Rul med kastetræ – sving fra bagende til forende og slut fremadlænet
Udføres at rulle med kastetræet i den ene hånd.
22. Rul med kastetræ – start fremadlænet og afslut bagudlænet
Udføres ved at rulle med et kastetræ i den ene hånd. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op.
23. Håndrul med start og slut fremadlænet
Udføres ved at rulle med én hånd.
24. Håndrul med sving fra bagende til forende og slut fremadlænet
Udføres at rulle med én hånd og holde den anden hånd mod skroget undervejs.
25. Håndrul med start fremadlænet og slut bagudlænet
Udføres ved at rulle med én hånd. Håndfladen på den aktive hånd skal pege opad. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op.
26. Håndrul med knyttet hånd – start og slut fremadlænet
Udføres ved at rulle med én hånd, der holder en bordtennisbold. Den aktive hånd skal være lukket om bolden under hele rullet. Rullet er afsluttet, når roeren sidder opret og løfter den knyttede hånd for at vise, at hånden fortsat er lukket om bolden.
27. Håndrul med knyttet hånd – sving fra bagende til forende og slut fremadlænet
Udføres ved at rulle med én hånd, der holder en bordtennisbold. Den aktive hånd skal være lukket om bolden under hele rullet. Rullet er afsluttet, når roeren sidder opret og løfter den knyttede hånd for at vise, at hånden fortsat er lukket om bolden.
28. Håndrul med knyttet hånd – start fremadlænet og slut bagudlænet
Udføres ved at rulle med én hånd, der holder en bordtennisbold. Den aktive hånd skal være lukket om bolden under hele rullet. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op. Rullet er afsluttet, når roeren sidder opret og løfter den knyttede hånd for at vise, at hånden fortsat er lukket om bolden.
29. Håndrul med sten (max 3 kg for kvinder og 4 kg for mænd) – start og slut fremadlænet
Udføres ved at rulle med én hånd, der holder en sten.
30. Håndrul med sten (max 3 kg for kvinder og 4 kg for mænd) – sving fra bagende til forende og slut fremadlænet
Udføres ved at rulles med én hånd, der holder en sten. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op.
31. Håndrul med sten (max 3 kg for kvinder og 4 kg for mænd) – start fremadlænet og slut bagudlænet
Udføres ved at rulles med én hånd, der holder en sten. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt ved rullet op.
32. Albue rul
Udføres ved at starte fremadlænet med den ene hånd bag nakken og slutte bagudlænet. Ved rul ned til venstre holdes højre hånd bag nakken og omvendt. Den anden hånd må svinges ind over kajakken som modvægt. Rullet er afsluttet, når roeren sidder opret og fortsat holder hånden bag nakken.
33. Rul med armene over kors
Udføres ved at starte fremadlænet med armene over kors presset mod brystet. Hænderne skal være presset ind i armhulerne med en synlig tommelfinger. Rullet sluttes bagudlænet. Armene skal holdes tæt til kroppen under hele rullet. Rullet skal ske i én glidende bevægelse, og det er ikke tilladt at gå i flydestilling.
34. Roning med bunden opad
Udføres ved at ro fremad med bunden i vejret på en ret, afmærket rute. Man ror med pagajen ovenover kølen. Det er ikke tilladt at trække vejret på ny undervejs før man afslutter.