I foråret i 3.g skal du skrive SRP. Her skal du bruge dine erfaringer fra DHO og SRO, og du skal bruge hvad du har lært om videnskabsteori og fagligt samspil i alle de flerfaglige forløb igennem alle 3 år på HG.
I SRP skal du selv vælge to fag, hvoraf mindst et fag skal være på A-niveau og mindst et fag er et studieretningsfag, og du skal vælge et emne og en faglig faglig problemstilling.
I enkelte tilfælde kan en elev få lov til at skrive SRP i kun et fag.
Ud fra dit valg af fag vil du få tildelt to vejledere, der repræsenterer netop de to fag, og du vil få to vejledninger lagt ind i dit skema. Vi forventer, at du arbejder med forberedelserne til din opgave op til begge vejledninger.
Til vejledningerne skal du være velforberedt, så du bliver i stand til at skrive en problemformulering, der viser at du bruger begge fag til at arbejde med lige præcis din faglige problemstilling.
På baggrund af din problemformulering skriver dine vejledere en opgaveformulering til dig.
Skriveperioden på 2 uger indledes med, at du får udleveret opgaveformuleringen på Netprøver d. 28. marts 2025 kl. 12:00.
Herefter går du i gang med at skrive. I løbet af skriveperiodens 10 hverdage skal du deltage i skriveaktiviteter i et omfang på 20 timer på skolen. Aktiviteterne dækker workshops, skriveværksted og mulighed for åben vejledning. Du vil kunne finde en oversigt med beskrivelser af aktiviteterne her senere.
Du skal aflevere dit SRP på Netprøver d. 11. april 2025 senest kl. 12:00.
11. december + 12. december 2025: SRP-Kickoff: To blokdage med intro til SRP.
SRP-kickoff har derfor fokus på følgende elementer:
at vælge fag
at indkredse en problemstilling
at formulere en problemformulering
at kunne informationssøge
at vælge faglige metoder
at foretage basale videnskabsteoretiske refleksioner
8. januar 2026: SRP-intro i Festsalen og faglig sparring i klassen i et fagmodul
Ét modul med faglig inspiration med 2 studieretningslærere. Her har du har mulighed for sparre og lade dig inspirere.
Din lektie til modulet er at læse s. 28 - 32 i "Sådan skriver du SRP". Brug skemaet til 1. vejledning: Skema til 1- vejledning - indkredsning af problemstilling
13. januar 2026: Fagvalg i Lectio - senest kl. 10.00.
21. januar 2026: 1. runde SRP-vejledning. Senest to dage inden vejledningen deler du med begge dine vejledere i Google drev: Skema til 1- vejledning - indkredsning af problemstilling
4. februar 2026: 2. runde SRP-vejledning. Senest to dage inden vejledningen deler du skema til problemformulering med begge dine vejledere i Google drev.
6. februar 2026: Eleverne afleverer problemformuleringer i Lectio
4. marts 2026: Lærerne uploader opgaveformuleringer i Netprøver
13. marts - 27. marts 2026: Skriveperiode med obligatoriske skriveaktiviteter på HG.
13. marts 2026 Kl. 12:00 henter den enkelte elev sin opgaveformulering på Netprøver.
27.marts 2026: SRP afleveres i PDF i Netprøver senest kl. 12:00
Eksamensperioden maj -juni 2026: Mundtlig eksamen i SRP. Du skal bruge dette ark, når du forbereder din mundtlige eksamen: Skema 3: Forberedelse til mundtlig eksamen
Skriveperioden finder sted d. 28.03 - 11.04.2025
I skal deltage i en række obligatoriske skriveaktiviteter på HG (enkelte finder sted virtuelt) i skriveperioden. Resten af tiden bestemmer I selv, hvor I arbejder.
Overblik over aktiviteter (ENDELIG PLAN KOMMER FØRST SENERE):
Fredag d. 28.3:
Kl. 11.15: SRP-orientering: Alle 3.g-elever mødes i Festsalen, og CEM gennemgår program for SRP-skriveperioden og regler for SRP. Find PPT fra SRP-orienteringen her.
Kl. 12.00: I kan hente jeres SRP-opgaveformuleringer i Netprøver og herefter gå i gang med SRP-skrivningen.
Vejledning i opgaveformuleringen:
I løbet af eftermiddagen d. 28.3 har I mulighed for at tale med en af jeres vejledere om jeres opgaveformulering. Jeres vejleder har lagt et møde i jeres skema. Enten fysisk på HG eller virtuelt. Hvis ikke, må I gerne skrive til jeres vejledere, hvis I har spørgsmål til opgaveformuleringen. Det er vigtigt, at I sikrer jer, at I har forstået, hvad I skal og at I har adgang til bilag / links mm. I evt. har i jeres opgaveformulering. Ikke alle opgaveformuleringer har bilag.
Mandag d. 31.3:
I dag skal I være fysisk på HG hele dagen fra kl. 8.30 - 15.25. Der er mødepligt!
Dagen er delt i to:
Formiddag kl. 8.30 - 11.30:
Frokostpause
Eftermiddag kl. 12.05 - 15.25:
Tirsdag d. 1.4:
Ingen obligatoriske aktiviteter på HG. Ingen mødepligt. I arbejder selv med jeres SRP.
Der er mulighed for at benytte HG's frivillige skriveværksted i lokale 24 og 25 kl. 9-15. Her kan man få skrivero og / eller hjælp fra tidligere HG-elever.
Enkelte elever har måske individuel vejledning - se jeres skema i Lectio
Onsdag d. 2.4:
Ingen obligatoriske aktiviteter på HG. Ingen mødepligt. I arbejder selv med jeres SRP.
Der er mulighed for at benytte HG's frivillige skriveværksted i lokale 24 og 25 kl. 9-15. Her kan man få skrivero og / eller hjælp fra tidligere HG-elever.
Enkelte elever har måske individuel vejledning - se jeres skema i Lectio
Torsdag d. 3.4:
Individuel vejledning i lokale 32/33 eller 34/35. Det foregår ligesom vejledning 1+2. Se jeres tid i jeres eget skema i Lectio og find selv det bord, jeres vejledere sidder ved. Medbring ca. 1 sides tekst fra din SRP, som I gerne vil have feedback på. Og medbring andre spørgsmål, I måske har af faglig karakter. Resten af dagen arbejder I selv med jeres SRP.
Der er mulighed for at benytte HG's frivillige skriveværksted i lokale 27 kl. 9-15. Her kan man få skrivero og / eller hjælp fra tidligere HG-elever.
Fredag d. 4.4:
Ingen obligatoriske aktiviteter på HG. Ingen mødepligt. I arbejder selv med jeres SRP.
Der er mulighed for at benytte HG's frivillige skriveværksted i lokale 24 og 25 kl. 9-15. Her kan man få skrivero og / eller hjælp fra tidligere HG-elever.
Enkelte elever har måske individuel vejledning - se jeres skema i Lectio
Mandag d. 7.4:
Ingen obligatoriske aktiviteter på HG. Ingen mødepligt. I arbejder selv med jeres SRP.
Der er mulighed for at benytte HG's frivillige skriveværksted i lokale 24 og 25 kl. 9-15. Her kan man få skrivero og / eller hjælp fra tidligere HG-elever.
Tirsdag d. 8.4:
I dag har I en halv dag (enten formiddag eller eftermiddag) med jeres klasse og jeres dansklærer på HG til en workshop om den gode indledning og konklusion samt opgavens røde tråd og inddragelse af VT. I får sparring i grupper og I får tid til at skrive undervejs. Denne aktivitet er obligatorisk.
Resten af dagen arbejder I selv med jeres SRP og I bestemmer selv hvor.
Der er mulighed for at benytte HG's frivillige skriveværksted i lokale 24 og 25 kl. 9-15. Her kan man få skrivero og / eller hjælp fra tidligere HG-elever.
Onsdag d. 9.4:
Ingen obligatoriske aktiviteter på HG. Ingen mødepligt. I arbejder selv med jeres SRP.
Der er mulighed for at benytte HG's frivillige skriveværksted i lokale 24 og 25 kl. 9-15. Her kan man få skrivero og / eller hjælp fra tidligere HG-elever.
Torsdag d. 10.4:
Det meste af dagen arbejder I selv med SRP, men I har et virtuelt modul med jeres klasse og jeres dansklærer, der foregår virtuelt via Meet. Modulet handler om resumeet, som skal med i jeres SRP. I gennemgår det sammen og får skrivetid og feedback.
Resten af dagen arbejder I selv med SRP, men i 4. modul har I mulighed for at stille de sidste spørgsmål til en række lærere inden for hovedområderne og generelle formaliaspørgsmål. Det foregår virtuelt via Meet, hvor man logger ind og stiller sig i kø med sit spørgsmål. Denne aktivitet er ikke obligatorisk, men en mulighed for jer.
Fredag d. 11.04.25: Aflevering i Netprøver senest kl. 12:00 - husk at aflevere i PDF
Og så er der påskeferie :-)
Bøger til alle 3g elever: “Sådan skriver du SRP” og “Basal Videnskabsteori”
HG Paletten > Større Skriftlige Opgaver > SRP. Både her og under fagene finder du fagenes Powerpoints.
SRP-skabeloner fra HG (vejledningsskema, problemformulering, distribueres i lectio)
Elevens egne feedbackark fra DHO og SRO
Elevens egne refleksionsark fra FF-forløbene
Fag-fagligt materiale skal eleven selv finde og udvælge
Her kan du få hjælp på Kulturværftet, og du kan låne materiale i HGs bogkælder. Se hvordan længere nede på denne side.
I dit SRP skal følgende afsnit indgå, og du skal finder udførlige forklaringer i "Sådan skriver du SRP".
• Officiel forside (den officielle forside med opgaveformuleringen, downloades fra Netprøver)
• Evt. din egen forside
• Resumé (skal skrives på dansk, fylde 10-20 linjer og det tæller med i opgavens omfang på 15-20 sider)
• Indholdsfortegnelse og sidetal
• Indledning inkl. et kort afsnit med om faglige metoder og videnskabsteori.
• Besvarelse af opgaveformuleringen: I mange fag kan du følge opgaveformuleringens dele, men vær i naturvidenskab opmærksom på en anden taksonomi og struktur.
• Konklusion
• Noter (gerne i form af dokumentation undervejs i opgaven = fodnoter, tæller ikke med i opgavens omfang)
• Litteraturfortegnelse (dokumentation): Primærlitteratur og sekundærlitteratur
Henvis kun til kilder, du bruger.
• Relevante bilag
Som noget nyt i år kan du, i den indledende fase, prøve at bruge HG's chatGPT vejleder, S. R. Polonius. Hvis du er logget ind på chatGPT, f.eks. med din skole-google-konto, kan du bruge den direkte ved at bruge linket herunder.
På HG har lærerne i de fag, som du kan vælge til din SRP, udviklet dette materiale. Det indeholder information om SRP i netop det enkelte fag og det indeholder eksempler på, hvordan SRP i faget kan se ud i kombination med forskellige andre fag:
Fysik i SRP - se også denne video om SRP i fysik
I løbet af dine år på HG har du som en del af din SRP-progression frem mod den egentlige SRP haft moduler i videnskabsteori (VT), og i alle dine fag har du arbejdet med fagenes faglige metoder. Fælles for de videnskabsteoretiske overvejelser, du skal gøre dig, ligegyldigt hvilke fag, du skriver i, er "Den videnskabelige basismodel".
En uddybning af hvordan fagene kan bruge Videnskabsteoretiske begreber i SRP finder du her. Fælles for de videnskabsteoretiske overvejelser, du skal gøre dig, ligegyldigt hvilke fag, du skriver i, er "Den videnskabelige basismodel".
Både videnskabsteori og faglige metoder skal indgå i din SRP, og du skal gøre således:
Du skal gøre dig overvejelser om VT og faglige metoder allerede når du vælger emne.
Du skal bruge metoderne når du arbejder med at besvare opgaven.
Du skriver kort i din indledning, hvilke KONKRETE metoder, du vælger at bruge, og hvilket hovedområde, du arbejder i.
Du skriver ikke et selvstændigt metodeafsnit, men må gerne skrive hvilken metode du bruger i f.eks. analysen og i metatekst.
VT4: Her forbereder du kort indlæg om metode og VT til din mundtlige prøve
Til den mundtlige prøve indgår dine overvejelser om faglige metoder og VT
Det vil være muligt at få hjælp til litteratursøgning til SRP på Kulturværftet. For tips til informationssøgning se også bibliotekets hjemmeside for studerende.
På HG har vi udarbejdet en disposition for din mundtlige eksamen og modeller for punkterne, som du kan bruge til din forberedelse, så det er klart for dig, hvad du skal have med i din mundtlige eksamen. Du finder materialerne i dokumentet herunder.