TXTAnalyser er et program, der kan analysere en tekst for stavefejl og grammatiske fejl. Det kan hjælpe med at bestemme ordklasser og sætte tegn ved at finde udsagnsled, grundled mm. Eleven skal kende reglerne for tegnsætning og selv sætte tegnet ud fra programmets anvisning af udsagnsled, grundled mm. Programmet kan både bruges, når fx komma skal sættes og til at kontrollere om man har sat kommaerne rigtigt. Hvis en sætning bliver for lang, gør programmet opmærksom herpå og foreslår at dele den op i mindre bidder. Endvidere har programmet en ordopslagsfunktion, hvor man kan få forklaret ord, man ikke kender.
Programmet egner sig til såvel store som mindre skriftlige opgaver. Det virker på sprogene: dansk, engelsk og svensk.
Programmet er tilgængeligt for alle i Glostrup Skole og særligt velegnet til elever, der har udfordringer med tegnsætning og stavning. Man logger ind med sin UNI-login. Eleverne kan lære at bruge programmet allerede fra 3. klasse og få det fulde udbytte i 5. – 6. klasse.