Kræft er en sygdom i cellerne, som opstår, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse uden kontrol og uden formål. Kræft kaldes også cancer.
I alle kroppens celler findes arvemateriale, som styrer cellens aktivitet. Kræftceller kan udvikle sig, hvis arvematerialet bliver beskadiget og muterer.
Når celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende deler sig. På den måde kan sår heles, blod og slimhinder gendannes og hele organismen fungere. Hele processen blive nøje styret af cellernes arveanlæg (generne).
Når der sker en fejl i en celle, vil den først prøve at reparere sig selv ved hjælp af specielle reparationsenzymer. Hvis cellen ikke kan reparere sig selv, er den programmeret til at ødelægge sig selv. Man siger, at den begår selvmord.
videolink følger
Normale celler deler sig som regel uden problemer. Men der kan ske fejl, som gør, at de deler sig for meget. Det er relativt almindeligt og viser sig som en lille godartet knude et sted på kroppen. På latin kaldes det en benign tumor. Tager man en vævsprøve af knuden og kigger på cellerne i et mikroskop, vil de stadig se normale ud, der er bare for mange af dem.
Godartede knuder spreder sig ikke og må ikke forveksles med kræft. De kan forsvinde af sig selv eller blive siddende, der hvor de er opstået. Men de kan også blive så store, at de giver gener i hverdagen. I tarmen kan de f.eks. give forstoppelse eller diarré, og på huden er de synlige. I de tilfælde kan man vælge at få dem fjernet.
Kræftceller lytter ikke til kroppens signalet og begår ikke selvmord, selvom der opstår fejl. I stedet deler kræftceller sig så mange gange, at der bliver flere og flere af dem. Til sidst kan der dannes så mange kræftceller, at de bliver til en kræftknude.
Det kaldes hyperplasi. Hvis der sker en mere alvorlig mutation i cellens gener, som ændrer cellens form og udseende, kaldes det dysplasi.
Tidlige ændringer af cellerne, inden der er opstået egentlig kræft, kaldes forstadier til kræft. Forstadier til kræft skyldes en mutation, som får normale celler i kroppen til at dele sig for meget (lilla celler).
Derudover har endnu en mutation givet cellerne en unormal form og indbyrdes placering (lyse orange celler).
Hvor normale celler begår selvmord, hvis de er syge, fortsætter de ændrede celler med at leve og skaber nye ændrede celler, der kan udvikle sig til egentlige kræftceller, og der er dermed dannet en kræftknude. Uden behandling kan kræftknuden med tiden vokse ind i de organer og blodkar, der befinder sig i nærheden.
De orange celler på tegningen er forstadier til kræft (cancer in situ), som endnu ikke er vokset igennem til vævet ved siden af. Et forstadie er ikke kræft, men det kan udvikle sig til kræft, hvis det ikke behandles.
Ved udvikling af en egentlig kræftknude er kræften vokset igennem det væv, der omgrænser den. Når kræften bryder igennem vævet, kan den sprede sig til de omkringliggende organer via blodbanen.
Hvis kræftceller vokser ind i lymfebanerne, bliver de opsamlet i de lymfeknuder, som ligger tæt på den oprindelige kræftknude. Forstørrede lymfeknuder kan derfor være det første tegn på spredning af kræft.
Hvis kræftcellerne når blodbanen, kan kræften bevæge sig videre rundt i kroppen og slå sig ned og vokse i andre organer, end de der lå i nærheden af kræftens oprindelsessted. Men det er stadig den samme oprindelige kræftform, som har spredt sig. De celler, der har spredt sig fra den oprindelige knude, bliver kaldt metastaser. Hvis brystkræft spreder sig til f.eks. lunger eller lever, er det altså spredning af brystkræft.
Kræft kan opstå i alle kroppens celler. Ofte navngiver man en kræftform efter det organ, kræften opstår i, f.eks. brystkræft eller lungekræft. Men fordi vores organer er bygget op af flere forskellige slags celler, som hver især kan blive til kræft, får en kræftform også et latinsk navn efter den type celler, hvori den starter.
Karcinomer er kræft i kirtler, hud- og slimhindeceller, f.eks. bryst, bronkier, livmoder og fordøjelseskanal
Sarkomer er kræft i muskelceller, knogleceller og bindevævsceller
Leukæmi er kræft i blodets hvide celler
Lymfomer er kræft i lymfesystemets celler
Der er sjældent én enkelt årsag til kræft. Mens nogle faktorer øger risikoen, er der andre, som hæmmer udviklingen af kræft. Det er et komplekst samspil mellem komplicerede faktorer, som har betydning for, om man får kræft, og hvordan sygdommen vil udvikle sig. Læs mere:
Sidst ændret 13.07.2017
Tekst:
Digital redaktør Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems
Fra cancer.dk