Hvad er EyeJustRead?

Med EyeJustRead kan lærere planlægge, gennemføre og evaluere læseforløb med elever. Ved hjælp af eyetracking opsamler EyeJustRead mønstre i elevens læsning, og dermed bliver det muligt for læreren at se, hvor eleven kigger hen under læsning. EyeJustRead hjælper med at udpege nogle interessepunkter ved elevens læsning, som læreren kan tage et ekstra kig på. Desuden måle EyeJustRead elevens læsehastighed og opsamler en lang række øvrig data om elevens læsning. Læreren kan i forbindelse med gennemsyn af læsning markere læsefejl. Dermed udregner EyeJustRead læserens rigtighedsprocent.

Elevens profil i EyeJustRead udvikler sig, efterhånden som eleven gennemfører flere og flere læsninger. Nedslag fra elevens profil kan samles i en rapport, som kan sendes til forældre, visitation eller andre med interesse for elevens læseudvikling.

Se de forskellige områder af EyeJustRead introduceret ved at klikke dig ind på siderne herunder.

Planlæg læsning

Se hvordan du som lærer oprette læsegrupper og tilføjer elever til dem. Når du har oprette læsegrupper hjælper planlægningsværktøjet i EyeJustRead dig med at tildele læsninger til eleverne i grupperne.

Gennemfør læsning

Når eleven logger ind i EyeJustRead, ligger de planlagte læsninger klar. Se her hvordan eleven påbegynder læsningen, og anvender de forskellige hjælpemetoder i EyeJustRead.

Evaluer læsning

Når eleven har afsluttet sin læsning, kan læreren gennemse den. EyeJustRead opsamler en række mønstre i læsningen, som læreren kan kigge på. Læreren kan desuden tilføje egne noter til læsningen og markere elevens fejllæsninger. Efterhånden som eleven har læst flere gange med EyeJustRead udvikler elevprofilen sig.