Dødssyndernes oprindelse og arvesynden

Dødssyndernes oprindelse

Begrebet "dødssynd" stammer fra den tidlige middelalder, hvor munke i Ægypten og Syrien, syntes det blev kedeligt at gå i kloster, da der skete det samme, dag ud og dag ind. Da de så skulle deltage i gudstjenesterne var de alt for dovne og ugidelige og der opstod den første dødssynd "Acedia"

Arvesynden

Det hele startede med en nordafrikanske kirkefader ved navn Augustin, der opfandt arvesyndsbegrebet og på latin hedder det peccatum.

Arvesynden går ud på at du går imod guds regler og går din egen vej. Det helle startede med adam og han begyndte at at imod gud regler og gå sin egen vej som den første, og derefter har alle andre arvet det inklusiv OS, Kirken mener at det er ens seksualitet og kroppen der vælger om man skal være en arve synd, men det mener Augustin ikke, han mener at det er ens hoved eller bare ens helt eget valg.

Dødssynd i den katolske kirke

I den katolske kirke blev en dødssynd opfattet som en synd der havde gjort noget med vilje, som var så grovt at den ikke kunne sones i skærsilden.

Ifølge den katolske kirke var skærsilden det sted, hvor mennesket blev "renset" fra de synder, som ikke blev tilgivet i det tidligere liv. Det kunne dog udgåes ved at købe afladsbreve eller gøre gode gerninger. Dødssynderne skulle regne med at blive "renset" i skærsilden. De blev betragtet som at vende ryggen til gud og dermed hans tilgivelse. I denne form for synd skulle man "skrifte", dvs. bede gud og tilgivelse, for ikke at ende i helvede.