FGU-Online afholder PORTFOLIOEKSAMEN, når du som elev vurderes klar i samspil med din lærer, hvilket typisk vil ske under færdiggørelsen af trin 8 på det enkelte fag. 

Jo flere elementer du har hældt i sin præsentationsportfolio, jo bedre grundlag har du for at gennemføre eksamen og derved få et eksamensbevis, som kan lede dig videre i sin uddannelse. Med det mantra bliver flere ord overflødige og tilbage står blot: Kom i gang og klø på... 

Vil du alligevel vide mere?

Forbesøg
Er du lettere utryg ved eksamen - eller måske aldrig har prøvet det før - er du altid velkommen på et forbesøg (eller flere), hvor vi sammen tager et kig på eksamenslokalet, hilser på dine lærere og drikker en kop kaffe/te sammen og får afkoblet din eksamensnervøsitet. Vi aftaler hvordan og hvorledes, når dine eksamener nærmer sig. 

Eksamensbuddy
På eksamensdagen vil du blive modtaget af en eksamensbuddy, der giver dig en parkeringstilladelse, en kop kaffe/te, en snak eller blot finder dig et roligt sted at sidde, så din eksamensoplevelse bliver så fed, som overhovedet muligt.  

Eksamens varighed
Den mundtlige eksamen varer 30 minutter, inkl. votering.

Selve  eksamen
Du skal medbringe din præsentationsportfolio til den mundtlige eksamen. Din præsentationsportfolio er eksamensgrundlaget.
Eksamen starter med, at du præsenterer din præsentationsportfolio. Dette varer ca. 10 minutter.

Herefter er der en samtale mellem dig, eksaminator og censor, hvor de kan stille spørgsmål, og du kan få lejlighed til at forklare og uddybe dit skriftlige arbejde. Det er din daglige lærer, der er eksaminator. Denne del af eksamen varer ca. 15 minutter. Herefter sendes du ud af lokalet, mens eksaminator og censor voterer.

Bedømmelse
Efter voteringen kaldes du ind og får din bedømmelse samt begrundelse for bedømmelsen.
Der bedømmes efter 7-trins skalaen.

Bedømmelsesgrundlaget er din mundtlige præstation og din skriftlige præsentationsportfolio
Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af din mundtlige præstation og din skriftlige præsentationsportfolio i forhold til bedømmelseskriterierne for faget og de elementer, som eksaminator og censor lægger vægt på ved eksamen og ud fra skolens bedømmelsesplan for almene fag.

bekendtgørelser og anden formalia?

Det med småt finder du typisk [HER]

EKSAMEN afholdes altid på ONLINE-AFDELINGEN, som fysisk er til stede i verden på ADRESSEN OLOF PALMES ALLE 35.