Dag 3

Søndag d. 27-07-2014.

Spies havde en arrangeret tur til en drypstenshule; men det var bare ikke den drypstenshule jeg havde været i, ca. 40 år tidligere, og det skulle det jo være! Så Spies' tilbud duede altså ikke, og jeg havde besluttet, at så gør vi det dælme da bare på egen hånd 😉

Derfor havde jeg hjemmefra, bestilt en lejebil hos Rent a car - Formentor. Jeg troede, at jeg havde bestilt en Chervolet Spark, i e-mail kommunikationen med dem, stod der godt nok bare, at de havde en ledig bil i den klasse, så vi fik en Fiat Panda; men det var jo ret ligegyldig hvilken bil det var. Den kørte i hvert fald rigtig fint, og havde manuel air-condition 😊

Den drypstenshule jeg havde været i, ca. 40 år tidligere, hedder Cuevas del Drach, den ligger tæt på byen Porto Cristo på Mallorcas østkyst. Det var der GPS'en blev sat til at føre os hen. Den mente, at det var en tur på ca. 65 km.

Som det ses herunder, med Hans Otto foran indgangen, så nåede vi helt frem 😉

Vi ankom lidt før kl. 11:00, og nåede lige akkurat den omgang der startede på det tidspunkt 😉 Det var godt, for da vi kom ud igen, var der lige kommet 10-12 turistbusser mere, fulde med turister til omgangen der startede kl. 12:00 😜

Man måtte hverken filme, fotografere eller benytte blitz! Men da der ikke var ret mange der respekterede det, så tog jeg altså også nogle billeder (uden blitz) - ja, jeg ved det godt - undskyld.

Her et på vej ned i Dragens hule

Længere nede var der vand, det var så klart, at man tydeligt kunne se formationerne i drypstenshulen under vandoverfladen.

Det er stalaktitter, der hænger nedaf, og stalagmitter der rejser sig op fra neden 🧐

Hans Otto i "Dragens hule"

Her er vi så nået frem til hulens bund. Der var indrettet nogle tilskuerpladser, med bænke, med plads til vel ca. 150 tilskuere, vi var de 2 af dem og der var ikke mange ledige pladser!

Efter (næsten) alle var kommet på plads, så kom der 3 både sejlende i søen, og i den midterste var der en kvartet der spillede klassisk musik. Der var en fin akustik i hulen; men lyden var dog ikke særlig høj.

Faldt over en andens video på YouTube, det er næsten som at være der selv.

Efter koncerten, kunne man så vælge om man ville sejle over søen til udgangen, eller man vil gå langs med søen. Der var lang kø for at komme til at sejle, så Hans Otto syntes, at vi skulle gå 😉

På billedet herunder, ses en lille del af verdens største underjordiske sø: "Martel søen"

På vej opad igen, bemærkede jeg en gammel sti, der så ubenyttet ud, og tænkte måske var det den jeg gik på ca. 40 år tidligere.

Ude af hulen igen. På vej ud til bilen, havde vi smagt "Original American Hotdog", ikke vores livret (de havde bestemt ikke brugt danske pølser!).

Tilbage ved bilen kom jeg i tanke om, at den sørme da også skulle fotograferes, for den var jo bestemt en del af vores oplevelser!

Jeg tror, at Hans Otto også godt kunne lide bilen, her giver han den i hvert fald et ret begejstret double-thumbs-up

Og bagfra

Ok, det var så her det (mit) officielle program stoppede. Vi skulle bare hjem til Puerto de Pollensa, og aflevere bilen igen.

Men klokken var jo ikke så mange, og aftalen med bil-udlejeren var bare, at de havde bilen senest kl. 19:00. Så Hans Otto syntes, at vi kunne køre hjem til hotellet og holde lidt siesta, og bagefter så bare ud køre lidt rundt på må og få.

Hjemmefra havde jeg kigget lidt på Formentor halvøen, den aller-nordligste spids af Mallorca. Havde egentlig tænkt på, at vi skulle leje en lille motorcykel og køre derop på; men nu havde vi jo bilen, så var det jo nemmere (og billigere) bare at tage den, nok også mere sikkert, set i bagklogskabens klare lys.

Ca. midt på eftermiddagen kørte vi fra hotellet. Vi kørte nordpå, og faktisk varede det ikke så længe, før vi havde denne udsigt. Bemærk de små mennesker oppe på toppen - lidt senere, er det der, vi tager billeder fra.

Men først et, bare ned mod havet - vi er vel 150 - 200 m. over det.

Så er vi på vej over mod det andet udsigtspunkt; men der var lige et (måske fyr-) tårn der skulle fotograferes.

Læg lige mærke til hvor højt "gelænderet" er i forhold til Hans Otto! Jeg blev hurtig svimmel, når jeg kiggede ned; men blev decideret bange, hvis Hans Otto gik for tæt på!

Nå, vi fortsætter ufortrødent videre over mod udsigtspunktet. Vi skal over til de små mennesker i venstre side af panorama-billedet herunder.

Så kom vi endelig derover og se lige den udsigt, hva' siger du så?

Faktisk var det ikke nordspidsen af Mallorca vi så der 😉 Så derfor var vi gået tilbage til bilen, og havde kørt endnu længere nordpå, forbi vejen til Formentor strand og endnu længere, det var bjergkørsel, eller i hvert fald noget der mindede meget om det, og det var ret spændende!

Herunder er så et billede af Mallorcas aller-aller-nordligste spids med et fyrtårn helt ude på spidsen. Vi kunne desværre ikke komme tættere på, da resten af vejen er privat.

Det var her vi holdt parkeret, at the end of the public road 😉

Lige et enkelt billede mere, med et par små sejlbåde på

På vej nedad igen - altså den natur bliver man da aldrig træt af

Der var et eller andet menneske-skabt her ved skyggen; men vi aner ikke hvad det var. Måske indgangen til en hule

Lidt længere nede af vejen, så vi denne lille bugt. Det er vist der hvor de rige og kendte gemmer sig for pressen, så jeg følte mig lidt paparazzi-agtig lige der, manglede kun en zoom-linse til iPhonen

Vi kom også igennem en tunnel

Tilbage i Puerto de Pollensa. Vi skulle aflevere bilen; men kunne ikke finde et sted at sætte den i nærheden af biludlejnings-bureauet. Så den blev sat her, ca. ½ km. fra bureauet, og så gik vi hen og afleverede nøglen - det var der heldigvis ingen problemer i

På Google Streetview, havde vi allerede hjemmefra set, at der var en Burger King lige ved siden af biludlejnings-bureauet, der fik vi vores aftensmad den dag 😉

Tilbage på hotellet, var der lidt underholdning om aftenen. Der kom et lille team og fremførte et lille show. Herunder præsenterer de en papegøje, der kan spille basketball.

De havde også en lille burmesisk albino pyton med. Det er en norsk far, der står i den hvide T-shirt og følger med, medens hans lille dreng får pyton'en i hænderne - han stod en smule uroligt

De havde også en slags øgle med. Den blev brugt til, at drille en engelsk hotel-gæst med

Efter showet, kunne man blive fotograferet sammen med dyrene - mod behørig betaling naturligvis 😉

Nå ja, vi var jo i Spanien, og det var hyggeaften - så skal man vel også ha' Sangria. Hans Otto var ikke så vild med det, så farmand måtte drikke det hele; men det var heldigvis ikke noget problem 🤪

Det var enden på en relativ begivenhedsrig dag, eller hva' synes du?

Forrige dag / Næste dag