Dag 2

Lørdag d. 26-07-2014.

Det var dagen efter rejse-dagen, så denne dag havde jeg ikke planlagt noget, vi skulle bare akklimatisere og slappe af. Vi plaskede lidt rundt i poolen - ja, det er Hans Otto der sidder på kanten,

og da der blev et par ligge-stole fri, så snuppede vi dem. Faktisk benyttede jeg ikke min til andet end at ligge mit håndklæde og mine bukser på, for jeg kunne bedre lide at være i skyggen under en parasol; men Hans Otto kunne fint klare det ...

Fra vores ligge-stole, kunne vi se op på vores altan, det var den lige til venstre for den med det røde håndklæde på rækværket.

Da der kun indgik morgenmad i vores rejse, så gik vi ud i byen og spise. Vi gik fra vores hotel ned til stranden (ca. 400 m.) Der slentrede vi bare langs stranden, og så blev det "el bistró" vi valgte denne dag.

Efter vi havde spist, gik vi lidt mere langs stranden. De efterfølgende billeder, viser den nordlige del af bugten hvori Puerto de Pollensa ligger. Først et, næsten stik nord,

så et, lidt længere mod øst,

og et, endnu længere mod øst.

Så skete der ikke mere den dag, bortset fra, at Hans Otto faktisk spurgte om, hvornår det nu lige var vi skulle hjem igen 😱 han kedede sig sgu allerede!

Nå ja, næste dag var planlagt, så vi skulle ikke for sent i seng!

Forrige dag / Næste dag