LC D'Am Tour 2022 - presented by Innova

LC D'Am Tour 2022 er en tour med 4 delturneringer, der henvender sig til Am-spillere i 4 rækker

  • MA2 - Amateur Intermediate. Rating på mellem 900 og 935 inden start på ens første turnering og Amateur-medlemskab af PDGA kræves. Spiller, hvor det er muligt, fra hvid/"lang" tee.

  • MA3 - Amateur Recreational. Rating på under 900 inden start på ens første turnering og Amateur-medlemskab af PDGA kræves. Spiller fra "almindelig"/gul tee.

  • FA1 - Amateur Advanced Women. Kun kvindelige spillere som er Amateur-medlem af PDGA. Spiller fra "almindelig"/gul tee.

  • Hygge/begynder. For nye spillere (PDGA-medlemskab ikke nødvendigt). Spiller fra "almindelig"/gul tee.

Retningslinjer

  • Er en spiller startet touren i en række, kan resten af turneringerne spilles i samme række uanset rating, men spilleren skal selvfølgelig stadig være PDGA Amateur-medlem (i de 3 PDGA-rækker).

  • Er en spiller startet i MA2, kan spilleren rykke ned til MA3 i efterfølgende turneringer, hvis ratingen er faldet til under 900.

  • Der spilles 2 x 18 huller for alle (MA2 spiller fra hvid tee, hvis muligt - alle andre fra gul tee) - med en frokostpause. Registrering og uddeling af spillerpakke mellem kl. 8:00 og 8:30, spillermøde kl. 8:45 og start kl. 9:00.

  • Turneringsgebyr i alle turneringer er på 200 kr. og indeholder en spillerpakke, samt mulighed for at vinde fede præmier.

  • Spillerfeltet er på max. 60 deltagere.

  • Der vil også være merchandise-præmier til CtP og HiO.

  • Præmier i Hygge/Begynder-rækken vil være merchandise fra turneringssponsoren eller Disc Connection.

  • Der vil også være præmier til den samlede vinder af hver række, som uddeles ved den fjerde og sidste delturnering (finalen).

  • 3 ud af de 4 turneringer tæller til den samlede stilling, så hvis man spiller alle 4, kan man kassere sin dårligste placering i den samlede stilling. I hver delturnering får vinderen 30 point, nr. to får 29 point og så fremdeles. Ved delte placeringer får alle de samme point - eksempel: Tre spillere deler fjerdepladsen og får alle 27 point.

Turneringer

  • 26/3 - Holbæk, LC D'Am Tour #1. Mere info her - resultater kan ses hos PDGA

  • 7/5 - Valbyparken, LC D'Am Tour #2. Mere info her - resultater kan ses hos PDGA

  • 11/6 - RUC, LC D'Am Tour #3. Mere info her - resultater kan ses hos PDGA

  • 20/8 - Greve (Tune), LC D'Am Tour #4