Invitation og tilmelding

Frederiksborg Slotskirkes studiegruppe efterår 2019

Klimacafe - Bæredygtigt liv

Hvad er det nye du og jeg og vore familier og fællesskaber skal i gang med for at være med til at skabe en bæredygtig verden i vores globale fællesskab?


Vi vil tale og tænke sammen og øve os i at handle sammen. Gøre det som skal gøres.

Vi undersøger sammen hvordan kristendom, andre religioner, filosofi og “FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030” kan inspirere os til de nødvendige ændringer i vore liv, holdninger og praksis. Hvordan skaber vi sammen:

  • bæredygtige kulturer
  • bæredygtig etik
  • bæredygtig økonomi
  • bæredygtigt forbrug
  • bæredygtig opdragelse
  • bæredygtig familie
  • bæredygtig fred

Politikerne skal nu i gang med deres del af arbejdet.

Vi skal i gang med vores del for at løfte vores globale ansvar.

Hvad er det vi skal i gang med som mennesker og ansvarlige beboere på denne grønne planet?

Vi mødes 7 onsdage i efteråret mellem kl. 19 og 21 i Slotskirkens hus for at tale og tænke sammen og lægge nye planer for træningen, som vi praktiserer mellem vore møder.

4.september - 18.september - 9.oktober - 30.oktober - 20.november - 11.december - 8.januar 2020

Frederiksborg Slotskirkes studiegrupper ledes af Steen Clausen og Niels Eriksen fra menighedsrådet.

Som særlig inviteret gæst til Klimacafeen deltager civilingeniør Christine Wennerberg. Energi & ressourceplanlægger. Arbejder også med at opbygge fællesskaber fx omkring delebiler, cyklisme, borgerinddragelse og godt naboskab. .

Vi inspireres af korte tekster og citater fra

K.E.Løgstrup, Ole Jensen, Mickey Gjerris, Jakob Wolf, Johannes Værge, Peter Kemp

Pave Frans, Dalai Lama, Gandhi, Ellen MacArthur (cirkulær økonomi).

Følg os på hjemmesiden www.studiegrupper.dk

Tilmelding til Niels Eriksen nielshorsboleriksen@gmail.com