Jeg det - jeg du

Martin Buber. Jeg og du. Hans Reitzels forlag 1997

Der findes intet Jeg i sig selv, men kun Jeg'et i grundordet Jeg-du og Jeg'et i grundordet Jeg-det.

Men ikke erfaringer alene bringer verden til mennesket. For de bringer kun en verden, der består af Det og Det og Det, af Han og Han og Hun og Hun og Det.

Den erfarende har ikke del i verden. Erfaringen er jo "i ham" og ikke mellem ham og verden. Verden har ikke del i erfaringen. Verden lader sig erfare, men det angår den ikke, for den yder ikke noget til erfaringen, og der sker den ikke noget ved den.

Verden som erfaring hører til grundordet Jeg-det.

Grundordet Jeg-du stifter forholdets verden.

Forholdets verden opstår i tre sfærer:

  • Livet med naturen
  • Livet med menneskene
  • Livet med de åndelige væsener

Træet:

Under alt dette forbliver træet en genstand for mig, og det har sin plads og sin tid og sin beskaffenhed. Men der kan også ske det for mig, men jeg betragter træet, at jeg af vilje og nåde i ét bliver indfanget i et forhold til træet, og da er det ikke et Det mere. Det eksklusive forholds magt har grebet mig.