Disse er nok ofte stillede spørgsmål til flere af fagene som elever undrer sig over de skal bruge tid på, især hvis interessen for faget er meget lille. Generelt kan det siges at fordi folkeskolen er almendannende med fokus på første del af ordet almen, betyder det kort sagt at vi, når vi er færdige, ved lidt om det hele. Vi skal altså hele vejen rundt og ende ud med at have noget viden inden for de mange fag og fagområder som findes (næsten).
Lad os kort se nærmere på, hvad der står i vejledningen for faget.
"Billedkunst bidrager med sin særlige faglihed, metoder og arbejdsformer til skolens dannelsesopgave. Den "kreative udvikling" og den "æstetiske dannelse" er nødvendige elementer i "elevens alsidige udvikling". Gennem æstetiske læreprocesser får eleverne på denne måde viden om verden og bliver bevidste om billeders brug og betydninger. Disse kompetencer danner eleven og gør eleven i stand til at handle i en kompleks og evigt foranderlig verden med mangfoldige billedudtryk."
Billedkunst handler altså ikke om, at vi alle skal blive kunstnere, men derimod om at vi skal opleve og prøve kræfter med de processer der ligger bag ved de billeder, vi hver dag eksponeres for. Vi skal altså bruge den viden vi får til at navigere rundt i den verden vi er en del af.
Det første vi skal undersøge er hvad kunst er. Hvornår er noget kunst og "hvem" bestemmer hvad der er kunst?
Der er nok ligeså mange forskellige holdninger til hvad der er kunst som der er mennesker. Dog kan vi som enkelt personer ikke selv beslutte hvornår noget er kunst, det fremgår tydeligt ud fra hvordan selve ordet kunst skal forstås.
Dog kan vi alle hver især udtrykke hver vores personlige holdning til den kunst vi oplever i løbet af vores liv. Vi kan frit fortælle om det er noget vi synes om, om vi forstår det, om det frembringer nogle følelser i os eller om det for os er ligegyldigt og på ingen måde påvirker os.
Undersøg via linksene nedenunder hvad kunst er og skriv derefter hvordan I vil forklare hvad kunst er.
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kunst&tab=for
https://da.wikipedia.org/wiki/Kunst
https://denstoredanske.lex.dk/kunst
https://www.kunstskolen.dk/kunst/
https://kunsten.nu/journal/hvad-er-kunst/
https://www.gordetselvmaling.dk/hvornar-er-noget-kunst-1
Når vi taler kunst er vi kort nødt til at tale brugskunst også. For hvordan adskiller de to ting sig fra hinanden? Hvornår er noget kunst og hvornår er det brugskunst? Hvordan forklarer vi forskellen på de to begreber?
Undersøg vi nedenstående links hvad brugskunst er og skriv derefter hvordan det adskiller sig fra kunst.
https://interiorhuset.dk/hvad-er-brugskunst-dette-daekker-begrebet-over/
Se videoen fra filmen Mona Lisa Smile hvor der diskuteres hvad kunst er.
Hvad kan vi lære af dette korte klip?
I skal nu til at begynde på at opbygge jeres billedbank. En billedbank er en samling af billeder som I gemmer og senere kan finde frem til inspiration i løbet af skoleåret. Hver gang I støder på noget som undrer jer, eller som måske bringer nogle følelser op I jer, så gem det i jeres billedbank.
Find 5 - 10 af de mest kendte værker igennem historien. Det kan både være tegninger, malerier, fotografier, billeder af skulpturer eller installationer eller noget helt andet. Kunstneren samt årstallet for værket skal også gemmes i billedbanken.
I kan f.eks. lave en liste som denne:
Mona Lisa af Lenardo da Vinci fra 1503
Den sidste Nadvar af Leonardo da Vinci fra 1498
Skriget af Edvard Munch fra 1893