Pædagogisk lærerplan


2018


Indhold

Indledning. 4

Barnets alsidige og personlige udvikling. 6

1.1 Engagement. 6

1.2 Livsduelighed. 8

1.3 Gåpåmod. 10

1.4 Deltagelseskompetence. 11

1.4.1 Forældresamarbejde. 11

1.4.2 Fødselsdagseventyr. 12

1.4.3 Overgange. 12

1.4.4 Udsatte børn. 13

Sociale Kompetencer. 15

2.1 Deltagelse og medindflydelse. 15

2.2 Empati 16

2.2.1 Positive forventninger: 18

2.2.2 Grænser. 19

2.2.3 Afstand til mobning og drilleri 20

2.2.4 Udsatte børn. 20

2.3 Legens betydning for social læring. 21

Kommunikation og sprog. 23

3.1 Interaktioner. 23

3.1.1 Sprogstimulering. 23

3.2 Sproglige rollemodeller. 24

3.3 Fællesskaber. 26

Krop, sanser og bevægelse. 28

4.1 Krop, Sanser og Bevægelse. 28

4.1.1 Den daglig udendørs leg og lokalets muligheder. 28

4.1.2 Den daglige sangleg. 30

4.1.3 Den ugentlige gåtur. 30

4.1.4 Den ugentlige eurytmi 31

4.1.5 Garderoben. 31

Kultur, æstetik og fællesskab. 32

5.1 Kulturelt indtryk og udtryk. 32

5.1.1 I det æstetiske-sjælelige. 32

5.1.2 Det æstetiske miljø. 33

5.2 Kultur og fællesskab. 33

5.2.1 Eventyr. 33

5.2.2 Sangleg. 34

5.2.3 Årstidsfester. 34

5.2.4 Børnehave kultur. 37

Natur, udeliv og science. 38

6.1 Natur, udeliv og science. 38

6.1.1 Først gribe –senere begribe. 38

6.1.2 Jord –vand-ild –luft. 39

6.1.3 Naturen har legetøjet. 40

6.1.4 Legematerialer. 40


Læreplanen i Brorlil & Søsterlil 2018

Indledning

Rudolf Steiner (1861 - 1925), videnskabsmand og filosof født i Østrig, har givet de grundlæggende impulser til Rudolf Steiner pædagogik eller Waldorf-pædagogik, som det også kaldes særligt i andre lande.

Rudolf Steiner havde et akademisk udgangspunkt i naturvidenskab og erkendelsesteori. Derudover havde han en evne til at fornemme og beskrive oversanselige fænomener, som førte til et virke som åndsforsker. Han udgav ca. 20 bøger og over 6000 foredrag, hvor han beskrev mennesket, naturen og verden, som udover det, som holdt kan undersøges naturvidenskabeligt, også har et åndeligt indhold. Han gav anvisninger til, hvordan andre gennem meditation og skoling kan nå til samme åndsvidenskabelige erkendelser.

I 1907 skitserer Rudolf Steiner for første gang sine tanker om, hvordan barnet skal opdrages ud fra et spirituelt menneskebillede. Dette menneskebillede beskriver mennesket som en fysisk eksistens, der er en materiel manifestation af nogle åndelige kvaliteter, som virker skabende ind i det fysiske, og kun kan erkendes eller skues åndeligt. Rudolf Steiner beskriver, at der i alle mennesker er noget individuelt åndeligt, som har en eksistens gennem flere liv (reinkarnation). Og at hvert menneske har en overordnet udviklingsvej (karma), som virker som en rød tråd gennem hele livet. Dette spirituelle menneskebillede danner udgangspunkt for Rudolf Steiners pædagogik.

Rudolf Steiners tanker er blevet grebet af forældre og af praktikere, som har forsøgt sig med at udfolde pædagogikken i en hverdag med mange små-børn. Gennem denne praksis er der opstået en pædagogisk tradition og faglighed, som ligger til grund for uddannelse af Rudolf Steiner pædagoger og for hverdagen i et Rudolf Steiner dagtilbud som børnehave, vuggestue, dagpleje og børnehus. Denne pædagogik er grundlaget for vores børnehave.

Vi er af den holdning, at barnet har brug for at være i et stimulerende miljø, formet af indsigtsfulde voksne mennesker, der bestræber sig på at være værdifulde og tydelige forbilleder. Derfor tilstræber vi at forme dagtilbuddets pædagogiske praksis på en sådan måde, at barnet oplever at blive inviteret ind i et anerkendende og omsorgsfuldt miljø, fyldt med impulser til udvikling og læring. Det skal kalde på barnets lyst til at udforske bevægelse på alle niveauer, til at afprøve og udvikle sit sprog, og til at lære sig at skabe indre billeder og forestillinger.

Vi lægger vægt på, at barnet er i en dannelsesproces, som vi skal have respekt for, når vi skaber rammerne omkring det. Barnet vil og kan selv række ud efter verden. Det lærer gennem sine sanser, hvor det smager, lugter, lytter, mærker og føler på sine omgivelser, og får derved en inderlig erfaring med alt omkring sig. Barnet øver sig i alle vågne timer på at lære at mestre bevægelse, sprog og tænkning, som danner grundlag for al senere læring.

Vi arbejder hen mod dette mål ved at være en ”gøre –børnehave” eller en ”oplevelses–børnehave”.

Vi gør tingene med børnene. Vi hjælper med begrebsdannelse hos barnet ved at sætte barnet i situationer, hvor det har mulighed for selv at danne begreber.

Et eksempel kunne være begrebet ”mad” eller ”hvor kommer maden fra”. Det bliver synliggjort for barnet ved, at der dagligt bliver lavet mad i børnehaven, hvor alle, som ønsker det, kan deltage eller i hvert tilfælde opleve, hvordan maden laves. Desuden tager vi på bondegård en gang om året. Vi høster korn på marken ved børnehaven, og hjemme i børnehaven bearbejder vi kornet lige indtil vi har et smukt høstbrød på bordet. På denne måde dannes grundlag for rigtig mange begreber.

Hjemme i børnehaven suppleres oplevelserne yderligere med sanglege, fingerlege, eventyr og andre aktiviteter. Desuden tager vi ud til samme bondegård hvert år og oplever det ”samme”. Nu er alle blot blevet et´ år ældre og har fået en større bevidsthed, som gør at begreberne udvides.

Det der er vigtigt for os er, at oplevelser omkring fænomener skal erfares af barnet selv, før der kan dannes begreber. Vi "over-fodrer" ikke udelukkende barnet med forstandsmæssig tale, men hjælper barnet frem til selv at danne begreber ved at vise dem verden. Vores opgave er, at være dem der skaber rammerne og mulighederne for at barnet kan opleve verden –mærke den gennem sine sanser –altså at ”gøre verdenen” og derigennem danne egne begreber.

Når barnet oplever verden og dens lovmæssigheder ud fra sig selv, lærer barnet også sig selv at kende og kan blive et mere helstøbt menneske. Barnet har nøjagtigt ligesom planten, en indbygget plan som det udvikler sig ud fra. Vi skal sørge for at vande, gøde sparsomt, lade solen skinne og sørge for at jorden den vokser i har den rette beskaffenhed.

Skaber vi et godt læringsmiljø omkring barnet giver vi barnet muligheden for at udvikle, udforske og erfare sig selv og andre, trods vores mange forskelligheder. Ved at skabe et solidt læringsmiljø kan vi understøtte barnets udvikling af engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Læringsmiljøet skal være rammerne der gør at alle børn trives i sociale fællesskaber og er deltagende, så de kan videreudvikle empati såvel som gode relationer. Det skal støtte op under følelsen af fællesskab, hvor vores forskelligheder kan blive vores fælles force, frem for stopklods. Det pædagogiske læringsmiljø skal give børnene mulighed for at udvikle sproget, så børnene kan udtrykke sig selv og forstå sig selv, for kun sådan kan forståelsen af andre og verden udvikles. Alle børn skal opnå erfaringer med at kommunikere deres tanker, behov og ideer. Læringsmiljøet skal give muligheder for at alle børn oplever glæden ved deres krops mange muligheder og begejstringen ved bevægelse. De skal opnå fortrolighed med deres krop, så de kan lærer dens signaler, at kende. De skal kunne udfordre og eksperimentere, for at mærke kroppens muligheder og begrænsninger. Alle børn skal kunne indgå ligeværdigt i alskens former for fællesskaber, hvor de skal få øjnene op for egne såvel som andres kulturelle baggrunde, traditioner, normer og værdier. Læringsmiljøet skal give barnet mulighed for at opleve forskellige former for kulturelle oplevelser, både som tilskuer og som deltagende. Herigennem skal deres fantasi, kreativitet og nysgerrighed vækkes, som skal danne erfaringsgrundlag for at kunne anvende forskellige materialer og redskaber. Og til sidst skal læringsmiljøet skabe muligheder for at børnene danner sig konkrete erfaringer med naturen, så deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen og dens mange livsformer, bliver stimuleret.

Alt dette skal det pædagogiske miljø understøtte, alt dette er med til at skabe en god og sund barndom. Dette er vores holdning, vores opgave og vores ønske som dagstilbud.

De seks læreplanstemaer; 'Alsidig personlig udvikling - Social udvikling - Kommunikation og sprog - Krop, sanser og bevægelse - Kultur, æstetik og fællesskab - Natur, udeliv og science' er temaer som på en naturlige måde indgår i vores pædagogik, som vi her vil beskrive.

Barnets alsidige og personlige udvikling

Barnets alsidige og personlige udvikling støttes og styrkes ved at der tages udgangspunkt i hvert enkelt individ og dets forudsætninger. Barnet skal opleve sig som forstået, set og accepteret af sin omverden og samtidig opmuntres til stadig udvikling gennem ægte interesse, engagement og kærlighed. Barnet skal opleve sig som noget ganske særligt som er vigtigt for helheden. At være en del af en helhed, er også at kunne integrerer sig i sammenhænge og stadig bevarer sin integritet. Omsorg og tryghed er nødvendigt for at barnet i sin egen takt, kan begynde at udforske omverden. Når den basale tryghed er opnået, kan barnet gennem sin nysgerrighed begynde at vise interesse for de andre børn og voksne og derved voksne ind i børnehavens store børnegruppe.

1.1 Engagement

Et vigtigt aspekt i Rudolf Steiners impuls er opfattelsen af, at barnet er født med en indre kerne. Den voksne, som arbejder pædagogisk ud fra den impuls, forholder sig til barnet ud fra den forståelse. Den indre kerne skal næres så barnet udvikler sig til et unikt menneske, der kender og tror på sig selv og sin mulighed fora at virke i verden alene og i fællesskab med andre.

I Rudolf Steiner pædagogikken ser vi det lille barn som stærkt sansende, nysgerrigt og fantasifuldt. Ethvert barn skal behandles som et unikt individ, der udvikler sig i sit eget tempo, således at barnets individuelle indre folder sig ud gennem opvæksten.

Før barnet kan begynde at lære, skal det opleve nærvær og kontakt med voksne, som det har tillid til. Barnet har brug for at mærke de voksnes interesse og at de voksne lytter og indlever sig i dets behov. Når barnet har fået en tilknytning til de voksne og kan finde ro inde i sig selv, er det klar til at deltage i et fællesskab og lære nyt. Den tilknytning kan skabes, når pædagogerne er til stede som autentiske, tydelige voksne, der er parate til at bruge, udtrykke og udvikle sig selv.

Pædagogikken bygger på den iagttagelse, at barnet frem til 7-årsalderen lærer gennem efterligning. De voksnes opgave er derfor at være efterlignelsesværdige i alt, hvad de gør. Voksne skal tilstræbe at være autentiske og engagerede, ikke blot i kontakten til børnene, men også i deres forhold til ting og handlinger.

Vores pædagogiske retning har en forståelse af barnet som værende et rytmisk, sansende og efterlignende væsen. Alt hvad barnet lærer i livet udspringer af påvirkninger som møder disse forhold. I vores hverdag er disse 3 forhold inddraget og giver barnet udviklingsmuligheder ud fra rytme, sansning og efterligning.

Livet i vores børnehave er stykket sammen på en måde hvorpå barnet selv, ved egen oplevelse og egen evne og med sin frihed som menneske, kan indlære og lære at blive et helstøbt menneske, der er i stand til at være sig selv og tage vare på sig selv og andre.

Det udtrykkes smukt med Rudolf Steiners egne ord og er et ideal vi arbejder med som voksne:

"Al opdragelse er selvopdragelse, og vi er som lærere og pædagoger kun omgivelse for barnet, som opdrager sig selv. Vi skal skabe de bedste rammer for barnet, således at det med vores hjælp opdrager sig selv, som det må opdrages ud fra sin egen skæbne."

Rudolf Steiner, d. 20.4.1923, GA 306

Det betyder, at vi som voksne bestræber os på - hele tiden - at have det ideal for øje, at skabe gunstige rammer for barnet, at være rollemodel. Vi arbejder med overbevisningen om at barnet lærer gennem efterligning eller mimisk gentagelse af sine omgivelser og nære relationer. Omverdenens handlingsmåder, stemninger og bevægelser bliver en del af barnet. Derfor er omgangstonen mellem voksne, mellem børnene og mellem de voksne og børnene meget vigtig og noget man bevidstgør sig om. Vi taler mildt og blidt til hinanden, vi skælder ikke ud og irettesætter, men giver børnene et bedre alternativ at rette sig efter. Vi agerer forbilleder for børnene, så alt fra vores toneleje til vores bevægelser til vores handlinger er gennemsyret af autenticitet og kærlighed. Vi kan ikke virke ind på nogen, hvis vi ikke er oprigtige.

I børnehave får barnet derfor mulighed for at efterligne de voksne, som udfører almindelige daglige gøremål med nærvær. Barnet sanser også de voksnes indre liv, såvel som de ydre handlinger. Derfor bestræber vi os på at være livsglade, engagerede og harmoniske mennesker - efterlignelsesværdige forbilleder.

Igennem vi voksnes engagement og interesse kan børnenes motivation vækkes. Det kan ske gennem det at opleve en interessant og livsbekræftende beskæftigelse hos den voksne, som når vi syer, ordner have, river og snitter. Det er vigtigt for de voksne at tænke på, hvordan vi kan nære børnenes fantasi, fordybelse og motivation gennem vores eget engagement og begejstring.

Børnene har mulighed for at deltage i og efterligne mange forskellige praktiske gøremål, som inspirerer dem til leg.

Der er årstidsbestemte gøremål, andre gøremål hører den ugentlige eller daglige rytme til.

Som fx:

Der skrælles torsdag rødbeder til fredagens måltid. Børnene hjælper livsglade og engageret med. De smager lidt på råvarerne og bemærker at det smager anderledes end når det er blevet til 'rødbedesovs'. De ser at rødbederne kan farve og morer sig gevaldigt samme med børnehavekammeraterne og de voksne over hvad sådan en rød farve kan ("Av, av, av jeg bløder! Se selv!" udbrydes der med perlende latter og julelys i øjnene, til alles morskab).

Vi voksne er lydhøre overfor, hvad der lige den dag kan gøre aktiviteten til noget for de enkelte børn, børnene vil nogle dage gerne lave deres egen mad med rødbedeskrællerne. De kan lave rød saftevand, eller deres egen rødbedesovs. Har vi bål kan de få lov til at koge det over en rist, eller parallelt med hvad de voksne koger over bålet. Det bliver hurtigt et projekt som flere børn kan gå op i med liv og sjæl. For før man kan lave bål skal der saves brænde, og før det brænde kan laves til et bål skal der pindebrænde, osv. Denne deltagelse giver børnene en følelse af at have bidraget til alles velbefindende denne dag. Og alle smager på maden med glæde og god appetit. Og når fredagen kommer nydes den "ægte" rødbedesovs endnu mere.

Det hele er ned i børnehøjde, og der er redskaber til børnene, så de kan være med til at vaske, børste, skrælle, snitte, skure, skrubbe, save osv. De kan også være med til at rydde op, feje, rive, hente brænde, trøste, hente plaster og tryllecreme og hjælpe hinanden med inde-sko og tage huer på, dække bord, hente vasketøj osv.

Inddragelsen i virkeligheden er tilstede og er godt for børnene, hvor igennem selvværd, selvtillid, hjælpsomhed, kunne noget, ansvarsfølelse og medfølelse udvikles. Børn vil gerne gøre noget og dette behov næres gennem inddragelse.

Behovet for at blive værdsat bliver også mødt i sanglegen og i eventyrspillene, hvor børnene spiller små roller I sanglegen – hver dag hilses hvert barn ved navn i sanglegskredsen og de som ikke er tilstede sendes en tanke:

"En tanke vi dem sender,

Kom tilbage inden længe".

Det viser børnene, at de er med i børnehavens liv også, når de ikke er til stede. De er vigtige.

Børnenes fantasi og kreativitet stimuleres gennem eventyrene og dukkespillene - som vises med stå-dukker og fortælles mindst en uge ad gangen - gennem alle sanglege, fingerlege og rim - gennem legetøjet, som er enkelt og appellerer til fantasilege. En pind, som barnet finder i skoven bliver til en le, en harve, en stok alt efter barnets fantasi. Børnene hører disse eventyr, som inspirerer dem til at forvandle det hørte til leg, som når de leger drager i huler og der sad to katte på et bord og alle mulige brudstykker af sange og fortællinger sættes sammen på nye måder. Det skaber leg på tværs af alder, køn og race. Som når børnene kommer på at der skal leges De Tre Bukkebruse. Der er brug for en Lillebukkebruse, den Mellemstebukkebruse, Den storebukkebruse og trolden. Her skabes der virkelig fællesskab på tværs af forskelligheder og de gør brug af det - de ser fordelene ved at ikke alle er ens. En lille 3 års pige er måske bedre til at være den Lillebukkebruse, frem for en stor seksårs dreng. Og selvom hun måske ikke helt ved hvad hun skal gøre eller sige, så er den Storebukkebruse der jo til at hjælpe.

At vi sidder blandet ved bordene - store og små, drenge og piger - gør at de store også påtager sig et medansvar for at lære de små hvordan vi gør her i børnehaven - forudsat at den voksne er evigt efterlignelsesværdig. Børnene bliver medbærere af den fælles børnehavekultur og børnene føler sig vigtige og dygtige og uundværlige. Tænk at de nu er så store at de kan lære noget videre til de som ikke kan det endnu.

Ved at vi er en lille børnehavegruppe formår vi at se alle børn. Hvilket gør at vi løbende kan vurdere om der er behov for ekstra indsats og om barnet udvikler sig som forventet. Gør det ikke dette, tages emnet op på personalemødet, hvor barnet tales igennem. Dette kan gøres ved hjælp af at lave en nedskreven børneiagttagelse henover en periode, eller ved personalemødet. Dernæst vurderes det om der er behov for et PPR samarbejde omkring barnet eller om det er en opgave børnehavens pædagoger kan løse. Oftest bliver der skabt særlige tiltag omkring det enkelte barn fra pædagogernes side. Såsom at vi inddeler børnene i mindre grupper for at kunne målrette og øge muligheden for nærvær og fordybelse, samt at der også er muligheden for at målrette vores sanglegs- og eventyrtemaer efter barnets vanskeligheder. Allerede skærpelsen af fordybelsesmulighederne afhjælper mange børn.

1.2 Livsduelighed

Alsidig personlig udvikling opnås blandt andet ved at:

- at børnene oplever, at de er betydningsfulde og værdsatte deltager og med-skaber i det sociale og kulturelle fællesskab, som børnehaven er.

- at der er alsidige muligheder for at børnene kan være aktivt med, ligesom de også kan tage egne selvstændige initiativer og udfolde sig, og gøre sig vigtige sociale og kulturelle erfaringer

- at børnenes fantasi- og kreativitet udvikles, og at børnene får ro til at fordybe sig og lege

For at styrke barnets skal der skabes en tryg og meningsfuld hverdag for barnet.

For at udfordre barnets potentialer og begrænsninger kræver det et personale der anerkendende involverer sig i barnets interesser.

For at barnet opnår erfaring med at håndtere en bred variation af følelser, skal der omkring barnet være rammer der vækker nysgerrighed hos barnet.

For at barnet kan indgå i forskelligartede relationer med andre børn og voksne, skal der inspireres til både fri leg og planlagte aktiviteter.

Alfa omega er et godt børnemiljø.

Når barnet føler sig tryg, vil det åbne sig for nye indtryk og have lyst til at lege og lære. Et sundt og stimulerende læringsmiljø er karakteriseret ved, at barnet oplever nærvær, ro og sjælelig varme, glæde, begejstring og humor.

Barnet har brug for en overskuelig hverdag, som det kan orientere sig i. I et Rudolf Steiner dagtilbud som vores, er hele dagen formet i en fast rytme, som veksler mellem voksenstyrede fælles aktiviteter og fri leg. Ugen forløber i en struktur, som gør dagene genkendelige for børnene. Årstiderne markeres med bestemte aktiviteter, pynt, farver og fester. Meningen med strukturen er at give barnet mulighed for at opleve verden omkring sig som genkendelig og meningsfuld.

Barnet lærer gennem alt, hvad det møder, derfor skaber vi omgivelser og handlinger omkring barnet, som understøtter dets sanselige, kognitive, emotionelle og sociale udvikling:

Barnet stimuleres sanseligt og kognitivt ved at være i omgivelser, der er harmoniske og ved at møde materialer af god kvalitet, typisk naturmaterialer, som dufter, smager og føles forskelligt. I fælles aktiviteter som eventyrfortælling og sangleg stimuleres barnets forestillingsevne og indre billeddannelse. Arbejdet frem til årstidsfester giver barnet sanselige erfaringer med og begreber for fx ”høst”, når det er med til at høste korn, kværne mel, bage brød eller kerne smør, som på festdagen indtages i fællesskab. De fysiske aktiviteter understøttes af sange, rim og remser, som giver ord og begreber på fx ”høst”. Sammenhængen mellem fysiske aktiviteter, fortælling og udtryksformer som fx tegning og maling gør, at barnet danner begreber ud fra de sanselige oplevelser og indre billeder.

Barnet stimuleres emotionelt ved at lege med andre børn og ved samvær med pædagogerne. Det får mulighed for at udvikle empati og medfølelse, når det oplever, hvordan alle hjælper hinanden, venter på hinanden og accepterer hinandens forskelligheder. Barnets tætte relationer til pædagogerne udvikles og plejes gennem fælles aktiviteter som det fælles måltid og den daglige fortælling, og gennem mere individuel kontakt fx i garderoben, ved madlavning, på gåture og når det lille barn skal have omsorg og pleje.

Endelig stimuleres barnet socialt gennem fællesskabet med de andre børn såvel i voksenstyrede aktiviteter som i fælles leg.

Legen er barndommens sprog. Den fantasifulde leg skabes ud fra det, der er for hånden i kombination med oplevelser, barnet har haft. I legen lever barnet det, som det møder omkring sig ved at efterligne og afprøve.

Jo simplere barnets legetøj er, jo bedre kan det udvikle sin fantasi; dukken skal både kunne være glad og ked af det, klodserne skal både kunne bruges til at bygge et slot og gøre det ud for tilskuere omkring en racerbane. I legen øver barnet sig hele tiden. Og i legen bearbejder barnet sine oplevelser og erfarer, at det er muligt at bruge sin fantasi til sammen andre børn at skabe et fælles univers, hvis rammer alle må indordne sig under og bidrage til. I den frie leg kan børnene lege alene eller med hinanden. Det vigtige er, at fantasien udfoldes og roller og begreber prøves af. Det bidrager til at skabe en social fleksibilitet i barnets indre. Den frie leg danner derfor udgangspunkt for barnets individuelle, sociale og demokratiske dannelse.

Vi lægger vægt på, at der er god tid til at lege, og at alle leger på mange måder. I dagtilbuddet skal der være plads til hurtigt løb, stille madlavningsleg i sandkassen, koncentreret opbygning af hule, omsorgsfuld pleje af dukken, voldsom kamp mod dragen osv. Vi opfordrer og inspirerer børnene til at lege med forskellige børn og at prøve forskellige roller i legene. Mens børnene leger, er pædagogerne optaget af hverdagens gøremål. De laver noget, der skal bruges i dagtilbuddet, og som børnene kan efterligne i leg eller deltage i som fx madlavning, ordne vasketøj, lave bål eller reparere legetøj. Samtidig er pædagogerne til stede og kan understøtte, gribe ind eller stimulere, når det er relevant.

Pædagogernes praktiske og fælles pædagogiske aktiviteter, fx ture i naturen, oprydning og historiefortælling bidrager til, at børnene får et fælles udgangspunkt, som de kan spejle og forvandle i legen. Det gør det lettere for dem at finde sammen om fælles leg.

Moralsk dannelse sker i den daglige omgang med hinanden. Vi forventer, at alle behandler hinanden og tingene omkring os respektfuldt. Vi viser børnene, at der findes værdier, som det er værd at værne om. Børnene hører hver dag fortællinger, som inspirerer til at forstå verdens mangfoldighed og viser veje til at handle i livet. Børnene udrustes således til de mange sociale positioner der er at møde i livet.

1.3 Gåpåmod

Social dannelse sker gennem vores samværskultur, hvor alle deltager i og har betydning for fællesskabet. I garderoben og ved måltider lærer børnene at tage hensyn og vente på hinanden. I daglige sanglege lærer barnet både at være i centrum, og at lade andre være midtpunkt. I børnenes frie leg oplever de at skabe i fællesskab, og at der i fællesskabet er plads til den enkelte. Gennem venskaber og konflikter lærer børnene sig selv og de andre at kende, og at sætte grænser og samarbejde.

I Rudolf Steiner pædagogikken lægger vi vægt på, at barnet lærer at være i verden som sig selv. Det lærer barnet først og fremmest gennem leg og ved at blive mødt af tydelige, nære og omsorgsfulde pædagoger, som det kan efterligne. Derfor skal pædagogen være et forbillede i alt, hvad han eller hun gør fra modtagelsen af forælder og barn om morgenen til oprydning på legepladsen før lukketid.

Barnet vil gennem sin tid i dagtilbuddet lære at blive selvhjulpen ved fx af- og påklædning. Det vil lære sin krop at kende og udvikle sin grov- og finmotorik gennem alle dagens aktiviteter. I dagtilbuddet ønsker vi at bruge omgivelserne; ved at løbe i sand, klatre i træer, grave huller, save brænde, lytte til fuglene, undersøge dyrespor osv. skærpes børnenes opmærksomhed og motorik.

Forudsætningen for at det unge og voksne menneske kan tænke og agere kreativt og innovativt er, at det som barn stimuleres til at udvikle en rig indre billedverden. I en verden, hvor billedmedier fylder meget, møder barnet konstant færdige ydre billeder, som ikke stimulerer dets egen indre billeddannende aktivitet. Vi forsøger, særligt gennem fortælling og eventyr, at vise arketypiske kvaliteter, som kan inspirere børnene til at bruge deres fantasi og danne deres egne billeder. Tænke innovativt og have gåpåmod. Ligesom børnene, uanset køn, deltager på lige fod i alle aktiviteter, og alle prøver rollerne som prinsesse, ridder eller heks - i fx vores sanglege.

Vi søger at udvikle barnets følelsesliv ved at understøtte det i at lytte til og udtrykke sig selv. Barnet udvikler sit sprog gennem samtale og fortælling, fri leg, sange, rim og remser. Barnet udvikler sine fysiske kompetencer gennem daglige gøremål som at tegne og male, feje, skrælle gulerødder, slæbe brænde. Op til årstidsfesterne deltager barnet i forberedelserne, hvor der fx til påskefesten skal syes kyllinger, og til lanternefesten skal laves lygter til levende lys. Barnet lærer ved at prøve, fejle og prøve igen, indtil det lykkes. Pædagogen skal støtte barnet i at komme igennem processen, såvel ved at lære det håndværket som ved at træne tålmodighed, ihærdighed og fordybelse.

1.4 Deltagelseskompetence

Det er eksistentielt vigtigt, at barnet føler sig som en del af et fællesskab. Fra fødslen sker tilknytningen til forældrene og den nære familie. Når barnet begynder i dagtilbud, skal det føle sig som en del af fællesskabet dér. Basis herfor er, at barnet føler tryghed ved pædagogerne og at det føler sig set og anerkendt, som den det er.

Børnenes fællesskab udvikles gennem leg, fælles aktiviteter og en oplevelse af at være i og bidrage til fællesskabet. I legen lærer børnene deres egne grænser og behov at kende, de afprøver forskellige roller og lærer af hinanden. Igennem aktiviteter som sangleg, dukketeater og årstidsfester får børnene en fælles fortælling, som bidrager til oplevelsen af at være del af fællesskabet. Gennem disse aktiviteter lærer børnene desuden, som gruppe, at vente, at lytte til- og lade sig inspirere af- hinanden og pædagogerne. Alle hverdagens gentagne aktiviteter som måltider, af- og påklædning og ture ud af huset er med til at styrke oplevelsen af at være en gruppe, der venter på og tager hensyn til hinanden.

Pædagogens opgave er at sikre, at alle børn er en del af fællesskabet og at være opmærksom på, at det er muligt at tage del på forskellige måder. Der vil i mange børnegrupper være børn med særlige udfordringer og behov, det kan styrke de andre børns kompetencer i forhold til at rumme forskellighed.

De daglige strukturerede fælles aktiviteter i Rudolf Steiner dagtilbuddet gør det naturligt, at alle deltager i og bidrager til fællesskabet. Det betyder, at det barn, der har svært ved at deltage i fx en maleaktivitet eller fælles gåtur, vil blive hjulpet til at komme ind i fællesskabet. Jo ældre barnet er, jo større forventninger kan pædagogerne have til, at barnet kan mærke og forholde sig til egne og andres behov og til, at det kan bidrage til fællesskabet.

1.4.1 Forældresamarbejde

I et Rudolf Steiner dagtilbud tilstræber vi, at barnet oplever, at der er sammenhæng mellem familien hjemme og fællesskabet i dagtilbuddet. Barnet skal opleve, at de voksne gensidigt respekterer og viser imødekommenhed i forhold til hinanden.

I Brorlil & Søsterlil bidrager forældre til at vedligeholde hus og have på arbejdsdage, ligesom de – hvis rammerne tillader det – inviteres med til årstidsfester. Her møder forældrene ikke blot pædagogerne, men også hinanden og dagtilbuddets øvrige børn, så de kommer tættere på de mennesker og oplevelser, der er vigtige i deres barns hverdag. Sådanne arrangementer bidrager til at barnet oplever sammenhæng mellem familie og dagtilbud, og at forældrene føler medansvar for dagtilbuddet.

Forældresamarbejdet sker også i forældrebestyrelsen, på forældremøder og ved individuelle samtaler. Pædagogikken i et Rudolf Steiner dagtilbud bygger på dagtilbuddets pædagogiske grundlag og læreplan, og pædagogerne er åbne for at orientere om pædagogikken og drøfte den pædagogiske praksis.

I samtaler mellem forældre og pædagoger ved barnets optagelse og ved møder om barnets trivsel og udvikling, sker en vigtig udveksling af erfaringer omkring barnet. Pædagogerne søger indsigt i og forståelse for barnets hjemlige forhold for at kunne hjælpe barnet og rådgive forældrene. Gennem samtale kan opnås større forståelse for barnets og fællesskabets behov. En tillidsfuld udveksling mellem forældre og pædagoger er en forudsætning for, at de sammen kan skabe en tryg ramme omkring barnets liv i dagtilbuddet og hjemme. Dette samarbejde er særligt vigtigt i perioder, hvor barnet af den ene eller anden grund er udsat og har brug for særlig omsorg.

1.4.2 Fødselsdagseventyr

At holde fødselsdag er noget ganske særligt, både for fødselaren, men også for resten af gruppen. Den dag ved barnet at flagstangen med flaget i haven, ” står der for mig”. De andre børn ved det også. For inde i barnets kurv i garderoben er også et flag.

Selve fødselsdagen begynder ca. kl.9.00 hvor vi i rundkreds på gulvet spiser lidt formiddags mad og i vores midte er et silketørklæde formet smukt på gulvet med et flag. Her sniksnakker vi lidt om fødselaren og fødselsdagen. Ved maden er der dækket op med flag, fødselsdagslysestage og perlemors kop med underskål foran barnet.

Efterfølgende til eventyrstunden sker det helt unikke. Et bord blevet pyntet med lys, blomster og krystaller og en gave gemt under lige så mange silketørklæder, som barnet fylder år. Der er blevet lavet en guldkrone parat, Fødselsdagskappen og den særlige fødselsdagsstol er der også. Der vælges to væbnere, som skal være barnets hjælpere. Disse to får også kapper på. Der er mange små traditioner omkring fødselsdagen, men det skal nævnes, at der bliver fortalt et særligt fødselsdagseventyr, som handler om barnets liv fra det endnu var inde i himlen med sin skytsengel. Om hvordan dets far gav det til dets moder som bærer det under sit hjerte i mange dage og mange nætter. Om hvordan det netop for måske 5 år siden lå i den fine vugge, og mor og far stod rundt om og var så glade, og hvordan det voksede op. Til sidst tændes et lys, som vandrer fra hånd til hånd i børnegruppen som sidder i en halvcirkel på gulvet, mens vi synger for barnet. Nu får barnet lov til at løfte alle silkeslørene og finde sin fødselsdagsgave. Det kan være en syet filt dværg, en uldengel eller en perlemorskop med underskpl - alt efter hvor gammel man bliver. Så er det tid til fødselsdagsdessert. Der uddeles ikke slik, is og kage til fødselsdage i børnehaven. Så længe det er sukkerfrit kan forældrene være lige så kreative de ønsker.

Forældrene deltager i fødselsdagen, når barnet fylder 4-5 og 6 år.

1.4.3 Overgange

Når et barn begynder en hverdag i et Rudolf Steiner dagtilbud vil der typisk være en samtale med forældrene og pædagogerne, som skal passe barnet. Her fortæller forældrene om deres barn, og der laves praktiske aftaler om, hvordan den første tid forløber, indtil barnet kan være alene i dagtilbud. Der vil almindeligvis også have været en optagelsessamtale, hvor forældrene er blevet orienteret om pædagogikken og om samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. Sådan er det også i Brorlil & Søsterlil.

I barnets første tid arbejder de voksne med at skabe en relation til barnet, så det føler sig trygt og velkommen det nye sted. Målet er, at forældrene trygt kan overdrage ansvaret for deres barn til pædagogerne.

Skiftet fra dagtilbud til skole er en stor overgang for barnet og for familien. Pædagogikken i et Rudolf Steiner dagtilbud er med at gøre børnene klar til at modtage undervisning og færdes i det større miljø skolen udgør. Et barn, som kommer fra et Rudolf Steiner dagtilbud vil almindeligvis være god til at lytte, kunne indgå i fællesskaber, være selvhjulpen, nysgerrig, hjælpsom og god til at koncentrere sig.

Det sidste år før skolestart er der særlig opmærksomhed på at følge barnets udvikling mod at være klar til at forlade den trygge ramme i børnehaven og begynde en ny fase af sit liv i skolen. Det gælder særligt i forhold til, om barnet er modnet følelsesmæssigt til at kunne stå alene uden voksenstøtte i en større gruppe børn, og at det har ro nok til at være stille i længere tid og samle sig om fx at modtage en besked.

Pædagogernes iagttagelse af barnet og tilrettelæggelse af barnets læringsmiljø vil have fokus på, at det udvikler en tilstrækkelig modenhed til at kunne begynde i skole. Der er meget forskellig praksis mht. at sikre en god overgang fra børnehave til skoleliv, eftersom børn fra Rudolf Steiner dagtilbud kommer i skole mange forskellige steder og ikke udelukkende Steiner skole. Dog sender vi qua vores beliggenhed en del børn til Kristofferskolen (Steiner skole).

1.4.4 Udsatte børn

Børn kan være fysisk, følelsesmæssigt og socialt udsatte. Nogle børn har et handicap, andre mangler omsorg og stimulation eller ro og overskuelighed. Alle børn børn har brug tydelige voksne, som tør vise vejen og skabe rammer omkring barnets dagligdag.

En forudsætning for at få øje på det udsatte barn er, at pædagogen hver dag ser og forholder sig individuelt til hvert enkelt barn. I Brorlil & Søsterlil bliver børn og forældre hver morgen mødt af en pædagog, som tager imod og siger velkommen til en ny dag. I dette møde søger pædagogen at fornemme barnets tilstand, og så bruge den fornemmelse til at støtte barnet i løbet af dagen.

Gennem de daglige aktiviteter kan pædagogerne iagttage, hvornår og hvordan det enkelte barn er udfordret og tilgodese barnets behov ved at tilpasse dagens aktiviteter. Måske har det udsatte barn behov for at sidde ved siden af en voksen ved måltidet eller brug for at blive ledt ind i legen med en voksens hjælp.

Barnets leg afspejler det, som har gjort indtryk og lever i barnets følelsesliv. Derfor kan pædagogen ved at iagttage barnets leg se, hvad det er optaget af, og om det er fastlåst i noget, som det skal have hjælp til at forløse. Fx kan det meget urolige barn inviteres med til at stable brænde eller lave bål, mens det utrygge barn kan støttes ved, at pædagogerne skaber overskuelige rammer med en-til-en kontakt, fx omkring borddækning, hvor barnet i begyndelsen hjælper en voksen og senere kan dække bord med et andet barn.

Det er vigtigt at pleje tilknytningen mellem det udsatte barn og en voksen, som det særligt holder af. Det skaber grundlag for, at barnet senere kan åbne sig mod flere relationer. Ligeledes er samarbejde med forældre særligt vigtigt, når det udsatte barns udvikling skal understøttes. Derfor søger vi at inddrage dem og lytte til deres erfaringer og ideer i forhold til barnets vanskeligheder.

På personalemøder, hvor vi evaluerer vores pædagogiske praksis, inddrager vi både pædagogers og forældres observationer af barnet. Er der tale om mere vedvarende problemer, så vil fagpersoner såsom psykologer, sprogkonsulenter eller andre, fx antroposofiske læger og terapeuter blive involveret.


Sociale Kompetencer

For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet føler sig veltilpas. Det at vove noget nyt forudsætter at barnet befinder sig i et ”rum”, hvor det har tillid til sig selv og de voksne. Det er de voksne som er tillids- og trygheds skabende i børnehaven. For at skabe en atmosfære, hvor børnene føler sig sikre, må der være en stemning af gensidig tillid og tryghed, både i voksengruppen og børnegruppen. Sikkerhed skal forstås rent fysisk både indenfor og udenfor i børnehaven, men også at der er synlig voksne, en ordentlig omgangstone og at konflikter løses efterlignelsesværdigt, dvs. at måden hvorpå konflikterne løses, er afgørende for om man føler sig tryg eller ej, både for de voksne og dermed også for børnene.

2.1 Deltagelse og medindflydelse

Hvert barn bliver betragtet og behandlet som et individuelt og selvstændigt væsen med eget temperament, egen livshistorie og egne behov, egen skæbne. Med dette grundmateriale møder barnet de andre børn og voksne.

- Igennem den frie leg

- Igennem deltagelse i sanglegen

- Igennem spisesituationerne

- I garderoben, lærer børnene at omgås hinanden, tage hensyn til hinanden, hjælpe hinanden, være omsorgsfulde og at samarbejde

De får mulighed for at lære sig en positiv omgang med andre, og at finde sig selv i aktiviteterne.

Den vekslen mellem planlagte fælles aktiviteter og den selvstændige leg i børnehaven og den ansvarlige deltagelse i meningsfulde daglige gøremål, er med til at børnene udvikler sig til selvstændige, selvhjulpne mennesker, som har en sund selvfølelse og som kan indgå i sociale sammenhænge.

Denne daglige vekslen mellem fælles aktiviteter, hvor alle er med og indordner sig i det fælles gøremål og den individuelle leg på egne præmisser, er en god måde at veksle mellem at være sig selv og os - og være det indadvendte og det udadvendte.

Sanglegen er en god social udviklende aktivitet, hvor alle - både store og små - er med så godt som enhver nu kan og holder hinanden i hånden i den samme kreds.

Spisesituationen er også et godt socialt eksempel: Alle sidder sammen og vi spiser den samme mad, måltidet begynder og afsluttes med takkesange, som alle synger med på og som giver oplevelsen af fællesskab og af at være en enhed. Årstidsfester som fejres mange gange i løbet af året - både forberedelserne som børn og voksne gør sammen og festen vi fejrer sammen - giver også fornemmelsen af sammenhold.

Børnehavens aldersblandede gruppe giver en god basis for udviklingen af sociale kompetencer og hensyn. Når større børn hjælper de mindre børn, både i det praktiske og ved at tage dem med i deres lege, er det en erfaring både for de små og de store. De store opmuntres til at hjælpe de små med mange ting. De lærer at tage imod og dele ud og sige tak. Bede pænt om ting og sager. De lærer at kunne holde sig tilbage og lade andre komme til, samt at stå frem og være i centrum f.eks. under sanglegen, eller når vi spiller teater. Er barnet usikkert, genert og tilbageholdende, hjælpes det forsigtigt til at deltage mere i det sociale liv, f.eks. ved at få en lille rolle i sanglegen og uden udklædningstøj på. Tit ser vi, hvordan modet langsomt vokser til at deltage mere og mere. Ved i eget tempo at være en del af fællesskabet og lære ved at se og høre hvordan de andre børn gerne vil være i centrum. De store får en oplevelse af selvstændighed, når de i er i stand til at hjælpe og udvide deres selvforståelse ved at vise ansvarlighed, kunne gennemføre den opgave de har påtaget sig og får fornemmelsen af udholdenhed. De små oplever at der bliver taget hensyn til dem og lærer derigennem denne egenskab at kende.

Børnene oplever i børnehave livet at der findes rammer. De oplever en struktureret dags-og ugerytme med opgavefordeling for det enkelte barn f.eks. tage overtøj af og på og hænge det på egen knage og sætte sit fodtøj ved sin garderobeplads - og at lytte, når en anden fortæller noget, at være "hjælpere" ved spisningen og tage hjemmesko på når vi skal ind og sidde stille, når der fortælles eventyr, at vi skal have eurytmisko på til eurytmi og at disse skal foldes sammen og samles sammen i kurven når vi er færdige med at bruge dem.

I det daglige er vi som voksne, fælles om opgaverne. Vi arbejder bevidst på vores indbyrdes samarbejde i dagligdagen, så vi bedst muligt kan fremstå som efterlignelsesværdige rollemodeller. For vi forventer at børnene samarbejder, så det samme skal vi. Når vi er i haven har vores gøremål ofte samme tema, så det er en fælles arbejdsindsats på et område. På den måde har vi også mulighed for at sprede os i haven og være nær alle børn i alle hjørner, samtidig med at vi er sammen.

På p-møder snakker og aftaler vi om hvor der trænger til ekstra indsats og så udfører vi det omkring og sammen med børnene. Nogle ting er nogle vokse bedre til end andre, men vi hjælpes ad til at blive bedre. Om så det er gode fif til at hukke brænde eller at dele viden om væksterne i haven. Ligesom vi opfordrer og hjælper børnene med at øve sig, lige såvel skal vi selv leve op til budskabet om: at man for hver gang man øver sig på noget man endnu ikke mestre, så bliver man bedre og bedre.

2.2 Empati

Gode personlige og sociale evner kan kun opnås i trygge omgivelser. De voksnes arbejde er derfor altid at arbejde på at skabe tryghed. Det sker:

- gennem den personlige, engagerede kontakt til barnet og dets forældre

- gennem en kærlig og respektfuld omgangstone mellem børn og voksne, og de voksne imellem (forbilledet har en afsmittende virkning)

- ved at de voksne hjælper barnet, når dets egne fysiske eller sociale evner ikke rækker langt nok, på en sådan måde at barnet får lov at øve sig i den sociale læringsproces.

- Ved at børnehaven er indrettet så der er plads til børnenes fysiske udfoldelse og deres behov for at udforske ”verden”.

- Ved at der ikke er for mange restriktioner; for mange ”nej´er, men plads til barnets livsglæde.

- Ved at der er en dagsrytme som gør børnehavedagen overskuelig for barnet.

Når de basale behov er dækket i barnets liv, har det muligheden for selv at udvikle sine personlige og sociale evner. Vi kan være støttende i denne proces og give mulighederne og miljøet, men arbejdet må barnet i sagens natur selv gøre; det må selv vandre ad den vej et menneske skal gå med glæder og sorger, sol og regn, for at finde ”de vise sten”, men det er klart, at vi arbejder på at børnegruppen er rummelig over for hinanden og rummelig over for børn der endnu ikke har forstået de sociale spilleregler f.eks. ved at større børn tager hensyn og er hjælpsomme over for de mindre børn.

Gennem at udvikle barnets egen rummelighed udvikles barnets eget selvværd, samt empati og respekt for andre. Disse egenskaber giver barnet evnen til at leve i det sociale fællesskab på en måde, som er god for barnet og dets omgivelser. Men udviklingen af de personlige og sociale færdigheder er noget der sker over lang tid, og vi skal ikke ensrette vores opfattelse af det personlige og sociale barn, men lade barnets personlighed få lov at udvikle sig i sit eget tempo. Den respekt skylder vi barnet.

Det er væsentligt at udvikle sig socialt, det er en forudsætning for at leve og trives og kunne omgås andre og selv være sammen med flere mennesker. Det er betydningsfuldt at kunne tage hensyn til sine egne behov og ønsker og til andres. For at kunne indgå i en social sammenhæng på en hensigt fuld måde er det væsentligt at opleve sig selv som et selvstændigt menneske over for andre selvstændige menneske.

Barnet i børnehaven oplever sunde relationer til voksne mennesker i den tidlige barndom som medvirker til udviklingen af selvfølelse og selvstændighed og til at børnene oplever, at de befinder sig i et "rum", hvor de føler tryghed og har tillid til sig selv og hinanden og de voksne. Målet er at:

- at børnene udvikler rummelighed over for det, som er anderledes, f.eks. hudfarve, tale evne - ikke mindst inden for selve gruppen

- at børnene udvikler at se og høre hinanden og aflæse andres signaler, udvikle respekt og omsorg for andre og lærer at respektere andres og egne grænser

- at børnene i dette fællesskab lærer mest muligt socialt at kende og finde sig til rette med det

- at børnene udvikler at begå sig i verden, at være sammen med andre på en positiv måde og at samarbejde

I børnehaven understøttes barnet i det sociale ved at barnet kan opbygge et tillidsfuldt forhold til sig selv og sine venner i børnehaven, samt de voksne og med tiden udvikle sig socialt ved de genkendelige omgivelser og ro og tryghed, som både kommer af børnehavens rytme og imødekommende voksne mennesker.

Børnene opfordres til at respektere det som er anderledes hos hinanden: Vi griner ikke eller retter ikke på andres børn udtalelse eller hvis en pige ville spille en drengerolle eller omvendt. I det hele taget driller, mobber vi ikke eller holder nogen uden for eller nogen er dumme. Alle er velkommen og må være med og er betydningsfuld i fællesskabet og må have lov til at være sig selv. Den overbevisning bærer de voksne i sig og sådan agerer de - på den måde lever det i børnegruppen.

Et vigtigt værdibegreb, der ligger til grund for vores pædagogiske praksis, er den voksne som rollemodel. Et efterlignelsesværdigt forbillede. At være en venlig, kærlig, autentisk og tydelig voksen. En kærlig autoritet man kan pejle efter. Oplever børnene de voksne fremvise gensidig respekt og forståelse i børnehaven, vil det smitte af på børnene. Er tonen respektfuld og empatisk vil det leve videre i børnegruppen. Lige sådan er det den voksnes nysgerrighed på verden der vækker barnets nysgerrighed til læring om verden. Som når vi går tur i foråret og opdager de første spæde skvalderkål der skyder op af jorden. Hvis den voksne med begejstring gør børnene opmærksomme på "Se hvad vi har fundet! Se hvor dyrebart det er! Hvor fint og grønt det er! Og ved i hvad man også kan med det? Man kan spise det - prøv at smag!". Vi smager sammen, vi nærstuderer sammen og vi glædes sammen. Og pludselig har vi lært noget nyt. Finder børnene så noget andet grønt, som måske ikke kan spises - kan vi glædes på præcis samme måde, dog må vi erklære at det ikke kan spises af mennesker - men hvad kan vi mon så bruge det til? Måske kan vi give det til sneglen vi fandt tidligere?

2.2.1 Positive forventninger:

Det er selvfølgelig dejligt for et 3 -4 års barn, hvis det:

- er renlig

- kan sidde nogenlunde stille til eventyr og spisningen

- kan deltage i sanglegskreds

- kan klæde sig på

- Åbner sig op overfor andre børns indflydelse i leg

- Kan tilslutte sig de kollektive beskeder i et alderstilsvarende omfang

Alt sammen med en voksen guidning på sidelinjen. Hvis barnet er over den værste selvstændighedsfase og spædbarnets vedholdende, uskolede vilje - er det nu parat til at være del af den sociale sammenhæng. Vi forventer ikke at barnet selv kan erklære sig som en manifesteret del af gruppen, men vi opmuntrer barnet til at være deltagende i fællesskabet, så barnet kan mærke hvordan vi sammen hjælpes ad.

Det er selvfølgelig dejligt for et 4 –5 års barn, hvis det:

- efter toiletbesøg uopfordret selv vasker hænder og sætter tøjet i orden

- har en større egendrift og kunnen mht. påklædning, spisningen, bære ud af bordet, osv.

- i sangleg og eventyr kan deltage på en hensigtsmæssig måde uden en voksen ved sin side

- i den frie leg, selv kan bygge en stor del af sine huler, slotte mm. af bukke, tæpper og ting og sager, samt gå i gang på eget initiativ

- kender børnehavens regler og ud fra sig selv følger dem

- har udviklet en større begrebsverden og kan omsætte sine ønsker til handling - det ses tydeligt i legen. Husene bliver indrettet med små borde og opdækning, senge og hylder mm. De bygger skibe og brandbiler og veje og togskinner. Legen afspejler især nu også input fra sanglegen og fra eventyrene de hører.

På dette alderstrin blomster fantasien og rollelegene er virkelig i fuld gang. De bruger alt i børnehaven til deres lege. Der gøres mange erfaringer i det sociale samspil.

Det 4 -5 årige barn øver sig i at formulere og føre egne ideer om legen ud i livet. Mange som tidligere lod sig styre af vennen eller de større børn, begynder at sætte sig selv igennem og ”kæmpe” for egen synspunkter og interesser de er blevet mere bevidste om sig selv og hvad de gerne vil, men nu på en mere social og rummende måde. Den sproglige evne er normalt nu så udviklet, at legen ikke går i stykker, på grund af forskellige interesser - ”der kan forhandles” på egen hånd.

Det er dejligt for et 5 -6 års barn, hvis det:

- kan styre før-spisningen

- kan snitte med kniv uden at skære sig i fingrene

- at få lov til at servere maden for andre/at kunne servere maden for andre

- at skulle føre dukkerne ved eventyret

- at komme på længere ture

- at lave projektorienteret arbejde som skoleforberedelse

- at mærke at det er selvhjulpent i stort set alle børnehave aktiviteter

- at det har overskud og overblik til at guide de mindre og hjælpe –i legen, ved sangleg og i garderoben

- at mærke, at de voksne regner med ens kunnen og selv at regne med den voksnes kærlige forventning

Det er også i denne alder, at de husker alle årets traditioner, og bringer forventninger og begejstring videre til de mindre. Forestillingsevnen tager til i den sidste del af deres børnehave tid og det giver kontinuitet i deres liv. Årsag og virkning begynder at gå op for dem.

Ja, nu er de snart parate til at komme i skole. Til sommerfesten forvandles de fra børnehavebørn til skolebørn. Endelig når de til det nye land - skolen. Videbegærlige, motiverede og stærke står de nu og kan gribe alt det, som der her skal gives dem.

2.2.2 Grænser

Børnene hjælpes til at se, høre, mærke, når de går over andres grænser og stoppe, ligesom de også hjælpes til selv at sige fra, hvis deres grænser overtrædes. Det er naturligt, at der i løbet af barndommen og i den sociale tilpasning vil opstå flere sammenstød med andre børn. Barnet er ifølge Rudolf Steiner født amoralsk; dvs. uden moral. Børnene skal med tiden finde ud af, hvordan de hengiver sig og hvordan den moralske dømmekraft udvikles. Børnene må lære hvad de gerne vil og hvad de ikke vil og at man siger ja-tak og nej-tak, samt finde ud af betydningen af- og respektere andres ja og nej.

Det er betydningsfuldt, at de voksne skaber et forum for alle at være i. Børn har forskellige grænser og oplever den voksne at et barn har brug for hjælp til at bevare "Privatzonen"/"den urørlige zone" sørger den voksne for at skabe en leg et andet sted, som en glidende overgang, uden nødvendigvis at stoppe legen der har været forinden, men mere at videreudvikle den i en anden retning, hvor barnet får lov til at bevare sit eget private rum. På denne måde er ingen forkerte og på denne måde er ingen at bebrejde. Oftest vil der måske opstå et spørgsmål fra andre børn om "hvorfor?". Her svarer den voksne ærligt, at man nogle gange har brug for lidt fred og ro - og det var netop det pågældende barn havde brug for.

Venner er børnene jo kun, hvis de også kan blive uvenner indimellem. De fornemmer på sådan vis, hvor er jeg og hvor er du. Bedste venner kan også komme op at skændes og måske "slås". Og så være gode venner igen. Vi voksne håndterer en konflikt ved at være lidt afventende, aflæser situationen og derefter går hen og flytter situationen. Fokusset bliver på det fremadrettede og anerkendende i stedet for at udspørge og hænge ved det, som er hændt. Vi tager derfor ikke så tit stilling til, hvad den ene eller anden gjorde/hvor skylden ligger, men hvordan det nu skal gøres. Børnene får retningslinjer for, hvordan den næste situation mødes f.eks. vi kan gøre det sammen, vi kan vente på hinanden og bytte legetøj som understøttes af en lille remse, når børnene bytter; byt byt båt båt, det kan vi godt godt”. Eller de med glæde og begejstring løser det selv og legen har igen en god klang. Den voksne står dem altid bi!

2.2.3 Afstand til mobning og drilleri

På det ugentlige personale møde reflekteres der fra tid til anden over emner som sprogbrug, adfærd, attitude og holdninger. Vi diskuterer og opfrisker hvad det vil sige at være en rollemodel og hvordan vi kan gøre vores adfærd efterlignelsesværdig.

Hvis et barn oplever udstødelse i børnegruppen, iværksættes pædagogiske tiltag for igen at få barnet inkluderet i børnegruppen, så som inddragelse af forældrene - for at kortlægge hvad vi har at gøre med, opdeling i børnegruppen - for at danne nye legemønstre og relationer, "Særstatus" for pågældende barn for at skabe succesoplevelser, så som at barnet må være eventyrhjælper henover en periode. Alt for at renvaske alle involverede børn og skabe god ny grobund for alle. Vi tager udstødelse alvorligt og er opmærksomme på at komme problematikken i forkøbet ved at igangsætte vores tiltag allerede inden det bliver et reelt problem.

Hvis et barn bliver udelukket fra en leg, hjælper den voksne så vidt det er muligt barnet ind i lege igen. Dette gøres ved at lytte sig ind på hvad der er gået forud for udelukkelsen/afvisningen og dernæst forvandle situationen om ved, at inspirere og hjælpe børnene til at se mulighederne.

Vi gør brug af tiltalemåder i børnehaven, så som;

- "ved du hvad du må"/"Nu skal jeg vise dig hvad du må" (frem for "det må du ikke")

- "Nu må i/du gerne gøre jer eventyrparate/sanglegsparate/fødselsdagparate"

- "Børnehavekammerater/venner"

- "Lad os gøre det på rigtig børnehavemanér".

- "Nu skal jeg vise dig hvordan vi gør her i børnehaven"

- "Kom lad os redde dens liv" (hvis et barn har fundet et dyr, som ikke er glad for at være fanget længere). Og så sætter vi den fri et godt sted.

Vi har et ønske om at børnene ikke har tøj på i børnehaven med kommercielle motiver, så som Superhelte, My little pony og Disney prinsesser, da vi har erfaret at det fastlåser børnene og deres børnehavekammerater i hvad barnet har på blusen, frem for at se og skabe relation til barnet selv. Vi ønsker at fritstille barnet fra denne rolle, så det kan være sit autentiske selv i samspil med børnehavens børn og personaler. Sådan kan man komme drillerier i forkøbet og på sådan vis føler barnet sig ikke nødsaget til at have bestemt legetøj, tøjmærker eller lign. for at være populærere. I børnehaven leger man derfor også med børnehavens legetøj.

2.2.4 Udsatte børn

Vi opfatter begrebet ”udsatte børn” som:

- Børn i kriseramte familier ved f.eks. skilsmisse, dødsfald mm.

- Børn der bliver udsatte for krænkelser; f.eks. vold eller seksuelle krænkelser.

- Børn med opmærksomhedsforstyrrelser – adfærdsvanskelige

- Børn med kroniske sygdomme

- Børn med ringe selvværd

- Børn af anden etnisk herkomst

- Børn som er adopteret

Målet er at få disse børn til at fungere på den bedst mulige måde i det personlige og sociale felt. Således at de bliver i stand til at tilegne sig den læring, som hører til i 3-6 års alderen.

Måden at gøre dette på er ved at gøre Bevidste iagttagelser af barnet i det daglige og hyppige samtaler i personalegruppen, så der udvikles et fælles, objektivt billede af barnet, som der arbejdes ud fra. Dette billede må holdes levende og ikke låses fast.

Det er også vigtigt, at bruge tid på at bearbejde den enkelte medarbejders evt. frustrationer over for barnets adfærd. Er barnets adfærdsmønster meget udad-reagerende, kan pædagogens selvfølelse blive svækket.

Der er samarbejde med forældrene og samtaler.

Samarbejdspartnere i det offentlige eller private netværk inddrages efter behov. Der kan nævnes:

Pædagogisk konsulent –psykologer –antroposofiske læge –læge –helseeurytmist-talepædagog –antroposofisk sprogformer.

Der udarbejdes en handlingsplan sammen med forældre og det professionelle netværk omkring barnet.

2.3 Legens betydning for social læring

Vi anser barnets fantasifulde leg, som et vigtigt redskab for tilegnelsen af personlige og sociale færdigheder, også på længere sigt. Legen giver mulighed for at opleve medmennesket, være initiativrig og med tiden at kunne udvikle en kreativ tænkning.

Derfor er en af vores allervigtigste opgaver som voksne at skabe de rammer, som gør det muligt for barnet at kunne udvikle den dybe, fantasifulde leg. At vi sammen med forældrene giver barnet de impulser, der kan skabe grobund for de sunde fantasikræfter i barnet.

Det er godt for barnet at have nærhed i form af kontakt med mennesker og at få fortalt gode eventyr af virkelige mennesker og være med i de daglige gøremål både i børnehaven og i hjemmet, få ro til at fordøje det, de oplever i den virkelige verden. Det er vores holdning.

Sunde fantasikræfter skabes i børnehaven gennem den frie leg, gennem det daglige eventyr, sangleg og årstidsfester. Gennem legetøjets forvandlingsmuligheder, lokalets børnevenlige indretning og ved at få lov at bruge inventaret på en skabende måde, at bruge borde, stole og bænke til huler, skibe, veje, slotte, huse og busser.

Det er vores mål, at børnene bliver mest mulige selvhjulpne. Kun når der er brug for det, skal vi voksne være deres forlængede arme og ben. Det samme gør sig gældende med hensyn til barnets følelsesmæssige udvikling, personlige og sociale kompetencer. Her er den fri leg også et lærefelt for barnet, hvor det møder egne og andres grænser. Det lærer sig at kunne give og modtage, være styrende og afventende, kunne sætte sig igennem, men også lade andre komme til. Alt sammen noget som barnet skal bruge resten af livet. Det er vigtigt, at der er balance mellem barnet øver disse færdigheder, men også får hjælp, når evnerne endnu ikke rækker helt. De er jo endnu kun små menneskebørn, som har vældig meget at lære.

Det er vores mål, at barnet gennem legen kan udvikle færdigheder og kundskaber som: kropsopfattelse, grov og fin motorik, sprogligformåen, fantasifuldhed, som senere bliver til kreativ tænkning og handling, samt evnen til socialt samspil.

For øvrigt er det tilladt at ”kede ” sig ind i mellem, da der efterfølgende hos det ikke-hæmmede barn opstår indre trang til handling. Derved bliver barnet med-skaber af sit eget livsindhold og tiden til legen i børnehaven bliver selvudviklende.

Som tidligere nævnt er legen barndommens sprog. Barnet leger det ud, det har lært. Det lærer ved at gribe verden, for så senere at kunne begribe den. Ved at efterligne og afprøve gang, på gang, på gang, lagres læring. Derfor gør vi i børnehaven et stort arbejde ud af skabe rammer for børnene hvor de på en naturlig og autentisk måde kan møde og opleve verden og alt den har at byde op. Vi sørger for at udfordre og inspirerer børnene, så de leger med forskellige børn og får afprøvet forskellige roller og positioner i de forskellige sammensætninger. Alt imens at de voksne er optaget af hverdagens nødvendige gøremål og skaber en følelse af "selvforglemmende nærvær", hvor man ved alt der sker i haven, imens man foretager sig noget nyttigt, uden at virke overvågende. For det er det mest destruktive og usikkerheds skabende. Den voksne er i stedet tilstede og klar til at understøtte og gribe ind, når nødvendigt. Læringsmiljøet skal understøtte børns lyst til leg, lyst til at udforske og eksperimentere. Derfor har vi i haven ingen "færdige" rutsjebaner, vipper eller gynger. Vi vil inspirere børnenes skaberkræft og ikke forære dem færdige resultater. Rutsjebanen kan vi bygge ved brug af den hældning vi kan skabe ved at stable brædder op af et bord og vipperne kan vi bygge med træstubbe og brædder. Hvad vi ønsker kan vi skabe.


Kommunikation og sprog

Vi ser udviklingen af sproget som et betydningsfuldt element i det lille barns fulde udvikling. Sproget er et vigtigt grundlag for udviklingen af sociale relationer. Med sproget kan vi meddele os til hinanden og give udtryk for hvad der bevæger sig i ens indre, i tanker og følelser.

Det er væsentligt, at:

- barnet kan kommunikere sprogligt med omverdenen og udtrykke sig, herunder også støttes i at kommunikere på en socialt acceptabel og ansvarlig måde.

- barnet udvikler ordforråd og forståelse for sproget

- barnet får mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer, herunder også udvikle sit nonverbale sprog, mimik, kropssprog, og forståelse for andres udtryksmåder

- barnet udvikler en nysgerrighed for og en glæde ved sproget

For at kunne lære sprog er det betydningsfuldt, at børnene har brug for gode sproglige forbilleder. Barnet har brug for et tydeligt, klart, ordrigt, billeddannende sprog og alderssvarende sprog hos de voksne for at tilegne sig det. Et forbilledligt menneske, som giver barnet opmærksomhed og tid til at tale ud og tage sig tid til at lytte, når barnet kommer og fortæller noget, som de har oplevet. Sprog er både ord, gestus, sprogmelodi, betoning, tonefald, kropsholdning, mimik, rytme. For at lære sproget må der være en vekslen mellem barnets tale og lytten, og barnet skal kunne lytte til voksne uden at afbryde, den voksne skal også lytte og lade barnet tale til ende.

3.1 Interaktioner

Det er centralt for personalet at bevidstgøre sig om at børnene skal guides til at indgå i fællesskab med andre børn, da børn som udgangspunkt er født asociale. Socialiseringsprocessen starter intensivt når barnet starter i dagsinstitution. Vi er i Brorlil & Søsterlil derfor opmærksomme på at være autentisk indlevende, nysgerrige og fulde af lyst til kommunikation og samtale med børnene og vi gør os umage med at fokusere på hvad børnene er optaget af.

3.1.1 Sprogstimulering

Når barnet endnu ikke mestrer sproget og bruger ordene forkert, korrigeres det på nænsom måde ved gentagelse. F.eks.:” Jeg har baget en bolle” -” ih, har du bagt en bolle?” "Jeg sidder på dulvet" "Ja, jeg kan godt se at du sidder på Gulvet". Derved hører barnet det rigtige ord uden at føle sig irettesat eller opleve, at det har gjort noget forkert. Når et barn endnu ikke mestrer sproget og kommer til os med noget de gerne vil sige, men måske ikke helt kan formå at få det ønskede frem over læberne - benytter vi os af en metode hvor vi fortæller barnet om en, måske, lignende oplevelse vi har haft - så vi ikke irettesætter barnet. Derved opnår vi at barnet gerne vil fortælle mere og benytte sit sprog. Vi er opmærksomme på at barnet kan aflæse de voksnes mimik, ved at have øjenkontakt og vi sætter os ned i øjenhøjde, når vi taler sammen, når et barn har behov for det.

Inden for Steiner pædagogikken har vi, udover at henvise til en talepædagog, også mulighed for at henvise et barn til en uddannet sprogformer i tilfælde, hvor et barn har svagheder med sprog og tale.

3.2 Sproglige rollemodeller

"Al opdragelse er selvopdragelse, og vi er som lærere og pædagoger kun omgivelse for barnet, som opdrager sig selv. Vi skal skabe de bedste rammer for barnet, således at det med vores hjælp opdrager sig selv, som det må opdrages ud fra sin egen skæbne."

Rudolf Steiner, d. 20.4.1923, GA 306

Barnet lærer sproget og måden at kommunikere på gennem efterligning. Den voksnes rolle som forbillede for barnet er centralt i vores pædagogik, og vi stræber efter at være omhyggelig med vores sprog i samtale med både børn og voksne. Også vores kropssprog er af stor betydning. Ofte fortæller det meget bedre end ord, hvad meningen bag det hele er. Der kan meget let opstå sprogforvirring hos det lille barn, hvis de voksne siger et med ordene og kroppen viser noget andet. Der må på alle måder være tydelighed omkring barnet.

I Brorlil & Søsterlil er vi, som tidligere nævnt, opmærksomme på vores eget sprog og sprogets betydning. Vi bander ikke og vi råber ikke op, men går over til den voksne eller barnet, vi vil tale med. Vi forsøger at undgå at skælde ud og når vi skal sætte en grænse tydeligt, er det med det i mente, at det er handlingen, som vi ikke ønsker og ikke selve barnet. Vi er opmærksomme på sprogformuleringen og stemningen, som er udtrykt i sproget, og vi bruger som hovedregel derfor formuleringen f.eks. hvis det drejer sig om alvorlige situationer, der kræver en tydelig markering: ”vi slår ikke i børnehaven med en skovl, du må grave med skovlen i sandkassen”. En anden formuleringsform der er med til at åbne en handle mulighed: ”du må passe godt på dine kammerater” Vi er opmærksomme på i vores formulering, at barnet ikke er forkert og ansvaret ligger hos den voksne.

Det er i det legende, at børnene understøttes til at udvikle og lærer sproget at kende og er nysgerrig omkring sproget, føler sig hjemme i det, får lyst til at bruge sproget og udvikle det. Vi er i nærheden, når børnene leger. Vi er opmærksomme på hvilke situationer børnene kan klare og hvilke kræver en interaktion fra en voksen. Vi hjælper til med at motivere til at legen kan fortsætte, og vi trøster, når der er behov for trøst.

Sangen som er en bærende del i dagligdagen i børnehaven er betydningsfuld for sproglig udvikling, ligesom den fastlagte daglige aktivitet: eventyrfortælling virker inspirerende på børnenes sprog.

Igennem eventyrfortællingen kommer barnet dagligt i kontakt med et rytmisk, musikalsk og billedligt sprog.

Eftersom samme eventyr fortælles mange dage i træk, kan barnet tage sproget til sig. Samtidig med at det skaber sine egne indre billeder. Nye ubekendte ord og ordbilleder kommer på denne måde til barnet. Pædagogen har ingen bog til oplæsning, men har lært eventyret udenad, hvilket giver en helt anden sproglig formidling til barnet. At vi spiller dukkespil til, er for at tilgodese børnenes behov for handling. Ved vores eventyrfortælling er der igen taget hensyn til det rytmiske, sanseindtrykkene og efterligningen.

Barnets stærke indlevelse i eventyrets sprog viser sig, når de selv leger eller laver dukkespil eller fortæller små historier. Indlevelsen kommer også tydeligt frem, når barnet ind i mellem er med til at opføre eventyret, mens den voksne fortæller. Det kan ske i form af enkelte ”dramatiseringer” af et eventyr, som er velkendt for barnet. Pædagogen og børnene ”gør” eventyret sammen, som en fælles oplevelse helt uden præstationskrav og mere som en fælles”aftalt”rolleleg. Når der er direkte tale i eventyret, taler barnet, hvis det er trygt og kender eventyret ellers taler den voksne.

I eventyrene findes ofte gentagelser, ordleg og remser som vækker glæde og sproglig interesse hos barnet.

Her er det fra remseeventyret lille Kyllerylle:

"Så lad os løbe ” sagde gasen.

Og så løb de alle seks. De løb alle sammen så hurtigt de kunne for at komme ud af skoven. Gasen for´ forrest og kyllingen bagest, for den havde svært ved at følge med på sine små ben. Så mødte de en ræv, og gasen løb hen til den og sagde:

"Åh, Rævskræv! Skoven vil falde"

" hvem har sagt dig det Gasebase?"

" Det har Gåsevåse"

" Hvem har sagt dig det Gåsetåse?"

"Det har Andepande"

" Hvem har sagt dig det Andepande?"

"Det har Hanefane"

"Hvem har sagt dig det Hanefane?"

" Det har Hønepøne"

" Hvem har sagt dig det Hønepøne?"

"Det har lille Kyllerylle."

"Hvem har sagt dig det lille Kyllerylle?"

" Åh, det filde, det falde, i min hovedskalle: sagde Kyllingen”.

Vi hjælper gennem remseeventyr med at lege sproget ind. Vi opdager sproget mange facetter og muligheder, såvel som finurligheder. Vi bruger megen tid på at rime med børnene og ved at bearbejde det sjove udtryk børnene hører i remseeventyrerne vi fortæller dem. I remseeventyr er det væsentlige sproget og rytmen. Sproget i remseeventyr kommer frem ved ordspil og gentagelser. Det styrker sprogoplevelsen. Barnet bliver fortroligt i sit sprog og derved fortrolig i sit liv. Vi fortæller remseeventyret hver dag i en uge eller mere og kan eventyret godt og uden ad således at det nærmest bliver melodisk. Det er den jævne strøm -rytmen som bærer remseeventyret. Vi fortæller eventyret klart og tydeligt og kraftfuldt således, at det er ordene og lyden, som kommer frem.

Gennem folkeeventyr kan barnet i sin fantasi og leg selv afprøve sin vilje, sin godhed og sit mod. Barnet ved ubevidst et sted noget om, hvad det vil sige at være menneske. Folkeeventyrerne er i billeder gammel visdom. Eventyrene taler til barnet og når barnet. Eventyrene repræsenterer et sjæleligt univers, som passer til barnet. Folkeeventyrerne lærer os nye større ord og skærper vores interesse og nuancerer vores ordforråd. Det hele foregår i børnehøjde og det hele er ud fra børnenes eget initiativ. Når børnene har bearbejdet det de har hørt til sangleg eller eventyr - ligegyldigt hvor lang tid det tager dem - så er vi voksne klar til at imødekomme det de kommer til os med som udbytte.

I legen udvikles barnets sprog gennem den erfaring det tilegner sig i sin leg med de andre børn og materialerne. Ud fra praksis og behov opbygges ordforrådet for at skildre situationer og sammenhæng. Begreber som stor, lille, mindst, høj og lav, op og ned, langt og bredt for en indholdsmæssig betydning for børnene, når de leger og bygger. Når børn eksperimenterer sprogligt, opnår de erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle en passende kommunikation i forskellige situationer og fællesskaber. At vi øver os i at tale en af gangen. Alle andre lytter. Man skal lytte for at høre og tale for at blive hørt - men hver ting til sin tid.

3.3 Fællesskaber

Også i den daglige sangleg kan sprogbrug og kommunikationsformer plejes og opøves. Både personlige og sociale kompetencer udvikles igennem sangleg. Barnets musikalitet og sangglæde, dets evne til koncentration og deltagelse i et fællesskab med stor aktivitet og at kunne bære at være i centrum, eller at andre er det. Deres sprog og ordforråd næres både gennem sangene, men også gennem fingerlegene. Ligeledes giver bevægelsen i sanglegen også glæde til kroppen og udvikler barnet motorisk. I sangleg opøver vi evnen til at gestikulere og bruge vores kroppe som tale-organ. Vi tester hvad vi kan udtrykke med vores mimik og vores kroppe. Alle følelser og fornemmelser behandles i sangleg, hvor vi med fagter og bevægelser viser hvad der sker i sangen vi synger, som når Jomfruen græder i sangen om en ridder og hans jomfru - så lægges ansigtet i sørgmodige folder og der vises med hænderne, at tårerne triller ned af kinderne på hende. Til glæden ved "For nu er våren kommet og vinteren er forbi!" (Forår, forår, kom nu snart). Der smiler vi stort og hæver vores åbne arme mod himlen og taknemlighed og glæde. Alt fra den lille kattekillings "hvide poter og en pels så blød", hvor vi med forsigtige, bløde og milde miner og gebærder viser hvor fine og hvide poter og pels er - til de store grove trampende rå trolde der bor i skoven. Alt udtrykker vi med vores kroppe. Vi siger det verbalt og viser det med vores kroppe. Barnet får lov til at indleve sig i sproget gennem sangen, bevægelsen og glæden ved disse og på den måde bliver hele kroppen formidler af sproget. Barnets oplevelse af verden udvides på en kreativ måde, idet sange, rim og remser fortæller om alt mellem himmel og jord.

Vi bruger mange sange, vers, rim og fingerlege med bevægelser til, sådan at bevægelse og sprog understøtter hinanden. Sprogrytmen og det motoriske kommer ind i en naturlig sammenhæng. Sanglegen er hvor alle bliver en del af et socialt fællesskab i en kreds. Og en voksen fører an, og børnene efterligner den voksne. Det er unødvendigt at forklare, hvad der nu skal ske. Børnene må samle sig om hvilke bevægelser den voksne hele tiden gør. Børnene må koordinere disse bevægelser, øje/hånd, samtidig med at de skal lytte efter og prøve at synge ordene eller sige ordene i remsen. Børnene møder i sanglegen det lette lyse og bevægelige og det tunge og alvorsfulde sammen med bevægelser; oppe i luften flyver fuglen og nede på jorden lever de små mus.

Vi har det sjovt -vi leger jo og samtidig plejes mange sider hos børnene. Sang-og fingerlegene gentager sig i mange dage og følger for en stor del årets og naturens rytme.

Sanglegen giver både børnene på en sjov og legende måde sansemotorisk træning, sproglig øvelse og øvelse i at deltage i et socialt fællesskab.

Indholdet i sangene fortæller også på en kunstnerisk måde barnet noget om livet og skaber god grobund for undren, lærdom og samtale - efter sanglegen er færdig. Sanglegene følger årets og naturens rytme - så når vi i løbet af børnehavedagen befinder os i naturen vil børnene kunne genkende elementer og temaer som vi har behandlet i sanglegen. Begejstrede søger de, de voksne med deres opdagelser og det er en god og fin stund. Børnene får dermed mere end blot en stor sangskat med sig, når de forlader børnehaven.

Gennem sanglegen kan vi som pædagoger også skræddersy temaer og forløb efter det enkelte barns behov. Vi kan bruge sanglegen som redskab til rammesætning omkring et eller flere børn. Har et barn problemer med udtale af konsonanter og udtale, fylder vi sanglegen op med disse lyde så vi kan opøve det hos barnet på en legende måde, hvor alle deltager og ingen bliver hængt ud. Vi kan anvende børnenes legeindhold som pejlemærker for mulige temaer i sanglegen som senere dukker op som samtaleemner børnene imellem og børn og voksne imellem. Sanglegen inspirerer og glæder, både til samtale, sprogudvikling men også til social "sammenrystning". Ved hjælp af sanglegens rollelege kan vi sammensætte en gruppe børn til de forskellige roller. En genert kan parres sammen med en udadvendt og en lille sammen med en stor. Ikke nok med at disse børn ofte finder sammen i leg i løbet af dagen, så får de i sanglegen også øjnene op for hinanden forskelle. De lærer at tage hensyn til hinanden forskelligheder og hjælpe hinanden på vej mod det de endnu ikke kan.

Også vores forberedelser til vores årstidsfester skaber samtale af høj kvalitet mellem de voksne og børnene - og børn imellem. Der bliver ligesom i sangleg og eventyr slået en tone an - et tema sat for dagen, som inspirerer til gode læringssamtaler.

I den frie leg har barnet rige muligheder for at øve kommunikation gennem socialt samvær med andre børn og voksne. Her afprøver de sprogets forskellige nuancer.

F.eks. høres pludselig en meget ansvarlig og bestemt mor, som taler til sine lidt ustyrlige børn. De bruger sproget flittigt, både på den stille intime måde i en leg i en hule, men også på den mere kraftfulde måde, når man er en del af en større flok. Det hænder ofte at et par børn har lavet et bordspil og fortæller et hjemmedigtet eventyr for en lille flok tilhørere. Eller også bruger de det eventyr, vi har for tiden.

De voksne forsøger at tale til barnet i et præcist og klart sprog, så barnet kan føle sig tryg. Vi guider dem ved at sige, hvad de må eller skal, i stedet for at sige det, de ikke må eller ikke skal. Der opstår megen sprogforvirring for barnet, når de voksne taler i negationer. f.eks. ”du må ikke løbe herinde”.-Barnet overhører ofte ordet: ikke. De hører dét, der er handlingen i sætningen, altså: ”du må løbe”. Så hvis den voksne vil opnå at barnet modtager budskabet, skal sætningen omformuleres til: ”Du skal gå herinde” eller ”Du må løbe, når du kommer ud i haven”.


Krop, sanser og bevægelse

Gennem bevægelsesmuligheder udvikler barnet sin kropsbeherskelse og der skabes et grundlag for videre udvikling af de følelsesmæssige- og tænkningens egenskaber. Barnets motoriske udvikling og erfaringer med at være sin krop og bruge sin krop følges af en modning af sanserne, sproget og udviklingen af evnen til at tænke.

Det er gennem barnets vilje at motivationen til den motoriske udvikling næres.

I vuggestue- og børnehavebarnet er det viljemæssige den fremdrivende kraft i barnets udvikling.

Krop og bevægelse er et tema, der ligger os meget på sinde. Både fordi de børn vi har i børnehaven har gode muligheder for at opholde sig i naturen via vores have og vores gåture, hvor de kan udvikle en naturlig kropsbevidsthed, men også fordi bevægelse af kroppen - allerede i den tidlige barndom - netop er det, som udvikler hjernen. Når de motoriske færdigheder udvikles, lærer barnet at beherske sin krop, finde sine egne grænser og forholde sig naturligt til omverden, hvilket er betydningsfuldt for udvikling af mod og selvfølelse

4.1 Krop, Sanser og Bevægelse

4.1.1 Den daglig udendørs leg og lokalets muligheder

Vores have er stor og indrettet med bakke, stor sandkasse med god balancekant, masser af frugttræer og buske, høj og lav beplantning, blomsterkasser, krukker og bede, urtehave, græs-samlings-plads, masser af pilehytter, huler og gemmesteder, høskur, bålplads og brændeskur, mudderpøl, store sten og træstammer/stubbe. Udendørslivet er for børnene præget af fri leg og de kan gå til og fra de gøremål, de voksne er i gang med. Legetøjet består primært af skovle, river, koste, vogne, brædder, tæpper, gryder, skeer, pander og kander - her råder fantasien og hvad naturen byder på af blade, blomster, kviste, græs, vand og sand.

Vi har optimale rammer i vores have med niveauforskelle, klatre-træ ved kompostbunken og plads at løbe på. Den grovmotoriske udvikling er i børnehavealderen ”en øven” sig i at udvikle balance evnen. Der hoppes, klatres, løbes og gås -på træstubbe og stolper, der balanceres på sandkassens kant og klatre i klatretræet, gravning af huller i sandkasse, bygning af huler, optænding af bål og beherske værktøj som sav, snittekniv, kost, rive og trillebør. Da vi er meget ude året rundt, giver de forskellige årstider og vejret mange motoriske muligheder, som at hoppe i efterårets gyldne blade, glide på de frosne vandpytter, kælke ned af bakker, bygge snebolde, snelygter og snemænd, bygge med brædder som huler, broer, veje, vipper og rutsjebane.

Børnene må gerne bruge alt til at bygge med, kravle på, rutsje og balancere på. Her er muligheder for barnet til i eget tempo, at øve motorik og prøve nye udfordringer. Vi har grundholdningen om ikke at løfte børn op, der hvor de ikke selv kan nå. Dvs. hvis et barn vil op på en træstamme eller på taget ved legehytten, skal det være ved egen kraft. Begrundelsen er, at vi ser det for væsentligt at barnet har udviklet de færdigheder, der skal til for at komme op, for så at kunne holde fast og komme ned igen uden at komme til skade, og vi anser at lysten og viljestyrken er til stede i alle børn, men i forskellig grad. Børnene er individuelle, og vi må respektere det tempo, de lærer verden i. En god måde at begribe verden på, den ydre og den indre, er ved at gribe verden. Vi må gribe, før vi kan begribe. Erfaringen som er erfaret med egen handling og viljekraft, er en erfaring for barnet som sætter sig i hukommelsen og helt ud og ned i alle lemmerne.

Når børnene kommer ud i haven åbnes legeskuret, hvor alt legegrej er samlet sammen. Børnene får hurtigt flyttet om på alle ting og sat det sammen på nye måder, så det kan indgå i deres lege. Der bliver aset og maset, slæbt og båret og efterhånden opstår der huler, købmandsbutik, brandbil og kraner. Slotte med spisebord og senge - og der bygges restauranter med køkkener. I store træk henter de selv alle tingene og bygger med dem.

Ligeledes når børnene er inde og lege bruges inventar som borde og bænke og skillevægge til biler, huler, slotte og huse, muse-bo m.m. og tæpper sættes fast over træbukke for at danne vægge. Det kræver alt sammen en del motorik.

- barnets fysiske krop bliver styrket, både grov-og finmotorisk.

- barnet udvikler lyst og mod til fysisk aktivitet

- barnets sanser bliver stimuleret og plejet

- barnet har mulighed for at hjælpe sig selv

I børnehaven understøttes børnenes sunde motoriske udvikling ved, at vi voksne i børnehaven foretager os meningsfulde efterlignelsesværdige opgaver i en god og positiv stemning. Der ordnes grøntsager, dækkes bord, ryddes op, ordnes have, fejes, laves mad, syes, strikkes - alt der er med til et godt hus-og havehold, og som tidligere skrevet kan børnene gå fra og til de voksnes gøremål.

Vi plejer sanserne, bl.a. gennem behagelige farve-og materialevalg. Materialernes ægthed, sunde og naturligt fremstillede fødevarer, gennem ophold og bevægelse i naturen, gennem leg med og oplevelse af elementerne, jord, vand, ild og luft. Så der er rig mulighed for at barnet kan erfare verden med dets krop og gennem dets krop. De gør sig gode kropslige erfaringer om sig selv og omverden - hvilket fører til en form for kropsidentitet. Og i børnehaven får de biodynamisk, økologisk, vegetarisk mad og lærer om toilet besøg og håndvask, samt at der er rig mulighed for bevægelighed. For at begribe verden skal man, som sagt, gribe den først. Du griber verden med dine sanser.

Børnehavens læringsmiljø skaber muligheder for at barnet får en oplevelse af overflader og teksturer, såvel som smerte og velbehag. I samværet med andre mennesker er denne sansen (taktilsansen) af stor betydning. Barnet hjælpes til at mærke hvor "jeg" stopper og den anden begynder. Ved at gå ture i skoven og have en have med mange vækster lærer barnet at hvis det rører en brændenælde, så vil det gøre ondt og barnet trækker hånden til sig - det er læring. Eller hvis et barn rører ved et blødt Lamme-øre, så vil det kunne stryge det mod sin kind og mærke velbehag. Sådan lærer barnets sanse-apparat at skelne mellem godt og skidt. Ved at skabe et miljø omkring barnet der er inspirerende og smukt, så inviterer vi også barnet til at gå på opdagelse med nysgerrighed. Og på den måde lærer vi om varme og kulde, tekstur, hvad er op og ned på ting før de kan bruges.

Op, ned, højre, venstre, over, under, dreje rundt. Bevægelser vi gør i især sangleg. Det børnene herigennem sanser, giver dem information om, hvor de befinder sig i rummet og i forhold til omgivelserne (Labyrint-sansen). Den lader barnet vide, om de er i bevægelse, hjælper barnet med at opfatte farten og graden af acceleration, eller til at vide, når det er i ro. Ved at barnet øver sig i at gøre brug af kroppen, ved at kunne hoppe ned fra højder, have plads til at tumle og dreje rundt, mm., gør at barnet kan orientere sig i rum-retninger. Det kan haven tilbyde. Barnet skal bruge kroppen for at erobre den.

Ved at have en have med mange forskellige elementer, såsom småsten kontra store sten, får børnene også at mærke hvilken forskel der er mellem at løfte en lille sten kontra en stor sten, at tabe en lille sten kontra en stor sten. Sådan lærer barnet hvilken mængde muskelkraft der skal bruges til forskellige bevægelser/brug af kroppen. Barnet lærer i samspil med fysiske udfordringer hvordan dets lemmer bevæger og forholder sig til hinanden, uden at det nødvendigvis behøver at kigge efter med øjnene eller føle efter med hænderne først (Muskel-ledsansen).

4.1.2 Den daglige sangleg

Som en del af børnehavens faste daglige rytme er sanglegen med sang-og fingerlege, rim og remser med til at strukturere og inspirere udviklingen af børnenes motorik.

Året rundt indeholder den daglige sangleg glade og sjove bevægelseslege, som både udvikler grov-og finmotorik, og som vækker barnets lyst til at bevæge sig til sange, rim og remser. Børnenes naturlige efterligning leder dem til, at følge de bevægelser, som de voksne laver, mere og mere præcist. Sanglegen har fingerlege, hvor fingrene er alt fra Tommeltot til lille Peter Spillemand, fra fugle, mus, snegl og hare. Det er vigtigt for barnet at opøve hænder og fingrer, så de bliver gode værktøjer.

Sanglegen har også store bevægelser, hvor hele kroppen er i spil. I sanglegen er der skift mellem at trampe som trolde, sprælle som nisser, hoppe som harer, liste, galoppere, gøre store bevægelser og småbitte fingerbevægelser.

Alt sammen til sang eller remser, som stemmer overens med årstidernes kommen og gåen. Mange af sangene synger vi i 7 til 14 dage, så kommer nye på og andre glider ud.

Sangene er både pentatone sange fra steiner-børnehavelivet og fra den danske sangskat.

Det udvikler en stor indre bevægelighed, når barnet må lære sig at holde sig tilbage eller at komme mere frem i en sangleg. Det kan for nogle børn være en overvindelse, at skulle stå der i midten og være centrum for alles opmærksomhed. For fællesskabet kan rumme alle, så ingen føler sig hængt ud. De som er usikre når de træder ind i kredsen, går rankt ud i fællesskabet igen bagefter. Der opstår også en social bevægelighed, når hele gruppen f.eks. skal lade katten fange musen, ved at åbne og lukke kredsen. Eller når vi skal lave tag over dueslaget eller være jord over de små blomster, som er ved at spire op.

4.1.3 Den ugentlige gåtur

Der er gåtur til skoven en dag om ugen i al slags vejr, hvor der leges og er bevægelsesmuligheder. Dels er der et stykke vej at gå til vores opholdssteder i områdets mange grønne områder og desuden forskellige udfordringer, at gå på ujævnt terræn, på skrænter, i grøfter, balancering på broer, dyre-riste, træstubbe og træstammer. Der er høje bakker, mudder, blomster, dyr og træer.

Ligeledes er der stor bevægelsesudfoldelse i det grønne, samtidig med at barnet mærker sig selv i forhold til det store ”rum”, som naturen er. Børnene løber, balancerer, ruller og rutsjer på skrænter og klatre på stejle bakker. Børnene samler og plukker, undersøger og spørger ind til alle de mange planter og vækster de finder. De finder pinde og grene, sten og sneglehuse, agern og bog, som alle bringes hjem til børnehaven igen så det kan nærstuderes yderligere, bruges til leg eller som pynt på vores borde/eventyr. Vi har den holdning, at hvis børnene plukker en blomst fra naturen, skal naturen vises den respekt at vi bærer den hele vejen med os hjem til børnehaven for at sætte den i vand, så den kan leve videre, så godt det er muligt. Netop denne blomst bliver derefter også så meget mere dyrebar for barnet at holde øje med på bordet, dagene efter. En kvalitativ oplevelse.

4.1.4 Den ugentlige eurytmi

Eurytmi er en bevægelseskunst som synliggør sproget i bevægelse. Eurytmi er et græsk ord og betyder; skøn bevægelse og skøn rytme. Eurytmiens bevægelse har sammenhæng til sproget, idet hvert bogstav har sin egen bevægelse. Eurytmisten, der kommer i børnehaven én gang om ugen, ønsker at udvikle et harmonisk forhold mellem bevægelse og sprog. Eurytmien hjælper barnet til at blive hjemme i sin krop og til at opøve rumfornemmelse og opbygge en harmonisk krop. En eurytmi-stund er ca.30.min. og indeholder små vers og fortællinger, hvortil eurytmisten gør harmoniske bevægelser, som børnene gør efter. Indimellem går vi i lange kæder og er små dværge, som vandrer til bjergets top og hamrer efter ædelstene, eller vi er små kyllinger, som prikker hul på æggets skal og løber lidt ud i verden og skynder os hjem igen. Eurytmisten forsøger at skabe levende billeder og appellere til efterlignings-evne og lyst til bevægelse.

4.1.5 Garderoben

Derudover opmuntres børnene til at hjælpe sig selv (og hinanden), så meget som muligt med tøj og støvler. Da vi prioriterer udendørslivet meget højt betyder det også meget tøj af og på i løbet af dagen. Det første skridt er at blive hjulpet tålmodigt af de voksne, til selv at kunne, hvilket vi gør med leg, rim og remser, når vi er i garderoben. Vi bruger tid (særligt i vinterhalvåret) med at tage tøj af og på - og hænge det vel på plads - og derfor er stemningen i garderoben også betydningsfuld. Vi er mange voksne i garderobe og bruger god tid, så mange ting bliver ”lært” her, samtidig med at vi voksne udstråler, at vi ved at de selv kan, og vi glæder os til at se det. Eksempelvis læres det sociale gennem køkultur, kammeratskab ved at hjælpe hinanden, personlig udvikling ved at rydde op efter sig selv, omsorg for den som kan lidt mindre end en selv.


Kultur, æstetik og fællesskab

Det er tydeligt for alle, der har med børn at gøre at de efterligner. Det være sig mimik, sprog, bevægelsesmønster, reaktionsmønster og adfærd. Det er derfor betydningsfuldt, at børnene er omgivet af forbilleder, der er ”værd” at efterligne. Vi voksne i børnehaven arbejder efter bedste evne på at være forbilleder. Vores dagligdag er indrettet således, at vi som voksne har daglige praktiske gøremål, som børnene kan efterligne. Vi laver mad, ordner have, syr, saver brænde, flækker brænde, reparerer legetøj, snitter, ordner grøntsager og alt så børnene kan være med.

I vores børnehave forholder vi os til begrebet kultur ud fra holdningen om, at alle mennesker på denne jord er ligeværdig uanset, hvordan de ser ud, hvor de kommer fra, hvad de spiser, hvilken status de har, hvilket køn, alder, race osv. Det er en kulturarv, som videreformidles til næste generation gennem den måde, børnene ser os behandle andre mennesker på. Børn er fordomsfrie væsner, så længe de voksne omkring dem behandler andre med respekt. Kulturel dannelse sker gennem den måde hverdagslivet formes på og gennem de ting, handlinger og holdninger, som barnet omgives af. Vi lægger vægt på, at børnene er i en smuk æstetisk ramme; fx at bordet, vi spiser ved, er indbydende dækket med blomster, levende lys og opdækning foran hver plads, så barnet kan se, at lige her skal jeg sidde og spise- og her er godt. Rim og remser, sange, eventyrfortælling og årstidsfester henter kulturelt indhold ind i hverdagen med glæde og fantasi. Desuden lægger vi vægt på, at børnene lærer at holde af og føle respekt for naturen og alle dets vækster og væsener.

5.1 Kulturelt indtryk og udtryk

5.1.1 I det æstetiske-sjælelige

Den evne som barnet har til at være nysgerrig engageret, er kilden til udvikling af kreative kræfter, sjælelig bevægelighed og engagement. Denne evne plejes ved alle former for kunstneriske aktiviteter, som ledes af voksne, der selv synes det er sjovt og oplever glæde og engagement og mærker lysten til at lære og udvikle sig. Det indre sjælelige liv udvikles og kommer til udtryk i kreative7kunstneriske aktiviteter.

Denne udvikling af kreative kræfter udvikles ved at barnet berøres i det sjælelige og følelsesmæssige. Børnene berøres dér og hjælpes dertil, når deres åndedræt er dybt og roligt, og de er engageret og glade.

- barnet udvikler æstetisk sans

- barnet skal have tilstrækkelig med tid, som det selv disponerer over

- barnet oplever og afprøver forskellige kulturelle udtryksformer

- barnet får en almen dannelse

I børnehaven understøttes denne udvikling først og fremmest ved sang. Der er sanglegen og derudover synges der, når børnehavegruppen går fra et af dagligdagens aktiviteter til en anden. F.eks. når der skal spises, på toilettet, vaskes hænder, når tøjet tages af og på i garderoben, når males, laves eurytmi, gås tur, efter spisning, synges til sangleg og til eventyret. Det er sang der berører barnet dybt sjæleligt og kalder på det dybe åndedræt, udviklingen af den rytmiske sans og en naturlig glæde og begejstring. Melodierne er enkle og i børnenes høje toneleje.

Børnene får genskab til enkle klangfulde instrumenter og til fløjten som kan understrege eventyrstunden og betydningsfulde tidspunkter på dagen og understrege fine stemninger til årstidsfesterne.

Det billedlige sprog i folkeeventyr, som fortælles i børnehaven, taler inspirerende til børnene og fylder dem med indre billeder, der vækker deres følelsesliv, deres handlinger, deres livskræfter og engagement.

Ved modellering med bivoks, udformningen af små figurer og former, oplever børnene deres hænder formkræfter og virkningen af varme fra deres hænder, tryk og modtryk. Forvandlingen fra langt og smalt, rundt og fladt, tykt og tyndt, og rundt osv.

Også når børnene maler med vandfarver på vådt papir med de tre grundfarver, oplever de kreative forvandlingskræfter. Farverne mødes og blander sig med hinanden og bliver til en helt tredje farve. Børnene maler spontant uden et fastlagt tema og ud fra deres eget indre.

De kunstnerisk små frø i børnehavens aktiviteter understøttes ved, at de voksne ikke bedømmer børnenes arbejder, korrigerer dem eller kritisere. Børnene lever så stærkt i nuet og i deres oplevelse, at de ikke kan profitere af den distance til deres værker, som en bedømmelse og vurderinger giver; det vil kun hæmme barnets naturlige udfoldelseskræfter og udviklingen af deres fantasi og kreativitet.

Børnene har også mulighed for at klæde sig ud og spille teater. De laver selv eventyrdukketeater dagligt i legen, eller de er hjælper, når den voksne fortæller eventyr.

Vi ser det, som vores opgave at formidle de forskellige kulturer omkring barnet på en så enkel og gennemskuelig måde som muligt.

5.1.2 Det æstetiske miljø

Så vidt muligt bruger vi naturmaterialer, det gælder alt fra mad, tøj, legetøj osv. Dels afgiver disse færre sundhedsskadelige stoffer og dels øver det/ stimulerer det barnets fantasi. Det naturlige materialevalg f.eks. en buet gren - bliver til en bro i eventyret om ”De tre bukke bruse”. Barnet stimuleres til selv at forestille sig broens funktion ved bl.a. øjets møde med den buede gren og en genkaldelse af de broer de har oplevet i virkeligheden.

Også den naturlige flydende håndsæbes blomsterduft: ”Uhm, det dufter af blomster”, barnet begynder ofte selv spontant at eksperimentere med at lave blomsterparfume af blomsterne i haven.

Alle legematerialer forsøges at være så enkle, at det netop stimulerer barnets fantasi mest muligt til selv at være udforskende og afprøve nye muligheder.

Desuden forsøges det fysiske miljø at blive indrettet så det stimulerer barnet til aktivitet og bevægelse, idet både motorik- og sprogudvikling hænger sammen med barnets beherskelse og nydelse af kroppen og dens opnåede kompetencer.

Børnehavens lokaler er malet i farver ud fra Rudolf Steiners anvisninger omkring farvers påvirkning på det lille barn - teorier skabt ud fra Goethes farvelære.

5.2 Kultur og fællesskab

5.2.1 Eventyr

Vi samles alle sammen hver dag og hører eventyr. Det kan være et remseeventyr, et gammelt folkeeventyr eller en årstidsfortælling. Disse bliver fortalt ordret og uden brug af bog, en hel uge i træk, så børnenes behov for gentagelse og fordybelse imødekommes. Det hænder også at børnene spiller rollerne i eventyret. I remseeventyrene er det rytmen og sproget, der er det væsentlige; de har ofte ingen egentlig pointe/plot og egner sig godt til mindre børn. De gamle folkeeventyr rummer et smukt og fuldendt billedsprog, som indeholder stor livsvisdom, der bliver en skat for livet. På denne måde bliver tidligere tiders håndværk overleveret til børnene. Om det er bondens arbejde i marken, eller smedens arbejde i smedjen. Det historiske aspekt giver en forståelse af vores fælles baggrundshistorie.

Eventyrfortælling udvikler også den indre billeddannelse og evnen til at lytte, hvilket er vigtigt for det kommende skolebarn.

5.2.2 Sangleg

I sanglegen plejes mange forskellige sider af barnet. Både personlige og sociale kompetencer. Barnets musikalitet og sangglæde, dets evne til koncentration og deltagelse i et fællesskab med stor aktivitet og at kunne bære at være i centrum, eller at andre er det. Deres sprog og ordforråd næres både gennem sangene, men også gennem fingerlegene. Ligeledes giver bevægelsen i sanglegen også glæde til kroppen og udvikler barnet motorisk. Indholdet i sangene fortæller også på en kunstnerisk måde barnet noget om livet. Såsom en overlevering af levevilkårene omkring år 0, i det årlige julespil der også fortæller os om værdierne i den kristne grundtanke.

Sanglegene følger, for en stor dels vedkomme, årets og naturens rytme, og børnene har en stor sangskat med sig, når de forlader børnehaven.

Udover sangleg og eventyr som overleverings metode af fortællinger om den fælleshistorie, sætter også årstidernes forløb sit præg på alt hvad der sker i børnehaven. Det praktiske og pædagogiske arbejde som udføres tager netop sit udgangspunkt i de skiftende årstider. Men også eventyr og sangleg knytter an til årstiden.

5.2.3 Årstidsfester

Årstidsfesterne, som børn og voksne skaber sammen, bliver festlige højdepunkter i børnehaven, og børnene er deltagende i hele den lange proces, som fører frem til festen. På denne måde får barnet tydelige oplevelser af menneskets forhold til årets rytme og de forandringer, som sker i naturen.

August/September

Høsttur og høsten

En dag i august/september tager vi på bondegårdstur hos bondemand Henrik. Vi ser alt kornet, alle grøntsagerne på markerne og alle dyrene på gården. Vi spiser vores madpakker på marken og hopper i hø på høloftet og bliver kørt i traktor med vogn. Vi ser bondemande slå korn med le, som vi sammen binder til neg og bringer med os tilbage i børnehaven. Alt i mens vi synger alle høstsange vi kender.

Høstfesten

I tiden efter høstturen binder vi små neg af bondens korn, som vi tærsker, og af kornene maler vi mel og bager høstbrød. Vi kærner smør og binder høstkrans til børnehaven, som bliver smukt pyntet.

Efter alle høstforberedelserne holdes så høstfesten. Der opføres et høsteventyr, hvor frugter og grøntsager bliver lavet om til personer i eventyret. Vi holder høstbal og nyder vores høstbrød med nykværnet smør, samt alle frugter og grønsager, som børnene har medbragt hjemmefra.

Sct. Mikaelsfesten

Det er Sct. Mikaels d.29.september. Festen holdes den førstkommende fredag. Det er en ridderfest over legenden om Ridder Georg, der dræber dragen og befrier prinsessen med hjælp fra ærkeenglen Sct. Mikael. I ugerne før festen henter vi grene i skoven, så alle børn kan lave et Sct. Mikaels sværd og blive kåret til Sct. Mikaelsridder. Denne fest handler om at udvikle mod, ridderlighed og tapperhed.

Oktober/November

Lanternefest

Vi holder Lanternefest en sen fredag eftermiddag midt i november kl.17.00 –18.00. I ugerne før begynder vi at male ”vådt i vådt” med farverne gul og rød. I børnehaven/På forældremødet laver personalet/forældre lanterner. På dagen inviteres familierne til Lanternefest. Der opføres et Mesterjakel spil om de små dværge, som lever nede under jorden. Derefter tændes børnenes lanterner, og vi vandrer syngende ud i mørket over "mark og eng" og til sidst møder vi den gamle Vægter Morten, som vi synger for og som har småkager til os i sin sæk, til alle de børn der passer på naturens vækster og dyr.

Denne fest indeholder princippet om, at bære lyset ud i mørket. På voksen plan; at nære sit indre lys og bevare det i mørket.

Adventsspiral

Den sidste fredag før 1.søndag i advent holder vi en fest, som indgang til julemåneden. På gulvet bliver der lagt en meget stor spiral af gran, mos og krystaller. Når børnene kommer ind, er lokalet næsten mørklagt –kun oplyst ved et enkelt stort lys i midten. Alle børn går enkeltvis ind i spiralen og tænder sit lille lys (et blankpudset rødt æble med vokslys i) ved det store lys i midten, og sætter det i spiralen, som efterhånden bliver helt oplyst. Dette er det ydre billede. Men på det indre plan handler det om at hente det indre lys og bringe det ud til fællesskabet. Sammen kan vi oplyse vejen frem til den kommende begivenhed –årets julehøjtid.

December

Juleforberedelser

Høstkransen forvandles til adventskrans og er tændt, når vi spiser. Hele måneden spiller børnene et lille krybbespil, hvor alle på skift er Joseph, Maria, Englen Gabriel, hyrder osv. Spillet opføres for forældre til juleafslutningen. Nissen som bor i børnehaven kommer i denne tid dagligt på besøg i børnehaven og laver drillerier og afleverer små breve.

Julefesten

Alle forældre og søskende er inviteret til fest, hvor børnene opfører krybbespillet. Bagefter spiser æbleskiver, småkager, julegodter og frugt, synger julesange og hygger.

Julefesten er sidste dag inden juleferien. Så nu kan alle, både børn og voksne gå juleaften i møde med en dejlig julestemning i hjertet.

Januar

Hellig tre kongers spil

I den 1.uge efter juleferien spiller børnene anden del af julespillet, hvor de ”hellige tre konger” er med i stedet for hyrderne.

Februar

Fastelavn

Fredagen før fastelavn holdes fastelavnsfest, med et til den tid fastlagt tema f.eks. ”Fest på slottet” -”Fest hos Kong Vinter” -”Fest under vandet” -”Cirkus kommer til byen”. Alle medarbejder og børn er medaktører i temaet.

Først på dagen riser vi alle spirene op i haven med vores fastelavnsris. Derefter går vi ind og inviteres til middag f.eks. i riddersalen hos kongen og hoffolket. Der fortælles et eventyr ud fra fastelavnstemaet, og hvor alle børnene inddrages ud fra det som de er udklædt.

Marts –april:

Påsketiden

Ca. 3 uger før påske begynder forberedelserne til påskefesten. Alle børn sår en lille påskehave, som sættes i vindueskarmene. I ugerne op til påske kan børnene filte små kyllinger til påskehaven.

Dagen før påskefesten har børnene grøntsager med til påskeharen, og vi går i haven og grøntsagerne lægges i reder, som vi laver af strå og grene i skoven og som gemmes bag træer og i buskadset -i mens vi synger om påskeharen.

Til Påskefesten synger vi for påskeharen og går i haven og ser om påskeharen, har kvitteret med påskeæg i rederne. Vi får et særligt påskeeventyr og spiser et dejligt påskemåltid. Og senere klinker vi æg på bakken i haven.

Maj

Majfesten

En dag i maj holder vi majfest i børnehaven. Der er hejst en smukt majstang, med bøgekrans og silkebånd i alle regnbuens farver. Hvert barn og voksen får et bånd i hånden og danser om majsstangen imens vi synger alle de majsange vi kan.

Pinsefesten

Vi fejrer pinsefesten fredagen før pinse. Vi har alle hvidt tøj på og flyver rundt med vores pinsefugle, som har været forberedelsen op til pinsefesten. Og synger sange om pinse og fugle og alt som er let og svævende. Fuglen som symbol på helligånden.

Juni

Sommerfesten

På børnehavens anden sidste dag har alle børn blomster med om morgenen til at binde blomsterkranse med. Forældre inviteret til eftermiddagshygge og forældre og medarbejder hjælper hinanden med at binde blomsterkranse til børnene til sommerfesten. Derefter fester vi sammen, synger og danser, spiser mad og is til dessert. Sommerfesten er både afslutningen på dette børnehave år og dermed den sidste fest i børnehaven og samtidig afslutning for de kommende skolebørn.

Skolebørnene viser det dukketeater de med en voksen har øvet sig på og selv digtet.

Det er også denne dag, at alle børn får mappen med alle årets tegninger og malerier med hjem.

5.2.4 Børnehave kultur

Den almene dannelse sker ved, at vi voksne er forbilleder for børnene og tydeligt viser, hvordan vi gør. Der er i børnehaven rammer for, hvordan vi spiser sammen, at vi giver hinanden hånden og ser på hinanden, når vi hilser om morgenen, og når vi siger farvel omeftermiddagen.

Vi spiser først, når vi har sunget. Vi rejser os først fra bordet, når vi har sunget tak for mad. Vi beder om det, vi gerne vil have og takker når vi får det. Vi spiser så vidt muligt med madro.

Der lægges vægt på kvaliteten af sanseindtryk. De mennesker barnet omgives af bør være efterlignelsesværdige og sande i bevægelser, tanker og tale, da denne sandhed nærer barnet.

Barnets æstetiske sans udvides også ved bevidst farve-og materialevalg, udsmykning, smukke lyd-indtryk, at der er ryddet op og alt står på sin plads ved dagens slutning, at børnene ankommer om morgenen til stearinlys, at der opstilles årstidsbestemte stemningsbilleder rundt om i børnehaven.

En vigtig kulturel værdi i børnehaven er, at barnet har god tid til at fordybe sig og lege. Tilstrækkelig med tid, som det selv disponerer over. Alt der sker i børnehaven er med til at danne rammerne om børnene, så det skaber bedst mulige læringsmiljø og stemning for fri udfoldelse. Det er med til at skabe den kultur der bærer det fælles liv i børnehaven.


Natur, udeliv og science

Barnet er ved hjælp af sine sanser i stand til at suge verden til sig og lære den at kende og tage den til sig og begå sig i den. Uden sanserne var der ingen egen oplevelse, erfaring og erkendelse. Vi gør derfor hvad vi kan for at barnets sanser stimuleres.

Et hensyn der er taget ud fra ideen om at barnet er et sansende væsen, er børnehavens indretning og havens udseende. Væggene er laserede med naturmaling og giver et bevægende udtryk og stimulerer øjet. Vi har levende lys på bordet med flammen, der bevæger sig og blomster der dufter. Køkkenet er åbent og duften af mad og bagning som træder én i møde, maden er økologisk og biodynamisk og derved ren sin farve og smag. Haven har krydderurter til madlavning. De mange frugttræer og bærbuskene, hvorfra børnene må plukke, forarbejde og smage.

Det er børnehavens målsætning, at respektere barnets eget forhold til naturen i stedet for KUN at påføre dem de voksnes naturvidenskabelige viden, som også hører sig til på et senere tidspunkt. Vi mener at det er vigtigt at barnets udvikling af fantasi og indlevelse i verden på deres egne præmisser har stor betydning for et børnehavebarn. Den naturvidenskabelige side af naturen kan de snildt tilegne sig hen ad vejen, dens tid kommer naturligt ind i barnets liv.

6.1 Natur, udeliv og science

6.1.1 Først gribe –senere begribe

Børn er af natur nysgerrig og engageret i verden omkring dem. Dette ses tydeligt i den interesse børnene udviser i deres leg med naturlige materialer og omgivelserne. Vi har valgt at legetøjet i højeste grad er af naturmaterialer, i det vi mener, at barnet får en mere autentisk oplevelse af verden. De griber fat i genstande omkring sig, derved får børnene, uden de er sig det bevidst, lagt et fundament for senere bevidst udfoldelse af den naturfaglige begrebsverden.

Barnet oplever verden med sig selv i centrum. Barnet skal erfare alt ved selv at lære omverden og sig selv at kende. Først når det har erfaret hvordan det er at falde i sneen uden vanter på og sneen er kold, våd/tør, let/hård - kan det forbinde det til ordet sne. Forklaringer fra voksne om lovmæssigheder giver ingen mening for barnet førend det har haft håndgribeligt erfaring med forskellige fysiske ting og lovmæssigheder. Derfor er vi i børnehaven opmærksomme på at ledsage børnenes erfaringer med bekræftelse af hvad de oplever.

Det er vigtigt for barnet at det, ud fra sig selv, tilegner sig naturens lovmæssigheder og fænomener, gennem at sanse og opleve dem på egen krop og derved komme frem til en ”barnlig” erkendelse af sammenhængene. Disse ”aha”-oplevelser er meget vigtige for barnet og danner et godt grundlag for senere i skoletiden, at nå frem til en meget mere bevidst erkendelse gennem naturvidenskaben. Det der er vigtigt for børnehavebarnet, er opøvelsen af deres evne til at danne billeder på begreberne i denne verden.

I børnehaven har:

- barnet mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen i alle årstider og udvikle respekt for naturens dyr og planter - opleve de fire elementer

- barnet mulighed for at opleve naturen som kilde til æstetiske oplevelser og at opleve den, som rum.

- barnet mulig for at møde voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for naturen og miljøet

I barnets børnehave tid bliver barnet bekendt med naturforhold i relation til dets omgivelser. Tyngdeloven, geometriske figurer, tidsfornemmelse, kendskab til materialer orden og systematik. Det understøttes når barnet leger og bygger med klodser i forskellige former og størrelser, bygger sandslotte, opbygger et bål af pindebrænde, udforsker og udfordre det tyngdeloven og får efterhånden en fornemmelse for vægt, størrelse og antal og ligheder og forskelligheder i materialer. Barnet for en fornemmelse for størrelse og mængde, når det hjælper til med at lave frugt til alle børnene og dækker bord til alle. Ved den daglige oprydning hvor legetøjet sættes på sin plads på hylden inde eller udenfor giver det barnet oplevelser af systematik og orden.

Børnenes leg understøtter deres kendskab til mange materialer, sand, jord, vand, uld, silke og træ. Og de oplever hvordan materialerne kan forvandles når jord og sand og vand bliver til mudderkager, og når mel og vand og kanel og sirup bliver til pandebrødsdej. Børnene har rig mulighed for at opleve let/tung, varm/kold, glat/ru, tør/våd, lang/kort.

Børnene udforsker med interesse de forskellige små insekter, de møder i haven og på deres vej i skoven, og blomsterne som vokser både i haven og skoven. Børnene møder årets gang på deres krop, som kendetegnes ved årstidens skifte, som sol, varme, blæst, regn, sne og kulde, mørke og lys.

Sanglegen kan give børnene forskellige oplevelser af geometriske forme og berige børnene med oplevelsen af rumlige forhold. Børnene står i en kreds, som kan være rund, oval, aflang og være en lang lige slange eller en slange der bugter sig. Kredsen kan forvandles til en spiral, der kan være et barn i midten, der kan være en mindre cirkel indeni kredsen, der kan være én uden for kredsen, som til en sang om en rytter kommer ridende ind i centrum af kredsen.

Tidsfornemmelsen i børnehaven understøttes ved rytmen i både dag-, uge-og årsforløbet. I den daglige rytme kan barnet forbinde sig med, at efter vi har spist frokost, skal der leges, og vi skal høre eventyr, og derefter skal vi lege. Det er genkendeligt begreber for barnet, og barnet har gennem egne erfaringer med dagsrytmen, opbygget i sig en erfaring af hvilket tidsbegreb, der ligger i en sådan udtalelse –i dag er det turdag/mandag - maledag/tirsdag - havedag/onsdag - eurytmi dag/torsdag - pasta/rødbede dag/fredag. Efterhånden udvikles det til en forståelse af tidsbegreber og til en oplevelse både af ugedagenes navne, og af hvad det vil sige at være en uge.

Årstidsfesternes forberedelser og årstidsfesten, sanglegene og eventyrene bringer også årstidens naturfænomener tæt på børnene. Årstidsfesterne er en selvfølgelighed, og sanglege og eventyr relaterer så vidt muligt også til årstiden.

Naturens gang kan også ses i børnehaven gennem den måde, vi pynter op på, og de små landskaber i vinduer og på årstidsbordet som er i samklang med årstiden.

6.1.2 Jord –vand-ild –luft

Det er noget grundlæggende i Steiner pædagogikken, at børnene bringes i samklang med de fire naturelementer, idet barnet herigennem kommer til en oplevelse af de jordiske forhold. Dette er vigtigt, inden barnet starter på at byde sanserne den fiktive verden som fjernsyn, computer, videospil. Forståelsen af den fysiske verden kommer til barnet, når det får lov til at være i naturen eller får lov til at være omgivet af naturmaterialer.

Børnenes yndede legetøj er de 4 elementer: de graver i jorden, graver damme og kanaler, som fyldes med vand, de bygger slotte, bygger kuglebaner, laver muddermad, sandkager, æblesuppe og grøntsagssuppe, sejler med skibe i vandkanaler og baljer.

Vi har både bål i børnehaven, vi tænder stearinlys på bordene, til eventyr, de store børn øver sig i at tænde lys. Når vi har bål hjælper alle med brænde til bålet og oplever den levende røg og varmen fra bålet, samt det smukke syn, når flammerne danser. Vi ser røgen lade sig bære af vinden. Vi lader os selv bære af vinden. Vi ser til pinsefesten hvordan vores pinsefugle kan flyve, hvordan sæbebobler kan stige til vejrs og falde, vi synger om vinden, ser vindmøllerne dreje rundt og de hvide skyer forvandle sig på himlens blå og puster til mælkebøttens frø, og sender de små mælkebøtte faldskærme flyvende af sted. Alle fire elementer er en naturlig del af livet i vores børnehave og vi sørger for at tydeliggøre det.

6.1.3 Naturen har legetøjet

Vi har et stykke at gå til vores bestemmelsessteder når vi går tur. Vi prioriterer, at børnene kommer ud på gåtur. Det er vigtigt og godt for deres viljesliv at få brugt hele kroppen og får ved bevægelserne også lavet krydskoordinerende bevægelser, samtidig med at de får en masse oplevelser gennem deres sanser.

Vi medbringer ingen former for legetøj, da vi ønsker, at børnene får mulighed for at lege med det, som naturen kan frembringe. Derigennem kan deres fantasi og initiativ udvikles. Vi medbringer dog snitteknive og snor, især på stor-børns turene, og ud fra dette kan vi lave fiskestænger, små træfigurer, smukke snittepinde og lignende.

Vi har sanserne åbne og kigger efter fugle og dyr og spor efter dem på stien og marken. Vi finder blade og blomster og oplever årstiden skifte både i skoven og haven. Vi samler bog, agern, kastanje, blomster og mos, og tager dem med hjem til både årstidshylden og til eventyrbordet.

Børnene har mange æstetiske oplevelser, når vi ser på alt det smukke på vor vej i skoven. Store spindelvæv med dug, rimfrost på græsset, istapper i haven, snekrystallerne, de gyldne blade, der daler ned, skovbunden dækket af anemoner og bækken risle og kodriver der nikker i vinden, en stor grankogle, bregner, en smuk larve, en stor tudse, blødt og fin lysegrønt mos og sollyset der trænger i gennem træernes krone.

Naturens lovmæssigheder får børnene ”ind under huden”, når de graver i jorden, piller den ud af rødderne i et væltet træ og balancerer på grene og stammer, hopper ned i grøfter og arbejder sig op igen, leger med vand i bækken og vandpytter. Gennem de skiftende vejrforhold oplever børnene blæsten, der suser hen over trækronerne, hvirvler bladene op, isner deres kinder både om efteråret og vinter eller køler kroppen behageligt en varm sommerdag.

Vi går tur uanset vejret, således at børnene oplever både regn, tåge, sne og hagl, blæst, sol, himlens forskellige farver osv.

Vi har mange dufte, vi har mange smagsoplevelser, vi har mange røre og føleoplevelser. Vi støtter børnene i, at det skal være dem, der oplever verden. Barnet har den kraft i sig til at være det menneske, det skal være. Vi støtte og sørge for at omverdenen byder på rigeligt til, at børnene selv kan tilegne sig verden og derved læring. Vi skal skabe rammerne for at børnene udvikler sig gennem erfaring.

6.1.4 Legematerialer

Da det er vores mål at fremme barnets legeudvikling, kreativitet og fantasi, er legetøjet så ufærdigt som muligt. Derigennem får barnet mulighed for selv i fantasien at skabe det, som ”mangler”. Dukkerne har kun antydning af øjne og mund, købmandsvarerne er kogler, kastanje og sten osv., sværdet er en pind fra skoven, kapper i flere forskellige farver hænger parat til at kunne være katte, mus, riddere, løver osv. Desuden findes en stor mængde store og små tekstiler, som bruges til at bygge huse, slotte, biler, eventyr osv. med.

Enkeltheden er netop det, der giver mangfoldigheden, og lader barnet være i frihed i processen.

Når vi i en Steinerbørnehave vælger at alt legetøj er lavet af såkaldt ”ægte materialer”, såsom silke, uld og bomuldsstoffer, porcelæn, metal og træ, skyldes det, at vi herigennem ønsker at nære barnets sanser bedst muligt i den tidlige alder. Både mht. berøring, men også mht., at der er overensstemmelse mellem størrelse, vægt og indhold. Så hvis en gryde måler 30 cm. kan det ikke nytte noget, at den kun vejer som en appelsin, fordi den er lavet af plastik.

Under fri leg laver vi som sagt, mad, bål, gøre rent, ordner have, saver brænder, hugger brænde, producerer og reparerer legetøj, forbereder årstidsfester. Disse ting udføres på en måde, så forklaring er unødvendig og børnene kan derved gennem iagttagelse og ”efter gøren” selv erfare og komme til forståelse. Så kan vi jo undres og sludre sammen hyggeligt imens. Hvis ikke børnene er med i ”vores” gøremål, leger de omkring os.


Brorlil & søsterlil

Læreplanen i Brorlil & Søsterlil

2018


Indhold

Indledning. 4

Barnets alsidige og personlige udvikling. 6

1.1 Engagement. 6

1.2 Livsduelighed. 8

1.3 Gåpåmod. 10

1.4 Deltagelseskompetence. 11

1.4.1 Forældresamarbejde. 11

1.4.2 Fødselsdagseventyr. 12

1.4.3 Overgange. 12

1.4.4 Udsatte børn. 13

Sociale Kompetencer. 15

2.1 Deltagelse og medindflydelse. 15

2.2 Empati 16

2.2.1 Positive forventninger: 18

2.2.2 Grænser. 19

2.2.3 Afstand til mobning og drilleri 20

2.2.4 Udsatte børn. 20

2.3 Legens betydning for social læring. 21

Kommunikation og sprog. 23

3.1 Interaktioner. 23

3.1.1 Sprogstimulering. 23

3.2 Sproglige rollemodeller. 24

3.3 Fællesskaber. 26

Krop, sanser og bevægelse. 28

4.1 Krop, Sanser og Bevægelse. 28

4.1.1 Den daglig udendørs leg og lokalets muligheder. 28

4.1.2 Den daglige sangleg. 30

4.1.3 Den ugentlige gåtur. 30

4.1.4 Den ugentlige eurytmi 31

4.1.5 Garderoben. 31

Kultur, æstetik og fællesskab. 32

5.1 Kulturelt indtryk og udtryk. 32

5.1.1 I det æstetiske-sjælelige. 32

5.1.2 Det æstetiske miljø. 33

5.2 Kultur og fællesskab. 33

5.2.1 Eventyr. 33

5.2.2 Sangleg. 34

5.2.3 Årstidsfester. 34

5.2.4 Børnehave kultur. 37

Natur, udeliv og science. 38

6.1 Natur, udeliv og science. 38

6.1.1 Først gribe –senere begribe. 38

6.1.2 Jord –vand-ild –luft. 39

6.1.3 Naturen har legetøjet. 40

6.1.4 Legematerialer. 40


Læreplanen i Brorlil & Søsterlil 2018

Indledning

Rudolf Steiner (1861 - 1925), videnskabsmand og filosof født i Østrig, har givet de grundlæggende impulser til Rudolf Steiner pædagogik eller Waldorf-pædagogik, som det også kaldes særligt i andre lande.

Rudolf Steiner havde et akademisk udgangspunkt i naturvidenskab og erkendelsesteori. Derudover havde han en evne til at fornemme og beskrive oversanselige fænomener, som førte til et virke som åndsforsker. Han udgav ca. 20 bøger og over 6000 foredrag, hvor han beskrev mennesket, naturen og verden, som udover det, som holdt kan undersøges naturvidenskabeligt, også har et åndeligt indhold. Han gav anvisninger til, hvordan andre gennem meditation og skoling kan nå til samme åndsvidenskabelige erkendelser.

I 1907 skitserer Rudolf Steiner for første gang sine tanker om, hvordan barnet skal opdrages ud fra et spirituelt menneskebillede. Dette menneskebillede beskriver mennesket som en fysisk eksistens, der er en materiel manifestation af nogle åndelige kvaliteter, som virker skabende ind i det fysiske, og kun kan erkendes eller skues åndeligt. Rudolf Steiner beskriver, at der i alle mennesker er noget individuelt åndeligt, som har en eksistens gennem flere liv (reinkarnation). Og at hvert menneske har en overordnet udviklingsvej (karma), som virker som en rød tråd gennem hele livet. Dette spirituelle menneskebillede danner udgangspunkt for Rudolf Steiners pædagogik.

Rudolf Steiners tanker er blevet grebet af forældre og af praktikere, som har forsøgt sig med at udfolde pædagogikken i en hverdag med mange små-børn. Gennem denne praksis er der opstået en pædagogisk tradition og faglighed, som ligger til grund for uddannelse af Rudolf Steiner pædagoger og for hverdagen i et Rudolf Steiner dagtilbud som børnehave, vuggestue, dagpleje og børnehus. Denne pædagogik er grundlaget for vores børnehave.

Vi er af den holdning, at barnet har brug for at være i et stimulerende miljø, formet af indsigtsfulde voksne mennesker, der bestræber sig på at være værdifulde og tydelige forbilleder. Derfor tilstræber vi at forme dagtilbuddets pædagogiske praksis på en sådan måde, at barnet oplever at blive inviteret ind i et anerkendende og omsorgsfuldt miljø, fyldt med impulser til udvikling og læring. Det skal kalde på barnets lyst til at udforske bevægelse på alle niveauer, til at afprøve og udvikle sit sprog, og til at lære sig at skabe indre billeder og forestillinger.

Vi lægger vægt på, at barnet er i en dannelsesproces, som vi skal have respekt for, når vi skaber rammerne omkring det. Barnet vil og kan selv række ud efter verden. Det lærer gennem sine sanser, hvor det smager, lugter, lytter, mærker og føler på sine omgivelser, og får derved en inderlig erfaring med alt omkring sig. Barnet øver sig i alle vågne timer på at lære at mestre bevægelse, sprog og tænkning, som danner grundlag for al senere læring.

Vi arbejder hen mod dette mål ved at være en ”gøre –børnehave” eller en ”oplevelses–børnehave”.

Vi gør tingene med børnene. Vi hjælper med begrebsdannelse hos barnet ved at sætte barnet i situationer, hvor det har mulighed for selv at danne begreber.

Et eksempel kunne være begrebet ”mad” eller ”hvor kommer maden fra”. Det bliver synliggjort for barnet ved, at der dagligt bliver lavet mad i børnehaven, hvor alle, som ønsker det, kan deltage eller i hvert tilfælde opleve, hvordan maden laves. Desuden tager vi på bondegård en gang om året. Vi høster korn på marken ved børnehaven, og hjemme i børnehaven bearbejder vi kornet lige indtil vi har et smukt høstbrød på bordet. På denne måde dannes grundlag for rigtig mange begreber.

Hjemme i børnehaven suppleres oplevelserne yderligere med sanglege, fingerlege, eventyr og andre aktiviteter. Desuden tager vi ud til samme bondegård hvert år og oplever det ”samme”. Nu er alle blot blevet et´ år ældre og har fået en større bevidsthed, som gør at begreberne udvides.

Det der er vigtigt for os er, at oplevelser omkring fænomener skal erfares af barnet selv, før der kan dannes begreber. Vi "over-fodrer" ikke udelukkende barnet med forstandsmæssig tale, men hjælper barnet frem til selv at danne begreber ved at vise dem verden. Vores opgave er, at være dem der skaber rammerne og mulighederne for at barnet kan opleve verden –mærke den gennem sine sanser –altså at ”gøre verdenen” og derigennem danne egne begreber.

Når barnet oplever verden og dens lovmæssigheder ud fra sig selv, lærer barnet også sig selv at kende og kan blive et mere helstøbt menneske. Barnet har nøjagtigt ligesom planten, en indbygget plan som det udvikler sig ud fra. Vi skal sørge for at vande, gøde sparsomt, lade solen skinne og sørge for at jorden den vokser i har den rette beskaffenhed.

Skaber vi et godt læringsmiljø omkring barnet giver vi barnet muligheden for at udvikle, udforske og erfare sig selv og andre, trods vores mange forskelligheder. Ved at skabe et solidt læringsmiljø kan vi understøtte barnets udvikling af engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Læringsmiljøet skal være rammerne der gør at alle børn trives i sociale fællesskaber og er deltagende, så de kan videreudvikle empati såvel som gode relationer. Det skal støtte op under følelsen af fællesskab, hvor vores forskelligheder kan blive vores fælles force, frem for stopklods. Det pædagogiske læringsmiljø skal give børnene mulighed for at udvikle sproget, så børnene kan udtrykke sig selv og forstå sig selv, for kun sådan kan forståelsen af andre og verden udvikles. Alle børn skal opnå erfaringer med at kommunikere deres tanker, behov og ideer. Læringsmiljøet skal give muligheder for at alle børn oplever glæden ved deres krops mange muligheder og begejstringen ved bevægelse. De skal opnå fortrolighed med deres krop, så de kan lærer dens signaler, at kende. De skal kunne udfordre og eksperimentere, for at mærke kroppens muligheder og begrænsninger. Alle børn skal kunne indgå ligeværdigt i alskens former for fællesskaber, hvor de skal få øjnene op for egne såvel som andres kulturelle baggrunde, traditioner, normer og værdier. Læringsmiljøet skal give barnet mulighed for at opleve forskellige former for kulturelle oplevelser, både som tilskuer og som deltagende. Herigennem skal deres fantasi, kreativitet og nysgerrighed vækkes, som skal danne erfaringsgrundlag for at kunne anvende forskellige materialer og redskaber. Og til sidst skal læringsmiljøet skabe muligheder for at børnene danner sig konkrete erfaringer med naturen, så deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen og dens mange livsformer, bliver stimuleret.

Alt dette skal det pædagogiske miljø understøtte, alt dette er med til at skabe en god og sund barndom. Dette er vores holdning, vores opgave og vores ønske som dagstilbud.

De seks læreplanstemaer; 'Alsidig personlig udvikling - Social udvikling - Kommunikation og sprog - Krop, sanser og bevægelse - Kultur, æstetik og fællesskab - Natur, udeliv og science' er temaer som på en naturlige måde indgår i vores pædagogik, som vi her vil beskrive.

Barnets alsidige og personlige udvikling

Barnets alsidige og personlige udvikling støttes og styrkes ved at der tages udgangspunkt i hvert enkelt individ og dets forudsætninger. Barnet skal opleve sig som forstået, set og accepteret af sin omverden og samtidig opmuntres til stadig udvikling gennem ægte interesse, engagement og kærlighed. Barnet skal opleve sig som noget ganske særligt som er vigtigt for helheden. At være en del af en helhed, er også at kunne integrerer sig i sammenhænge og stadig bevarer sin integritet. Omsorg og tryghed er nødvendigt for at barnet i sin egen takt, kan begynde at udforske omverden. Når den basale tryghed er opnået, kan barnet gennem sin nysgerrighed begynde at vise interesse for de andre børn og voksne og derved voksne ind i børnehavens store børnegruppe.

1.1 Engagement

Et vigtigt aspekt i Rudolf Steiners impuls er opfattelsen af, at barnet er født med en indre kerne. Den voksne, som arbejder pædagogisk ud fra den impuls, forholder sig til barnet ud fra den forståelse. Den indre kerne skal næres så barnet udvikler sig til et unikt menneske, der kender og tror på sig selv og sin mulighed fora at virke i verden alene og i fællesskab med andre.

I Rudolf Steiner pædagogikken ser vi det lille barn som stærkt sansende, nysgerrigt og fantasifuldt. Ethvert barn skal behandles som et unikt individ, der udvikler sig i sit eget tempo, således at barnets individuelle indre folder sig ud gennem opvæksten.

Før barnet kan begynde at lære, skal det opleve nærvær og kontakt med voksne, som det har tillid til. Barnet har brug for at mærke de voksnes interesse og at de voksne lytter og indlever sig i dets behov. Når barnet har fået en tilknytning til de voksne og kan finde ro inde i sig selv, er det klar til at deltage i et fællesskab og lære nyt. Den tilknytning kan skabes, når pædagogerne er til stede som autentiske, tydelige voksne, der er parate til at bruge, udtrykke og udvikle sig selv.

Pædagogikken bygger på den iagttagelse, at barnet frem til 7-årsalderen lærer gennem efterligning. De voksnes opgave er derfor at være efterlignelsesværdige i alt, hvad de gør. Voksne skal tilstræbe at være autentiske og engagerede, ikke blot i kontakten til børnene, men også i deres forhold til ting og handlinger.

Vores pædagogiske retning har en forståelse af barnet som værende et rytmisk, sansende og efterlignende væsen. Alt hvad barnet lærer i livet udspringer af påvirkninger som møder disse forhold. I vores hverdag er disse 3 forhold inddraget og giver barnet udviklingsmuligheder ud fra rytme, sansning og efterligning.

Livet i vores børnehave er stykket sammen på en måde hvorpå barnet selv, ved egen oplevelse og egen evne og med sin frihed som menneske, kan indlære og lære at blive et helstøbt menneske, der er i stand til at være sig selv og tage vare på sig selv og andre.

Det udtrykkes smukt med Rudolf Steiners egne ord og er et ideal vi arbejder med som voksne:

"Al opdragelse er selvopdragelse, og vi er som lærere og pædagoger kun omgivelse for barnet, som opdrager sig selv. Vi skal skabe de bedste rammer for barnet, således at det med vores hjælp opdrager sig selv, som det må opdrages ud fra sin egen skæbne."

Rudolf Steiner, d. 20.4.1923, GA 306

Det betyder, at vi som voksne bestræber os på - hele tiden - at have det ideal for øje, at skabe gunstige rammer for barnet, at være rollemodel. Vi arbejder med overbevisningen om at barnet lærer gennem efterligning eller mimisk gentagelse af sine omgivelser og nære relationer. Omverdenens handlingsmåder, stemninger og bevægelser bliver en del af barnet. Derfor er omgangstonen mellem voksne, mellem børnene og mellem de voksne og børnene meget vigtig og noget man bevidstgør sig om. Vi taler mildt og blidt til hinanden, vi skælder ikke ud og irettesætter, men giver børnene et bedre alternativ at rette sig efter. Vi agerer forbilleder for børnene, så alt fra vores toneleje til vores bevægelser til vores handlinger er gennemsyret af autenticitet og kærlighed. Vi kan ikke virke ind på nogen, hvis vi ikke er oprigtige.

I børnehave får barnet derfor mulighed for at efterligne de voksne, som udfører almindelige daglige gøremål med nærvær. Barnet sanser også de voksnes indre liv, såvel som de ydre handlinger. Derfor bestræber vi os på at være livsglade, engagerede og harmoniske mennesker - efterlignelsesværdige forbilleder.

Igennem vi voksnes engagement og interesse kan børnenes motivation vækkes. Det kan ske gennem det at opleve en interessant og livsbekræftende beskæftigelse hos den voksne, som når vi syer, ordner have, river og snitter. Det er vigtigt for de voksne at tænke på, hvordan vi kan nære børnenes fantasi, fordybelse og motivation gennem vores eget engagement og begejstring.

Børnene har mulighed for at deltage i og efterligne mange forskellige praktiske gøremål, som inspirerer dem til leg.

Der er årstidsbestemte gøremål, andre gøremål hører den ugentlige eller daglige rytme til.

Som fx:

Der skrælles torsdag rødbeder til fredagens måltid. Børnene hjælper livsglade og engageret med. De smager lidt på råvarerne og bemærker at det smager anderledes end når det er blevet til 'rødbedesovs'. De ser at rødbederne kan farve og morer sig gevaldigt samme med børnehavekammeraterne og de voksne over hvad sådan en rød farve kan ("Av, av, av jeg bløder! Se selv!" udbrydes der med perlende latter og julelys i øjnene, til alles morskab).

Vi voksne er lydhøre overfor, hvad der lige den dag kan gøre aktiviteten til noget for de enkelte børn, børnene vil nogle dage gerne lave deres egen mad med rødbedeskrællerne. De kan lave rød saftevand, eller deres egen rødbedesovs. Har vi bål kan de få lov til at koge det over en rist, eller parallelt med hvad de voksne koger over bålet. Det bliver hurtigt et projekt som flere børn kan gå op i med liv og sjæl. For før man kan lave bål skal der saves brænde, og før det brænde kan laves til et bål skal der pindebrænde, osv. Denne deltagelse giver børnene en følelse af at have bidraget til alles velbefindende denne dag. Og alle smager på maden med glæde og god appetit. Og når fredagen kommer nydes den "ægte" rødbedesovs endnu mere.

Det hele er ned i børnehøjde, og der er redskaber til børnene, så de kan være med til at vaske, børste, skrælle, snitte, skure, skrubbe, save osv. De kan også være med til at rydde op, feje, rive, hente brænde, trøste, hente plaster og tryllecreme og hjælpe hinanden med inde-sko og tage huer på, dække bord, hente vasketøj osv.

Inddragelsen i virkeligheden er tilstede og er godt for børnene, hvor igennem selvværd, selvtillid, hjælpsomhed, kunne noget, ansvarsfølelse og medfølelse udvikles. Børn vil gerne gøre noget og dette behov næres gennem inddragelse.

Behovet for at blive værdsat bliver også mødt i sanglegen og i eventyrspillene, hvor børnene spiller små roller I sanglegen – hver dag hilses hvert barn ved navn i sanglegskredsen og de som ikke er tilstede sendes en tanke:

"En tanke vi dem sender,

Kom tilbage inden længe".

Det viser børnene, at de er med i børnehavens liv også, når de ikke er til stede. De er vigtige.

Børnenes fantasi og kreativitet stimuleres gennem eventyrene og dukkespillene - som vises med stå-dukker og fortælles mindst en uge ad gangen - gennem alle sanglege, fingerlege og rim - gennem legetøjet, som er enkelt og appellerer til fantasilege. En pind, som barnet finder i skoven bliver til en le, en harve, en stok alt efter barnets fantasi. Børnene hører disse eventyr, som inspirerer dem til at forvandle det hørte til leg, som når de leger drager i huler og der sad to katte på et bord og alle mulige brudstykker af sange og fortællinger sættes sammen på nye måder. Det skaber leg på tværs af alder, køn og race. Som når børnene kommer på at der skal leges De Tre Bukkebruse. Der er brug for en Lillebukkebruse, den Mellemstebukkebruse, Den storebukkebruse og trolden. Her skabes der virkelig fællesskab på tværs af forskelligheder og de gør brug af det - de ser fordelene ved at ikke alle er ens. En lille 3 års pige er måske bedre til at være den Lillebukkebruse, frem for en stor seksårs dreng. Og selvom hun måske ikke helt ved hvad hun skal gøre eller sige, så er den Storebukkebruse der jo til at hjælpe.

At vi sidder blandet ved bordene - store og små, drenge og piger - gør at de store også påtager sig et medansvar for at lære de små hvordan vi gør her i børnehaven - forudsat at den voksne er evigt efterlignelsesværdig. Børnene bliver medbærere af den fælles børnehavekultur og børnene føler sig vigtige og dygtige og uundværlige. Tænk at de nu er så store at de kan lære noget videre til de som ikke kan det endnu.

Ved at vi er en lille børnehavegruppe formår vi at se alle børn. Hvilket gør at vi løbende kan vurdere om der er behov for ekstra indsats og om barnet udvikler sig som forventet. Gør det ikke dette, tages emnet op på personalemødet, hvor barnet tales igennem. Dette kan gøres ved hjælp af at lave en nedskreven børneiagttagelse henover en periode, eller ved personalemødet. Dernæst vurderes det om der er behov for et PPR samarbejde omkring barnet eller om det er en opgave børnehavens pædagoger kan løse. Oftest bliver der skabt særlige tiltag omkring det enkelte barn fra pædagogernes side. Såsom at vi inddeler børnene i mindre grupper for at kunne målrette og øge muligheden for nærvær og fordybelse, samt at der også er muligheden for at målrette vores sanglegs- og eventyrtemaer efter barnets vanskeligheder. Allerede skærpelsen af fordybelsesmulighederne afhjælper mange børn.

1.2 Livsduelighed

Alsidig personlig udvikling opnås blandt andet ved at:

- at børnene oplever, at de er betydningsfulde og værdsatte deltager og med-skaber i det sociale og kulturelle fællesskab, som børnehaven er.

- at der er alsidige muligheder for at børnene kan være aktivt med, ligesom de også kan tage egne selvstændige initiativer og udfolde sig, og gøre sig vigtige sociale og kulturelle erfaringer

- at børnenes fantasi- og kreativitet udvikles, og at børnene får ro til at fordybe sig og lege

For at styrke barnets skal der skabes en tryg og meningsfuld hverdag for barnet.

For at udfordre barnets potentialer og begrænsninger kræver det et personale der anerkendende involverer sig i barnets interesser.

For at barnet opnår erfaring med at håndtere en bred variation af følelser, skal der omkring barnet være rammer der vækker nysgerrighed hos barnet.

For at barnet kan indgå i forskelligartede relationer med andre børn og voksne, skal der inspireres til både fri leg og planlagte aktiviteter.

Alfa omega er et godt børnemiljø.

Når barnet føler sig tryg, vil det åbne sig for nye indtryk og have lyst til at lege og lære. Et sundt og stimulerende læringsmiljø er karakteriseret ved, at barnet oplever nærvær, ro og sjælelig varme, glæde, begejstring og humor.

Barnet har brug for en overskuelig hverdag, som det kan orientere sig i. I et Rudolf Steiner dagtilbud som vores, er hele dagen formet i en fast rytme, som veksler mellem voksenstyrede fælles aktiviteter og fri leg. Ugen forløber i en struktur, som gør dagene genkendelige for børnene. Årstiderne markeres med bestemte aktiviteter, pynt, farver og fester. Meningen med strukturen er at give barnet mulighed for at opleve verden omkring sig som genkendelig og meningsfuld.

Barnet lærer gennem alt, hvad det møder, derfor skaber vi omgivelser og handlinger omkring barnet, som understøtter dets sanselige, kognitive, emotionelle og sociale udvikling:

Barnet stimuleres sanseligt og kognitivt ved at være i omgivelser, der er harmoniske og ved at møde materialer af god kvalitet, typisk naturmaterialer, som dufter, smager og føles forskelligt. I fælles aktiviteter som eventyrfortælling og sangleg stimuleres barnets forestillingsevne og indre billeddannelse. Arbejdet frem til årstidsfester giver barnet sanselige erfaringer med og begreber for fx ”høst”, når det er med til at høste korn, kværne mel, bage brød eller kerne smør, som på festdagen indtages i fællesskab. De fysiske aktiviteter understøttes af sange, rim og remser, som giver ord og begreber på fx ”høst”. Sammenhængen mellem fysiske aktiviteter, fortælling og udtryksformer som fx tegning og maling gør, at barnet danner begreber ud fra de sanselige oplevelser og indre billeder.

Barnet stimuleres emotionelt ved at lege med andre børn og ved samvær med pædagogerne. Det får mulighed for at udvikle empati og medfølelse, når det oplever, hvordan alle hjælper hinanden, venter på hinanden og accepterer hinandens forskelligheder. Barnets tætte relationer til pædagogerne udvikles og plejes gennem fælles aktiviteter som det fælles måltid og den daglige fortælling, og gennem mere individuel kontakt fx i garderoben, ved madlavning, på gåture og når det lille barn skal have omsorg og pleje.

Endelig stimuleres barnet socialt gennem fællesskabet med de andre børn såvel i voksenstyrede aktiviteter som i fælles leg.

Legen er barndommens sprog. Den fantasifulde leg skabes ud fra det, der er for hånden i kombination med oplevelser, barnet har haft. I legen lever barnet det, som det møder omkring sig ved at efterligne og afprøve.

Jo simplere barnets legetøj er, jo bedre kan det udvikle sin fantasi; dukken skal både kunne være glad og ked af det, klodserne skal både kunne bruges til at bygge et slot og gøre det ud for tilskuere omkring en racerbane. I legen øver barnet sig hele tiden. Og i legen bearbejder barnet sine oplevelser og erfarer, at det er muligt at bruge sin fantasi til sammen andre børn at skabe et fælles univers, hvis rammer alle må indordne sig under og bidrage til. I den frie leg kan børnene lege alene eller med hinanden. Det vigtige er, at fantasien udfoldes og roller og begreber prøves af. Det bidrager til at skabe en social fleksibilitet i barnets indre. Den frie leg danner derfor udgangspunkt for barnets individuelle, sociale og demokratiske dannelse.

Vi lægger vægt på, at der er god tid til at lege, og at alle leger på mange måder. I dagtilbuddet skal der være plads til hurtigt løb, stille madlavningsleg i sandkassen, koncentreret opbygning af hule, omsorgsfuld pleje af dukken, voldsom kamp mod dragen osv. Vi opfordrer og inspirerer børnene til at lege med forskellige børn og at prøve forskellige roller i legene. Mens børnene leger, er pædagogerne optaget af hverdagens gøremål. De laver noget, der skal bruges i dagtilbuddet, og som børnene kan efterligne i leg eller deltage i som fx madlavning, ordne vasketøj, lave bål eller reparere legetøj. Samtidig er pædagogerne til stede og kan understøtte, gribe ind eller stimulere, når det er relevant.

Pædagogernes praktiske og fælles pædagogiske aktiviteter, fx ture i naturen, oprydning og historiefortælling bidrager til, at børnene får et fælles udgangspunkt, som de kan spejle og forvandle i legen. Det gør det lettere for dem at finde sammen om fælles leg.

Moralsk dannelse sker i den daglige omgang med hinanden. Vi forventer, at alle behandler hinanden og tingene omkring os respektfuldt. Vi viser børnene, at der findes værdier, som det er værd at værne om. Børnene hører hver dag fortællinger, som inspirerer til at forstå verdens mangfoldighed og viser veje til at handle i livet. Børnene udrustes således til de mange sociale positioner der er at møde i livet.

1.3 Gåpåmod

Social dannelse sker gennem vores samværskultur, hvor alle deltager i og har betydning for fællesskabet. I garderoben og ved måltider lærer børnene at tage hensyn og vente på hinanden. I daglige sanglege lærer barnet både at være i centrum, og at lade andre være midtpunkt. I børnenes frie leg oplever de at skabe i fællesskab, og at der i fællesskabet er plads til den enkelte. Gennem venskaber og konflikter lærer børnene sig selv og de andre at kende, og at sætte grænser og samarbejde.

I Rudolf Steiner pædagogikken lægger vi vægt på, at barnet lærer at være i verden som sig selv. Det lærer barnet først og fremmest gennem leg og ved at blive mødt af tydelige, nære og omsorgsfulde pædagoger, som det kan efterligne. Derfor skal pædagogen være et forbillede i alt, hvad han eller hun gør fra modtagelsen af forælder og barn om morgenen til oprydning på legepladsen før lukketid.

Barnet vil gennem sin tid i dagtilbuddet lære at blive selvhjulpen ved fx af- og påklædning. Det vil lære sin krop at kende og udvikle sin grov- og finmotorik gennem alle dagens aktiviteter. I dagtilbuddet ønsker vi at bruge omgivelserne; ved at løbe i sand, klatre i træer, grave huller, save brænde, lytte til fuglene, undersøge dyrespor osv. skærpes børnenes opmærksomhed og motorik.

Forudsætningen for at det unge og voksne menneske kan tænke og agere kreativt og innovativt er, at det som barn stimuleres til at udvikle en rig indre billedverden. I en verden, hvor billedmedier fylder meget, møder barnet konstant færdige ydre billeder, som ikke stimulerer dets egen indre billeddannende aktivitet. Vi forsøger, særligt gennem fortælling og eventyr, at vise arketypiske kvaliteter, som kan inspirere børnene til at bruge deres fantasi og danne deres egne billeder. Tænke innovativt og have gåpåmod. Ligesom børnene, uanset køn, deltager på lige fod i alle aktiviteter, og alle prøver rollerne som prinsesse, ridder eller heks - i fx vores sanglege.

Vi søger at udvikle barnets følelsesliv ved at understøtte det i at lytte til og udtrykke sig selv. Barnet udvikler sit sprog gennem samtale og fortælling, fri leg, sange, rim og remser. Barnet udvikler sine fysiske kompetencer gennem daglige gøremål som at tegne og male, feje, skrælle gulerødder, slæbe brænde. Op til årstidsfesterne deltager barnet i forberedelserne, hvor der fx til påskefesten skal syes kyllinger, og til lanternefesten skal laves lygter til levende lys. Barnet lærer ved at prøve, fejle og prøve igen, indtil det lykkes. Pædagogen skal støtte barnet i at komme igennem processen, såvel ved at lære det håndværket som ved at træne tålmodighed, ihærdighed og fordybelse.

1.4 Deltagelseskompetence

Det er eksistentielt vigtigt, at barnet føler sig som en del af et fællesskab. Fra fødslen sker tilknytningen til forældrene og den nære familie. Når barnet begynder i dagtilbud, skal det føle sig som en del af fællesskabet dér. Basis herfor er, at barnet føler tryghed ved pædagogerne og at det føler sig set og anerkendt, som den det er.

Børnenes fællesskab udvikles gennem leg, fælles aktiviteter og en oplevelse af at være i og bidrage til fællesskabet. I legen lærer børnene deres egne grænser og behov at kende, de afprøver forskellige roller og lærer af hinanden. Igennem aktiviteter som sangleg, dukketeater og årstidsfester får børnene en fælles fortælling, som bidrager til oplevelsen af at være del af fællesskabet. Gennem disse aktiviteter lærer børnene desuden, som gruppe, at vente, at lytte til- og lade sig inspirere af- hinanden og pædagogerne. Alle hverdagens gentagne aktiviteter som måltider, af- og påklædning og ture ud af huset er med til at styrke oplevelsen af at være en gruppe, der venter på og tager hensyn til hinanden.

Pædagogens opgave er at sikre, at alle børn er en del af fællesskabet og at være opmærksom på, at det er muligt at tage del på forskellige måder. Der vil i mange børnegrupper være børn med særlige udfordringer og behov, det kan styrke de andre børns kompetencer i forhold til at rumme forskellighed.

De daglige strukturerede fælles aktiviteter i Rudolf Steiner dagtilbuddet gør det naturligt, at alle deltager i og bidrager til fællesskabet. Det betyder, at det barn, der har svært ved at deltage i fx en maleaktivitet eller fælles gåtur, vil blive hjulpet til at komme ind i fællesskabet. Jo ældre barnet er, jo større forventninger kan pædagogerne have til, at barnet kan mærke og forholde sig til egne og andres behov og til, at det kan bidrage til fællesskabet.

1.4.1 Forældresamarbejde

I et Rudolf Steiner dagtilbud tilstræber vi, at barnet oplever, at der er sammenhæng mellem familien hjemme og fællesskabet i dagtilbuddet. Barnet skal opleve, at de voksne gensidigt respekterer og viser imødekommenhed i forhold til hinanden.

I Brorlil & Søsterlil bidrager forældre til at vedligeholde hus og have på arbejdsdage, ligesom de – hvis rammerne tillader det – inviteres med til årstidsfester. Her møder forældrene ikke blot pædagogerne, men også hinanden og dagtilbuddets øvrige børn, så de kommer tættere på de mennesker og oplevelser, der er vigtige i deres barns hverdag. Sådanne arrangementer bidrager til at barnet oplever sammenhæng mellem familie og dagtilbud, og at forældrene føler medansvar for dagtilbuddet.

Forældresamarbejdet sker også i forældrebestyrelsen, på forældremøder og ved individuelle samtaler. Pædagogikken i et Rudolf Steiner dagtilbud bygger på dagtilbuddets pædagogiske grundlag og læreplan, og pædagogerne er åbne for at orientere om pædagogikken og drøfte den pædagogiske praksis.

I samtaler mellem forældre og pædagoger ved barnets optagelse og ved møder om barnets trivsel og udvikling, sker en vigtig udveksling af erfaringer omkring barnet. Pædagogerne søger indsigt i og forståelse for barnets hjemlige forhold for at kunne hjælpe barnet og rådgive forældrene. Gennem samtale kan opnås større forståelse for barnets og fællesskabets behov. En tillidsfuld udveksling mellem forældre og pædagoger er en forudsætning for, at de sammen kan skabe en tryg ramme omkring barnets liv i dagtilbuddet og hjemme. Dette samarbejde er særligt vigtigt i perioder, hvor barnet af den ene eller anden grund er udsat og har brug for særlig omsorg.

1.4.2 Fødselsdagseventyr

At holde fødselsdag er noget ganske særligt, både for fødselaren, men også for resten af gruppen. Den dag ved barnet at flagstangen med flaget i haven, ” står der for mig”. De andre børn ved det også. For inde i barnets kurv i garderoben er også et flag.

Selve fødselsdagen begynder ca. kl.9.00 hvor vi i rundkreds på gulvet spiser lidt formiddags mad og i vores midte er et silketørklæde formet smukt på gulvet med et flag. Her sniksnakker vi lidt om fødselaren og fødselsdagen. Ved maden er der dækket op med flag, fødselsdagslysestage og perlemors kop med underskål foran barnet.

Efterfølgende til eventyrstunden sker det helt unikke. Et bord blevet pyntet med lys, blomster og krystaller og en gave gemt under lige så mange silketørklæder, som barnet fylder år. Der er blevet lavet en guldkrone parat, Fødselsdagskappen og den særlige fødselsdagsstol er der også. Der vælges to væbnere, som skal være barnets hjælpere. Disse to får også kapper på. Der er mange små traditioner omkring fødselsdagen, men det skal nævnes, at der bliver fortalt et særligt fødselsdagseventyr, som handler om barnets liv fra det endnu var inde i himlen med sin skytsengel. Om hvordan dets far gav det til dets moder som bærer det under sit hjerte i mange dage og mange nætter. Om hvordan det netop for måske 5 år siden lå i den fine vugge, og mor og far stod rundt om og var så glade, og hvordan det voksede op. Til sidst tændes et lys, som vandrer fra hånd til hånd i børnegruppen som sidder i en halvcirkel på gulvet, mens vi synger for barnet. Nu får barnet lov til at løfte alle silkeslørene og finde sin fødselsdagsgave. Det kan være en syet filt dværg, en uldengel eller en perlemorskop med underskpl - alt efter hvor gammel man bliver. Så er det tid til fødselsdagsdessert. Der uddeles ikke slik, is og kage til fødselsdage i børnehaven. Så længe det er sukkerfrit kan forældrene være lige så kreative de ønsker.

Forældrene deltager i fødselsdagen, når barnet fylder 4-5 og 6 år.

1.4.3 Overgange

Når et barn begynder en hverdag i et Rudolf Steiner dagtilbud vil der typisk være en samtale med forældrene og pædagogerne, som skal passe barnet. Her fortæller forældrene om deres barn, og der laves praktiske aftaler om, hvordan den første tid forløber, indtil barnet kan være alene i dagtilbud. Der vil almindeligvis også have været en optagelsessamtale, hvor forældrene er blevet orienteret om pædagogikken og om samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. Sådan er det også i Brorlil & Søsterlil.

I barnets første tid arbejder de voksne med at skabe en relation til barnet, så det føler sig trygt og velkommen det nye sted. Målet er, at forældrene trygt kan overdrage ansvaret for deres barn til pædagogerne.

Skiftet fra dagtilbud til skole er en stor overgang for barnet og for familien. Pædagogikken i et Rudolf Steiner dagtilbud er med at gøre børnene klar til at modtage undervisning og færdes i det større miljø skolen udgør. Et barn, som kommer fra et Rudolf Steiner dagtilbud vil almindeligvis være god til at lytte, kunne indgå i fællesskaber, være selvhjulpen, nysgerrig, hjælpsom og god til at koncentrere sig.

Det sidste år før skolestart er der særlig opmærksomhed på at følge barnets udvikling mod at være klar til at forlade den trygge ramme i børnehaven og begynde en ny fase af sit liv i skolen. Det gælder særligt i forhold til, om barnet er modnet følelsesmæssigt til at kunne stå alene uden voksenstøtte i en større gruppe børn, og at det har ro nok til at være stille i længere tid og samle sig om fx at modtage en besked.

Pædagogernes iagttagelse af barnet og tilrettelæggelse af barnets læringsmiljø vil have fokus på, at det udvikler en tilstrækkelig modenhed til at kunne begynde i skole. Der er meget forskellig praksis mht. at sikre en god overgang fra børnehave til skoleliv, eftersom børn fra Rudolf Steiner dagtilbud kommer i skole mange forskellige steder og ikke udelukkende Steiner skole. Dog sender vi qua vores beliggenhed en del børn til Kristofferskolen (Steiner skole).

1.4.4 Udsatte børn

Børn kan være fysisk, følelsesmæssigt og socialt udsatte. Nogle børn har et handicap, andre mangler omsorg og stimulation eller ro og overskuelighed. Alle børn børn har brug tydelige voksne, som tør vise vejen og skabe rammer omkring barnets dagligdag.

En forudsætning for at få øje på det udsatte barn er, at pædagogen hver dag ser og forholder sig individuelt til hvert enkelt barn. I Brorlil & Søsterlil bliver børn og forældre hver morgen mødt af en pædagog, som tager imod og siger velkommen til en ny dag. I dette møde søger pædagogen at fornemme barnets tilstand, og så bruge den fornemmelse til at støtte barnet i løbet af dagen.

Gennem de daglige aktiviteter kan pædagogerne iagttage, hvornår og hvordan det enkelte barn er udfordret og tilgodese barnets behov ved at tilpasse dagens aktiviteter. Måske har det udsatte barn behov for at sidde ved siden af en voksen ved måltidet eller brug for at blive ledt ind i legen med en voksens hjælp.

Barnets leg afspejler det, som har gjort indtryk og lever i barnets følelsesliv. Derfor kan pædagogen ved at iagttage barnets leg se, hvad det er optaget af, og om det er fastlåst i noget, som det skal have hjælp til at forløse. Fx kan det meget urolige barn inviteres med til at stable brænde eller lave bål, mens det utrygge barn kan støttes ved, at pædagogerne skaber overskuelige rammer med en-til-en kontakt, fx omkring borddækning, hvor barnet i begyndelsen hjælper en voksen og senere kan dække bord med et andet barn.

Det er vigtigt at pleje tilknytningen mellem det udsatte barn og en voksen, som det særligt holder af. Det skaber grundlag for, at barnet senere kan åbne sig mod flere relationer. Ligeledes er samarbejde med forældre særligt vigtigt, når det udsatte barns udvikling skal understøttes. Derfor søger vi at inddrage dem og lytte til deres erfaringer og ideer i forhold til barnets vanskeligheder.

På personalemøder, hvor vi evaluerer vores pædagogiske praksis, inddrager vi både pædagogers og forældres observationer af barnet. Er der tale om mere vedvarende problemer, så vil fagpersoner såsom psykologer, sprogkonsulenter eller andre, fx antroposofiske læger og terapeuter blive involveret.


Sociale Kompetencer

For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet føler sig veltilpas. Det at vove noget nyt forudsætter at barnet befinder sig i et ”rum”, hvor det har tillid til sig selv og de voksne. Det er de voksne som er tillids- og trygheds skabende i børnehaven. For at skabe en atmosfære, hvor børnene føler sig sikre, må der være en stemning af gensidig tillid og tryghed, både i voksengruppen og børnegruppen. Sikkerhed skal forstås rent fysisk både indenfor og udenfor i børnehaven, men også at der er synlig voksne, en ordentlig omgangstone og at konflikter løses efterlignelsesværdigt, dvs. at måden hvorpå konflikterne løses, er afgørende for om man føler sig tryg eller ej, både for de voksne og dermed også for børnene.

2.1 Deltagelse og medindflydelse

Hvert barn bliver betragtet og behandlet som et individuelt og selvstændigt væsen med eget temperament, egen livshistorie og egne behov, egen skæbne. Med dette grundmateriale møder barnet de andre børn og voksne.

- Igennem den frie leg

- Igennem deltagelse i sanglegen

- Igennem spisesituationerne

- I garderoben, lærer børnene at omgås hinanden, tage hensyn til hinanden, hjælpe hinanden, være omsorgsfulde og at samarbejde

De får mulighed for at lære sig en positiv omgang med andre, og at finde sig selv i aktiviteterne.

Den vekslen mellem planlagte fælles aktiviteter og den selvstændige leg i børnehaven og den ansvarlige deltagelse i meningsfulde daglige gøremål, er med til at børnene udvikler sig til selvstændige, selvhjulpne mennesker, som har en sund selvfølelse og som kan indgå i sociale sammenhænge.

Denne daglige vekslen mellem fælles aktiviteter, hvor alle er med og indordner sig i det fælles gøremål og den individuelle leg på egne præmisser, er en god måde at veksle mellem at være sig selv og os - og være det indadvendte og det udadvendte.

Sanglegen er en god social udviklende aktivitet, hvor alle - både store og små - er med så godt som enhver nu kan og holder hinanden i hånden i den samme kreds.

Spisesituationen er også et godt socialt eksempel: Alle sidder sammen og vi spiser den samme mad, måltidet begynder og afsluttes med takkesange, som alle synger med på og som giver oplevelsen af fællesskab og af at være en enhed. Årstidsfester som fejres mange gange i løbet af året - både forberedelserne som børn og voksne gør sammen og festen vi fejrer sammen - giver også fornemmelsen af sammenhold.

Børnehavens aldersblandede gruppe giver en god basis for udviklingen af sociale kompetencer og hensyn. Når større børn hjælper de mindre børn, både i det praktiske og ved at tage dem med i deres lege, er det en erfaring både for de små og de store. De store opmuntres til at hjælpe de små med mange ting. De lærer at tage imod og dele ud og sige tak. Bede pænt om ting og sager. De lærer at kunne holde sig tilbage og lade andre komme til, samt at stå frem og være i centrum f.eks. under sanglegen, eller når vi spiller teater. Er barnet usikkert, genert og tilbageholdende, hjælpes det forsigtigt til at deltage mere i det sociale liv, f.eks. ved at få en lille rolle i sanglegen og uden udklædningstøj på. Tit ser vi, hvordan modet langsomt vokser til at deltage mere og mere. Ved i eget tempo at være en del af fællesskabet og lære ved at se og høre hvordan de andre børn gerne vil være i centrum. De store får en oplevelse af selvstændighed, når de i er i stand til at hjælpe og udvide deres selvforståelse ved at vise ansvarlighed, kunne gennemføre den opgave de har påtaget sig og får fornemmelsen af udholdenhed. De små oplever at der bliver taget hensyn til dem og lærer derigennem denne egenskab at kende.

Børnene oplever i børnehave livet at der findes rammer. De oplever en struktureret dags-og ugerytme med opgavefordeling for det enkelte barn f.eks. tage overtøj af og på og hænge det på egen knage og sætte sit fodtøj ved sin garderobeplads - og at lytte, når en anden fortæller noget, at være "hjælpere" ved spisningen og tage hjemmesko på når vi skal ind og sidde stille, når der fortælles eventyr, at vi skal have eurytmisko på til eurytmi og at disse skal foldes sammen og samles sammen i kurven når vi er færdige med at bruge dem.

I det daglige er vi som voksne, fælles om opgaverne. Vi arbejder bevidst på vores indbyrdes samarbejde i dagligdagen, så vi bedst muligt kan fremstå som efterlignelsesværdige rollemodeller. For vi forventer at børnene samarbejder, så det samme skal vi. Når vi er i haven har vores gøremål ofte samme tema, så det er en fælles arbejdsindsats på et område. På den måde har vi også mulighed for at sprede os i haven og være nær alle børn i alle hjørner, samtidig med at vi er sammen.

På p-møder snakker og aftaler vi om hvor der trænger til ekstra indsats og så udfører vi det omkring og sammen med børnene. Nogle ting er nogle vokse bedre til end andre, men vi hjælpes ad til at blive bedre. Om så det er gode fif til at hukke brænde eller at dele viden om væksterne i haven. Ligesom vi opfordrer og hjælper børnene med at øve sig, lige såvel skal vi selv leve op til budskabet om: at man for hver gang man øver sig på noget man endnu ikke mestre, så bliver man bedre og bedre.

2.2 Empati

Gode personlige og sociale evner kan kun opnås i trygge omgivelser. De voksnes arbejde er derfor altid at arbejde på at skabe tryghed. Det sker:

- gennem den personlige, engagerede kontakt til barnet og dets forældre

- gennem en kærlig og respektfuld omgangstone mellem børn og voksne, og de voksne imellem (forbilledet har en afsmittende virkning)

- ved at de voksne hjælper barnet, når dets egne fysiske eller sociale evner ikke rækker langt nok, på en sådan måde at barnet får lov at øve sig i den sociale læringsproces.

- Ved at børnehaven er indrettet så der er plads til børnenes fysiske udfoldelse og deres behov for at udforske ”verden”.

- Ved at der ikke er for mange restriktioner; for mange ”nej´er, men plads til barnets livsglæde.

- Ved at der er en dagsrytme som gør børnehavedagen overskuelig for barnet.

Når de basale behov er dækket i barnets liv, har det muligheden for selv at udvikle sine personlige og sociale evner. Vi kan være støttende i denne proces og give mulighederne og miljøet, men arbejdet må barnet i sagens natur selv gøre; det må selv vandre ad den vej et menneske skal gå med glæder og sorger, sol og regn, for at finde ”de vise sten”, men det er klart, at vi arbejder på at børnegruppen er rummelig over for hinanden og rummelig over for børn der endnu ikke har forstået de sociale spilleregler f.eks. ved at større børn tager hensyn og er hjælpsomme over for de mindre børn.

Gennem at udvikle barnets egen rummelighed udvikles barnets eget selvværd, samt empati og respekt for andre. Disse egenskaber giver barnet evnen til at leve i det sociale fællesskab på en måde, som er god for barnet og dets omgivelser. Men udviklingen af de personlige og sociale færdigheder er noget der sker over lang tid, og vi skal ikke ensrette vores opfattelse af det personlige og sociale barn, men lade barnets personlighed få lov at udvikle sig i sit eget tempo. Den respekt skylder vi barnet.

Det er væsentligt at udvikle sig socialt, det er en forudsætning for at leve og trives og kunne omgås andre og selv være sammen med flere mennesker. Det er betydningsfuldt at kunne tage hensyn til sine egne behov og ønsker og til andres. For at kunne indgå i en social sammenhæng på en hensigt fuld måde er det væsentligt at opleve sig selv som et selvstændigt menneske over for andre selvstændige menneske.

Barnet i børnehaven oplever sunde relationer til voksne mennesker i den tidlige barndom som medvirker til udviklingen af selvfølelse og selvstændighed og til at børnene oplever, at de befinder sig i et "rum", hvor de føler tryghed og har tillid til sig selv og hinanden og de voksne. Målet er at:

- at børnene udvikler rummelighed over for det, som er anderledes, f.eks. hudfarve, tale evne - ikke mindst inden for selve gruppen

- at børnene udvikler at se og høre hinanden og aflæse andres signaler, udvikle respekt og omsorg for andre og lærer at respektere andres og egne grænser

- at børnene i dette fællesskab lærer mest muligt socialt at kende og finde sig til rette med det

- at børnene udvikler at begå sig i verden, at være sammen med andre på en positiv måde og at samarbejde

I børnehaven understøttes barnet i det sociale ved at barnet kan opbygge et tillidsfuldt forhold til sig selv og sine venner i børnehaven, samt de voksne og med tiden udvikle sig socialt ved de genkendelige omgivelser og ro og tryghed, som både kommer af børnehavens rytme og imødekommende voksne mennesker.

Børnene opfordres til at respektere det som er anderledes hos hinanden: Vi griner ikke eller retter ikke på andres børn udtalelse eller hvis en pige ville spille en drengerolle eller omvendt. I det hele taget driller, mobber vi ikke eller holder nogen uden for eller nogen er dumme. Alle er velkommen og må være med og er betydningsfuld i fællesskabet og må have lov til at være sig selv. Den overbevisning bærer de voksne i sig og sådan agerer de - på den måde lever det i børnegruppen.

Et vigtigt værdibegreb, der ligger til grund for vores pædagogiske praksis, er den voksne som rollemodel. Et efterlignelsesværdigt forbillede. At være en venlig, kærlig, autentisk og tydelig voksen. En kærlig autoritet man kan pejle efter. Oplever børnene de voksne fremvise gensidig respekt og forståelse i børnehaven, vil det smitte af på børnene. Er tonen respektfuld og empatisk vil det leve videre i børnegruppen. Lige sådan er det den voksnes nysgerrighed på verden der vækker barnets nysgerrighed til læring om verden. Som når vi går tur i foråret og opdager de første spæde skvalderkål der skyder op af jorden. Hvis den voksne med begejstring gør børnene opmærksomme på "Se hvad vi har fundet! Se hvor dyrebart det er! Hvor fint og grønt det er! Og ved i hvad man også kan med det? Man kan spise det - prøv at smag!". Vi smager sammen, vi nærstuderer sammen og vi glædes sammen. Og pludselig har vi lært noget nyt. Finder børnene så noget andet grønt, som måske ikke kan spises - kan vi glædes på præcis samme måde, dog må vi erklære at det ikke kan spises af mennesker - men hvad kan vi mon så bruge det til? Måske kan vi give det til sneglen vi fandt tidligere?

2.2.1 Positive forventninger:

Det er selvfølgelig dejligt for et 3 -4 års barn, hvis det:

- er renlig

- kan sidde nogenlunde stille til eventyr og spisningen

- kan deltage i sanglegskreds

- kan klæde sig på

- Åbner sig op overfor andre børns indflydelse i leg

- Kan tilslutte sig de kollektive beskeder i et alderstilsvarende omfang

Alt sammen med en voksen guidning på sidelinjen. Hvis barnet er over den værste selvstændighedsfase og spædbarnets vedholdende, uskolede vilje - er det nu parat til at være del af den sociale sammenhæng. Vi forventer ikke at barnet selv kan erklære sig som en manifesteret del af gruppen, men vi opmuntrer barnet til at være deltagende i fællesskabet, så barnet kan mærke hvordan vi sammen hjælpes ad.

Det er selvfølgelig dejligt for et 4 –5 års barn, hvis det:

- efter toiletbesøg uopfordret selv vasker hænder og sætter tøjet i orden

- har en større egendrift og kunnen mht. påklædning, spisningen, bære ud af bordet, osv.

- i sangleg og eventyr kan deltage på en hensigtsmæssig måde uden en voksen ved sin side

- i den frie leg, selv kan bygge en stor del af sine huler, slotte mm. af bukke, tæpper og ting og sager, samt gå i gang på eget initiativ

- kender børnehavens regler og ud fra sig selv følger dem

- har udviklet en større begrebsverden og kan omsætte sine ønsker til handling - det ses tydeligt i legen. Husene bliver indrettet med små borde og opdækning, senge og hylder mm. De bygger skibe og brandbiler og veje og togskinner. Legen afspejler især nu også input fra sanglegen og fra eventyrene de hører.

På dette alderstrin blomster fantasien og rollelegene er virkelig i fuld gang. De bruger alt i børnehaven til deres lege. Der gøres mange erfaringer i det sociale samspil.

Det 4 -5 årige barn øver sig i at formulere og føre egne ideer om legen ud i livet. Mange som tidligere lod sig styre af vennen eller de større børn, begynder at sætte sig selv igennem og ”kæmpe” for egen synspunkter og interesser de er blevet mere bevidste om sig selv og hvad de gerne vil, men nu på en mere social og rummende måde. Den sproglige evne er normalt nu så udviklet, at legen ikke går i stykker, på grund af forskellige interesser - ”der kan forhandles” på egen hånd.

Det er dejligt for et 5 -6 års barn, hvis det:

- kan styre før-spisningen

- kan snitte med kniv uden at skære sig i fingrene

- at få lov til at servere maden for andre/at kunne servere maden for andre

- at skulle føre dukkerne ved eventyret

- at komme på længere ture

- at lave projektorienteret arbejde som skoleforberedelse

- at mærke at det er selvhjulpent i stort set alle børnehave aktiviteter

- at det har overskud og overblik til at guide de mindre og hjælpe –i legen, ved sangleg og i garderoben

- at mærke, at de voksne regner med ens kunnen og selv at regne med den voksnes kærlige forventning

Det er også i denne alder, at de husker alle årets traditioner, og bringer forventninger og begejstring videre til de mindre. Forestillingsevnen tager til i den sidste del af deres børnehave tid og det giver kontinuitet i deres liv. Årsag og virkning begynder at gå op for dem.

Ja, nu er de snart parate til at komme i skole. Til sommerfesten forvandles de fra børnehavebørn til skolebørn. Endelig når de til det nye land - skolen. Videbegærlige, motiverede og stærke står de nu og kan gribe alt det, som der her skal gives dem.

2.2.2 Grænser

Børnene hjælpes til at se, høre, mærke, når de går over andres grænser og stoppe, ligesom de også hjælpes til selv at sige fra, hvis deres grænser overtrædes. Det er naturligt, at der i løbet af barndommen og i den sociale tilpasning vil opstå flere sammenstød med andre børn. Barnet er ifølge Rudolf Steiner født amoralsk; dvs. uden moral. Børnene skal med tiden finde ud af, hvordan de hengiver sig og hvordan den moralske dømmekraft udvikles. Børnene må lære hvad de gerne vil og hvad de ikke vil og at man siger ja-tak og nej-tak, samt finde ud af betydningen af- og respektere andres ja og nej.

Det er betydningsfuldt, at de voksne skaber et forum for alle at være i. Børn har forskellige grænser og oplever den voksne at et barn har brug for hjælp til at bevare "Privatzonen"/"den urørlige zone" sørger den voksne for at skabe en leg et andet sted, som en glidende overgang, uden nødvendigvis at stoppe legen der har været forinden, men mere at videreudvikle den i en anden retning, hvor barnet får lov til at bevare sit eget private rum. På denne måde er ingen forkerte og på denne måde er ingen at bebrejde. Oftest vil der måske opstå et spørgsmål fra andre børn om "hvorfor?". Her svarer den voksne ærligt, at man nogle gange har brug for lidt fred og ro - og det var netop det pågældende barn havde brug for.

Venner er børnene jo kun, hvis de også kan blive uvenner indimellem. De fornemmer på sådan vis, hvor er jeg og hvor er du. Bedste venner kan også komme op at skændes og måske "slås". Og så være gode venner igen. Vi voksne håndterer en konflikt ved at være lidt afventende, aflæser situationen og derefter går hen og flytter situationen. Fokusset bliver på det fremadrettede og anerkendende i stedet for at udspørge og hænge ved det, som er hændt. Vi tager derfor ikke så tit stilling til, hvad den ene eller anden gjorde/hvor skylden ligger, men hvordan det nu skal gøres. Børnene får retningslinjer for, hvordan den næste situation mødes f.eks. vi kan gøre det sammen, vi kan vente på hinanden og bytte legetøj som understøttes af en lille remse, når børnene bytter; byt byt båt båt, det kan vi godt godt”. Eller de med glæde og begejstring løser det selv og legen har igen en god klang. Den voksne står dem altid bi!

2.2.3 Afstand til mobning og drilleri

På det ugentlige personale møde reflekteres der fra tid til anden over emner som sprogbrug, adfærd, attitude og holdninger. Vi diskuterer og opfrisker hvad det vil sige at være en rollemodel og hvordan vi kan gøre vores adfærd efterlignelsesværdig.

Hvis et barn oplever udstødelse i børnegruppen, iværksættes pædagogiske tiltag for igen at få barnet inkluderet i børnegruppen, så som inddragelse af forældrene - for at kortlægge hvad vi har at gøre med, opdeling i børnegruppen - for at danne nye legemønstre og relationer, "Særstatus" for pågældende barn for at skabe succesoplevelser, så som at barnet må være eventyrhjælper henover en periode. Alt for at renvaske alle involverede børn og skabe god ny grobund for alle. Vi tager udstødelse alvorligt og er opmærksomme på at komme problematikken i forkøbet ved at igangsætte vores tiltag allerede inden det bliver et reelt problem.

Hvis et barn bliver udelukket fra en leg, hjælper den voksne så vidt det er muligt barnet ind i lege igen. Dette gøres ved at lytte sig ind på hvad der er gået forud for udelukkelsen/afvisningen og dernæst forvandle situationen om ved, at inspirere og hjælpe børnene til at se mulighederne.

Vi gør brug af tiltalemåder i børnehaven, så som;

- "ved du hvad du må"/"Nu skal jeg vise dig hvad du må" (frem for "det må du ikke")

- "Nu må i/du gerne gøre jer eventyrparate/sanglegsparate/fødselsdagparate"

- "Børnehavekammerater/venner"

- "Lad os gøre det på rigtig børnehavemanér".

- "Nu skal jeg vise dig hvordan vi gør her i børnehaven"

- "Kom lad os redde dens liv" (hvis et barn har fundet et dyr, som ikke er glad for at være fanget længere). Og så sætter vi den fri et godt sted.

Vi har et ønske om at børnene ikke har tøj på i børnehaven med kommercielle motiver, så som Superhelte, My little pony og Disney prinsesser, da vi har erfaret at det fastlåser børnene og deres børnehavekammerater i hvad barnet har på blusen, frem for at se og skabe relation til barnet selv. Vi ønsker at fritstille barnet fra denne rolle, så det kan være sit autentiske selv i samspil med børnehavens børn og personaler. Sådan kan man komme drillerier i forkøbet og på sådan vis føler barnet sig ikke nødsaget til at have bestemt legetøj, tøjmærker eller lign. for at være populærere. I børnehaven leger man derfor også med børnehavens legetøj.

2.2.4 Udsatte børn

Vi opfatter begrebet ”udsatte børn” som:

- Børn i kriseramte familier ved f.eks. skilsmisse, dødsfald mm.

- Børn der bliver udsatte for krænkelser; f.eks. vold eller seksuelle krænkelser.

- Børn med opmærksomhedsforstyrrelser – adfærdsvanskelige

- Børn med kroniske sygdomme

- Børn med ringe selvværd

- Børn af anden etnisk herkomst

- Børn som er adopteret

Målet er at få disse børn til at fungere på den bedst mulige måde i det personlige og sociale felt. Således at de bliver i stand til at tilegne sig den læring, som hører til i 3-6 års alderen.

Måden at gøre dette på er ved at gøre Bevidste iagttagelser af barnet i det daglige og hyppige samtaler i personalegruppen, så der udvikles et fælles, objektivt billede af barnet, som der arbejdes ud fra. Dette billede må holdes levende og ikke låses fast.

Det er også vigtigt, at bruge tid på at bearbejde den enkelte medarbejders evt. frustrationer over for barnets adfærd. Er barnets adfærdsmønster meget udad-reagerende, kan pædagogens selvfølelse blive svækket.

Der er samarbejde med forældrene og samtaler.

Samarbejdspartnere i det offentlige eller private netværk inddrages efter behov. Der kan nævnes:

Pædagogisk konsulent –psykologer –antroposofiske læge –læge –helseeurytmist-talepædagog –antroposofisk sprogformer.

Der udarbejdes en handlingsplan sammen med forældre og det professionelle netværk omkring barnet.

2.3 Legens betydning for social læring

Vi anser barnets fantasifulde leg, som et vigtigt redskab for tilegnelsen af personlige og sociale færdigheder, også på længere sigt. Legen giver mulighed for at opleve medmennesket, være initiativrig og med tiden at kunne udvikle en kreativ tænkning.

Derfor er en af vores allervigtigste opgaver som voksne at skabe de rammer, som gør det muligt for barnet at kunne udvikle den dybe, fantasifulde leg. At vi sammen med forældrene giver barnet de impulser, der kan skabe grobund for de sunde fantasikræfter i barnet.

Det er godt for barnet at have nærhed i form af kontakt med mennesker og at få fortalt gode eventyr af virkelige mennesker og være med i de daglige gøremål både i børnehaven og i hjemmet, få ro til at fordøje det, de oplever i den virkelige verden. Det er vores holdning.

Sunde fantasikræfter skabes i børnehaven gennem den frie leg, gennem det daglige eventyr, sangleg og årstidsfester. Gennem legetøjets forvandlingsmuligheder, lokalets børnevenlige indretning og ved at få lov at bruge inventaret på en skabende måde, at bruge borde, stole og bænke til huler, skibe, veje, slotte, huse og busser.

Det er vores mål, at børnene bliver mest mulige selvhjulpne. Kun når der er brug for det, skal vi voksne være deres forlængede arme og ben. Det samme gør sig gældende med hensyn til barnets følelsesmæssige udvikling, personlige og sociale kompetencer. Her er den fri leg også et lærefelt for barnet, hvor det møder egne og andres grænser. Det lærer sig at kunne give og modtage, være styrende og afventende, kunne sætte sig igennem, men også lade andre komme til. Alt sammen noget som barnet skal bruge resten af livet. Det er vigtigt, at der er balance mellem barnet øver disse færdigheder, men også får hjælp, når evnerne endnu ikke rækker helt. De er jo endnu kun små menneskebørn, som har vældig meget at lære.

Det er vores mål, at barnet gennem legen kan udvikle færdigheder og kundskaber som: kropsopfattelse, grov og fin motorik, sprogligformåen, fantasifuldhed, som senere bliver til kreativ tænkning og handling, samt evnen til socialt samspil.

For øvrigt er det tilladt at ”kede ” sig ind i mellem, da der efterfølgende hos det ikke-hæmmede barn opstår indre trang til handling. Derved bliver barnet med-skaber af sit eget livsindhold og tiden til legen i børnehaven bliver selvudviklende.

Som tidligere nævnt er legen barndommens sprog. Barnet leger det ud, det har lært. Det lærer ved at gribe verden, for så senere at kunne begribe den. Ved at efterligne og afprøve gang, på gang, på gang, lagres læring. Derfor gør vi i børnehaven et stort arbejde ud af skabe rammer for børnene hvor de på en naturlig og autentisk måde kan møde og opleve verden og alt den har at byde op. Vi sørger for at udfordre og inspirerer børnene, så de leger med forskellige børn og får afprøvet forskellige roller og positioner i de forskellige sammensætninger. Alt imens at de voksne er optaget af hverdagens nødvendige gøremål og skaber en følelse af "selvforglemmende nærvær", hvor man ved alt der sker i haven, imens man foretager sig noget nyttigt, uden at virke overvågende. For det er det mest destruktive og usikkerheds skabende. Den voksne er i stedet tilstede og klar til at understøtte og gribe ind, når nødvendigt. Læringsmiljøet skal understøtte børns lyst til leg, lyst til at udforske og eksperimentere. Derfor har vi i haven ingen "færdige" rutsjebaner, vipper eller gynger. Vi vil inspirere børnenes skaberkræft og ikke forære dem færdige resultater. Rutsjebanen kan vi bygge ved brug af den hældning vi kan skabe ved at stable brædder op af et bord og vipperne kan vi bygge med træstubbe og brædder. Hvad vi ønsker kan vi skabe.


Kommunikation og sprog

Vi ser udviklingen af sproget som et betydningsfuldt element i det lille barns fulde udvikling. Sproget er et vigtigt grundlag for udviklingen af sociale relationer. Med sproget kan vi meddele os til hinanden og give udtryk for hvad der bevæger sig i ens indre, i tanker og følelser.

Det er væsentligt, at:

- barnet kan kommunikere sprogligt med omverdenen og udtrykke sig, herunder også støttes i at kommunikere på en socialt acceptabel og ansvarlig måde.

- barnet udvikler ordforråd og forståelse for sproget

- barnet får mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer, herunder også udvikle sit nonverbale sprog, mimik, kropssprog, og forståelse for andres udtryksmåder

- barnet udvikler en nysgerrighed for og en glæde ved sproget

For at kunne lære sprog er det betydningsfuldt, at børnene har brug for gode sproglige forbilleder. Barnet har brug for et tydeligt, klart, ordrigt, billeddannende sprog og alderssvarende sprog hos de voksne for at tilegne sig det. Et forbilledligt menneske, som giver barnet opmærksomhed og tid til at tale ud og tage sig tid til at lytte, når barnet kommer og fortæller noget, som de har oplevet. Sprog er både ord, gestus, sprogmelodi, betoning, tonefald, kropsholdning, mimik, rytme. For at lære sproget må der være en vekslen mellem barnets tale og lytten, og barnet skal kunne lytte til voksne uden at afbryde, den voksne skal også lytte og lade barnet tale til ende.

3.1 Interaktioner

Det er centralt for personalet at bevidstgøre sig om at børnene skal guides til at indgå i fællesskab med andre børn, da børn som udgangspunkt er født asociale. Socialiseringsprocessen starter intensivt når barnet starter i dagsinstitution. Vi er i Brorlil & Søsterlil derfor opmærksomme på at være autentisk indlevende, nysgerrige og fulde af lyst til kommunikation og samtale med børnene og vi gør os umage med at fokusere på hvad børnene er optaget af.

3.1.1 Sprogstimulering

Når barnet endnu ikke mestrer sproget og bruger ordene forkert, korrigeres det på nænsom måde ved gentagelse. F.eks.:” Jeg har baget en bolle” -” ih, har du bagt en bolle?” "Jeg sidder på dulvet" "Ja, jeg kan godt se at du sidder på Gulvet". Derved hører barnet det rigtige ord uden at føle sig irettesat eller opleve, at det har gjort noget forkert. Når et barn endnu ikke mestrer sproget og kommer til os med noget de gerne vil sige, men måske ikke helt kan formå at få det ønskede frem over læberne - benytter vi os af en metode hvor vi fortæller barnet om en, måske, lignende oplevelse vi har haft - så vi ikke irettesætter barnet. Derved opnår vi at barnet gerne vil fortælle mere og benytte sit sprog. Vi er opmærksomme på at barnet kan aflæse de voksnes mimik, ved at have øjenkontakt og vi sætter os ned i øjenhøjde, når vi taler sammen, når et barn har behov for det.

Inden for Steiner pædagogikken har vi, udover at henvise til en talepædagog, også mulighed for at henvise et barn til en uddannet sprogformer i tilfælde, hvor et barn har svagheder med sprog og tale.

3.2 Sproglige rollemodeller

"Al opdragelse er selvopdragelse, og vi er som lærere og pædagoger kun omgivelse for barnet, som opdrager sig selv. Vi skal skabe de bedste rammer for barnet, således at det med vores hjælp opdrager sig selv, som det må opdrages ud fra sin egen skæbne."

Rudolf Steiner, d. 20.4.1923, GA 306

Barnet lærer sproget og måden at kommunikere på gennem efterligning. Den voksnes rolle som forbillede for barnet er centralt i vores pædagogik, og vi stræber efter at være omhyggelig med vores sprog i samtale med både børn og voksne. Også vores kropssprog er af stor betydning. Ofte fortæller det meget bedre end ord, hvad meningen bag det hele er. Der kan meget let opstå sprogforvirring hos det lille barn, hvis de voksne siger et med ordene og kroppen viser noget andet. Der må på alle måder være tydelighed omkring barnet.

I Brorlil & Søsterlil er vi, som tidligere nævnt, opmærksomme på vores eget sprog og sprogets betydning. Vi bander ikke og vi råber ikke op, men går over til den voksne eller barnet, vi vil tale med. Vi forsøger at undgå at skælde ud og når vi skal sætte en grænse tydeligt, er det med det i mente, at det er handlingen, som vi ikke ønsker og ikke selve barnet. Vi er opmærksomme på sprogformuleringen og stemningen, som er udtrykt i sproget, og vi bruger som hovedregel derfor formuleringen f.eks. hvis det drejer sig om alvorlige situationer, der kræver en tydelig markering: ”vi slår ikke i børnehaven med en skovl, du må grave med skovlen i sandkassen”. En anden formuleringsform der er med til at åbne en handle mulighed: ”du må passe godt på dine kammerater” Vi er opmærksomme på i vores formulering, at barnet ikke er forkert og ansvaret ligger hos den voksne.

Det er i det legende, at børnene understøttes til at udvikle og lærer sproget at kende og er nysgerrig omkring sproget, føler sig hjemme i det, får lyst til at bruge sproget og udvikle det. Vi er i nærheden, når børnene leger. Vi er opmærksomme på hvilke situationer børnene kan klare og hvilke kræver en interaktion fra en voksen. Vi hjælper til med at motivere til at legen kan fortsætte, og vi trøster, når der er behov for trøst.

Sangen som er en bærende del i dagligdagen i børnehaven er betydningsfuld for sproglig udvikling, ligesom den fastlagte daglige aktivitet: eventyrfortælling virker inspirerende på børnenes sprog.

Igennem eventyrfortællingen kommer barnet dagligt i kontakt med et rytmisk, musikalsk og billedligt sprog.

Eftersom samme eventyr fortælles mange dage i træk, kan barnet tage sproget til sig. Samtidig med at det skaber sine egne indre billeder. Nye ubekendte ord og ordbilleder kommer på denne måde til barnet. Pædagogen har ingen bog til oplæsning, men har lært eventyret udenad, hvilket giver en helt anden sproglig formidling til barnet. At vi spiller dukkespil til, er for at tilgodese børnenes behov for handling. Ved vores eventyrfortælling er der igen taget hensyn til det rytmiske, sanseindtrykkene og efterligningen.

Barnets stærke indlevelse i eventyrets sprog viser sig, når de selv leger eller laver dukkespil eller fortæller små historier. Indlevelsen kommer også tydeligt frem, når barnet ind i mellem er med til at opføre eventyret, mens den voksne fortæller. Det kan ske i form af enkelte ”dramatiseringer” af et eventyr, som er velkendt for barnet. Pædagogen og børnene ”gør” eventyret sammen, som en fælles oplevelse helt uden præstationskrav og mere som en fælles”aftalt”rolleleg. Når der er direkte tale i eventyret, taler barnet, hvis det er trygt og kender eventyret ellers taler den voksne.

I eventyrene findes ofte gentagelser, ordleg og remser som vækker glæde og sproglig interesse hos barnet.

Her er det fra remseeventyret lille Kyllerylle:

"Så lad os løbe ” sagde gasen.

Og så løb de alle seks. De løb alle sammen så hurtigt de kunne for at komme ud af skoven. Gasen for´ forrest og kyllingen bagest, for den havde svært ved at følge med på sine små ben. Så mødte de en ræv, og gasen løb hen til den og sagde:

"Åh, Rævskræv! Skoven vil falde"

" hvem har sagt dig det Gasebase?"

" Det har Gåsevåse"

" Hvem har sagt dig det Gåsetåse?"

"Det har Andepande"

" Hvem har sagt dig det Andepande?"

"Det har Hanefane"

"Hvem har sagt dig det Hanefane?"

" Det har Hønepøne"

" Hvem har sagt dig det Hønepøne?"

"Det har lille Kyllerylle."

"Hvem har sagt dig det lille Kyllerylle?"

" Åh, det filde, det falde, i min hovedskalle: sagde Kyllingen”.

Vi hjælper gennem remseeventyr med at lege sproget ind. Vi opdager sproget mange facetter og muligheder, såvel som finurligheder. Vi bruger megen tid på at rime med børnene og ved at bearbejde det sjove udtryk børnene hører i remseeventyrerne vi fortæller dem. I remseeventyr er det væsentlige sproget og rytmen. Sproget i remseeventyr kommer frem ved ordspil og gentagelser. Det styrker sprogoplevelsen. Barnet bliver fortroligt i sit sprog og derved fortrolig i sit liv. Vi fortæller remseeventyret hver dag i en uge eller mere og kan eventyret godt og uden ad således at det nærmest bliver melodisk. Det er den jævne strøm -rytmen som bærer remseeventyret. Vi fortæller eventyret klart og tydeligt og kraftfuldt således, at det er ordene og lyden, som kommer frem.

Gennem folkeeventyr kan barnet i sin fantasi og leg selv afprøve sin vilje, sin godhed og sit mod. Barnet ved ubevidst et sted noget om, hvad det vil sige at være menneske. Folkeeventyrerne er i billeder gammel visdom. Eventyrene taler til barnet og når barnet. Eventyrene repræsenterer et sjæleligt univers, som passer til barnet. Folkeeventyrerne lærer os nye større ord og skærper vores interesse og nuancerer vores ordforråd. Det hele foregår i børnehøjde og det hele er ud fra børnenes eget initiativ. Når børnene har bearbejdet det de har hørt til sangleg eller eventyr - ligegyldigt hvor lang tid det tager dem - så er vi voksne klar til at imødekomme det de kommer til os med som udbytte.

I legen udvikles barnets sprog gennem den erfaring det tilegner sig i sin leg med de andre børn og materialerne. Ud fra praksis og behov opbygges ordforrådet for at skildre situationer og sammenhæng. Begreber som stor, lille, mindst, høj og lav, op og ned, langt og bredt for en indholdsmæssig betydning for børnene, når de leger og bygger. Når børn eksperimenterer sprogligt, opnår de erfaringer med at aflæse, genskabe og udvikle en passende kommunikation i forskellige situationer og fællesskaber. At vi øver os i at tale en af gangen. Alle andre lytter. Man skal lytte for at høre og tale for at blive hørt - men hver ting til sin tid.

3.3 Fællesskaber

Også i den daglige sangleg kan sprogbrug og kommunikationsformer plejes og opøves. Både personlige og sociale kompetencer udvikles igennem sangleg. Barnets musikalitet og sangglæde, dets evne til koncentration og deltagelse i et fællesskab med stor aktivitet og at kunne bære at være i centrum, eller at andre er det. Deres sprog og ordforråd næres både gennem sangene, men også gennem fingerlegene. Ligeledes giver bevægelsen i sanglegen også glæde til kroppen og udvikler barnet motorisk. I sangleg opøver vi evnen til at gestikulere og bruge vores kroppe som tale-organ. Vi tester hvad vi kan udtrykke med vores mimik og vores kroppe. Alle følelser og fornemmelser behandles i sangleg, hvor vi med fagter og bevægelser viser hvad der sker i sangen vi synger, som når Jomfruen græder i sangen om en ridder og hans jomfru - så lægges ansigtet i sørgmodige folder og der vises med hænderne, at tårerne triller ned af kinderne på hende. Til glæden ved "For nu er våren kommet og vinteren er forbi!" (Forår, forår, kom nu snart). Der smiler vi stort og hæver vores åbne arme mod himlen og taknemlighed og glæde. Alt fra den lille kattekillings "hvide poter og en pels så blød", hvor vi med forsigtige, bløde og milde miner og gebærder viser hvor fine og hvide poter og pels er - til de store grove trampende rå trolde der bor i skoven. Alt udtrykker vi med vores kroppe. Vi siger det verbalt og viser det med vores kroppe. Barnet får lov til at indleve sig i sproget gennem sangen, bevægelsen og glæden ved disse og på den måde bliver hele kroppen formidler af sproget. Barnets oplevelse af verden udvides på en kreativ måde, idet sange, rim og remser fortæller om alt mellem himmel og jord.

Vi bruger mange sange, vers, rim og fingerlege med bevægelser til, sådan at bevægelse og sprog understøtter hinanden. Sprogrytmen og det motoriske kommer ind i en naturlig sammenhæng. Sanglegen er hvor alle bliver en del af et socialt fællesskab i en kreds. Og en voksen fører an, og børnene efterligner den voksne. Det er unødvendigt at forklare, hvad der nu skal ske. Børnene må samle sig om hvilke bevægelser den voksne hele tiden gør. Børnene må koordinere disse bevægelser, øje/hånd, samtidig med at de skal lytte efter og prøve at synge ordene eller sige ordene i remsen. Børnene møder i sanglegen det lette lyse og bevægelige og det tunge og alvorsfulde sammen med bevægelser; oppe i luften flyver fuglen og nede på jorden lever de små mus.

Vi har det sjovt -vi leger jo og samtidig plejes mange sider hos børnene. Sang-og fingerlegene gentager sig i mange dage og følger for en stor del årets og naturens rytme.

Sanglegen giver både børnene på en sjov og legende måde sansemotorisk træning, sproglig øvelse og øvelse i at deltage i et socialt fællesskab.

Indholdet i sangene fortæller også på en kunstnerisk måde barnet noget om livet og skaber god grobund for undren, lærdom og samtale - efter sanglegen er færdig. Sanglegene følger årets og naturens rytme - så når vi i løbet af børnehavedagen befinder os i naturen vil børnene kunne genkende elementer og temaer som vi har behandlet i sanglegen. Begejstrede søger de, de voksne med deres opdagelser og det er en god og fin stund. Børnene får dermed mere end blot en stor sangskat med sig, når de forlader børnehaven.

Gennem sanglegen kan vi som pædagoger også skræddersy temaer og forløb efter det enkelte barns behov. Vi kan bruge sanglegen som redskab til rammesætning omkring et eller flere børn. Har et barn problemer med udtale af konsonanter og udtale, fylder vi sanglegen op med disse lyde så vi kan opøve det hos barnet på en legende måde, hvor alle deltager og ingen bliver hængt ud. Vi kan anvende børnenes legeindhold som pejlemærker for mulige temaer i sanglegen som senere dukker op som samtaleemner børnene imellem og børn og voksne imellem. Sanglegen inspirerer og glæder, både til samtale, sprogudvikling men også til social "sammenrystning". Ved hjælp af sanglegens rollelege kan vi sammensætte en gruppe børn til de forskellige roller. En genert kan parres sammen med en udadvendt og en lille sammen med en stor. Ikke nok med at disse børn ofte finder sammen i leg i løbet af dagen, så får de i sanglegen også øjnene op for hinanden forskelle. De lærer at tage hensyn til hinanden forskelligheder og hjælpe hinanden på vej mod det de endnu ikke kan.

Også vores forberedelser til vores årstidsfester skaber samtale af høj kvalitet mellem de voksne og børnene - og børn imellem. Der bliver ligesom i sangleg og eventyr slået en tone an - et tema sat for dagen, som inspirerer til gode læringssamtaler.

I den frie leg har barnet rige muligheder for at øve kommunikation gennem socialt samvær med andre børn og voksne. Her afprøver de sprogets forskellige nuancer.

F.eks. høres pludselig en meget ansvarlig og bestemt mor, som taler til sine lidt ustyrlige børn. De bruger sproget flittigt, både på den stille intime måde i en leg i en hule, men også på den mere kraftfulde måde, når man er en del af en større flok. Det hænder ofte at et par børn har lavet et bordspil og fortæller et hjemmedigtet eventyr for en lille flok tilhørere. Eller også bruger de det eventyr, vi har for tiden.

De voksne forsøger at tale til barnet i et præcist og klart sprog, så barnet kan føle sig tryg. Vi guider dem ved at sige, hvad de må eller skal, i stedet for at sige det, de ikke må eller ikke skal. Der opstår megen sprogforvirring for barnet, når de voksne taler i negationer. f.eks. ”du må ikke løbe herinde”.-Barnet overhører ofte ordet: ikke. De hører dét, der er handlingen i sætningen, altså: ”du må løbe”. Så hvis den voksne vil opnå at barnet modtager budskabet, skal sætningen omformuleres til: ”Du skal gå herinde” eller ”Du må løbe, når du kommer ud i haven”.


Krop, sanser og bevægelse

Gennem bevægelsesmuligheder udvikler barnet sin kropsbeherskelse og der skabes et grundlag for videre udvikling af de følelsesmæssige- og tænkningens egenskaber. Barnets motoriske udvikling og erfaringer med at være sin krop og bruge sin krop følges af en modning af sanserne, sproget og udviklingen af evnen til at tænke.

Det er gennem barnets vilje at motivationen til den motoriske udvikling næres.

I vuggestue- og børnehavebarnet er det viljemæssige den fremdrivende kraft i barnets udvikling.

Krop og bevægelse er et tema, der ligger os meget på sinde. Både fordi de børn vi har i børnehaven har gode muligheder for at opholde sig i naturen via vores have og vores gåture, hvor de kan udvikle en naturlig kropsbevidsthed, men også fordi bevægelse af kroppen - allerede i den tidlige barndom - netop er det, som udvikler hjernen. Når de motoriske færdigheder udvikles, lærer barnet at beherske sin krop, finde sine egne grænser og forholde sig naturligt til omverden, hvilket er betydningsfuldt for udvikling af mod og selvfølelse

4.1 Krop, Sanser og Bevægelse

4.1.1 Den daglig udendørs leg og lokalets muligheder

Vores have er stor og indrettet med bakke, stor sandkasse med god balancekant, masser af frugttræer og buske, høj og lav beplantning, blomsterkasser, krukker og bede, urtehave, græs-samlings-plads, masser af pilehytter, huler og gemmesteder, høskur, bålplads og brændeskur, mudderpøl, store sten og træstammer/stubbe. Udendørslivet er for børnene præget af fri leg og de kan gå til og fra de gøremål, de voksne er i gang med. Legetøjet består primært af skovle, river, koste, vogne, brædder, tæpper, gryder, skeer, pander og kander - her råder fantasien og hvad naturen byder på af blade, blomster, kviste, græs, vand og sand.

Vi har optimale rammer i vores have med niveauforskelle, klatre-træ ved kompostbunken og plads at løbe på. Den grovmotoriske udvikling er i børnehavealderen ”en øven” sig i at udvikle balance evnen. Der hoppes, klatres, løbes og gås -på træstubbe og stolper, der balanceres på sandkassens kant og klatre i klatretræet, gravning af huller i sandkasse, bygning af huler, optænding af bål og beherske værktøj som sav, snittekniv, kost, rive og trillebør. Da vi er meget ude året rundt, giver de forskellige årstider og vejret mange motoriske muligheder, som at hoppe i efterårets gyldne blade, glide på de frosne vandpytter, kælke ned af bakker, bygge snebolde, snelygter og snemænd, bygge med brædder som huler, broer, veje, vipper og rutsjebane.

Børnene må gerne bruge alt til at bygge med, kravle på, rutsje og balancere på. Her er muligheder for barnet til i eget tempo, at øve motorik og prøve nye udfordringer. Vi har grundholdningen om ikke at løfte børn op, der hvor de ikke selv kan nå. Dvs. hvis et barn vil op på en træstamme eller på taget ved legehytten, skal det være ved egen kraft. Begrundelsen er, at vi ser det for væsentligt at barnet har udviklet de færdigheder, der skal til for at komme op, for så at kunne holde fast og komme ned igen uden at komme til skade, og vi anser at lysten og viljestyrken er til stede i alle børn, men i forskellig grad. Børnene er individuelle, og vi må respektere det tempo, de lærer verden i. En god måde at begribe verden på, den ydre og den indre, er ved at gribe verden. Vi må gribe, før vi kan begribe. Erfaringen som er erfaret med egen handling og viljekraft, er en erfaring for barnet som sætter sig i hukommelsen og helt ud og ned i alle lemmerne.

Når børnene kommer ud i haven åbnes legeskuret, hvor alt legegrej er samlet sammen. Børnene får hurtigt flyttet om på alle ting og sat det sammen på nye måder, så det kan indgå i deres lege. Der bliver aset og maset, slæbt og båret og efterhånden opstår der huler, købmandsbutik, brandbil og kraner. Slotte med spisebord og senge - og der bygges restauranter med køkkener. I store træk henter de selv alle tingene og bygger med dem.

Ligeledes når børnene er inde og lege bruges inventar som borde og bænke og skillevægge til biler, huler, slotte og huse, muse-bo m.m. og tæpper sættes fast over træbukke for at danne vægge. Det kræver alt sammen en del motorik.

- barnets fysiske krop bliver styrket, både grov-og finmotorisk.

- barnet udvikler lyst og mod til fysisk aktivitet

- barnets sanser bliver stimuleret og plejet

- barnet har mulighed for at hjælpe sig selv

I børnehaven understøttes børnenes sunde motoriske udvikling ved, at vi voksne i børnehaven foretager os meningsfulde efterlignelsesværdige opgaver i en god og positiv stemning. Der ordnes grøntsager, dækkes bord, ryddes op, ordnes have, fejes, laves mad, syes, strikkes - alt der er med til et godt hus-og havehold, og som tidligere skrevet kan børnene gå fra og til de voksnes gøremål.

Vi plejer sanserne, bl.a. gennem behagelige farve-og materialevalg. Materialernes ægthed, sunde og naturligt fremstillede fødevarer, gennem ophold og bevægelse i naturen, gennem leg med og oplevelse af elementerne, jord, vand, ild og luft. Så der er rig mulighed for at barnet kan erfare verden med dets krop og gennem dets krop. De gør sig gode kropslige erfaringer om sig selv og omverden - hvilket fører til en form for kropsidentitet. Og i børnehaven får de biodynamisk, økologisk, vegetarisk mad og lærer om toilet besøg og håndvask, samt at der er rig mulighed for bevægelighed. For at begribe verden skal man, som sagt, gribe den først. Du griber verden med dine sanser.

Børnehavens læringsmiljø skaber muligheder for at barnet får en oplevelse af overflader og teksturer, såvel som smerte og velbehag. I samværet med andre mennesker er denne sansen (taktilsansen) af stor betydning. Barnet hjælpes til at mærke hvor "jeg" stopper og den anden begynder. Ved at gå ture i skoven og have en have med mange vækster lærer barnet at hvis det rører en brændenælde, så vil det gøre ondt og barnet trækker hånden til sig - det er læring. Eller hvis et barn rører ved et blødt Lamme-øre, så vil det kunne stryge det mod sin kind og mærke velbehag. Sådan lærer barnets sanse-apparat at skelne mellem godt og skidt. Ved at skabe et miljø omkring barnet der er inspirerende og smukt, så inviterer vi også barnet til at gå på opdagelse med nysgerrighed. Og på den måde lærer vi om varme og kulde, tekstur, hvad er op og ned på ting før de kan bruges.

Op, ned, højre, venstre, over, under, dreje rundt. Bevægelser vi gør i især sangleg. Det børnene herigennem sanser, giver dem information om, hvor de befinder sig i rummet og i forhold til omgivelserne (Labyrint-sansen). Den lader barnet vide, om de er i bevægelse, hjælper barnet med at opfatte farten og graden af acceleration, eller til at vide, når det er i ro. Ved at barnet øver sig i at gøre brug af kroppen, ved at kunne hoppe ned fra højder, have plads til at tumle og dreje rundt, mm., gør at barnet kan orientere sig i rum-retninger. Det kan haven tilbyde. Barnet skal bruge kroppen for at erobre den.

Ved at have en have med mange forskellige elementer, såsom småsten kontra store sten, får børnene også at mærke hvilken forskel der er mellem at løfte en lille sten kontra en stor sten, at tabe en lille sten kontra en stor sten. Sådan lærer barnet hvilken mængde muskelkraft der skal bruges til forskellige bevægelser/brug af kroppen. Barnet lærer i samspil med fysiske udfordringer hvordan dets lemmer bevæger og forholder sig til hinanden, uden at det nødvendigvis behøver at kigge efter med øjnene eller føle efter med hænderne først (Muskel-ledsansen).

4.1.2 Den daglige sangleg

Som en del af børnehavens faste daglige rytme er sanglegen med sang-og fingerlege, rim og remser med til at strukturere og inspirere udviklingen af børnenes motorik.

Året rundt indeholder den daglige sangleg glade og sjove bevægelseslege, som både udvikler grov-og finmotorik, og som vækker barnets lyst til at bevæge sig til sange, rim og remser. Børnenes naturlige efterligning leder dem til, at følge de bevægelser, som de voksne laver, mere og mere præcist. Sanglegen har fingerlege, hvor fingrene er alt fra Tommeltot til lille Peter Spillemand, fra fugle, mus, snegl og hare. Det er vigtigt for barnet at opøve hænder og fingrer, så de bliver gode værktøjer.

Sanglegen har også store bevægelser, hvor hele kroppen er i spil. I sanglegen er der skift mellem at trampe som trolde, sprælle som nisser, hoppe som harer, liste, galoppere, gøre store bevægelser og småbitte fingerbevægelser.

Alt sammen til sang eller remser, som stemmer overens med årstidernes kommen og gåen. Mange af sangene synger vi i 7 til 14 dage, så kommer nye på og andre glider ud.

Sangene er både pentatone sange fra steiner-børnehavelivet og fra den danske sangskat.

Det udvikler en stor indre bevægelighed, når barnet må lære sig at holde sig tilbage eller at komme mere frem i en sangleg. Det kan for nogle børn være en overvindelse, at skulle stå der i midten og være centrum for alles opmærksomhed. For fællesskabet kan rumme alle, så ingen føler sig hængt ud. De som er usikre når de træder ind i kredsen, går rankt ud i fællesskabet igen bagefter. Der opstår også en social bevægelighed, når hele gruppen f.eks. skal lade katten fange musen, ved at åbne og lukke kredsen. Eller når vi skal lave tag over dueslaget eller være jord over de små blomster, som er ved at spire op.

4.1.3 Den ugentlige gåtur

Der er gåtur til skoven en dag om ugen i al slags vejr, hvor der leges og er bevægelsesmuligheder. Dels er der et stykke vej at gå til vores opholdssteder i områdets mange grønne områder og desuden forskellige udfordringer, at gå på ujævnt terræn, på skrænter, i grøfter, balancering på broer, dyre-riste, træstubbe og træstammer. Der er høje bakker, mudder, blomster, dyr og træer.

Ligeledes er der stor bevægelsesudfoldelse i det grønne, samtidig med at barnet mærker sig selv i forhold til det store ”rum”, som naturen er. Børnene løber, balancerer, ruller og rutsjer på skrænter og klatre på stejle bakker. Børnene samler og plukker, undersøger og spørger ind til alle de mange planter og vækster de finder. De finder pinde og grene, sten og sneglehuse, agern og bog, som alle bringes hjem til børnehaven igen så det kan nærstuderes yderligere, bruges til leg eller som pynt på vores borde/eventyr. Vi har den holdning, at hvis børnene plukker en blomst fra naturen, skal naturen vises den respekt at vi bærer den hele vejen med os hjem til børnehaven for at sætte den i vand, så den kan leve videre, så godt det er muligt. Netop denne blomst bliver derefter også så meget mere dyrebar for barnet at holde øje med på bordet, dagene efter. En kvalitativ oplevelse.

4.1.4 Den ugentlige eurytmi

Eurytmi er en bevægelseskunst som synliggør sproget i bevægelse. Eurytmi er et græsk ord og betyder; skøn bevægelse og skøn rytme. Eurytmiens bevægelse har sammenhæng til sproget, idet hvert bogstav har sin egen bevægelse. Eurytmisten, der kommer i børnehaven én gang om ugen, ønsker at udvikle et harmonisk forhold mellem bevægelse og sprog. Eurytmien hjælper barnet til at blive hjemme i sin krop og til at opøve rumfornemmelse og opbygge en harmonisk krop. En eurytmi-stund er ca.30.min. og indeholder små vers og fortællinger, hvortil eurytmisten gør harmoniske bevægelser, som børnene gør efter. Indimellem går vi i lange kæder og er små dværge, som vandrer til bjergets top og hamrer efter ædelstene, eller vi er små kyllinger, som prikker hul på æggets skal og løber lidt ud i verden og skynder os hjem igen. Eurytmisten forsøger at skabe levende billeder og appellere til efterlignings-evne og lyst til bevægelse.

4.1.5 Garderoben

Derudover opmuntres børnene til at hjælpe sig selv (og hinanden), så meget som muligt med tøj og støvler. Da vi prioriterer udendørslivet meget højt betyder det også meget tøj af og på i løbet af dagen. Det første skridt er at blive hjulpet tålmodigt af de voksne, til selv at kunne, hvilket vi gør med leg, rim og remser, når vi er i garderoben. Vi bruger tid (særligt i vinterhalvåret) med at tage tøj af og på - og hænge det vel på plads - og derfor er stemningen i garderoben også betydningsfuld. Vi er mange voksne i garderobe og bruger god tid, så mange ting bliver ”lært” her, samtidig med at vi voksne udstråler, at vi ved at de selv kan, og vi glæder os til at se det. Eksempelvis læres det sociale gennem køkultur, kammeratskab ved at hjælpe hinanden, personlig udvikling ved at rydde op efter sig selv, omsorg for den som kan lidt mindre end en selv.


Kultur, æstetik og fællesskab

Det er tydeligt for alle, der har med børn at gøre at de efterligner. Det være sig mimik, sprog, bevægelsesmønster, reaktionsmønster og adfærd. Det er derfor betydningsfuldt, at børnene er omgivet af forbilleder, der er ”værd” at efterligne. Vi voksne i børnehaven arbejder efter bedste evne på at være forbilleder. Vores dagligdag er indrettet således, at vi som voksne har daglige praktiske gøremål, som børnene kan efterligne. Vi laver mad, ordner have, syr, saver brænde, flækker brænde, reparerer legetøj, snitter, ordner grøntsager og alt så børnene kan være med.

I vores børnehave forholder vi os til begrebet kultur ud fra holdningen om, at alle mennesker på denne jord er ligeværdig uanset, hvordan de ser ud, hvor de kommer fra, hvad de spiser, hvilken status de har, hvilket køn, alder, race osv. Det er en kulturarv, som videreformidles til næste generation gennem den måde, børnene ser os behandle andre mennesker på. Børn er fordomsfrie væsner, så længe de voksne omkring dem behandler andre med respekt. Kulturel dannelse sker gennem den måde hverdagslivet formes på og gennem de ting, handlinger og holdninger, som barnet omgives af. Vi lægger vægt på, at børnene er i en smuk æstetisk ramme; fx at bordet, vi spiser ved, er indbydende dækket med blomster, levende lys og opdækning foran hver plads, så barnet kan se, at lige her skal jeg sidde og spise- og her er godt. Rim og remser, sange, eventyrfortælling og årstidsfester henter kulturelt indhold ind i hverdagen med glæde og fantasi. Desuden lægger vi vægt på, at børnene lærer at holde af og føle respekt for naturen og alle dets vækster og væsener.

5.1 Kulturelt indtryk og udtryk

5.1.1 I det æstetiske-sjælelige

Den evne som barnet har til at være nysgerrig engageret, er kilden til udvikling af kreative kræfter, sjælelig bevægelighed og engagement. Denne evne plejes ved alle former for kunstneriske aktiviteter, som ledes af voksne, der selv synes det er sjovt og oplever glæde og engagement og mærker lysten til at lære og udvikle sig. Det indre sjælelige liv udvikles og kommer til udtryk i kreative7kunstneriske aktiviteter.

Denne udvikling af kreative kræfter udvikles ved at barnet berøres i det sjælelige og følelsesmæssige. Børnene berøres dér og hjælpes dertil, når deres åndedræt er dybt og roligt, og de er engageret og glade.

- barnet udvikler æstetisk sans

- barnet skal have tilstrækkelig med tid, som det selv disponerer over

- barnet oplever og afprøver forskellige kulturelle udtryksformer

- barnet får en almen dannelse

I børnehaven understøttes denne udvikling først og fremmest ved sang. Der er sanglegen og derudover synges der, når børnehavegruppen går fra et af dagligdagens aktiviteter til en anden. F.eks. når der skal spises, på toilettet, vaskes hænder, når tøjet tages af og på i garderoben, når males, laves eurytmi, gås tur, efter spisning, synges til sangleg og til eventyret. Det er sang der berører barnet dybt sjæleligt og kalder på det dybe åndedræt, udviklingen af den rytmiske sans og en naturlig glæde og begejstring. Melodierne er enkle og i børnenes høje toneleje.

Børnene får genskab til enkle klangfulde instrumenter og til fløjten som kan understrege eventyrstunden og betydningsfulde tidspunkter på dagen og understrege fine stemninger til årstidsfesterne.

Det billedlige sprog i folkeeventyr, som fortælles i børnehaven, taler inspirerende til børnene og fylder dem med indre billeder, der vækker deres følelsesliv, deres handlinger, deres livskræfter og engagement.

Ved modellering med bivoks, udformningen af små figurer og former, oplever børnene deres hænder formkræfter og virkningen af varme fra deres hænder, tryk og modtryk. Forvandlingen fra langt og smalt, rundt og fladt, tykt og tyndt, og rundt osv.

Også når børnene maler med vandfarver på vådt papir med de tre grundfarver, oplever de kreative forvandlingskræfter. Farverne mødes og blander sig med hinanden og bliver til en helt tredje farve. Børnene maler spontant uden et fastlagt tema og ud fra deres eget indre.

De kunstnerisk små frø i børnehavens aktiviteter understøttes ved, at de voksne ikke bedømmer børnenes arbejder, korrigerer dem eller kritisere. Børnene lever så stærkt i nuet og i deres oplevelse, at de ikke kan profitere af den distance til deres værker, som en bedømmelse og vurderinger giver; det vil kun hæmme barnets naturlige udfoldelseskræfter og udviklingen af deres fantasi og kreativitet.

Børnene har også mulighed for at klæde sig ud og spille teater. De laver selv eventyrdukketeater dagligt i legen, eller de er hjælper, når den voksne fortæller eventyr.

Vi ser det, som vores opgave at formidle de forskellige kulturer omkring barnet på en så enkel og gennemskuelig måde som muligt.

5.1.2 Det æstetiske miljø

Så vidt muligt bruger vi naturmaterialer, det gælder alt fra mad, tøj, legetøj osv. Dels afgiver disse færre sundhedsskadelige stoffer og dels øver det/ stimulerer det barnets fantasi. Det naturlige materialevalg f.eks. en buet gren - bliver til en bro i eventyret om ”De tre bukke bruse”. Barnet stimuleres til selv at forestille sig broens funktion ved bl.a. øjets møde med den buede gren og en genkaldelse af de broer de har oplevet i virkeligheden.

Også den naturlige flydende håndsæbes blomsterduft: ”Uhm, det dufter af blomster”, barnet begynder ofte selv spontant at eksperimentere med at lave blomsterparfume af blomsterne i haven.

Alle legematerialer forsøges at være så enkle, at det netop stimulerer barnets fantasi mest muligt til selv at være udforskende og afprøve nye muligheder.

Desuden forsøges det fysiske miljø at blive indrettet så det stimulerer barnet til aktivitet og bevægelse, idet både motorik- og sprogudvikling hænger sammen med barnets beherskelse og nydelse af kroppen og dens opnåede kompetencer.

Børnehavens lokaler er malet i farver ud fra Rudolf Steiners anvisninger omkring farvers påvirkning på det lille barn - teorier skabt ud fra Goethes farvelære.

5.2 Kultur og fællesskab

5.2.1 Eventyr

Vi samles alle sammen hver dag og hører eventyr. Det kan være et remseeventyr, et gammelt folkeeventyr eller en årstidsfortælling. Disse bliver fortalt ordret og uden brug af bog, en hel uge i træk, så børnenes behov for gentagelse og fordybelse imødekommes. Det hænder også at børnene spiller rollerne i eventyret. I remseeventyrene er det rytmen og sproget, der er det væsentlige; de har ofte ingen egentlig pointe/plot og egner sig godt til mindre børn. De gamle folkeeventyr rummer et smukt og fuldendt billedsprog, som indeholder stor livsvisdom, der bliver en skat for livet. På denne måde bliver tidligere tiders håndværk overleveret til børnene. Om det er bondens arbejde i marken, eller smedens arbejde i smedjen. Det historiske aspekt giver en forståelse af vores fælles baggrundshistorie.

Eventyrfortælling udvikler også den indre billeddannelse og evnen til at lytte, hvilket er vigtigt for det kommende skolebarn.

5.2.2 Sangleg

I sanglegen plejes mange forskellige sider af barnet. Både personlige og sociale kompetencer. Barnets musikalitet og sangglæde, dets evne til koncentration og deltagelse i et fællesskab med stor aktivitet og at kunne bære at være i centrum, eller at andre er det. Deres sprog og ordforråd næres både gennem sangene, men også gennem fingerlegene. Ligeledes giver bevægelsen i sanglegen også glæde til kroppen og udvikler barnet motorisk. Indholdet i sangene fortæller også på en kunstnerisk måde barnet noget om livet. Såsom en overlevering af levevilkårene omkring år 0, i det årlige julespil der også fortæller os om værdierne i den kristne grundtanke.

Sanglegene følger, for en stor dels vedkomme, årets og naturens rytme, og børnene har en stor sangskat med sig, når de forlader børnehaven.

Udover sangleg og eventyr som overleverings metode af fortællinger om den fælleshistorie, sætter også årstidernes forløb sit præg på alt hvad der sker i børnehaven. Det praktiske og pædagogiske arbejde som udføres tager netop sit udgangspunkt i de skiftende årstider. Men også eventyr og sangleg knytter an til årstiden.

5.2.3 Årstidsfester

Årstidsfesterne, som børn og voksne skaber sammen, bliver festlige højdepunkter i børnehaven, og børnene er deltagende i hele den lange proces, som fører frem til festen. På denne måde får barnet tydelige oplevelser af menneskets forhold til årets rytme og de forandringer, som sker i naturen.

August/September

Høsttur og høsten

En dag i august/september tager vi på bondegårdstur hos bondemand Henrik. Vi ser alt kornet, alle grøntsagerne på markerne og alle dyrene på gården. Vi spiser vores madpakker på marken og hopper i hø på høloftet og bliver kørt i traktor med vogn. Vi ser bondemande slå korn med le, som vi sammen binder til neg og bringer med os tilbage i børnehaven. Alt i mens vi synger alle høstsange vi kender.

Høstfesten

I tiden efter høstturen binder vi små neg af bondens korn, som vi tærsker, og af kornene maler vi mel og bager høstbrød. Vi kærner smør og binder høstkrans til børnehaven, som bliver smukt pyntet.

Efter alle høstforberedelserne holdes så høstfesten. Der opføres et høsteventyr, hvor frugter og grøntsager bliver lavet om til personer i eventyret. Vi holder høstbal og nyder vores høstbrød med nykværnet smør, samt alle frugter og grønsager, som børnene har medbragt hjemmefra.

Sct. Mikaelsfesten

Det er Sct. Mikaels d.29.september. Festen holdes den førstkommende fredag. Det er en ridderfest over legenden om Ridder Georg, der dræber dragen og befrier prinsessen med hjælp fra ærkeenglen Sct. Mikael. I ugerne før festen henter vi grene i skoven, så alle børn kan lave et Sct. Mikaels sværd og blive kåret til Sct. Mikaelsridder. Denne fest handler om at udvikle mod, ridderlighed og tapperhed.

Oktober/November

Lanternefest

Vi holder Lanternefest en sen fredag eftermiddag midt i november kl.17.00 –18.00. I ugerne før begynder vi at male ”vådt i vådt” med farverne gul og rød. I børnehaven/På forældremødet laver personalet/forældre lanterner. På dagen inviteres familierne til Lanternefest. Der opføres et Mesterjakel spil om de små dværge, som lever nede under jorden. Derefter tændes børnenes lanterner, og vi vandrer syngende ud i mørket over "mark og eng" og til sidst møder vi den gamle Vægter Morten, som vi synger for og som har småkager til os i sin sæk, til alle de børn der passer på naturens vækster og dyr.

Denne fest indeholder princippet om, at bære lyset ud i mørket. På voksen plan; at nære sit indre lys og bevare det i mørket.

Adventsspiral

Den sidste fredag før 1.søndag i advent holder vi en fest, som indgang til julemåneden. På gulvet bliver der lagt en meget stor spiral af gran, mos og krystaller. Når børnene kommer ind, er lokalet næsten mørklagt –kun oplyst ved et enkelt stort lys i midten. Alle børn går enkeltvis ind i spiralen og tænder sit lille lys (et blankpudset rødt æble med vokslys i) ved det store lys i midten, og sætter det i spiralen, som efterhånden bliver helt oplyst. Dette er det ydre billede. Men på det indre plan handler det om at hente det indre lys og bringe det ud til fællesskabet. Sammen kan vi oplyse vejen frem til den kommende begivenhed –årets julehøjtid.

December

Juleforberedelser

Høstkransen forvandles til adventskrans og er tændt, når vi spiser. Hele måneden spiller børnene et lille krybbespil, hvor alle på skift er Joseph, Maria, Englen Gabriel, hyrder osv. Spillet opføres for forældre til juleafslutningen. Nissen som bor i børnehaven kommer i denne tid dagligt på besøg i børnehaven og laver drillerier og afleverer små breve.

Julefesten

Alle forældre og søskende er inviteret til fest, hvor børnene opfører krybbespillet. Bagefter spiser æbleskiver, småkager, julegodter og frugt, synger julesange og hygger.

Julefesten er sidste dag inden juleferien. Så nu kan alle, både børn og voksne gå juleaften i møde med en dejlig julestemning i hjertet.

Januar

Hellig tre kongers spil

I den 1.uge efter juleferien spiller børnene anden del af julespillet, hvor de ”hellige tre konger” er med i stedet for hyrderne.

Februar

Fastelavn

Fredagen før fastelavn holdes fastelavnsfest, med et til den tid fastlagt tema f.eks. ”Fest på slottet” -”Fest hos Kong Vinter” -”Fest under vandet” -”Cirkus kommer til byen”. Alle medarbejder og børn er medaktører i temaet.

Først på dagen riser vi alle spirene op i haven med vores fastelavnsris. Derefter går vi ind og inviteres til middag f.eks. i riddersalen hos kongen og hoffolket. Der fortælles et eventyr ud fra fastelavnstemaet, og hvor alle børnene inddrages ud fra det som de er udklædt.

Marts –april:

Påsketiden

Ca. 3 uger før påske begynder forberedelserne til påskefesten. Alle børn sår en lille påskehave, som sættes i vindueskarmene. I ugerne op til påske kan børnene filte små kyllinger til påskehaven.

Dagen før påskefesten har børnene grøntsager med til påskeharen, og vi går i haven og grøntsagerne lægges i reder, som vi laver af strå og grene i skoven og som gemmes bag træer og i buskadset -i mens vi synger om påskeharen.

Til Påskefesten synger vi for påskeharen og går i haven og ser om påskeharen, har kvitteret med påskeæg i rederne. Vi får et særligt påskeeventyr og spiser et dejligt påskemåltid. Og senere klinker vi æg på bakken i haven.

Maj

Majfesten

En dag i maj holder vi majfest i børnehaven. Der er hejst en smukt majstang, med bøgekrans og silkebånd i alle regnbuens farver. Hvert barn og voksen får et bånd i hånden og danser om majsstangen imens vi synger alle de majsange vi kan.

Pinsefesten

Vi fejrer pinsefesten fredagen før pinse. Vi har alle hvidt tøj på og flyver rundt med vores pinsefugle, som har været forberedelsen op til pinsefesten. Og synger sange om pinse og fugle og alt som er let og svævende. Fuglen som symbol på helligånden.

Juni

Sommerfesten

På børnehavens anden sidste dag har alle børn blomster med om morgenen til at binde blomsterkranse med. Forældre inviteret til eftermiddagshygge og forældre og medarbejder hjælper hinanden med at binde blomsterkranse til børnene til sommerfesten. Derefter fester vi sammen, synger og danser, spiser mad og is til dessert. Sommerfesten er både afslutningen på dette børnehave år og dermed den sidste fest i børnehaven og samtidig afslutning for de kommende skolebørn.

Skolebørnene viser det dukketeater de med en voksen har øvet sig på og selv digtet.

Det er også denne dag, at alle børn får mappen med alle årets tegninger og malerier med hjem.

5.2.4 Børnehave kultur

Den almene dannelse sker ved, at vi voksne er forbilleder for børnene og tydeligt viser, hvordan vi gør. Der er i børnehaven rammer for, hvordan vi spiser sammen, at vi giver hinanden hånden og ser på hinanden, når vi hilser om morgenen, og når vi siger farvel omeftermiddagen.

Vi spiser først, når vi har sunget. Vi rejser os først fra bordet, når vi har sunget tak for mad. Vi beder om det, vi gerne vil have og takker når vi får det. Vi spiser så vidt muligt med madro.

Der lægges vægt på kvaliteten af sanseindtryk. De mennesker barnet omgives af bør være efterlignelsesværdige og sande i bevægelser, tanker og tale, da denne sandhed nærer barnet.

Barnets æstetiske sans udvides også ved bevidst farve-og materialevalg, udsmykning, smukke lyd-indtryk, at der er ryddet op og alt står på sin plads ved dagens slutning, at børnene ankommer om morgenen til stearinlys, at der opstilles årstidsbestemte stemningsbilleder rundt om i børnehaven.

En vigtig kulturel værdi i børnehaven er, at barnet har god tid til at fordybe sig og lege. Tilstrækkelig med tid, som det selv disponerer over. Alt der sker i børnehaven er med til at danne rammerne om børnene, så det skaber bedst mulige læringsmiljø og stemning for fri udfoldelse. Det er med til at skabe den kultur der bærer det fælles liv i børnehaven.


Natur, udeliv og science

Barnet er ved hjælp af sine sanser i stand til at suge verden til sig og lære den at kende og tage den til sig og begå sig i den. Uden sanserne var der ingen egen oplevelse, erfaring og erkendelse. Vi gør derfor hvad vi kan for at barnets sanser stimuleres.

Et hensyn der er taget ud fra ideen om at barnet er et sansende væsen, er børnehavens indretning og havens udseende. Væggene er laserede med naturmaling og giver et bevægende udtryk og stimulerer øjet. Vi har levende lys på bordet med flammen, der bevæger sig og blomster der dufter. Køkkenet er åbent og duften af mad og bagning som træder én i møde, maden er økologisk og biodynamisk og derved ren sin farve og smag. Haven har krydderurter til madlavning. De mange frugttræer og bærbuskene, hvorfra børnene må plukke, forarbejde og smage.

Det er børnehavens målsætning, at respektere barnets eget forhold til naturen i stedet for KUN at påføre dem de voksnes naturvidenskabelige viden, som også hører sig til på et senere tidspunkt. Vi mener at det er vigtigt at barnets udvikling af fantasi og indlevelse i verden på deres egne præmisser har stor betydning for et børnehavebarn. Den naturvidenskabelige side af naturen kan de snildt tilegne sig hen ad vejen, dens tid kommer naturligt ind i barnets liv.

6.1 Natur, udeliv og science

6.1.1 Først gribe –senere begribe

Børn er af natur nysgerrig og engageret i verden omkring dem. Dette ses tydeligt i den interesse børnene udviser i deres leg med naturlige materialer og omgivelserne. Vi har valgt at legetøjet i højeste grad er af naturmaterialer, i det vi mener, at barnet får en mere autentisk oplevelse af verden. De griber fat i genstande omkring sig, derved får børnene, uden de er sig det bevidst, lagt et fundament for senere bevidst udfoldelse af den naturfaglige begrebsverden.

Barnet oplever verden med sig selv i centrum. Barnet skal erfare alt ved selv at lære omverden og sig selv at kende. Først når det har erfaret hvordan det er at falde i sneen uden vanter på og sneen er kold, våd/tør, let/hård - kan det forbinde det til ordet sne. Forklaringer fra voksne om lovmæssigheder giver ingen mening for barnet førend det har haft håndgribeligt erfaring med forskellige fysiske ting og lovmæssigheder. Derfor er vi i børnehaven opmærksomme på at ledsage børnenes erfaringer med bekræftelse af hvad de oplever.

Det er vigtigt for barnet at det, ud fra sig selv, tilegner sig naturens lovmæssigheder og fænomener, gennem at sanse og opleve dem på egen krop og derved komme frem til en ”barnlig” erkendelse af sammenhængene. Disse ”aha”-oplevelser er meget vigtige for barnet og danner et godt grundlag for senere i skoletiden, at nå frem til en meget mere bevidst erkendelse gennem naturvidenskaben. Det der er vigtigt for børnehavebarnet, er opøvelsen af deres evne til at danne billeder på begreberne i denne verden.

I børnehaven har:

- barnet mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen i alle årstider og udvikle respekt for naturens dyr og planter - opleve de fire elementer

- barnet mulighed for at opleve naturen som kilde til æstetiske oplevelser og at opleve den, som rum.

- barnet mulig for at møde voksne, som viser glæde, interesse og ansvarlighed for naturen og miljøet

I barnets børnehave tid bliver barnet bekendt med naturforhold i relation til dets omgivelser. Tyngdeloven, geometriske figurer, tidsfornemmelse, kendskab til materialer orden og systematik. Det understøttes når barnet leger og bygger med klodser i forskellige former og størrelser, bygger sandslotte, opbygger et bål af pindebrænde, udforsker og udfordre det tyngdeloven og får efterhånden en fornemmelse for vægt, størrelse og antal og ligheder og forskelligheder i materialer. Barnet for en fornemmelse for størrelse og mængde, når det hjælper til med at lave frugt til alle børnene og dækker bord til alle. Ved den daglige oprydning hvor legetøjet sættes på sin plads på hylden inde eller udenfor giver det barnet oplevelser af systematik og orden.

Børnenes leg understøtter deres kendskab til mange materialer, sand, jord, vand, uld, silke og træ. Og de oplever hvordan materialerne kan forvandles når jord og sand og vand bliver til mudderkager, og når mel og vand og kanel og sirup bliver til pandebrødsdej. Børnene har rig mulighed for at opleve let/tung, varm/kold, glat/ru, tør/våd, lang/kort.

Børnene udforsker med interesse de forskellige små insekter, de møder i haven og på deres vej i skoven, og blomsterne som vokser både i haven og skoven. Børnene møder årets gang på deres krop, som kendetegnes ved årstidens skifte, som sol, varme, blæst, regn, sne og kulde, mørke og lys.

Sanglegen kan give børnene forskellige oplevelser af geometriske forme og berige børnene med oplevelsen af rumlige forhold. Børnene står i en kreds, som kan være rund, oval, aflang og være en lang lige slange eller en slange der bugter sig. Kredsen kan forvandles til en spiral, der kan være et barn i midten, der kan være en mindre cirkel indeni kredsen, der kan være én uden for kredsen, som til en sang om en rytter kommer ridende ind i centrum af kredsen.

Tidsfornemmelsen i børnehaven understøttes ved rytmen i både dag-, uge-og årsforløbet. I den daglige rytme kan barnet forbinde sig med, at efter vi har spist frokost, skal der leges, og vi skal høre eventyr, og derefter skal vi lege. Det er genkendeligt begreber for barnet, og barnet har gennem egne erfaringer med dagsrytmen, opbygget i sig en erfaring af hvilket tidsbegreb, der ligger i en sådan udtalelse –i dag er det turdag/mandag - maledag/tirsdag - havedag/onsdag - eurytmi dag/torsdag - pasta/rødbede dag/fredag. Efterhånden udvikles det til en forståelse af tidsbegreber og til en oplevelse både af ugedagenes navne, og af hvad det vil sige at være en uge.

Årstidsfesternes forberedelser og årstidsfesten, sanglegene og eventyrene bringer også årstidens naturfænomener tæt på børnene. Årstidsfesterne er en selvfølgelighed, og sanglege og eventyr relaterer så vidt muligt også til årstiden.

Naturens gang kan også ses i børnehaven gennem den måde, vi pynter op på, og de små landskaber i vinduer og på årstidsbordet som er i samklang med årstiden.

6.1.2 Jord –vand-ild –luft

Det er noget grundlæggende i Steiner pædagogikken, at børnene bringes i samklang med de fire naturelementer, idet barnet herigennem kommer til en oplevelse af de jordiske forhold. Dette er vigtigt, inden barnet starter på at byde sanserne den fiktive verden som fjernsyn, computer, videospil. Forståelsen af den fysiske verden kommer til barnet, når det får lov til at være i naturen eller får lov til at være omgivet af naturmaterialer.

Børnenes yndede legetøj er de 4 elementer: de graver i jorden, graver damme og kanaler, som fyldes med vand, de bygger slotte, bygger kuglebaner, laver muddermad, sandkager, æblesuppe og grøntsagssuppe, sejler med skibe i vandkanaler og baljer.

Vi har både bål i børnehaven, vi tænder stearinlys på bordene, til eventyr, de store børn øver sig i at tænde lys. Når vi har bål hjælper alle med brænde til bålet og oplever den levende røg og varmen fra bålet, samt det smukke syn, når flammerne danser. Vi ser røgen lade sig bære af vinden. Vi lader os selv bære af vinden. Vi ser til pinsefesten hvordan vores pinsefugle kan flyve, hvordan sæbebobler kan stige til vejrs og falde, vi synger om vinden, ser vindmøllerne dreje rundt og de hvide skyer forvandle sig på himlens blå og puster til mælkebøttens frø, og sender de små mælkebøtte faldskærme flyvende af sted. Alle fire elementer er en naturlig del af livet i vores børnehave og vi sørger for at tydeliggøre det.

6.1.3 Naturen har legetøjet

Vi har et stykke at gå til vores bestemmelsessteder når vi går tur. Vi prioriterer, at børnene kommer ud på gåtur. Det er vigtigt og godt for deres viljesliv at få brugt hele kroppen og får ved bevægelserne også lavet krydskoordinerende bevægelser, samtidig med at de får en masse oplevelser gennem deres sanser.

Vi medbringer ingen former for legetøj, da vi ønsker, at børnene får mulighed for at lege med det, som naturen kan frembringe. Derigennem kan deres fantasi og initiativ udvikles. Vi medbringer dog snitteknive og snor, især på stor-børns turene, og ud fra dette kan vi lave fiskestænger, små træfigurer, smukke snittepinde og lignende.

Vi har sanserne åbne og kigger efter fugle og dyr og spor efter dem på stien og marken. Vi finder blade og blomster og oplever årstiden skifte både i skoven og haven. Vi samler bog, agern, kastanje, blomster og mos, og tager dem med hjem til både årstidshylden og til eventyrbordet.

Børnene har mange æstetiske oplevelser, når vi ser på alt det smukke på vor vej i skoven. Store spindelvæv med dug, rimfrost på græsset, istapper i haven, snekrystallerne, de gyldne blade, der daler ned, skovbunden dækket af anemoner og bækken risle og kodriver der nikker i vinden, en stor grankogle, bregner, en smuk larve, en stor tudse, blødt og fin lysegrønt mos og sollyset der trænger i gennem træernes krone.

Naturens lovmæssigheder får børnene ”ind under huden”, når de graver i jorden, piller den ud af rødderne i et væltet træ og balancerer på grene og stammer, hopper ned i grøfter og arbejder sig op igen, leger med vand i bækken og vandpytter. Gennem de skiftende vejrforhold oplever børnene blæsten, der suser hen over trækronerne, hvirvler bladene op, isner deres kinder både om efteråret og vinter eller køler kroppen behageligt en varm sommerdag.

Vi går tur uanset vejret, således at børnene oplever både regn, tåge, sne og hagl, blæst, sol, himlens forskellige farver osv.

Vi har mange dufte, vi har mange smagsoplevelser, vi har mange røre og føleoplevelser. Vi støtter børnene i, at det skal være dem, der oplever verden. Barnet har den kraft i sig til at være det menneske, det skal være. Vi støtte og sørge for at omverdenen byder på rigeligt til, at børnene selv kan tilegne sig verden og derved læring. Vi skal skabe rammerne for at børnene udvikler sig gennem erfaring.

6.1.4 Legematerialer

Da det er vores mål at fremme barnets legeudvikling, kreativitet og fantasi, er legetøjet så ufærdigt som muligt. Derigennem får barnet mulighed for selv i fantasien at skabe det, som ”mangler”. Dukkerne har kun antydning af øjne og mund, købmandsvarerne er kogler, kastanje og sten osv., sværdet er en pind fra skoven, kapper i flere forskellige farver hænger parat til at kunne være katte, mus, riddere, løver osv. Desuden findes en stor mængde store og små tekstiler, som bruges til at bygge huse, slotte, biler, eventyr osv. med.

Enkeltheden er netop det, der giver mangfoldigheden, og lader barnet være i frihed i processen.

Når vi i en Steinerbørnehave vælger at alt legetøj er lavet af såkaldt ”ægte materialer”, såsom silke, uld og bomuldsstoffer, porcelæn, metal og træ, skyldes det, at vi herigennem ønsker at nære barnets sanser bedst muligt i den tidlige alder. Både mht. berøring, men også mht., at der er overensstemmelse mellem størrelse, vægt og indhold. Så hvis en gryde måler 30 cm. kan det ikke nytte noget, at den kun vejer som en appelsin, fordi den er lavet af plastik.

Under fri leg laver vi som sagt, mad, bål, gøre rent, ordner have, saver brænder, hugger brænde, producerer og reparerer legetøj, forbereder årstidsfester. Disse ting udføres på en måde, så forklaring er unødvendig og børnene kan derved gennem iagttagelse og ”efter gøren” selv erfare og komme til forståelse. Så kan vi jo undres og sludre sammen hyggeligt imens. Hvis ikke børnene er med i ”vores” gøremål, leger de omkring os.