Digitale notater kan med fordel systematiseres ved, at du på Google Drev opretter en særskilt mappe til alle dine gymnasiefag. Under hvert fag laver du yderligere en undermappe til hvert forløb, fx Dansk (mappe) Retorik 1g (undermappe). Under hvert forløb opretter du så et Google Docs, som du tager notater i.
I undermappen kan du lægge alle de dokumenter, som bruges i forløbet (fx også fra Lectio). Sørg for at navngive dine forløb på samme måde som læreren i faget. Husk også at lægge billeder, du har taget i undervisningen det rigtige sted, og navngiv dem korrekt.
Når du skriver i Google Docs, så brug gerne typografien “Overskrift” ved de forskellige emner og tekster, så du let kan navigere frem og tilbage i dokumentet.