Skovbørnehuset Rudolf Steiner børnehave

Så blev den store tilbygning til Rudolf Steiner børnehaven kaldet Skovbørnehuset i Slagelse afleveret i januar 2o19. Et fantastisk hus hvor vi har arbejdet med nicher, fleksible rumligheder, grønne sedum tage, orangeri og gode materialer. Stilen var slået an, men hvordan bygger man til således at man ikke kan se hvad der er nyt og hvad der er ældre. Vi har bestræbt os på at lave en helhed. Tre store nye børnehave stuer er bygget med garderober, møderum, depot, toiletter, orangeri etc. De tre stuer ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden med foldedøre imellem, således at institutionen ved større arrangementer råder over et stort sammenhængende rum på cirka 15o kvm. Man ønskede sig oprindeligt en samlingssal, men det rakte økonomien ikke til. Derfor lavede vi denne "samlingsmulighed" og institutionen indkøber flytbare møbler, således at rummene kan bruges til dette. Et projekt vi er meget stolte og tilfredse med.

Skovbørnehuset set udefra med nyt indgangsparti, sedum tag og Kalmar brædder overalt.
Orangeri med træstød som gulvbelægning.
Udbygningen set fra oven (foto Georg Berg)
Modtage garderobe ved indgang.
Gang med nicher langs en bugtende murede indervæg. Nicher hvor man kan gemme sig. Skønne materialer.
Et grupperum.
Samlingsrummet på tværs af de tre stuer med to foldevægge.
Grov garderobe ud mod haven. Runde tørrestativer placeret over radiatorer istedet for tørreskabe. Den forbliver nok ikke ligeså pæn......