Skole- & børnerum


Her er vores rumligheder omkring skoler, undervisning og børn. Vi har et stort kendskab til undervisning og pædagogik - og det er en af vore spidskompentencer at danne rumligheder hertil. Klik på billederne og se mere. Ønskes yderligere information - kontakt Morten Sonnenborg på 2963 4433 eller mso@anneks.org


Landsgrav Friskole har vi udbygget med en ny mellemtrins afdeling med nyt madlavningslokale. En stram lokalplan har vi fået vendt til rum med stemning. Et stort centralt katedral lignende rum samler det hele.

Skovbørnehuset har vi udvidet til det dobbelte. En Rudolf Steiner børnehave som har grønt sedum tag på taget og en organisk bugtende væg i gule mursten ned gennem institutionen som adskiller.

På Lerchenborg Gods har vi indrettet Kalundborg Friskole og bygget en KreaLade i tilknytning til. En lade lignende bygning som ligger sig ned mellem Godsets øvrige bygninger.

En lille friskole i Forlev med over hunderede år på bagen, har vi bygget en ny indskolingsafdeling med SFO. En ny gavl bygning vender nu ud mod skolegården og danner rum.

En institution som aNNeKS aps har tegnet fra starten af - og har bygget på efterfølgende. Mursten og træ flettes sammen.

Slagelse Gymnasium er oprindeligt bygget i 1976 - og vore tilbygninger snakker samme sprog som den oprindelige bygning. Vi har fortolket og bundet skolen tættere sammen ved at tegne bygninger på tværs i første sals højde af fingerstrukturen.

VUC Slagelse

aNNeKS aps har om- og tilbygget store dele af VUC Slagelse. En opgave hvor hele bygningen inkl. den nye del fik udvendig isolering med puds på. Den oprindelige bygning fra 196o'erne har fået et gevaldigt løft.

Tegnestuen byggede faktisk Perron 1 på Slagelse togstation tilbage i 2oo1. I år 2o15 byggede vi hele komplekset om til Syddansk Universitet. En meget tidspresset opgave, men heldigvis kendte vi bygningen ud og ind, så vi kunne nå i mål indenfor den smalle tidsramme.

En svær opgave hvor vi fandt på at lave nye musiklokaler i en gammel gymnastik sal, da musikskolen manglede nye lokaler. Gymnastik salen blev ikke brugt til noget - så vi har indrettet nye musiklokaler efter alle kunstens regler med asymmetriske vægge, dobbelt døre etc.

Digtervejs Skole - indskoling og mellemtrin

Vi vandt konkurrencen om indskolingen tilbage omkring år 2ooo. Og har senere bygget mellemtrins bygningen til. Et enkelt og ydmygt formsprog som lægger sig stille ned i villa kvarteret.

Børnehaven Spiloppen ved Digtervejens Skole

Spiloppen blev bygget i forbindelse med Digtervejens Skole - og arkitekturen er apteret herfra. En spændende grundplan, hvor bevægelsen foregår gennem et stort fællesrum.

Hvidborg Skole i Hvidovre for børn med autisme

aNNeKS aps har formgivet en special undervisningsbygning til Hvidborg Skole for børn med autisme. En spændende og anderledes opgave med meget små undervisningslokaler etc. Helt andre behov end en almindelig skole.

Sandlyng Børnehave - fløj omdannet til Supercenter for mindre børn med autisme

aNNeKS har hjulpet Sorø Kommune med at omdanne en del af en forholdsvis ny daginstitution til et Supercenter for børn med autisme. En skøn og stor legeplads er formgivet hertil, som passer til målgruppen - med sansehaver, mooncar baner, stor sandkasse med sandslot etc.

Antvorskov Skole - faglokaler og nye vinduer

På Antvorskov Skole har vi hjulpet til med at få istandsat faglokalerne, så de lever op til nutidens standarder. Vi har ligeledes skiftet rigtig mange vinduerne, hvor opgaven har været at være tro mod den oprindelige arkitektur.

Sorø Borgerskole - Omdannelse af tidligere SFO til Supercenter for børn med autisme

En slidt ældre bygning beliggende alene i tilknytning til Sorø Borgerskole har vi omdannet et en specialskole, eller kaldet et Supercenter, for børn med autisme. Der er blevet plads til sanserum og små undervisningslokaler som giver trygge rammer.

Brandskolen Korsør

Vi har tilbygget en undervisningsbygning i 2 etager indeholdende omklædning og undervisningslokaler. Opført i hvid beton - her ses den i baggrunden med undervisning af brandfolk foran.