På Samsø´s nordlige spids ligger den hyggelige landsby, Nordby. Her fik aNNeKS aps arkitekter til opgave at tegne et nyt sommerhus til et ægtepar bestående af en kunstmaler og en provst. Bygherre ønskede sig et hus som faldt ind i landsbyen. Et hus som både ude og inde er fredeligt for altid. Huset skulle indpasse sig i landsbyens arkitektur, men skulle samtidig indrettes moderne med udgangspunkt i en gammel støbejernstrappe med afskallet maling. "Den fuldstændig vidunderlige jerntrappe, som jeg fandt på Den Blå Avis, kommer fra et gammelt Bethesda-missionshus. Dens smukke krummelurer og patina skulle have lov til at komme til sin ret, så vi bad arkitekt Morten Sonnenborg (aNNeKS aps arkitekter) om at bruge den som et centralt element,« fortæller provsten. Trappen kostede hende i sin tid de sidste sparepenge, men hun måtte bare have den. Hun havde en fornemmelse af at den skulle danne omdrejningspunkt i et senere hjem. Da hun fik den, var den adskilt i mange dele, så hun var bange for, om alle delene var der. Den samme tvivl havde Morten Sonnenborg inden trappen møjsommeligt blev målt op. Delene var der heldigvis, og der intet gjort for at friske den op. Trappen skal fortælle sin egen historie fra missionshuset. Den har sin egen sjæl, som hjælper med at besjæle den nye bygning.

Hvordan skaber man så et moderne hus i rammer som skal emulere fortiden ?  Det brugte vi meget tid på at finde indtil. Et nyt hus skulle sjæleligt indpasses i en gammel landsby fyldt med gammel sjæl og stemning. At lægge sig nænsomt ned i området, så man går forbi uden egentlig at bemærke at der ligger et nyt hus, er en kunst.

Udenpå er huset en "kompleks almindelighed". Det ligner de omkringliggende gamle hus med stråtag, hvidkalkede murede facader, vinduer malet i de lokale to grønfarvede nuancer og gavle i sortmalet træ på højkant. De små ændringer som viser, at det er en smule anderledes, er størrelsen på vinduerne. De overholder de gamle proportioner - men er blæst lidt op, så der kommer mere dagslys ind. Men forholdet i geometrien er ens. Yderligere er der placeret et rytter ovenlys ved skorsten i mønningen på stråtaget. Begge tiltag - som ikke er i de gamle huse - men som danner den "komplekse almindelighed". Små afvigelser som lægger sig opad gamle tider - uden at stikke helt af. Det er nænsomt.

Indenfor besjæles huset ved faktisk kun at være et stort rum til kip. 

Den gamle trappe var dog umiddelbart for kort til at nå helt op til den ønskede hems, men det løste arkitekten Morten Sonnenborg ved at lave en repos af beton, som trappen hviler på. »Den lille repos fungerer samtidig som en siddeplads for dem, som er med i køkkenet og trænger til en lille pause. Vi nyder det tætte familiesamvær her mere end derhjemme, hvor børnene hurtigt smutter ind på hver deres værelse,« siger hun. 

Det var også vigtigt, at der var højt til loftet – i bogstavelig forstand. For 30 år siden forelskede Anna Helleberg Kluge sig nemlig i en gammel jerntrappe, og den skulle udgøre det centrale element i huset. Derfor er der ni meter til loftet på det højeste sted, hvor loftet går til kip. »Den fuldstændig vidunderlige jerntrappe, som jeg fandt på Den Blå Avis, kommer fra et gammelt Bethesda-missionshus. Dens smukke krummelurer og patina skulle have lov til at komme til sin ret, så vi bad arkitekt Morten Sonnenborg (aNNeKS arkitekter aps) om at bruge den som et centralt element,« fortæller Anna Helleberg Kluge. Trappen kostede hende i sin tid de sidste sparepenge, men hun måtte bare have den. Da hun fik den, var den adskilt i mange dele, så hun var bange for, om alle delene var der. Det var de heldigvis, og de har intet gjort for at friske den op. »Vi har bevaret trappen, som den var, selvom nogle måske godt kunne tænke, at den trænger til at blive malet,« siger Anna Helleberg Kluge. Den gamle trappe var dog umiddelbart for kort til at nå helt op til den ønskede hems, men det løste arkitekten Morten Sonnenborg fra tegnestuen aNNeKS aps, ved at lave en repos af beton, som trappen hviler på. »Den lille repos fungerer samtidig som en siddeplads for dem, som er med i køkkenet og trænger til en lille pause. Vi nyder det tætte familiesamvær her mere end derhjemme, hvor børnene hurtigt smutter ind på hver deres værelse,« siger hun. 

Følgende artikel uddrag  fra Jyllandsposten den 10. april 2020 -  redigeret af aNNeKS aps til nærværende hjemmeside.

Mellem Jylland, Sjælland og Fyn ligger ferieøen Samsø, og på den nordligste spids, ikke langt fra Issehoved, ligger den hyggelige landsby Nordby med gadekær, små stræder, klokketårn og bindingsværkshuse samt det fredede naturområde Nordby Bakker. Stedet er kendetegnet af klinter, mose og dybe dale kaldet skår og er kendt for sit rige fugleliv, der blandt andet tæller viber. Her går ægteparret kunstmaler Thomas og provst Anna Helleberg Kluge ofte ture med deres børn, når de forlader præstegården i Næstved for at slappe af i deres fritidshus. 

Grunden, fritidshuset ligger på, købte Anna Helleberg Kluges far i begyndelsen af 00’erne. Den var tidligere hjemsted for Mosletgård, som i 1860’erne flyttede ud på de omkringliggende marker. Da huset stod færdigt i 2011, fandt parrets ældste datter Augusta på, at de skulle kalde det for Sommerhaven. »Men som minde om det oprindelige navn på stedet har vi opsat en gammel bjælke med begge navne over hoveddøren, som en historiker kom forbi med,« siger Anna Helleberg Kluge. Siden hun var barn er hun kommet på Samsø, hvor hendes forældre også har fritidshus, og hun og hendes familie bruger huset så ofte som muligt og i alle ferier. »Når vi tjekker ind, er det indre kompas indstillet på de ting, som er vigtige,« siger hun. Husets arkitektur er en indfrielse af den drøm, Anna Helleberg Kluge og Thomas Kluge havde for deres nye fristed. Huset skulle danne ramme om et afslappet familieliv og have god plads til både hendes og hans børn. 

Det var også vigtigt, at der var højt til loftet – i bogstavelig forstand. For 30 år siden forelskede Anna Helleberg Kluge sig nemlig i en gammel jerntrappe, og den skulle udgøre det centrale element i huset. Derfor er der ni meter til loftet på det højeste sted, hvor loftet går til kip. »Den fuldstændig vidunderlige jerntrappe, som jeg fandt på Den Blå Avis, kommer fra et gammelt Bethesda-missionshus. Dens smukke krummelurer og patina skulle have lov til at komme til sin ret, så vi bad arkitekt Morten Sonnenborg (aNNeKS arkitekter aps) om at bruge den som et centralt element,« fortæller Anna Helleberg Kluge. Trappen kostede hende i sin tid de sidste sparepenge, men hun måtte bare have den. Da hun fik den, var den adskilt i mange dele, så hun var bange for, om alle delene var der. Det var de heldigvis, og de har intet gjort for at friske den op. »Vi har bevaret trappen, som den var, selvom nogle måske godt kunne tænke, at den trænger til at blive malet,« siger Anna Helleberg Kluge. Den gamle trappe var dog umiddelbart for kort til at nå helt op til den ønskede hems, men det løste arkitekten Morten Sonnenborg fra tegnestuen aNNeKS aps, ved at lave en repos af beton, som trappen hviler på. »Den lille repos fungerer samtidig som en siddeplads for dem, som er med i køkkenet og trænger til en lille pause. Vi nyder det tætte familiesamvær her mere end derhjemme, hvor børnene hurtigt smutter ind på hver deres værelse,« siger hun. 

Anna Helleberg Kluge hygger sig især med at bage kager med sine døtre, når de er på Samsø, og de har produceret alt fra hindbærsnitter til rosenbrød i det hyggelige, åbne køkken. »Vi har vel bagt hundredevis af kager. Og naboens børn kommer helt automatisk over, når de ved, at der er hindbærsnitter i ovnen,« fortæller hun. På Samsø sørger Anna Helleberg Kluge for at holde familietraditionerne i hævd, og til påske bliver der malet æg, trillet æg og fundet æg i haven, ligesom der om efteråret bliver skåret græskar. Børnene har ofte venner og veninder med, og haven bliver brugt flittigt til boldspil og andre lege og aktiviteter. »Når vi tager herover, pakker vi tasker med bøger, vi skal have læst, og lader problemerne blive derhjemme. Her har vi kunnet få et frirum til hele familien. Jeg tror faktisk, at fritidshuset er årsagen til, at vores ægteskab har holdt,« siger hun med et grin. Selv om det er et nybygget hus, virker det charmerende og sjælfuldt – og det er en helt bevidst strategi fra Thomas og Anna Helleberg Kluges side, for de holder af gamle ting med sjæl. »Vi har fundet antikke fyldningsdøre med sprossede vinduer foroven til værelserne hos Genbyg på Amager for at genskabe en ældre stil, ligesom vi har fået lagt stråtag,« siger Thomas Kluge. »Da håndværkerne så de skæve toplister på dørene, spurgte de, om vi ikke ville have rettet dem op, men det takkede vi pænt nej til,« siger han og fortæller, at de også har fået et antikt dørhåndtag af messing, som Anna Helleberg Kluges forældre har foræret dem, monteret på hoveddøren. »Det var temmelig svært for dem at tilpasse det til døren, men smukt er det – og alt bøvlet værd,« siger hun. Også den gamle trappes gelænder krævede en ekstra stor indsats fra trappetømrerens side for at lykkes. »Man kan lave en håndliste på to måder – den dyre og den billige. Den dyre er selvfølgelig den flotteste, da den kommer i et helt stykke frem for flere mindre, men den løsning måtte vi af økonomiske hensyn takke nej til,« forklarer Anna Helleberg Kluge og tilføjer: 

»Men trappetømreren kiggede på opgaven og besluttede sig for at levere den mest fuldendte trappe alligevel på grund af sin faglige stolthed. Han elsker sit fag og vil kun levere det bedste.« Alligevel kan hun afsløre et enkelt sted med en synlig samling på håndlisten. »Tømreren lavede håndlisten i et stykke, fordi han alligevel ikke kunne bære at levere en løsning, der ikke var den flotteste. Den passede perfekt. Men håndlisten på reposerne og glasbroen manglede 20 cm. Det løste tømreren ved at lave et stykke træ, der passede så perfekt, at samlingen ikke kan ses,« siger Thomas Kluge. Det mest moderne element i fritidshuset er glasgangen placeret på jernvanger, som møder trappen foroven, og som leder hen til to hemse for hver ende af det åbne rum til kip. Gangen giver et let og luftigt udtryk i huset. Nyt og gammel smelter harmonisk sammen. I enderne har Thomas og Anna Helleberg Kluge indrettet henholdsvis atelier og børneværelse, hvor der er store vinduespartier i to meters højde. Holder historien i live I fritidshuset er der også bygget en muret pejs med en svungen skorsten, der fungerer som en slags rumdeler mellem spise- og opholdszone i det store køkken-alrum. Da fritidshuset har jordvarme, er pejsen mere opsat for hyggens skyld, men den understreger den gammeldags stil, som er et gennemgående træk. »Vi kan godt lide tanken om at holde historien i live, men det moderne må gerne komme ind som en fornyelse,« siger Thomas Kluge. På Samsø er husenes vinduesrammer traditionen tro altid malet enten mørkeblå, rød, gule eller grønne. Maler man dem i en anden farve, afslører man sin oprindelse som turist og ikke samsing. »Derfor er vores vinduesrammer naturligvis i den helt rigtige – lidt falmede – grønne farve, som forbipasserende ofte spørger til, hvor de kan finde,« siger Anna Helleberg Kluge. Køkkenet er tilpasset det store åbne køkkenalrum, og fra vinduerne er der udsigt til markerne, der fører ud til Nordby Bakker. Thomas og Anna Helleberg Kluge fik køkkenet monteret under finanskrisen, og det betød heldigvis, at de kunne spare nogle penge. »Vi har sparet op gennem mange år for at få råd til at bygge fritidshuset,« siger Thomas Kluge, der sætter pris på dansk design, men i den grad også interiør med personlighed og historie. I det hele taget kan parret godt lide at samle ting til deres hjem på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, da de godt kan lide, at stort set alle deres møbler har en historie og ser ud til at have levet et liv. Meget er også arvestykker, som f.eks. den gamle rejsekuffert i læder med metalspænder i atelieret, der har tilhørt Thomas Kluges farmor. Den bruges ligesom i gamle dage til sengetøj. Ellers har parret over en lang årrække købt kunst og interiør på onlineauktioner som f.eks. den gamle bænk i gustaviansk stil fra Sverige, der blev købt med henblik på at stå i fritidshuset, når det engang blev bygget. »Alt er samlet over tid, så vi har fået de helt rigtige ting. Vi foretrækker at finde en gammel frønnet hoveddør i stedet for en ny, ligesom en gammel kagedåse gerne må være skrammet med nedslidt maling og bulet,« siger Anne Helleberg Kluge. De er begge glade for kunsthåndværk i god kvalitet, som eksempelvis håndvasken på badeværelset, der er håndlavet af Fulby-keramikerne, eller lysestagen på sofabordet, der har en helt særlig betydning. »Den hedder Livets Træ, og jeg fik lov til at købe den på det Bed & Breakfast-sted, hvor Thomas og jeg overnattede på ”kæreste-weekend” på Fyn. Det var der, jeg ville overbringe budskabet om, at jeg var gravid igen,« husker Anna Helleberg Kluge og smiler. »Det var en hård tid for os at være småbørnsforældre, da vi begge havde travlt med job, men nu står lysestagen her og minder os om den tid,« siger hun. Fritidshuset er også parrets fristed forstået på den måde, at det er et sted, som de selv har bygget – og sat deres præg på – modsat embedsboligen, som er rammen om deres hverdag og hendes embede som provst og præst. »Jeg er kommet her altid, og vi har vores familietid her. Her går vi ned i gear og skal ikke hele tiden liiige hen og arbejde,« siger Anna Helleberg Kluge og fortsætter: »Thomas genoptager sine malerier efter en uges tid, da han ellers bliver irritabel og besværlig. Her maler han små, hyggelige ting som blomster- og familiemalerier, som ikke alle kommer i de sorte rammer, han er kendt for.« 

Ideen med huset - det åbne rum og det forstørrede bindingsværk hus