Hvem må du dele med og hvordan?
GSuite giver rigtigt gode muligheder for at samarbejde med dine klassekammerater og dine lærere, da du kan dele dine filer.
Her finder du tips og råd til, hvordan du deler.
Delingsmuligheder og delingsindstillinger
Del fra Drev
Hvis du vil dele fx et dokument med andre, kan du gøre det direkte fra "Mit drev":
Find den fil eller mappe, du vil dele
Vælg filen ved at klikke på den 1 gang
Klik på deleikonet i øverste højre hjørne
Vælg hvem du vil dele med, og om de skal kunne ændre i filen, kommentere på den eller kun se den.
Del inde fra et værktøj
Hvis du vil dele fx et dokument med andre, kan du også dele inde fra et værktøj - fx mens du arbejder på et dokument i Google Docs:
Åbn den fil, du vil dele
Klik på "Del"-knappen i øverste højre hjørne
Vælg hvem du vil dele med, og om de skal kunne ændre i filen, kommentere på den eller kun se den.
Delingsmuligheder
Når du vil dele en fil eller en mappe med andre skal du tage stilling til to ting:
Hvem vil du dele med?
Skal dem, du deler med, kunne ændre, kommentere på eller kun se filen eller mappens indhold?
Delt med dig
Når andre deler med dig, kan du altid finde det i venstre side af Mit drev under Delt med mig.